Skal jeg sidde og lege med lego på gulvet – for at være en nærværende mor?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Du kommer hjem efter arbejde, og din lille pode er træt og MEGET lykkelig over at være sammen med dig igen. Selvom I har siddet og hygget jer sammen et stykke tid, vil han ikke rigtig give slip på dig. “Du skal være med til at bygge min brandbil mor!”, lyder det meget bestemt fra ham.

Du ved med dig selv, at det normalt er en pædagogisk bedrift af dimensioner for dig at lege med lego – og lige nu skriger alt i dig “NEJ…ikke lige nu!” I det samme får du det velkendte stik af dårlig samvittighed…er jeg ikke en nærværende mor, hvis jeg siger nej? Det kan være du modstræbende slår dig ned mellem brandmandsstiger og minihjelme og forsøger at leve dig ind i lilleputland. Imens løber dine tanker sine egne veje. Du planlægger aftensmad og hvad du skal nå resten af dagen – og hvis der er noget, du i hvert fald IKKE er, så er det at være nærværende. Din lille gut opfanger det med det samme: “Hallo moar – Se nu hvad jeg laver!”

Jeg har mødt utallige mødre til mine foredrag og kurser, der for alt i verden vil være der for sine børn. Mange spørger til den her slags situationer og er i tvivl – “skal jeg sidde og lege med lego på gulvet for at være en nærværende mor?” Og svaret er nej.

Ægte nærvær med dit barn i nuet opstår i tre steps. For det første når du er nysgerrig og undersøger, hvordan både du selv og dit barn har det. For det andet når du accepterer situationen, som den er. Og for det tredje når du prøver at være kreativ i forhold til, hvordan du kan imødekomme dig selv og dit barn på en kærlig måde, lige nu.

I en situation som denne, vil det betyde, at du forstår dit barns behov for nærvær og alligevel mærker godt efter i dig selv. Når du accepterer, at du er træt og ikke er i lego-modus, så kan du være ærlig og sige til dit barn: “Skat, jeg kan godt forstå, at du vil have mig med til at lege. Men mor er træt og skal lave mad nu.” Så kan du være kreativ ved enten at spørge, om han vil med ud og skrælle gulerødder, hvis du er i humør til en hjælpende hånd – eller om lilleputland skal flyttes med ud i køkkenhjørnet, så du stadig er i nærheden.

Det er trygt for dit barn, at du er ærlig og kan sige nej (også til nærværsaktiviteter!), når du ikke har dig selv med i det. At være en nærværende mor er ikke at være legetante 24/7, men en tilstand af ægte væren sammen.

Dine 3 step til ægte nærvær

  1. Stop op – Spørg dig selv: “Hvordan har jeg det lige nu? Og hvordan har mit barn det lige nu?”
  2. Acceptér dine svar
  3. Vær kreativ – Spørg så dig selv: “Hvordan kan jeg imødekomme mig selv og mit barn på en kærlig måde – lige nu?”

Kender du til ovenstående dilemma? Hvordan tackler du det? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Evas egen hjemmeside herSe Evas bog, DrømmemorEffekten, her.

Om Eva Andrea Ditlefsen

Eva er PB i ernæring og sundhed, familiecoach og selv mor til 4. Hun er forfatter til 'DrømmemorEffekten' (2011) og holder foredrag, kurser og seminarer om den positive effekt nærvær og autencitet har for moderne mødre og vores børns udvikling og trivsel.

Kommentarer

  1. Jonathan Weidinger skriver:

    Du skriver bl.a. “Men mor er træt og skal lave mad nu.”

    Jeg beskæftiger mig også med kommunikation og relationer. Det er min overbevisning, at det er mere optimalt at tale i 1. person til børnene end i 3. person. Små børn kan sagtens forstå det. Voksne taler jo også i 1. person til store børn og til andre voksne.

    Derfor foretrækker jeg denne version: “Men jeg er træt og skal lave mad nu.” Så er der meget mere nærhed i kommunikationen.

    Jeg håber dette har inspireret dig.

    • Kære Jonathan,

      Mange tak for din kommentar – jeg giver dig fuldstændig ret – det giver både nærhed og ægthed i kommunikationene med jeg-form. Så det er ikke præcist nok i teksten…

      Tak for input!

      Kh Eva

    • Sarah skriver:

      Er MEGET enig. Jeg kan ikke forstå at så mange omtaler sig selv og sine børn i 3. person. Det skurrer i mine ører hver gang. Det lyder så nedladende! Det er ligesom om, at “sådan gør man bare”!

      Mvh Sarah

  2. Super relevant emne at drøfte.

    Jeg er enig i nummer 3. … som mor skal man daglig lege min. 15 min med sit barn fra de bliver født – lege udvikler børn på alle områder. Når barnet er omkring tre år skal barnet føre an i legen – når I leger sammen – så barnet bestemmer hvad I skal lege, læse, gøre – du guider forsigtigt ved at stille spørgsmål.

    Er ved at skrive på et kapitel om leg – til en bog om børneopd(r)agelse – som jeg skriver sammen med en psykolog.

    Hilsen Mette Weber
    Verdensborger og pendler mellem 2 verdensdele

  3. Inviter børnene med i køkkenet. I behøver ikke adskilles pga. praktiske opgaver, lad dit barn være med i dette. Det giver også barnet oplevelsen af at være til nytte – at der er brug for ham – og det styrker hans selvværd. Også selv om han er lille, kan han være med. Fortæl ham at “jeg (jegsproget er bedre end 3. personssproget) skal ud at lave mad – har du lyst til at være med? – Eller “jeg må stoppe nu, for vi skal jo have lavet mad – Kan du hjælpe med at skrubbe kartofler?”

    Køkkenaktiviteter bør ikke kun være avanceret kagebagning, men absolut også små dagligdagsopgaver.

    http://www.kitchen4kids.dk finder du artikler og guides til at tage børnene med i køkkenet.
    Håber du kan bruge nogle af ideerne.

  4. Kære Dorthe,

    Tak for din kommentar – lyder som en inspirerende side – den skal helt klart tjekkes ud! Og hvor har du ret i hvad det giver børn at blive inddraget! Enkelt og på deres plan.

    Kh Eva

  5. Jeg har også en enkelt gang eller to (!) slået mig selv med den mentale hammer, fordi jeg ikke synes at det at bygge racerbaner og lave lego er særlig sjovt.

    Til gengæld elsker jeg at læse bøger med ham og tage ham med i køkkenet eller bare gå en tur. Og jeg prøver at fortælle mig selv, at han netop også får mere ud af det nærvær, fordi jeg også nyder det.

    Men jeg må så også indrømme, at de få gange hvor jeg mester overskuddet til alligevel at sætte mig på gulvet med lego eller racerbane overraskes jeg over mig selv. I hvert fald så længe vi bygger og er kreative.

    Mange hilsner
    Lykke

Skriv en kommentar...

*