Mindful living: Hvorfor er det så svært at være venlig?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Jeg er lige nu ret meget optaget af venligheden og hvad det gør ved os. Venlighed avler venlighed, siger et gammelt citat af Sofokles. Men på samme måde avler uvenlighed også uvenlighed. Uanset hvor meget vi bestræber os på at være rummelige, mindfulde og accepterende, så vil uvenlighed altid gå under huden på én.

Jeg undre mig derfor gang på gang, når jeg oplever uvenlighed i min verden; hvad er det, som driver den, der praktiserer det? Ofte er der i hvert fald en helt åbenlys mangle på forståelse af, at man faktisk skader et andet menneske mere eller mindre, hver gang man vælger at bruge uvenligheden.

Dalai Lama siger det så smukt: ”Vi kan aldrig opnå fred i den ydre verden, før vi slutter fred med os selv”.

Så selvom det, at finde indre fred, kan se ud til at være en egocentrisk enefest, så er det på sigt det, der gavner samfundet allermest. Nyeste forskning omkring meditation viser også, at vi bliver mindre vrede af at meditere.

Og ofte er det jo vreden, der gør, at vi ikke formår at bruge venligheden. Vi bliver ramt – ikke på noget som reeelt er i rummet, men på noget, som vi tror er i rummet. Hvordan det? Jo, i mellemrummet mellem to mennesker er kun det, de selv putter derind. Relationen opstår derfor udfra, hvad hver især vælger at putte ind i mellemrummet.

Når vi igen og igen føler os ramt af andres handlinger og ord, så handler det i langt de fleste tilfælde om os selv og vores egne spøgelser i rygsækken, der igen hopper op og kupper vores evne til at udvise venlighed.

Alt for ofte kommer vi derfor til at leve et liv, hvor vi lader vores “rygsæk” styre det, som sker. Men rygsækken er jo ikke virkelighed – den er noget, der har været. Den er kun en erfaring en skyggen af en anden tid.

Hvis vi bare kunne lære at forholde os åbne og rene til dette nu, uden andet end det, der er – nemlig nuet i al sin renhed – så ville venligheden få langt bedre kår.

Det burde være barnelærdom, at vi alle huskede at reflektere over det, der sker omkring og i os, inden vi handlede. Den viden og lærdom er langt mere brugbar end alle mulige matematiske formler, vi aldrig kommer til at bruge alligevel.

Så vær nu sød at husk det næste gang du mærker din vrede eller din uvenlighed stige frem: DEN KOMMER FRA DIG  – ingen andre! Du alene bærer ansvaret for den. Hvordan du vælger at tackle den er helt dit eget valg.

Og som Dalai Lama siger: ”Vær venlig når som helst det er muligt; det er altid muligt!”

Husk vi har alle et ansvar for den verden, vi er med til at skabe omkring os, og vi behøver ikke gribe alle de bolde livet og andre kaster imod os. Brug selvrefleksionen og det at skue indad til at finde bedre balance, så du ikke skal leve et liv styret af gamle “spøgelser”, men kan få hele essensen ud af det NU, der er lige nu. Øv dig i venlighed her.

En rigtig venlig dag til alle! ;o)

Hvad gør du for at få mere venlighed og imødekommenhed ind i hverdagen? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

Besøg Floras egen hjemmeside her.

Om Flora Skouboe Eriksen

Proceskonsulent, coach og mindfulness instruktør og har i over 15 år arbejdet med udvikling af mennesker og organisationer - se mere her. Derudover er hun mor i en sammenbragt familie med 2 teenagedøtre og et fælles barn på 6 år.

Kommentarer

  1. Anja skriver:

    Tak for reminderen….Vi er blevet så selvoptagede og egoistiske og livet handler om at være “perfekte” – derfor er der ikke plads til venlighed og næstekærlighed. Jeg finder det meget trist, trist at man i toget skal opleve sure mennesker som placerer deres taske på sædet ved siden af dem og bliver fornærmede hvis man spørger om der er optaget, trist at når man står med en liter mælk og kunden foran i køen har en vogn fuld ikke tilbyder at man lige kommer foran – det gør jeg nemlig altid selv – nyder hvor glade folk bliver! For det er nemlig det man glemmer, at når man er venlig eller tilbyder sin hjælp, så giver det så meget retur, det giver glæde og energi – så frem med venligheden og næstekærligheden – det har vi brug for!

  2. Tusind tak for en rammende og befriende opfordring! Det kræver mod at tage ansvaret for vores relation til andre – og virkelig tage den sandhed ind, at det eneste forhold vi i realiteten har – er vores forhold til os selv. Artiklen får mig til at tænke på projektioner – at hvad vi reagerer på med vrede hos andre gerne er nogle sider ved os selv som vi ikke har erkendt.
    Et er at kunne registrere sider ved andre som vi finder usympatiske – men så snart der er noget vi bliver emotionelt oprørte over – så er der nogle spøgelser i rygsækken der rører på sig. Så derfor er det en glimrende mulighed til at få mere selvindsigt – nok kræver det mod – men det bringer også stor frihed. Tænk hvordan vores samfund ville se ud hvis alle af hjertet kunne tage det til sig! Lad det starte hos os…

Skriv en kommentar...

*