Balance er: Én ting ad gangen – også i krisetider!

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Den personlige krise og to-do lister længere end toiletruller!

Nogle gange har mine to-do-lister det med at rulle sig lige så lange som Lambis luksustoiletpapir! Det kan tage pippet fra de fleste. Inkl. mig selv! Alligevel har jeg nogenlunde styr på den slags og kan godt få to-do’erne sorteret. Men forleden sad jeg med en veninde, der netop var kommet ind i en fase, hvor hendes to-do’er var ved at tage overhånd. De havde skabt krise i hende!

Hun var usikker på, hvad hun skulle gøre med sit arbejdsliv (var hun på den rigtige karrieregren?) – og hvordan hun skulle tackle alle opgaverne i det nuværende job. Hun var usikker på, om hun elskede manden (nok), og hun var led og ked af sin egen sundhedstilstand, der bare fik lov at leve sit eget skyggeliv med en caffélatte og en kage som krykker. Hvad gør man så lige i sådan et tilfælde for at skære udfordringer og deres medfølgende to-do-lister og konsekvenslister ned? Uden at forfalde til sætninger som ”du skal da bare…”

Hvor meget kan et menneske klare lige nu?

Spørgsmålet var og er jo tit, hvor meget det lige er, ens hjerne, hjerte og krop kan klare på én gang?! Nogle gange forekommer det mig at være utroligt meget – og andre gange uendeligt lidt. Nogle gange er det tankerne og den ”følte” stress eller uafklaring, der belaster. Andre gange er det den fysiske og ”faktiske” stress, der tynger. Tynger, fordi man skal jonglere med alt for mange ting på én gang.

En bekendt sagde ellers til mig engang, at man kan håndtere og klare meget mere, end man selv regner med. At selv den værste krise kan vendes til noget positivt – og det tror jeg på. Men jeg tror også på, at man i belastningen over at have for mange to-dos og manglende valg oven i sit hoved, kan komme til at fise rundt som en badeand i et toilet, hvor nogen netop har trukket ud; og den eneste retning derfor synes at være ned. Beslutninger i sådan en situation bliver truffet for hurtigt, for halvt, for ugennemtænkt og kommer måske til at kræve dobbeltarbejde, fordi meget skal gøres om. Det skaber alt andet end balance.

Hvad kan man egentlig gøre i sådan en situation? Jeg burde sørme vide det, og den viden måtte jeg virkelig opfriske i forhold til veninden. En veninde, hvis situationsbillede nemt rammer selv den mest tjekkede i et presset hverdagsliv!

First things first – og hvad er egentlig vigtigst?!

Så hvad sagde jeg til hende? Vist nogenlunde dette: At det første skridt er oftest at give sig selv et rum til at mærke, analysere og forholde sig til udfordringerne og to-do’erne. Nogle gange skal man jo død og pine forholde sig til lange to-do-lister. Som hvis veninden stod midt i en skilsmisse, en fyring og en diagnose med diabetes 2. Andre gange kan man ret beset godt korte to-do-listen ned. Som hvis det handler om renoveringsprojekter, visse typer arbejdsprojekter eller valg af retning/indkøb eller andet.

Første scenario håndteres bedst, hvis man ruller toiletpapirslisten lidt ind og tager det vigtigste eller mest presserende først. Der var ”no way” min veninde kunne håndtere at skulle ud og finde nyt job, gå fra manden og gøre sig selv sundere – på samme tid! Det er næsten umenneskeligt at kræve den slags af sig selv. Og netop her krævede situationen det faktisk ikke.

Det andet scenario tackles bedst, hvis man simpelthen river noget af sin toiletpapirsliste over – og smider den i kummen. Flush! Der sker nemlig tit det, at når vi koncentrerer os om ét projekt ad gangen – og dets løsning – så går det hurtigere med at få valgt, håndteret, afstemt og handlet – og komme videre (til det næste, der så kan komme på listen).

Hvad er vigtigst? Ja, det er jo et tveægget sværd at balancere på – det spørgsmål. Men ofte, og især i kriser, handler det vigtigste tit om, hvad der vil indbringe mest ro, mest balance og få de mest positive konsekvenser, når man får dem gjort/besluttet/håndteret. Hvad giver mest energi at få løst? Selv om det måske er hårdt, gør lidt ondt eller forkaster alle mønstre og traditioner?!

Se Stephen Coveys bestseller, Det vigtigste først, her

Nogle gange er det ikke til at se eller opdage, hvis man selv skal finde frem til det. Balance, i en krisetid, kræver derfor tit endnu mere hjælp og støtte fra venner, veninder, andre – og at man husker at være oprigtigt omsorgsfuld ved sig selv!

Var det mon det rigtige, jeg fik sagt? Jeg håber det …

Hvad mener du? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Ninas egen hjemmeside herSe Ninas bog: Den gode barsel her.

Om Nina Kirstine Brandt Jacobsen

Daglig leder af rejsebureauet Travelling Heels (kultur- og aktive rejser KUN for kvinder), foredragsholder og forfatter. Ph.d. i samtidshistorie, coach og mor til to. Yogadyrker og hestefan med lille hus i det store Udkantsdanmark.

Skriv en kommentar...

*