- For kvinder med ambitioner – når tanker om familie og karriere mødes - http://karrieremor.dk -

Siger du nok nej?

De fleste kender trangen til at sige ja. Ja, den opgave skal jeg nok klare, Ja, det kan jeg sagtens. Ja, det vil jeg gerne. Ja, selvfølgelig har jeg tid til det. Ja, jeg er der om et øjeblik.

På en eller anden måde tror vi, at det, der definerer vores vej – og os – er det, vi siger ja til. Men det er ligeså meget det, vi siger nej til.

De opgaver, vi siger nej til.
De samarbejder vi siger nej til.
Det vi siger nej til at bruge vores tid på.
Dem vi siger nej til at bruge vores tid med.
Det vi siger nej til at tage klare for andre.

Her er der to ting, jeg i hvert fald ofte skal minde mig selv om: 1. Bare fordi jeg kan, er det ikke ensbetydende med, at jeg skal. Og 2. “Nej” er en hel sætning.

Det sidste har jeg lært af en af mine vise kunder, som siger, at det er okay bare at sige nej – og at alt det, vi fylder på fordi-sætningen efter nej ofte er udtryk for, at vi føler trang til at forklare (måske undskylde?) vores nej.
Sådan kan man i øvrigt også have med “ja”.

Det er helt naturligt, men det er en interessant øvelse at prøve at stoppe efter det lille ord. Om ikke andet i den indre dialog til at begynde med …

Hvad vil du sige ja til i den her uge?
Hvad vil du sige nej til?

Del gerne dine overvejelser, refleksioner og konklusioner i kommentarfeltet nedenfor…

 Besøg Lines egen hjemmeside her [1].