Derfor er det vigtigt, at du er lykkelig!

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

I går var jeg til foredrag med John Gray – forfatter til bestselleren Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus m.fl. – som gæstede Cirkusbygningen i København. 

Jeg havde høje forventninger, og – selvom John Gray desværre ikke helt levede op til dem – var nogle af hans pointer interessante. 

Fx sagde han, at kvinders lykkefølelse er faldet markant gennem de sidste 20 år: For 20 år siden var kvinder lykkeligere end mænd. Så var der en periode, hvor mænd og kvinder var lige lykkelige. Og i dag er kvinder markant mindre lykkelige end mænd. (Alle tal, fakta og undersøgelser i denne artikel stammer fra foredraget i går – hvor John Gray har tallene fra, ved jeg ikke). 

John Gray havde flere bud på årsagerne til dette. Jeg fremhæver her dem, jeg fandt mest interessante og relevante. 

Kvinder føler sig mindre værdsat på arbejdspladsen

Ifølge John Gray føler kvinder sig generelt meget lidt værdsat på deres arbejdsplads. For mændenes vedkommende er det lige omvendt:

  • 82 % af kvinderne siger, at de ikke føler sig værdsat på deres arbejdsplads (selvom 20 % af mændene siger, at de rent faktisk værdsætter deres kvindelige kollegaer!)
  • 20 % af mændene siger, at de ikke føler sig værdsat på deres arbejdsplads.

Hvordan kan det være, at kvinder ikke føler sig værdsat på arbejdspladsen? Ifølge John Gray er svaret simpelt: ”Fordi mænd ikke viser anerkendelse – ikke kun i forhold til kvinder, men i det hele taget!” Generelt anerkender vi kvinder mænd ti gange så meget, som mændene selv gør! Og kvinder deler mere end mænd – både gode og dårlige oplevelser (hint: hvis du er mompreneur, og din målgruppe er kvinder – så sørg for, at de er tilfredse med de produkter og/eller ydelser, du leverer!).

Mænd har en ”off-knap” – det har kvinder ikke

Mænd har en særlig evne til at ”slå hjernen fra” og lukke forstyrrende tanker ude. Det har kvinder ikke – det er bl.a. derfor kvinder multitasker mere og oftere ligger søvnløs om natten. Vi kvinder har – ifølge Gray – hele syv talecentre i hjernen. Mænd har ét! Det er også forklaringen på vores behov for at dele vores oplevelser, tale ting igennem og anerkende.

Kvinders stressniveau er dobbelt så højt mænds

Skandinaviske undersøgelser viser, at kvinders stressniveau er dobbelt så højt som mænds – og at stressniveauet hos kvinder fordobles, når de kommer hjem fra arbejde!

Al dette understreger virkelig, at:

  1. Mænd og kvinder har forskellige styrker og udfordringer. Derfor giver det mening at lave workshops, kurser og uddannelser, der er skræddersyet specielt til kvinder og kvinders behov – som dette udviklingsforløb, der er målrettet kvindelige ledere.
  2. Det er ekstremt vigtigt for kvinders stressniveau og lykkefølelse at skabe optimal synergi mellem karriere og familieliv - og hvad der er optimalt, er individuelt fra kvinde til kvinde.

Når vi kvinder føler os værdsatte, og vi kan være både stærke og feminine, og ikke er stressede, er vi mest lykkelige. Og dét er vigtigt – både for os selv og vores børn! For, som John Gray siger: En dreng, der vokser op med en mor, der ikke er lykkelig, får budskabet: ”Jeg kan ikke gøre en kvinde lykkelig!” 

Se John Grays bog til forældre: Børn er fra himlen her

Hvor værdsat føler du dig på din arbejdsplads? Og af din familie? Kan du nikke genkendende til de tendenser, John Gray peger på? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Om Patricia Richter

Mor til Silas (født 2007) og stifter af KarriereMor.dk; derudover hjælper hun andre med at identificere deres personlige brands, gennem udforskning af deres unikke kerne, og derigennem skabe klar og autentisk kommunikation - se mere på PatriciaRichter.dk.

Kommentarer

  1. Skøn kommentar, du har skrevet her, Bente. Jeg tror John Gray var en af de første “selvhjælpsbøger” jeg stødte på i mine friske 20’ere. Selvom han er meget amerikansk, kan jeg faktisk godt lide visse pointer omkring hans forklaring på forskellen mellem kvinder og mænds forskellige måder at mærke og takle stress på. Fordi det forklarer hvordan vi takler arbejdsmæssige stressorer vidt forskelligt.

    Og engang imellem kunne man ønske at offentlige personer som Asger Aamund m.fl. kendte til kønnenes reelle biologiske forskelligheder. som de kommer til udtryk under pres, inden han endnu engang unuanceret klandrer kvinder for ikke at kun klare mosten i topledelserne. Det kunne jo også være kulturen i størstedelen af selvsamme ledelseslag er for ufrugtbar til kvinder at kunne opholde sig i???

    http://www.bt.dk/danmark/asger-aamund-mange-kvinder-kan-ikke-klare-mosten

  2. Tak, Jeanette :-) Og helt enig – John Gray lufter nogle interessante pointer omkring stress. Og ja, jeg savner også nogle gange flere nuancer i debatten om omkring kvinder i topledelse/direktioner. Men her skal vi jo også huske på, at det er mere interessant for mediet (i dette tilfælde B.T.) at levere historier af mere kontroversiel karakter… Desværre! Derfor gider jeg sjældent at læse dem.

    Heldigvis er der mange topledere, der beretter om bedre resultater – både på den menneskelige side og på bundlinjen – når der flere kvinder på lederposterne. Det ville være skønt, hvis de store medier ville fortælle om dén side af historien også…

Skriv en kommentar...

*