Har du for travlt til at være venlig?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

For fire år siden så jeg en video på TED Talks, som virkelig rørte mig. Jeg har siden refereret til den mange gange, især når jeg underviser. Den er så sigende, synes jeg.

Taleren er Daniel Goleman, han har blandet andet skrevet bogen Følelserne intelligens. Grunden til, at jeg skriver om den i dag, er, at jeg igen fandt den tilfældigt for et par dage siden.

I videoen beskriver han et forsøg, man lavede med nogle teologistuderende i USA. En halvdel skulle skrive en prædiken om at være Den gode samaritaner, den anden halvdel fik forskellige emner. Inden de skulle afholde deres prædiken, blev de – en efter en – bedt om at gå fra ét lokale til et andet. På vejen havde man placeret en mand, der tydeligt havde brug for hjælp.

Forsøget gik ud på at se, hvem der standsede for at hjælpe. Var det fx afgørende, at nogle netop havde skrevet om det at hjælpe andre i nød? NEJ! Det, er udgjorde hvem der stoppede og hvem der ikke gjorde, var hvor travlt, de følte de havde.

Du kan se klippet med Daniel Goleman på TED Talks her:

Det er både interessant og skræmmende. For hvad har det af betydning for vores samfund? Vi kan jo ikke komme udenom, at vi har travlt. Rigtig mange har ALT for travlt. Går det ud over den måde, vi behandler hinanden på? Er det blevet sværre at finde overskud til at holde døren for andre, at smile eller hilse eller at give et kompliment? Det er det ifølge Goleman. Fordi vores fokus er så mange andre steder.

Vores fokus er, meget af tiden, på alt det vi skal nå og de krav, eller i hvert fald de opfattede krav, der hviler over os. Dog er vi fra naturens side indrettet til at være medfølende og til at ville hjælpe andre. Vi har brug for at skifte fokus engang i mellem og se, at vi ikke bare er isolerede fra alle andre, men at vores handlinger kan gøre en forskel og har en betydning for andre.

Det, der rørte mig dengang, var, hvor meget han ramte plet. Hvor ofte jeg ikke har set andre, fordi jeg havde så meget fart på. Men i høj grad kunne jeg også genkende følelsen af at blive overset. At få en dør i hovedet fordi vedkommende foran ikke så mig, eller tænkte over at bruge tre sekunder på at holde den, og hvad det gør ved fx humøret bagefter. Jeg mærkede også, hvor vigtigt det var for mig, at jeg bliver bedre til at vise hensyn. Ikke som en strategisk ”se mig hvor god og overskudsagtig jeg er”, men fordi det kan ændre en hel dag at føle sig set eller hjulpet, bare fordi en anden tog sig tiden til det. Jeg kan anbefale at se videoen.

Ved at træne det at stoppe mere op i din hverdag, skaber du muligheder for at se det, der sker omkring dig mere klart. Der skabes muligheder for at vise venlighed overfor andre, men i ligeså høj grad også dig selv. Det er i hvertfald blevet klart for mig, at det er i de øjeblikke, hvor jeg er helt til stede, at jeg kan handle, og at de handlinger sjældent sker, når jeg kører afsted på autopiloten.

Har du for travlt til at hjælpe andre, der har brug for det? Er du enig med Daniel Goleman? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Carinas egen hjemmeside her.

Om Carina Lyall

Carina Lyall er uddannet Mindfulness-instruktør og driver kursusvirksomheden Mindful Ground. Hun har arbejdet med mindfulness de sidste 6 år. Hun er mor til en datter på 3 og har en lille ny på vej.

Skriv en kommentar...

*