Hiv en uge ud af kalenderen og lad op – sammen med familien

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Føler du dig nogle gange stresset? Drømmer du om, at hive en uge ud af kalenderen til selvforkælelse, energigivende kropsbehandlinger, mindfulness og afslapning – sammen med din familie og i smukke omgivelser langt væk fra hverdagens travlhed og forpligtelser? En uge, hvor I virkelig kan lade batterierne op? Det har du en helt unik mulighed for – denne sommer!

Maria Christensen - initiativtager til Stressretreats for børnefamilier

Maria Christensen er seniorpsykolog med egen praksis og står i spidsen for et nyt initiativ: Stressretreats for børnefamilier. Hun har virkelig gode erfaringer med andre retreats, hun har afholdt, hvor en uge med total selvforkælelse, afslapning og implementerbare værktøjer til at reducere og forebygge stress har skabt fundamentet for varige ændringer. Hun er stærkt passioneret om at give denne mulighed til dem, der har allermest brug for det – netop børnefamilier:

Jeg har arbejdet med børn og familier i ca. 25 år, og i den sammenhæng fylder stress meget på dagsordenen! Faktisk henvender halvdelen af klienterne sig i forbindelse med stress – rigtig mange børnefamilier er nemlig voldsomt pressede! Ofte er det ikke nok ”bare” at lade op et par timer om ugen for at få vendt cirklen. Når man har været til en kropsbehandling, yoga eller en session hos mig, kommer de fleste hjem til alle forpligtelserne og kommer direkte tilbage til en stresset tilstand. Som regel kræver det lidt mere at få vendt cirklen… Det er netop det, vi gerne vil give mulighed for med disse retreats – at vende den onde cirkel og implementere strategier, der kan skabe varige forbedringer.”

Hvad er et retreat?

Et retreat er en utraditionel aktiv ferie til et roligt sted, hvor man – i smukke og naturskønne omgivelser – har mulighed for at slappe af. Koble HELT fra. Og få behandlinger i form af massage og andre kropsbehandlinger, varme bade og individuel træning.

Grundtanken er, at når dygtige behandlere tager hånd om vores krop og sind, er det den direkte genvej til et liv uden stress. Et retreat kan ikke løse alle udfordringer, men det kan på exceptionel vis supplere den behandling, du er i gang med herhjemme.

Du får alle de afstressende 1. klasses behandlinger for krop og sind, som du har behov for og en masse virkningsfulde værktøjer til at skabe en mere positiv og holdbar livsstil.

Hvor foregår det?

Alle retreats foregår på kurstedet Dudince i det sydlige Slovakiet. Slovakiet er – foruden sin fortryllende og autentiske natur, krystalklare søer, afslappende varme mineralbade – særdeles berømt for sine kursteder. Og så er der ligeså mange solskinsdage som på Mallorca!

Kurstedet tilbyder ”alt under samme tag” – imødekommende betjening, smukke omgivelser med mulighed for gå- eller løbeture, masser af ro, nærende forplejning og professionelle behandlinger. Maria og hendes team har udvalgt de behandlinger, de finder mest hensigtsmæssige til stressbehandling og  -forebyggelse, men du kan selv supplere med flere af de over 60 forskellige behandlinger, stedet tilbyder.

Aktiviteter

Selve stressretreaten inkluderer 15 – 20 behandlinger pr. voksne deltager (dvs. 3- 4 behandlinger om dagen!); aktiviteter for børnene – inklusiv børnepasning, når I voksne er til en behandling; tilbud om nærværssamtale med psykolog for hele familien samt tre seminarer inden for relevante emner – fx mindfulness.

Derudover er der rig mulighed for kurbade, vandlandbesøg, gåture, jogging, cykelture (cykler kan lejes på stedet), motionscenter, sportsmassage og vinsmagning. Naturen er smuk i denne ukendte del af Europa, og befolkningen er venlig. De let skrånende bakker i bjergene byder på et enormt antal udbyggede vandre- og cykelstier, hvilket gør, at I kan besøge middelalderbyerne både til fods eller på cykel.

Er det kun for familier, der føler sig meget stressede? 

