Mine børns far døde forleden

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

For tre uger siden døde mine børns far pludseligt. Sikken en kæmpestor sorg!

Det er en stor sorg for mig at vide, at mine børn på 7 og 9 år skal leve resten af deres liv uden deres kærlige far. “Vi er alt for unge til at miste vores far”, sagde min datter på 9 år, og jeg gav hende ret og samtidig konkluderede min søn på 7 år kontant: “Det bliver et liv uden farmand!”.

Blot til orientering: Jeg blev skilt fra børnenes far i 2007. Men han har hele tiden været en god far og samarbejdspartner samt en af mine meget trofaste venner og en god ven til min kæreste, som jeg i øvrigt har kendt i tre år. Vi havde børnene lige meget; syv syv, og vi var stort set genboer.

Min artikel i dag handler om børn, der har mistet deres far. Om døden – og andres reaktioner omkring døden.

“Engang var min drøm en PlayStation 3 – nu er min drøm at få min far tilbage!”

“Bertram, du skal tænke på, at far nu kommer til at opleve noget; han kommer til at opleve paradisets have!”

Vi har holdt fri i tre uger, hvor vi har mindes børnenes far. Vi har været ovre i 0. A og i 3. B og fortalt om, hvordan det er at have en død far – med alle de spørgsmål som følger…… “Græd I meget? Græder i stadig? Slugte din far en stor sten, siden han fik en blodprop? Skal hans aske kastes over havet? Fik han hjertemassage?” Og mange andre spørgsmål…

Det var en god oplevelse for mine børn – og for de andre børn, hvor døden også har fyldt meget. Tænk at deres gode klassekammerat har mistet sin far. Det er svært at forholde sig til for et barn. Børn er dejligt lige til, fordi de stille de spørgsmål, som fylder lige nu og her. Mange voksne er anderledes; det skal være så korrekt, hvis ikke det i virkeligheden er nemmere at gå en bue uden om det svære emne. Det var også dejligt for Lea, da en dreng fra klassen kom over til os på parkeringspladsen og sagde: “Lea, jeg har skrevet til dig på elev-intra. Jeg skrev bare, at vi alle sammen glædede os til, at du kom tilbage”.

Det, jeg gerne vil fortælle med denne artikel, er, at det er godt givet ud at være åben omkring døden. Det er rigtig hårdt, men det er godt givet ud. For alle. Det, der er svært for os er, at folk går forbi uden at hilse, og det er svært at se, at folk ikke tør sige: ” Hvor er det hårdt for jer” eller: “Hvor er livet uretfærdigt”.

Det gav i hvert fald mig god energi, da Alexanders mor stoppede mig i indgangsdøren til skolen og sagde: “Du skal lige have et kram”, og da alle lærere troppede op i første time, hvor vi skulle fortælle om den døde far. Skønt at være omgivet af voksne, der ikke er berøringsangste.

Børn reagerer ofte først efter 3-6 måneder. Det er godt på den måde, at så er de voksne omkring børnene mere afklaret, men det er problematisk, når mange voksne forventer en reaktion nu og her, og måske har de glemt alvoren, når der er gået 6 måneder. Det er det, jeg er bange for.

Det er også først om et halvt år, at det anbefales, at børn starter i sorggrupper med andre børn, fordi det er først der, de reagerer.

Vi skal leve med en stor sorg, men vi skal nok få et godt liv. Det bliver bare et meget anderledes liv.

Har du mistet en forælder, da du var barn eller ung? Har dit barn/dine børn? Hvordan reagerer du over for bekendte, venner, kolleger, der er i sorg? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Lines egen hjemmeside her.

Om Line Bassøe

Mor til to, parterapeut og sexolog med klinik i Hillerød og på Østerbro. Line er desuden mentor for Sexologudddannelsen og supervisor for den Kognitive parterapeutuddannelse. Læs mere på linebassoe.dk.

Kommentarer

  1. Kære Line,
    Din historie berører mig dybt. Tak fordi du deler den og tak for den vigtige pointe om at være åben omkring døden.
    kh Lisbeth

  2. Selv om vi blot mødes på bloggen, skal du lige have et kram fra mig også.

    KH Line

  3. Hvor er det stort, at du deler historien – får en klump i halsen og tænker virkelig, hvor er det godt, dine unger har en mor som dig!

    Kh
    Nina

  4. Stærkt at du har overskud til at skrive om det… Det er så vigtigt et emne….

  5. Tak for dine åbne og ærlige ord – meget tankevækkende og pludselig ser jeg anderledes på ugens første dag. Solskin og kram herfra.

    • Casper Schmidt skriver:

      Superfint skriv, Line. – Hvor er du en god mor!

