Er du (også) for hård ved dig selv?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

I foråret var jeg på et seminar med T. Harv Eker i London. På et tidspunkt skulle vi skrive fem succeser ned. Succeser, vi havde opnået i løbet af vores liv – om det var i går, fem dage, fem uger, fem måneder eller fem år siden var ligegyldigt. Og det behøvede ikke at være noget stort – bare hvad der lige faldt én ind. 

Hvor svært kan dét lige være?

Efter knapt et minut spurgte T. Harv Eker, hvor mange der stadig ikke havde fem succeser på papiret. Jeg var blandt dem, der rakte hånden op. Fordi jeg ikke bare skrev det, der faldt mig ind, men i stedet sad og overvejede frem og tilbage om dit eller dat nu også kvalificerede til succes-kategorien. Eller snarere hvorfor det ikke gjorde det. Helt. Den indre kritiker havde ”gode” argumenter – og mange af dem.

”Alle over tre år, der har bare det mindste svært ved at komme i tanke om fem succeser prompte, er alt, alt for hårde ved sig selv!”

Javel! Jeg var og er helt enig med T. Harv Eker. Jeg havde bare ikke tænkt på det helt på den måde før… For det er vel en god ting at have høje standarder, ik’…? Middelmådighed er vel ikke en succes, hvis man ved, at man kan opnå excellence. Hvorfor fejre et 10-tal, hvis man kunne have fået 11 eller 13…

Skal man så bare sænke ambitionsniveauet? Nej! Man skal bare huske at bemærke – og anerkende – succeserne. Også de små.

”Success is a habit. And so i failure.”

T. Harv Eker sagde det meget enkelt: ”Success is a habit. And so is failure.” Et eksempel:

Hvor tit har du ikke lavet en ambitiøs to-do-liste og kun nået fx en tredjedel af det, du skrev på listen? Hvad har det fået dig til at føle? Hvad har det gjort ved din motivation? Måske er din to-do-liste for lang. Måske skulle du halvere den – så ville du pludselig have nået mere, end der stod på listen… Hvordan ville dét få dig til at føle?

”Jamen, ville det ikke være at sænke ambitionsniveauet?” Ikke nødvendigvis. Det ville være at sætte dig selv i en position, hvor du får succes. At lave urealistisk lange to-do-lister er at sætte dig selv i en position, hvor fiasko er uundgåeligt. Og begge dele er en vane. Og vaner kommer som bekendt til at ske per automatik. Personligt ved jeg godt, hvilken vane jeg foretrækker!

Succes-dagbog

T. Harv Eker opfordrede os allesammen til dagligt at skrive minimum fem succeser ned fra den pågældende dag. Jeg tog udfordringen. Nogle dage er det let. Andre dage mere udfordrende. For mig afhænger det meget af, i hvor høj grad jeg har levet op til mine egne forventninger til mig selv den pågældende dag. For det, af finde fem succeser, er jo i sig selv ikke så svært – du definerer trods alt selv ordet succes. 

Jeg begynder virkelig at mærke effekten af at skrive fem daglige succeser ned. Jeg bliver mindre hård ved mig selv – uden at gå på kompromis med mine ambitioner, standarder og forventninger til mig selv. Jeg er bare begyndt – bevidst – at gøre succes til en vane. Og nogle dage er det stadig udfordrende. Min indre kritiker gør stadig opmærksom på sin eksistens. Og hun er også en god veninde i mange sammenhænge – jeg mener, jeg ville nødigt undvære hende helt. Men jeg vil selv bestemme, hvornår jeg lader hende komme på banen og i hvilke doser – og jeg synes faktisk, jeg er blevet meget bedre til at sige fra over for hende.

Dét er da i øvrigt en stor succes!

Er du (også) for hård ved dig selv? I hvilke situationer? Vil du tage udfordringen om at skrive fem daglige succeser ned? Del meget gerne nogle af dine eksempler og erfaringer i kommentarfeltet nedenfor…

Om Patricia Richter

Mor til Silas (født 2007) og stifter af KarriereMor.dk; derudover hjælper hun andre med at identificere deres personlige brands, gennem udforskning af deres unikke kerne, og derigennem skabe klar og autentisk kommunikation - se mere på PatriciaRichter.dk.

Kommentarer

  1. Spændende artikel. Enig i, at det at lave urealistisk lange to-do-lister er at sætte dig selv i en position, hvor fiasko er uundgåeligt. I forhold til general planlægning af f.eks sin arbejdsdag, bør man max. planlægge 40-60% af dagen, så der er plads til opgaver, der kommer ind fra sidelinien. Ellers er der stor risiko for, at man ved fyraften med fortsat står med en fyldt to do liste og frustrerede tanker om alt det man ikke nåede, i stedet for at glæde sig over det man fik fra hånden.

    • Tak for din kommentar, Marlie. Og jeg er helt enig i, at man kun bør planlægge 40-60 pct. af dagen – så når man altid i mål, og det føles fantastisk, når man “over-performer” i forhold til target, fordi man ikke blev afbrudt af uforudsete opgaver :-)

Skriv en kommentar...

*