Nej – stressretreats er for alle børnefamilier, der ønsker at reducere og forebygge stress. Og som gerne vil på en utraditionel ferie langt væk fra hverdagen, hvor familien er i centrum. Et sted, der giver inspiration, fornyet energi og tid til at være sammen i ideelle rammer, og hvor hele familien får værktøjer til at skabe bedre balance og mere nærvær – også når ferien er slut.

Det er et både aktivt og afslappende utraditionelt ferieophold på et eksklusivt kursted i Slovakiet, hvor både børn og forældre får ladet batterierne op og bliver inspireret til i fællesskab og med fælles afsæt at skabe ny harmoni i hverdagen.

Hvornår foregår det?

Børnefest i Slovakiet

Du kan vælge imellem disse fire uger:

  • Retreat 1: uge 27 fra den 1. juli til den 7. juli
  • Retreat 2: uge 28 fra den 8. juli til den 14. juli
  • Retreat 3: uge 29 fra d. 15. juli til d. 21. juli
  • Retreat 4: uge 32 fra d. 5. august til d. 11. august

Det praktiske

Indhold:

  • Seks overnatninger med fuld forplejning, mulighed for familieværelse eller opredning.
  • Voksne får 3-4 fysioterapeutiske behandlinger dagligt, klassisk massage, zoneterapi samt afslappende bade i varmt mineralvand eller individuel træning efter behov og efter aftale med kurstedets læge mm.
  • Børneaktiviteter tilpasset barnets alder efter aftale. Mindfulness program for børn ved min. 5 deltagere.
  • Hver familie får tilbudt en nærværssamtale med psykolog
  • Tre oplæg og diskussioner af relevante emner med de andre deltagende forældre
  • Introduktion til mindfulness.

Pris:

  • Voksen: 7.500 ophold og stressretreatgebyr
  • Barn: 2.550 ophold sammen med forældrene, evt. børnepasning. Har I tre børn eller derover, får børnene 25 % rabat.

OBS: Early bird rabat: 10 % indtil 25.5.2012 

Klik her for at læse mere om om stressretreats for børnefamilier. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Maria på info@stressretreat.dk.

Hvad synes du om idéen med stressretreats for børnefamilier? Kunne du tænke dig at deltage? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Om Patricia Richter

Mor til Silas (født 2007) og stifter af KarriereMor.dk; derudover hjælper hun andre med at identificere deres personlige brands, gennem udforskning af deres unikke kerne, og derigennem skabe klar og autentisk kommunikation - se mere på PatriciaRichter.dk.

Kommentarer

  1. Hej vi ses dernede til sommer. M

  2. Hej,

    Hvor er det vildt. Jeg har for mindre end 24 timer sagt til en veninde, at jeg vildt godt kunne tænke mig, at komme på et ophold med ungerne, hvor vi er sammen, men hvor der er fokus på afslapning og ro. Og så dukker nyhedsbrevet op med lige netop det tilbud. Vildt som man kan tiltrække det, man har brug for :0).

    Tusinde tak. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at overtale min mand :0) ellers må jeg flyve afsted med pigerne alene :0)

    Kh Heidi Hamann
    http://www.skilsmisseogøkonomi.dk
    http://www.heidihamann.dk

  3. Heidi – jeg har ikke selv prøvet Maria Christensens stressretreat, men jeg har haft fornøjelsen af at hjælpe hende med konceptet bag, og jeg garanterer hun er en kvinde, der kan sit kram og kun vælger det bedste! Det er topprof det her.

  4. Pia Rasmussen siger:

    Hej Maria
    Er der retreat ophold i december 2013 eller jan 2014 ?

    Pia Rasmussen
    22 56 22 88

Skriv en kommentar...

*

Få gratis guide til et mere helstøbt liv

Inklusiv test og ekstra bonus: 10 tips til bedre trivsel

www.karrieremor.dkIndtast email og fornavn og få e-bogen: 'KarriereMor's guide til et mere helstøbt liv'. Du tilmelder dig samtidig vores nyhedsbrev med updates, inspiration og tips til mere synergi mellem karriere og familieliv.