      Som Sofia tillader jeg mig at perspektive til alle os, der stadig er her: vi skal huske at nyde livet, mens vi kan – for vi ved ikke, hvornår det slutter. Banale ord, javel – men vi glemmer det tit! En god finte i den retning er at lave “find 5 rigtige” ved ting i vort liv frem for den desværre stadig mere udbredte “find 5 fejl”.

      Stort kram til dig & ungerne herfra.

  6. Tak for dit fine indlæg…… Det er så vigtigt at kunne tale om døden, og om den sorg der følger, når man mister en elsket. Jeg sender varme tanker til dig og din familie – og håber du vil blive ved med at huske dine egne kloge ord om, at I nok skal få et godt liv – bare et anderledes liv.

    Min egen erfaring med at have mistet handler om at leve med sorgen, som altid vil være der. Der er i mig flere strømme – de løber både mod nuet, glæden, livet og mod sorgen, tabet og fortiden.

    Det er så vigtigt, at ens nære bliver ved med at huske den, man har mistet og anerkende, at den person stadig er en del af ens væren. Dine børns far vil jo være med jer altid, og det varmer når andre husker det.

    Alt det bedste, Daisy

    PS Børn, Unge og Sorg yder fremragende gratis hjælp til børn og unge, der har mistet en forælder eller søskende. De er værd at tage kontakt til.

  7. Anne skriver:

    Kære Line

    Føler med dig.

    Min datters far døde for 4 år siden. Hårdt at komme igennem sorgen – min datter var 4 år da han døde og hans død kom også uventet – så kæmpe chok. Jeg fokuserede al min styrke på at hjælpe min datter igennem sorgen. Vi snakkede rigtig meget om døden og græd rigtig meget sammen, det er rigtig vigtigt bare at være nærværende. Og det tager tid faktisk år at bearbejde en sorg. Det er også meget forskelligt fra person til person hvordan de reagerer på sorg. Nogen bryder helt sammen når det sker, nogen tager sorgen ind i små bidder og for nogen kommer reaktionen først lang tid efter. Da min datter kun var 4 år da hendes far døde, tog hun sorgen meget ind i hendes lege. Hun Legede begravelse med LEGO figurer og hun legede meget tit dukke lege hvor temaet var død. Jeg tror det har hjulpet min datter rigtig meget at hun kunne lege sig igennem sorgen.

    Kære Line, hvis du har brug for støtte/råd fra en der er kommet igennem sorgen og det at miste, er du velkommen til at kontakte mig annepedersendk@gmail.com

    Kærlig hilsen og masser af støttende tanker

    Anne

  8. Af hele mit hjerte; Mange tak for jeres kærlige indlæg til min artikel.TAK <3

  9. Kære Line- allerførst så et cyberklem til dine børn- og jer alle..

    Men jo vi har siden november talt en del om døden, da et vennepar mistede deres ældste voksne datter som blev trafikdræbt. Vores børn på 3 og 5 er venner med deres mindre børn og har talt meget om at storesøsteren nu er i himlen. Vi var alle med til begravelsen og det blev der talt meget om i børnehaven og herhjemme. Og nu da vores hund er blevet aflivet løber den rundt sammen med storesøsteren- så vi taler men det er fortsat ikke så tæt på- heldigvis. Da Mormor sidst var på besøg blev emnet efterfølgende berørt fordi hun er gammel og træt- lige som hunden hvilket gav anledning til spekulationer om hun også snart dør :-) – og når vi er steder med særlig musik er det ligesom at være til begravelsen.
    Jeg er meget glad for at børnene kom med til begravelsen fordi det giver anledning til at tage snakken- som barn kom jeg ikke med til 2 bedsteforældres begravelse selv om jeg var 7 år- det er fortsat meget mærkeligt- men sikkert fordi mine forældre ikke magtede det.

    Hav et godt forår Line, jeres liv ser jo så anderledes ud nu :-)

  10. Kære Line

    Tak for din åbenhed og hvor er det smukt skrevet. Et par tårer er fældet her hos mig.
    Min søn mistede hans far, min ex-mand, da han var 10 år gammel og jeg genkender meget af det du skriver. Vores livshændelse førte mig bl.a. til at starte en forening hvor vi arbejder for bedre vilkår for børn, der mister. Der er tale om frivilligt humanitært arbejde. Vi mangler stærke røster til at tale for vores sag. Hvis nogle af jer har lyst til at støtte vores hjertesag kan et ‘like’ på vores fb-side gøre en stor forskel (www.facebook.com/livlineisorgen) og har I lyst til at dele jeres historier derinde, vil det gøre underværker for vores sag.

    Mange tanker
    Pia

  11. Mette skriver:

    Smukt skrevet . Knus en gammel nabo

Skriv et svar til Line Dahl Annuller svar

*