Det lykkelige liv … er det også balance?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Hvordan har du det? Godt – og dig?

Nogle gange kan jeg være ved at brække mig over den selvhjælpskultur, vi har fået. Over alt det gejl med, at hvis du vil være lykkelig, passioneret, succesrig osv. osv., så er det heeelttt op til dig selv. Det er til at få hæmorider af at høre alle de overfladiske ”Ih, det går så godt, og her laver vi så mange krea-ting sammen hvveerr weekend!” eller alle de super-amerikanske svar som ”vi har det fint fint – hvad med jer?!”.

Det er ikke fordi denne her artikel skal handle om brok – selv om jeg jo faktisk har brokket mig på de første fire linjer! Det jeg gerne vil her, er at standse lidt op ved vores – og helt hundrede også min egen – tendens til enten at falde ind i happy-happy tromlen eller ned i brokke-brok grøften. Jeg synes nemlig nogle gange, at jeg godt kunne bruge en smule mere leverpostej og lidt mindre champagne eller skuremiddel, når det kommer til et ærligt syn på vores egne liv – og på, om det er i balance.

Lykke – trivsel …?

Jeg tror, vi nogle gange jagter en lykke, vi ikke aner hvad er – eller ville genkende hvis vi skulle ankomme til destination Lykke. Vores jobs skal bringe os lykke, passion og være dér, hvor vi bliver bekræftet, bruger vores uddannelser og føler os værdifulde. Vores familier skal være smukke, velklædte og velfungerende som bilen i carporten.  Vi skal selv være evigt unge, smækre, energiske og vidende om lidt kultur, politik, ligestilling, mode og sexstillinger. Og gør det os ikke lykkelige, så må der være noget galt. Så vores børn får psykofarmaka som aldrig før, vi voksne går i terapi eller til terapihaver eller drukner den hule fornemmelse i maven med alt fra sne til chokolade.

Uden at stoppe virkelig op og spørge, hvad det er ved vores kultur, vores samfundsmønstre, vores forventninger der ikke understøtter … trivsel! Ægte, autentisk trivsel. Hverdagstrivsel, regnvejrstrivsel, hængerøv-og-sovehårstrivsel …?

Eller balance … som en proces?

Jeg har ikke en formel eller en opskrift selv for, hvordan man skaber et superskønt leverpostejsliv. Men som de fleste af os, der futter rundt i flade sko det ene øjeblik og forelsker os i et par højhælede det næste ved, så er livet en proces; en lang mission, der synes at gå ud på, at vi får præsenteret nogle muligheder ”windows of oppertunities”, som vi så vælger at handle eller ikke at handle på – alt efter vores overbevisninger, mønstre, personlighed og medbragte bagage.  Derfor mener jeg, at vi også er afhængige af andre i vores søgen efter trivsel (og glimt af lykke, som Dalai Lama taler for). Vi har brug for hinandens hjælp, spørgsmål, støtte, opmuntring, tolerance og kærlighed. Og derfor kunne jeg godt tænke mig, at vi – og jeg – blev bedre til at prøve at turde se på de små glæder i hverdagen, korrigere de begravede udfordringer og være ærlige i forhold til, hvordan vi virkelig har det. Er det slet ikke så lyserødt, men mangler lidt for at føles rigtig afbalanceret? Eller er det faktisk slet ikke så skidt, som du kan høre dig selv sige?

Jeg tror, jeg vil prøve med lidt mere realisme, selvomsorg og glæde ved de små ting – og langt mindre offerrolle eller stræben efter passioner eller livsstile, der slet ikke er mig alligevel.

Hvad betyder ‘lykke’ for dig? Har du en strategi for at opnå mere af den? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Ninas egen hjemmeside herSe Ninas bog: Den gode barsel her.

Om Nina Kirstine Brandt Jacobsen

Daglig leder af rejsebureauet Travelling Heels (kultur- og aktive rejser KUN for kvinder), foredragsholder og forfatter. Ph.d. i samtidshistorie, coach og mor til to. Yogadyrker og hestefan med lille hus i det store Udkantsdanmark.

Kommentarer

  1. Tror på at lykke findes, men ikke som en evig tilstand og ikke som noget der kan købes i litermål. Lykke findes i de brændte småkager, når ungerne spiser dem trods alt.
    Lykke findes findes når jeg er i FLOW – en flowtilstand med ungerne i køkkenet, mit arbejde, mine hobbies eller hvad der ellers bringer mig i denne tilstand af at glemme tid, sted og rum, og blot være i det jeg gør.
    Og lykke findes i kriser – Kriserne er kontrastfarverne til lykken. kriser gør os i stand til at få øje på lykken – den leverpostejsfarvede tilstand er farveløs og derfor er lykken svær at få øje på.

    Skulle man orke endnu en bog i genren er det anbefalelsesværdigt at se mere på Mikaly Csikszentmihalyis facinerende forskning, som har revolutioneret vores forståelse for flow. Hansætter lighedstegn mellem den mentale tilstand af flow til følelsen af lykke og oplevelsen af mening med livet.

  2. Jan Backe skriver:

    Fedt med en lille opsang, og du har så ganske ret.

Skriv en kommentar...

*