Tolerance…?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

”Adr, hvor er han ulækker med de der kinder!” Min ældste datter vrænger af sin lillebror, der kaster mudderklatten lige tilbage: ”Og du har klamt hår!”. Den ene skuler mod den andens æblekinder og den anden skuler mod den enes filtrede morgenhår, hvor rester fra gårdagens malerprojekt stadig anes i et par totter.

Det er skam ikke en opfundet dialog. Den slags har vi jævnligt hjemme hos mig. Især til morgenmaden! Hver gang tænker jeg; er tolerance virkelig noget, vi som mennesker skal lære? Er krig og ufred en mere naturlig del af vores natur? Skal vi ”skoles” til at se lyset i næstekærlighed, empati og tolerance? Og har vi overhovedet lært det som voksne?

I denne artikel kunne jeg godt tænke mig at slå et slag for tolerance – og er det ikke din kop te, så hold hellere inde med at læse videre!

Hønsegården

Vi kender alle historien om den ene fjer, der blev til fem høns. Moralen kender vi også; at sladder sjældent er sandt, og at man ikke skal tro på alt, hvad man hører; men moralen er også, at hønsene ikke tolererer nogen, der gør tingene anderledes end dem selv. Det samme sker i Den Grimme Ælling. Vi forarges over og foragter dét, der stikker ud og er anderledes.

Vi ser det også i skolen. Børn synes at have utroligt svært ved dem, der er lidt ved siden af; har briller, er for kloge, for langsomme, taler en sær dialekt, går i anderledes tøj, har to mødre og ingen far eller ikke har de samme gadgets som de andre. De hører deres forældre tale om, at ”de der ovre er vist ikke helt lige som os” eller sige ”hun skulle nok tabe sig, i stedet for at spise is!”. Eller hvad der bliver sagt – og de gentager mønstret. Hvad mønstret end måtte være.

Jeg kan se på mine børn og lytte til deres ævl og kævl og tænke; hvad skal de med pæne kniv-og-gaffel-manere, hvis de ikke kan rumme alle de forskellige mennesker, der vil møde på deres vej? Skal jeg virkelig bare lære dem at gå ind i hønsegården og skrabe på samme vis som de andre høns og haner? Hvad nu hvis jeg i stedet får lært dem, at der kan åbne sig nye verdener, nye muligheder, nye perspektiver og nye glæder ved at være tolerant og nysgerrig? Så kan jeg give dem værktøjer til at undersøge ting, mennesker, veje og tanker åbent i stedet for med forudfattede, nedarvede gamle holdningsmure, der kræver en drages mod, ild og vedholdenhed at skyde igennem! Ville det ikke være en større gave?

Tolerance – balance

Vi er da også kommet ret lagt i forhold til tolerance; i hjemmene og i samfundet. Men med alt hvad vi ved, og alle de ressourcer vi har, så kunne vi godt komme endnu længere! Og dermed et meget stort skridt nærmere mod balance. Balance i hjemmet i forhold til de enkelte familiemedlemmers særegenhed og forskellighed, balance på studie/skole/arbejdsplads i forhold til kollegaer og læsekammeraters særlige behov, evner og udseende. Balance i samfundet overfor dem, der er blevet fyret, dem der har anderledes navne eller hårfarver, dem der ikke er født med det samme blåstemplede opvækstkort som middelklassen og dem, der ønsker at leve en anden form for liv end kernefamiliens og lønmodtagerens – livsformer cementeret som værende VÆRDIERNE af det industrisamfund, der så dagens lys i … 1850’erne!

Men måske er det sværeste med tolerance, at vi har så svært ved at være tolerante overfor os selv?! At vi i stedet for at elske, ære, respektere og acceptere os selv har for travlt med at forsøge at være, gøre eller blive noget specielt. Måske passe ind?

Hvad ville der egentlig ske, hvis vi hver især højt og flot erklærede, at vi ville arbejde med at være tolerante netop overfor os selv – så vi kunne bruge vores energi på noget mere konstruktivt end at hakke på os selv og andre for ikke at være gode nok, smarte nok, moralske nok, succesfulde nok eller et-eller-andet-nok?! Ja, jeg tænker bare højt…

Hvordan mener du, vi kan lære vores børn at være mere tolerante? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Ninas egen hjemmeside herSe Ninas bog: Den gode barsel her.

Om Nina Kirstine Brandt Jacobsen

Daglig leder af rejsebureauet Travelling Heels (kultur- og aktive rejser KUN for kvinder), foredragsholder og forfatter. Ph.d. i samtidshistorie, coach og mor til to. Yogadyrker og hestefan med lille hus i det store Udkantsdanmark.

Skriv en kommentar...

*