Ind med en børnesygdom – ud med balancen!

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Åh, de kære børn

Det dejligste i mit liv er, helt uden diskussion, mine unger! Børn bliver ens øjne og hjerte – og får solen til at stå op om morgenen.  Jeg elsker dem højere og mere end ord kan beskrive – og hvilken forælder har det ikke på samme måde?!

Alligevel kan selvsamme unger få mit ellers rolige temperament ud i højcentrifugeringsmode. Og få mig til at tænke, at jeg mangler tre-fire par arme, for virkelig at være en ”rigtig god” mor.

Den slags sker især, når de er syge!! Altså børnene. For så ryger hele balancen som moderne dobbeltarbejdende familie nemt ud med pastavandet.  Og det ryger allerhurtigst, når sygdommen har gjort dem u-børnehave-skole-dygtige, men stadig fuldt ud dygtige til at stille tusinde ønsker og have et energiniveau, jeg ikke selv kunnet ha’ fremtryllet samtidig med, at min næse løb med en fart, som DSB aldrig kommer til at kunne prale med!

Hvem trækker nitten …?

Jeg har engang omtalt netop denne balanceudfordring ved et foredrag, og en kvinde kastede prompte næsepilleren i vejret og udbrød: ”Åh, vi har to små børn, og de er så tit syge – og hver gang ryger hele planlægningen. Og vi ender med at stå og skændes om, hvem der skal trække nitten …” – No need to say, ”nitten” var det syge barn.

Sådan har jeg det ikke, men alligevel kan jeg godt forstå hendes udfordring. For med et selvstændigt job, møder, der ikke kan tages af andre, ordrer og fakturaer, der ikke skriver sig selv, kan den største balanceudfordring i mit liv nogle gange være, når den yngste pode bliver syg. Han er ikke ”nitten”, men en lille fis, der skal have 40 i feber, før lysten til at hoppe rundt på alle møbler forlader hans krop. Og sådan et par dage med sygeaktivering, delvist jobben og seriøst aften-natarbejde kan i hvert fald snildt slå mig af pinden.

Hver gang tænker jeg samtidig på, hvad jeg dog kunne gøre, der ville få sådan en sygedag til at gå op – for alle. Sådan en slags nød-beredskabs-syge-balanceplan for kvinder med børn og jobs?

Det manglende facit

Ville nok mest ønske, at jeg kunne fylde min plan med kompetente vikarer, hjemmeservicepersoner og telefonvagter, der bare ville poppe op, bage, tage telefon, fakturere, skrive og servicere i ét væk. Eller at Mary Poppins ville flyve ind, fordi vinden havde fortalt hende, at jeg var på skideren – og hun derfor lige ville synge en sang og fortælle en historie for junior. Bare i en time.

Men selv om drømme er det stof bøger oftest broderes af, så er ingen af de ovenstående løsninger vel egentlig helt … sandsynlige. Desværre.

Det planen i stedet må hvile på er en god portion realitetssans, en prioritering strammere end et korset og et valg. Et valg af, hvad der er vigtigst her og nu. Sådan virkelig, helt ærligt, vigtigst. Er det opgaven eller er det barnet? Der vil sikkert være sygedage, hvor en opgave er vigtigst – for at der kan komme smør på bordet! Langt de fleste dage vil barnets behov dog være vigtigst.  Men hvordan håndterer man egentlig begge dele – og sit jobs krav om nærvær?

Åh, jeg kender en masse af teorierne, men alligevel mangler jeg visse dage bare et fast facit. Et ”sådan skaber du balance i dit liv med syge børn”-facit.  For, puh, hvor kan det være svært!

Kender du det – eller er det bare mig? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Ninas egen hjemmeside herSe Ninas bog: Den gode barsel her.

Om Nina Kirstine Brandt Jacobsen

Daglig leder af rejsebureauet Travelling Heels (kultur- og aktive rejser KUN for kvinder), foredragsholder og forfatter. Ph.d. i samtidshistorie, coach og mor til to. Yogadyrker og hestefan med lille hus i det store Udkantsdanmark.

Skriv en kommentar...

*