Små voksne

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Denne blog er måske ikke voldsomt karriereorienteret, men ikke desto mindre ret relevant for mange af os karrieremødre. Det handler om vores børns påklædning.

I nabolandet Sverige kører der p.t. en voldsom debat om, hvordan vi skal klæde vores børn og tweens. Skal de virkelig gå klædt i læder-miniskirts og pels med nedringede eller gennemsigtige toppe under (en svensk mor kalder det et ord, som jeg ikke lige vil bruge i denne blog)? Jeg synes det ikke. Er det os tøjproducenters ansvar? Forældrenes? Butikkernes?

Jeg vil gerne som tøjproducent tage et ansvar og synes også, at jeg gør det. Vi laver ikke provokerende tøj, men derimod tøj med en mening og et budskab i (om økologi), og hvis vi for eksempel har nederdele med i kollektionen, styler vi dem med leggings – helhedsindtrykket afhænger vel også meget af, hvordan vi sætter tøjet sammen?

Efter min mening har vi forældre et kæmpe ansvar for, hvad vores børn og tweens går rundt i. Ja, selvfølgelig har de deres egen mening, men det er altså stadig os, der bestemmer, når de er i den alder. Hvilke værdier og hvilket selvværd har vi givet vores unger, hvis de i en alder af ti år skal have stramme miniskirts på? Mit ældste barn bliver snart seks år, så måske burde jeg holde sin mund i denne diskussion, men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan de leger i det tøj? Er børn helt holdt op med at lege i træer og klatrestativer fra otteårsalderen? Hænger man bare ud og ser lækker ud?

Vi har deltaget i to bryllupper her i august. Det sidste af dem var et halvt engelsk bryllup, hvor min mand skulle føre bruden op og derfor var iklædt jaket, hvilket satte lidt højere krav til resten af min families påklædning. Jeg måtte derfor bide i det sure æble og købe en habitjakke i polyester til min søn, som kun har gået i økologisk bomuld de første snart seks år af hans liv. Med stemmen en oktav højere end normalt og meget overstrømmende (småhysterisk) roste jeg hans look til skyerne, for at få ham til at æde idéen med habitjakken. Uden at tænke over at mine holdninger og idéer stadig har så stor indflydelse på ham. Habitjakken røg derfor også direkte i cool-kategorien, og blev et must første skoledag, hvor jeg egentligt ikke lige havde set den passe ind.

Pointen er, at VI forældre med alt hvad vi siger og gør – komplimenter og skæld ud – har en kæmpe indflydelse fra ungerne er helt små, og selv drejer ungerne over i en retning og en smag. Skal vi så påvirke dem til at ligne små voksne (og nogen gange små voksne med så provokerende tøj, at de voksne nok ikke ville gå i det), eller skal vi prøve at fastholde dem bare lidt længere i barndommen og legen og påvirke dem over i retning af alt det sjove børnetøj, der findes? Synes bare det er værd at give en tanke.

Hvad mener du? Skriv meget gerne en kommentar…

Besøg Sannes hjemmeside her.

Om Sanne Nørgaard

Mor til Theodor (2006) og Marius (2009) samt administrerende direktør for og medejer af Novotex Wholesale A/S. Virksomheden er kendt for at tænke bæredygtighed ind i tekstilbranchen og markedsfører egen børnekollektion under konceptet Green Cotton.

Skriv en kommentar...

*