Når jeg bliver stor, vil jeg gerne…

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

“Når jeg bliver stor vil jeg gerne have et bageri, hvor jeg bager de lækreste kager og sælger en lille smule slik”, sagde min yngste datter på 6 år. Min ældste pige på snart 10 år elsker dyr og kryb og kunne godt forestille sig at arbejde i Zoo (godt at hun får en lille smagsprøve for en dag, i sommer, hvor hun skal være dyrepasser i Zoologisk Have – og godt det ikke er mig, der skal fodre fugleedderkopper, slanger og samle elefantlort op).

Da jeg var lille drømte jeg om at blive sangerinde, sælge frisk fisk i egen butik (jo, den er god nok), blive børnehavepædagog, skuespiller, forfatter, fotograf og journalist. Jeg drømte også om blive gift, i marengskjole med kæmpe pufærme, at få 3 børn – pige, dreng, pige – og leve lykkeligt sammen med manden i mit liv, prinsen, til vores dages ende.

Jeg fik prinsen, ikke på den hvide hest men i den blå Triumph TR6, jeg fik ikke 3 børn, det blev til 4 i alt – pige, pige, pige, pige. Jeg har boet sammen 9/5 med min bonusfamilie de sidste 14 år. Det er ret lang tid. Ikke sådan kedeligt lang tid. Men lang tid, fordi der er sket rigtig meget.

Ældste bonus var 2,5 år, da jeg hilste på hende første gang. I dag er hun 16 år! Yngste bonus var helt lille og ny – i denne uge er hun afsted på klassetur til Prag, sammen med alle vennerne i 7. Hun er 14 år gammel, det vil sige fra ’98 og fra den gang, jeg valgte at kaste mig ud i Projekt Bonusfamilie. Selv var jeg 24 år og havde tidligere på året flyttet fra forbudets Sverige til landet, som giver lov til alt. Sammen med fyren i den blå sportsvogn stod den ene uge på bleer og babymos, ture på legepladsen og indkøb til 2 voksne og 2 børn. Den anden uge var = kæresteuge, ture i biffen og ud at spise, gå til koncerter, middage sammen med venner og vin, take-away kun til 2 dagen efter. CD-afspilleren spillede Beastie Boys, kent, Lenny Kravitz, Bo Kaspers og Brand New Heavies.

I dag er CD-afspilleren temmelig stille. Bonusmor er gået over til Spotify, men hun lytter da stadig til det, hun kender; Mr. Kravitz, kent… Bonusbørnene har deres iphones og ipods – de har det hele med, overalt. Musikken, veninderne, den fede taske, det sociale netværk. On the go. I går var Justin Bieber hot, i dag er han so not!

Er jeg så blevet stor nu? Kan man kalde mig voksen? Det håber jeg da. Selv om jeg arbejder på at ikke virke alt for kedelig eller tantet, fordi jeg nu er tættere på de 40 end de 30. Ikke være for pinlig eller ’for meget’, fordi mine egne døtre og bonusdøtre er vokset fra fasen ’småbørn’ for længst.

Blev jeg det, jeg gerne ville være? Hverken fiskehandler eller fotograf. Langt fra færdig. I konstant bevægelse. Men et sted jeg gerne vil være. Hvor er du henne?

Er det det sted i dit liv, du drømte om? I din karriere? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Sofias egen hjemmeside herSe Sofias bog: Bonusmor – uden filter her

Om Sofia Gravesen

Sofia Gravesen er bonusmor til to og mor til to. I 2008 debuterede hun som forfatter med bogen ”Bonusmor – uden filter”. I dag holder Sofia også foredrag om emnet, skriver klummer og blogger om hverdagen i en moderne storfamilie. Læs mere på bonusmor.dk

Kommentarer

  1. :-) Ja hvor er jeg…? Godt spørgsmål – eller hvor man på vej hen til eller fra noget?
    Min datter Alberte på 5 siger hun skal være læge. Og når hun har været det skal hun være buschauffør og balletdanser og hun skal også have en butik. Og jeg håber, hun vil beholde den livsindstilling – man er ikke bare én ting, men en del af mange muligheder…. Og forhåbentlig i bevægelse, ikke i rastløse bevægelser, men i bevægelser der giver mening, gnist og liv!

Skriv en kommentar...

*