- For kvinder med ambitioner – når tanker om familie og karriere mødes - http://karrieremor.dk -

Den hellige, velsignede … madplan!

Indgreb i den personlige frihed!

”Madplan! Det kan jeg da ikke! Hvordan kan jeg vide, hvad jeg vil spise torsdag i næsten uge?” var vist sådan nogenlunde, hvad Manden sagde hjemme hos os, da jeg for 100 år siden introducerede madplansprincippet. Den idé gik ikke lige ind. Manden mente simpelthen, at det var noget nær et angreb på den personlige frihed at få puttet familielivets kost ind i kasser og rammer. Snart skulle det vel også skemalægges, hvornår han måtte ”puste grise op” eller få en øl, mente han??!!

Det blev nu alligevel indført, først på prøve og dernæst semi-permanent. Og for ca. ½ års tid siden stopper selv samme mand så pludselig op midt i et stykke aftenarbejde med kaffe, ser på mig og siger: ”Nina, det der med madplan, det har sgu alligevel virket – det må jeg indrømme!”

Struktur – plads til impuls

Og hvorfor er det, at det virker? Det gør det, fordi det giver overblik, struktur og ro i forhold til at vide, at man ikke skal hjem og være den kreative Camilla Plum. Det skaber dermed overskud i en hverdag, der tit kører efter nøje lagte skinner, og det gør det nemmere at handle ind – og måske undgå de der sære køb af madvarer, der aldrig bliver brugt til andet end udstilling. Og det giver plads til impulsivitet: Til at være køkken-kreativ; at have den slags overskud der ofte kommer af netop overblik og overskud. Det er sjældent, at den slags kommer af at stresse rundt og ”skulle” finde på!

Desuden er der jo ingen, der siger, at en madplan altid skal være for en uge eller følge samme struktur i alle par/familier?! I enhver plan eller projektfase er der plads til spontanitet og fantasi.  Her er nogle af de planer, jeg har hørt om gennem de år, hvor jeg har arbejdet med familielivsbalance:

Kun fantasien sætter grænser …

Sgu kommet for at blive – sådan da …

Ja, hvad kan jeg sige. Hos os er den kommet for at blive. I dag laver vi planen ved middagsbordet, sammen med ungerne, gerne fredag – men også nogle gange søndag. Og der taler vi også om, hvad hvem skal, hvornår og hvilke ugedage. Det er blevet et helt lille familiemøde, der aktiverer og involverer alle. Og så kan det godt være, at vi tirsdag efter ældstebarnets ridning skrotter pasta-med-kødsovs og stiler mod take-away-sushi! Fordi vi har lyst – og ikke af nød. Indrømmet; der er også uger, hvor det hele går i vasken, planen ikke laves – og helt ærligt: De uger, er der sgu ikke meget koge-kreativitet over! ”

Hvordan organiserer og planlægger I indkøb og madlavning? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Ninas egen hjemmeside her [1]Se Ninas bog: Den gode barsel her [2].