Anmeldelse: ”Få et fantastisk liv” af Louise Hay og Chrysler Richardson

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Bogen er et resultat af samtaler mellem forfatterne. De drøfter en række hverdagsemner så som ikke at trives på arbejdspladsen, hade andre bilister og blive sur på partneren, når man ikke kan finde vej.

De taler om, hvordan man kan vende disse situationer til at blive positive og værdige for alle parter. De giver kort sagt konkrete tips til at få et fantastisk liv.

Det er en rigtig positiv og lettilgængelig bog. Jeg læste bogen på min ferie i varmen i Italien, hvor det jo i sandhed er nemt at ville fortsætte et afslappet positivt liv, når ferien er slut. Men kan man ændre sit liv, når hverdagen presser sig på?

Klik her for at købe bogen online.

Det er mine erfaring som parterapeut, at man kan ændre sit liv til at være i kærlighed, hvis man vil arbejde for det. En konkret historie i bogen handler fx om at fare vild på en biltur med sin partner uden særlig meget benzin på bilen. Situationen kunne nemt udvikle sig til en diskussion over mange timer, men i stedet prøvede Cheryl, som er den ene medforfatter af bogen, at sende gode energier og at lægge sin hånd på sin mands lår og tænke kærlige tanker omkring ham. Lidt efter lidt ændrer manden også sin adfærd til at være kærlig – og kort efter dukker benzinstationen op på ruten.

Der er rigtig mange gode råd til, hvordan man kan få en god start på dagen, blive glad for sit arbejde, få børnene sendt ordentligt afsted i skolen og byde sin mand velkommen hjem hver dag på en god måde. Der er mange beviser i bogen for, hvordan de spirituelle principper rent faktisk virker i praksis.

I starten af bogen tænkte jeg på at lave en huskeliste med ting, jeg ville prøve hjemme, men hele bogen er værd at prøve af. Alle de spirituelle kærlige tips må afprøves i hverdagen, hvor der nemt sniger sig stress og bekymringer ind.

Jeg vil starte med at benytte et af Louise Hays gode råd, nemlig det at være mit eget heppekor med bekræftelser: ”Jeg er værdig til at få et fantastisk liv!”. Jeg vil på kærlig vis forene Louise Hays bekræftelser i mit eget hverdagsliv.

Bekræftelserne skal siges højt dagligt, for at de kan give energi til dig selv og til alle omkring dig. På den måde vil du kunne ændre din bevidsthed og se positive resultater i dit liv.

“Jeg bliver modtaget med kærlighed overalt, hvor jeg kommer”.

Få et fantastisk liv er udgivet af Borgens forlag den 21. marts 2012 og kan købes online her.

Om Line Bassøe

Mor til to, parterapeut og sexolog med klinik i Hillerød og på Østerbro. Line er desuden mentor for Sexologudddannelsen og supervisor for den Kognitive parterapeutuddannelse. Læs mere på linebassoe.dk.

Skriv en kommentar...

*