Mix af privatliv og forretning

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Det vrimler med stress-coaches, der advarer mod at blande privatliv og arbejde. Jeg har aldrig helt forstået det. Gennem hele min barndom har kunder og leverandører gået ind og ud af vores hjem, og mange relationer er forstærket over en grillaften. Men det er som om, tendensen går lidt væk fra denne invitation af arbejdsrelationer ind i vores hjem.

Jeg ved godt, at det så er arbejdet ved computeren, der er blevet en naturlig del af vores hverdagsliv derhjemme – den kan jeg nu heller ikke hidse mig op over. Jeg vil langt hellere gå kl. 16.30 og nå at se mine børn, og så logge på igen kl. 20 derhjemmefra, end jeg vil sidde til kl. 18 på kontoret hver dag.

Blandingen af privatliv og arbejde har kun hjulpet mig, både med at nå mit arbejde og med at se mest muligt til mine børn. Derfor tog det mig heller ikke mange minutter at finde en løsning, da vores japanske kunde meldte sin ankomst samme uge, som der var sommerfest i børnehaven. Ikke en hvilken-som-helst sommerfest, men den sidste sommerfest for Theodor, der havde øvet sig i to måneder på de ældste børns afsluttende optræden. Det ville jeg ikke gå glip af. Samtidig lader man heller ikke en forretningsforbindelse rejse halvejs kloden rundt for at sidde alene på et hotelværelse. Ergo blev hun inviteret med til sommerfest. Og det blev en bragende succes.

Jeg fik et meget bedre indblik i hende som menneske og kan bedre servicere og hjælpe hende i fremtiden. Hun fik et ubetaleligt indblik i dansk kultur, og hvordan vi agerer rundt omkring vores børn. Noget som hun satte uendeligt meget pris på og vil bruge i sit videre salgsarbejde i Japan. Hun fik set en barnevogn og en cykeltrailer for første gang – og taget omkring 50.000 billeder. Hun fik en forståelse for, hvorfor vi tænker så praktisk, når vi designer vores børnetøj – ungerne skal jo kunne lege i det 24-7. Og til slut fik hun konkluderet – under tre tykke tæpper på den udendørs scene i Indelukket i Silkeborg – at den HELT store forskel på danske og japanske børn er, at alting her i Danmark foregår udenfor.

Hvordan forener du karriere – eller selvstændig business – og børn? Skriv meget gerne en kommentar…

Besøg Sannes hjemmeside her.

Om Sanne Nørgaard

Mor til Theodor (2006) og Marius (2009) samt administrerende direktør for og medejer af Novotex Wholesale A/S. Virksomheden er kendt for at tænke bæredygtighed ind i tekstilbranchen og markedsfører egen børnekollektion under konceptet Green Cotton.

Kommentarer

  1. ANne-Mett Krifa siger:

    Fantastisk eksempel du kommer med Sanne

    Sejt at turde lukke iandre ind i dit liv – bryde grænserne og stå ved hvad der betyder noget og dele.

    Jeg tror på vi lever i et tid hvor der ikke længere er plads til enten-eller men et tidsalder, hvor det at finde balance i både- og bliver en kunst, som vi skal lære at mestre.

    Jeg tro på at en af nøglerne til dette er kommunikation – hvad vil vi og hvad betyder noget for osog melde det ud (prioirtering) og derefter være tilstede der hvor vi er –

    Det tror jeg på er vejen til ægthed

    Tillykke med dine successkridt

  2. Sådan bør et arbejdsliv være! Udover at være ejer af kitchen4kids er jeg afdelingsleder i en IT virksomhed, og jeg anser det som en af mine fornemste opgaver, at jeg som leder skaber disse rammer, som giver muligheden for netop at kunne flekse ind og ud af arbejde og familieliv – Samtidig er det også opgaven som leder, at rammesætte konkret og direkte når man ser, at arbejdslivet overtager familielivet eller omvendt på en uhensigtsmæssig måde for en medarbejder. Og at jeg selv går forrest. Så ja, jeg møder sent og går tidligt og er på – på andre tidspunkter, for jeg vil have tid med både min familie og mit job. Og man skal huske på, at hvis jobbet overtager familien, så er der kun én familie, men flere jobs (også i krisetider).

  3. Dejligt at I er enige begge to. Ville gerne se nogle mandlige kommentarer :-)

    Det vigtige er netop balancen, men den tror jeg virkelig de fleste mennesker er i stand til at styre.
    Og så er det vigtigt at have baglandet i orden og snakke med ægtefællen om hvad han/hun synes er rimeligt. Så er det faktisk ikke så svært.

Skriv en kommentar...

*

Få gratis guide til et mere helstøbt liv

Inklusiv test og ekstra bonus: 10 tips til bedre trivsel

www.karrieremor.dkIndtast email og fornavn og få e-bogen: 'KarriereMor's guide til et mere helstøbt liv'. Du tilmelder dig samtidig vores nyhedsbrev med updates, inspiration og tips til mere synergi mellem karriere og familieliv.