Du skaber dig selv gennem historier om dig selv

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Når du fortæller om dig selv, er det en fortolkning og en udvælgelse af nogle af de erfaringer, du har skabt dig gennem livet. Du skaber dig med andre ord en identitet gennem de fortællinger, du beretter om dig selv.

Når vi fortæller om os selv, har vi altid et mål med det, vi siger. Det kan selvfølgelig være mere eller mindre bevidst. Men det er klart, at vi udvælger vores historier i forhold til det, vi ønsker, de skal bringe med sig af muligheder. Det siger næsten sig selv, at vi udvælger historier, der er baseret på vores erfaring om, hvad der er bedst at trække frem i specifikke situationer. Vi fortæller f.eks. de gode succesfulde historier, når der skal skabes tryghed og tillid bl.a. ved jobsamtaler og andre særlige forhold, ligesom vi finder de mindre positive beretninger frem, når vi trænger til omsorg, forståelse og kærlighed.

Opadstigende og nedadstigende beretninger

Der findes rigtig mange muligheder, når vi står over for et andet menneske og beretter om os selv. Intuitivt udvælger vi for det meste de helt rette historier, der skaber mening i netop det øjeblik, vi har behov for det. Men vi kender også alle til det, at vi efter en samtale ærgrer os over, hvorfor vi valgte at fortælle lige netop dén historie. Engang imellem kan vi oven i købet se en slags mønstre i vores fortællinger. Mønstre som vi måske ønsker at ændre. Det har ofte noget at gøre med, om vi fortæller opad-eller nedadstigende historier om os selv. Er jeg typen, der altid fortæller om alt det, der ikke fungerer og efterlader både mig selv og den anden med en bekymret rynke i panden? Eller er jeg den, der på forunderligste vis altid får vendt selv de mest bekymrende situationer til noget positivt? Ja, der er mange måder at skabe os selv på gennem fortællingerne – og sikkert er det, at vi skaber os en identitet gennem disse.

Historier er også kulturelt tilpassede

Et andet interessant perspektiv på vores fortællinger er, at de tager form afhængig af, hvor og hvornår vi befinder os i en situation. Vi fremhæver nogle historier frem for andre, fordi vi ved, hvad der kulturelt er velset, og hvad der i år 2012 skaber de bedste muligheder. En kløgtig mand siger det sådan her:

”På samme måde som moderne med tiden skifter med hensyn til ansigtsudtryk, tøj og ønskejob, så gælder det samme for prototyperne for selv – beretninger” (Gergen, 2005)

Når du fortæller om dig selv med den opadstigende beretning som udgangspunkt, vil din historie som oftest have en succesfuld udgang, ligesom du har fokus på din egen handlekompetence, ressourcer samt mestring af livet i fortællingen. En sådan fortælling er gennemsyret af, at du vil og kan noget. Omvendt vil en historie, der er præget af den nedadstigende beretning, være langt mere dramatisk og gennemsyret af en masse modsætningsfulde forhold.

Beretninger har dog mange forskellige former, men der er nogle få, der er gennemgående. Det er bl.a. ”Den stabile beretning”. Den stabile beretning kan nærmest virke en smule monoton, uden synlige udsving. Sommetider står man bare over for mennesker, der helt uden dramatik og ganske ukompliceret fortæller om sig selv. Det kan på mange måder virke enormt troværdigt, ærligt og som et menneske, der har bevaret sig selv og sin identitet gennem hele livet. Det kan dog også virke modsat, da det virker utroværdigt, at et menneske lever sit liv uden hverken opadstigende eller nedadstigende perioder. Uanset hvordan vi tolker hinanden og vore fortællinger om os selv, så er det bare sådan, at vi mennesker gør en ret stor indsats for at gøre rede for, at vi har en rimelig stabil identitet og desuden gøre rede for, at vi også oplever noget engang imellem, der gør historien både spændende og får den til at emme af erfaring, mestring af livet og kompetencer. Vi er på en hård opgave!

Alt dette fortæller os noget om, at vi alle har enorm indflydelse på hinandens historier. Det har vi, fordi vi både har et ønske om at passe ind i det, vi er en del af. Ligesom dem vi er en del af, har et ønske om, at vi virker troværdige, spændende osv. 

Fortællinger er altid nye, og vi påvirker hinanden gennem disse fortællinger

De fleste af os kender også til dét, at vi fortæller den samme historie igen og igen og opdager lige pludselig, at den hele tiden ændrer sig. Vi kan med andre ord fortælle den samme historie med både en positiv og en negativt ladet betoning af præcis samme emne. Igen handler det om, at vi tilpasser os det menneske, vi står overfor med de ønsker, håb og drømme, vi gør os med præcis dette menneske.

Omvendt, og det er ret interessant i dette perspektiv, så har det selvfølgelig en vigtig betydning, hvordan den anden responderer på det, vi fortæller. Vi regulerer hinanden hele tiden, om man så må sige. Og hér kan der trækkes en meget væsentlig pointe frem: Vi ændrer og forandre noget, når vi mærker en samhørighed med hinanden.

Lad mig komme med et eksempel og en god forklaring på dette.

Du er ved at fortælle, om dengang du blev fyret fra dit arbejde. Din veninde sidder monotont og lytter. På et tidspunkt kan du ikke finde ord for det, du vil sige. Det ligger lige på tungen, men du kan ikke rigtig finde dem frem. Du kigger op og ser din veninde i øjnene. Der går et øjeblik, og hun svarer ”Ja?” . I sidder lidt foran hinanden, og I ved begge, hvad det handler om, og du behøver ikke fortælle mere. ”Du ved, at hun ved, at du ved”.

Det forunderlige i disse situationer er, at der er skabt en forandring. Historien har taget en drejning, blot fordi I har delt den – uden ord. I har begge oplevet den hver for sig og sammen. Slutningen var i fælles om.

Vi skaber os med andre ord gennem vores fortællinger og gennem den respons, vi får af vore omgivelser.

Hvilke historier fortæller du om dig selv? Er der forskel på hvilke historier, du fortæller afhængig af, hvem du er sammen med? Eller måske vinkler du de samme historier helt forskelligt? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

 Besøg Saras egen hjemmeside her.

Om Sara Eyesharah

Uddannet cand.pæd.psyk, mindfulness-instruktør og pædagog og arbejder som selvstændig pædagogisk-psykologisk konsulent, hvor bl.a. heste indgår som redskab. Sara er mor til fire i alderen 13 - 20 år og bor med sin familie og 22 heste på Djursland.

Skriv en kommentar...

*