Sådan får du mere mening i dit arbejdsliv

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Tendensen er klar: Mennesker med gode jobs og god løn søger ind hos hjælpeorganisationerne for at stille deres særlige kompetencer til rådighed og skabe en mere meningsfyldt karriere. Kan det virkelig være meningen?

I følge DR Nyheder, som i sommerferien bragte historien med reference til både Kræftens Bekæmpelse og Folkekirkens Nødhjælp, skyldes tendensen, at mange

  • vil arbejde med værdier, de selv tror på
  • er nået til et punkt i deres arbejdsliv, hvor det skal være meningsfyldt
  • savner at mærke, de gør en forskel for andre mennesker
  • er begyndt at tænke over, om det, de bidrager med, betyder noget i den store sammenhæng
  • ikke længere ser lønnen som afgørende

Umiddelbart er udviklingen positiv, ikke mindst fordi den rykker ved begrebet “karriere” på en måde, så det faktisk både kan være meningsfyldt, værdiskabende og gøre en forskel (frem for blot at have rundsave på albuerne og tænke på dig selv og sin løn) at være et karrieremenneske, der bevidst bruger sine kompetencer til netop at bidrage.

Det mindre positive er, hvis det kun er hjælpeorganisationerne, der kan imødekomme “det nye karrieremenneskes” krav til et meningsfyldt arbejdsliv.

Det oplagte er selvfølgelig at påstå, at virksomhederne rundt omkring må vågne op, fordi det er deres ansvar at imødekomme udviklingen.

Men hvad nu hvis ansvaret og initiativet (også) lå hos den enkelte?

Hos dig og mig? Hvad nu hvis du ved at kombinere dine kompetencer på nye måder, fokusere på hvad du egentlig arbejder for og dermed stiller dine kompetencer til rådighed for netop kunne opnå følelsen af at gøre en meningsfuld forskel for andre?

Jeg har været der, hvor jeg ikke kunne se meningen med mit arbejdsliv trods en målrettet karriereindsats igennem mange år, og hvor det føltes som om alt handlede om at tjene penge – ikke mindst til andre. Det var SÅ befriende, da jeg indså, at jeg blot skulle justere mit fokus og mine kompetencer lidt, for at intet var spildt, og alt faktisk gav større mening. Både for mig selv og for andre.

Et af mange resultater af de erkendelser er lanceringen af “Karrierekald – den nye vej til din rette hylde“. Og nej, det er ikke en hjælpeorganisation!

Har du været der, hvor du ikke kan se meningen med dit arbejdsliv? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

Besøg karrierekald.dk her.

Om Line Dahl

Line Dahl er selvstændig med egen virksomhed, linedahl.dk, hvor hun guider virksomheder til at skabe succes med deres budskab, og sammen med Jette Bulck desuden drivkraften bag Karrierekald.dk - den nye vej til din rette hylde.

Skriv en kommentar...

*