Hvad må man sige?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Hvor er grænsen for, hvad man må sige til hinanden? Vil man acceptere, andre taler grimt om ens mor eller ens børn? Må andre sige det samme som en selv?

Dette er en problematik, jeg ofte ser i min klinik, og som jeg bestemt også kender til privat. Jeg synes, der er grænser – forskellige grænser alt efter hvilken relation man har, eller måske mere om man samtidig elsker den, man taler om.

I sammenbragte familier møder jeg ofte problematikken. Mor siger noget skrapt til egne børn, stedfar siger det samme dagen efter. Det vil mor ikke acceptere, de voksne bliver uvenner.

Engang havde jeg en kæreste i en kortere periode, han talte ikke altid pænt til mine børn, og jeg blev sur over det. Jeg ville ikke have, han skældte ud på dem. Min nuværende kæreste må gerne sige til ting til mine børn, det er rimeligt, synes jeg. Forskellen er klar for mig; jeg ved, at min kæreste elsker mine børn ubetinget, og han siger oftest gode ting om og til dem. Derfor er det helt okay.

Jeg er imod regnskaber i forhold, men på dette punkt mener jeg, det er godt at have en “opsparing” af gode ting, fordi så er mor tryk, når stedfar skælder ud ind i mellem. Det er kun, fordi han vil det godt for børnene.

Det samme gælder, hvis man siger noget grimt om svigermor eller bedste-vennen. Hvis man ved, at der kommer meget mere godt end skidt, så er der en god balance. Eller balance kan man vel næppe kalde det, mere at der er en stor overvægt af gode ting. Det er bedst i alle relationer, men det er især godt i en sammenbragt familie. Det er trygt, og det giver en dejlig ro i hjemmet.

Kender du til problematikken? Hvordan håndterer du det? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Lines egen hjemmeside her.

Om Line Bassøe

Mor til to, parterapeut og sexolog med klinik i Hillerød og på Østerbro. Line er desuden mentor for Sexologudddannelsen og supervisor for den Kognitive parterapeutuddannelse. Læs mere på linebassoe.dk.

Skriv en kommentar...

*