Mindful living: Drop nu kvik fikset!

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Vi lever i en tid, hvor alting er skruet så meget op i tempo, at essensen ofte ryger ud af det hele. Bare tænk på vores kost – den er efterhånden så fabriksudpint og forandret, fyldt med farvestoffer, og tilsætningsstoffer, at den gør os syge. Samtidig har den mistet sin næringsværdi, så vi nu putter kunstige vitaminer i, som vi igen ikke aner, hvilken effekt har på vores krop på lang sigt.

Vi skaber flere og flere mentale ubalancer og stresstilstande, som igen giver sygdomme og mistrivsel hos et stort antal af os i Vesten.

Og i dette virvar af forvrængede input på det fysiske og psykiske tror vi også, at vejen tilbage til et stabilt og lykkeligt liv kan købes eller skaffes via et kvik fiks.

Det hurtige kursus, lidt lykketerapi, eller hvad vi nu finder på. Men intet kan kure en tilstand med den samme tænkning og fremgangsmåde, som har skabt den.

Der skal helt nye og andre veje og værktøjer til, og et af de aller væsentligste og sværeste i denne verden er tålmodighed og tillid. Tålmodighed med at ting tager tid – og ofte lang tid – når vi taler om mentale mønstre og vaner, der skal ændres. Den samme tid, som det tog at udvikle mønstrene, den samme tid skal vi ofte bruge på at bryde dem igen. Her hjælper ingen kvik fiks, vi kan simpelthen ikke løse vor moderne tids sygsomstilstande ved at skulle være hurtigt færdige og videre. Og tilliden handler om at komme tilbage til at tro på, at livet og vores eget indre vil os det godt.

Mange af os er havnet i en tilstand, hvor vi er angste for vores egne kropslige reaktioner. Vi går i panik, når hjertet banker og pulsen stiger, vi bliver angste, når vi ikke forstår vores krops signaler og vores sind.

For at bryde dette mønster må vi derfor gå helt nye veje. Vi må være indstillet på, at vi vil os selv det aller bedste!

Og i den sætning ligger rigtig meget glæde, men også meget angst, for det kræver for mange af os, at vi tør give slip og ændre på noget af det, vi allerede har. Vi må turde lade glæden over livet fylde og os selv være ledetråden. Og hvordan det?

Min påstand er, at vi i travlheden har mistet forbindelsen til os selv, vi har ikke fået de værktøjer, der skal til for at forstå hvem vi som mennesker er, og hvordan vores indre system er skruet sammen. Derfor kommer vi så let til at lade os rive med af andres begejstring og lovning om det forjættede land.

Jeg tog mig selv i for nylig – på trods af jeg er så bevidst, som jeg er – at hoppe med på et begejstringstog, der ikke var mit eget. Jeg har tidligere skrevet om min fascination af en personlig træner, jeg følger på Facebook, og min lyst til at følge hendes råd. Men pludselig opdagede jeg, at jeg havde mistet lysten og glæden ved at løbe. Jeg kunne næsten ikke få skoene på. Hvorfor? Fordi jeg havde taget et billede ind om, at jeg skulle være en super løber og i hammer god form. Men løb har for mig altid været en mindfulness øvelse, hvor jeg løb for at opleve glæden ved naturen og min krops rolige tempo gennem skoven, hvor jeg fik tømt hovedet fuldstændigt. Og nu var der kommet en andens billede om, hvad løb skulle være.

På den måde bliver vi konstant kuppet af verden omkring os. Og hvis ikke vi har tålmodigheden og langsomheden med, der giver os en chance for at stoppe op og mærke efter indad, så løber vi på vildspor.

Det bedste vi derfor kan spørge os selv om, inden vi kaster os ud i noget i livet, er: Gør jeg det her for at blive gladere for at være mig?

Hvis svaret ikke er et rungende JA, så er vi på et vildspor. Så er der brug for virkeligt at tænke os om.

Der er masser af gode muligheder i vores omgivelser, for at finde alle de værktøjer, vi har brug for, for at komme på rette på spor igen. Men igen her kræves også tålmodighed.Og ikke mindst kræver det, at vi har stillet os selv det spørgsmål: Gør jeg det her for at gøre mig selv gladere…. Eller gør jeg det for at kunne være ligesom alle de andre, så jeg kan tale med ved frokostbordet eller andet?

Jeg har lige startet en online klub, At leve Mindfuldt, for dem, der gerne vil i dybden med mindfulness på deres egen stille måde derhjemme – med ro og tålmodighed. Alligevel er der folk, der skriver til mig efter kun 14 dages medlemskab: ”Det var ikke lige noget for mig, synes ikke det gav det, jeg havde forestillet mig…”.

De fleste mindfulness-studier tyder på, at der skal 3-4 måneder til for, at effekten virkelig kan mærkes og begynder at slå igennem i dagliglivet.

Så at lære sig selv at kende – at kunne tolke og styre sine egne indre processer – er således ikke noget, der bare lige kommer på 14 dage.

Men for at få glæden ro og balancen tilbage i livet igen, kræver det, at vi giver os selv lov til at være tålmodige og tillidsfulde. At skabe rum og tid og mulighed for at ville os selv det aller bedste.

Så hvad vælger du? Det du plejer eller det bedste? Skriv gerne en kommentar nedenfor…

 Besøg Floras egen hjemmeside her.

Om Flora Skouboe Eriksen

Proceskonsulent, coach og mindfulness instruktør og har i over 15 år arbejdet med udvikling af mennesker og organisationer - se mere her. Derudover er hun mor i en sammenbragt familie med 2 teenagedøtre og et fælles barn på 6 år.

Kommentarer

  1. Kirsten Palmvang skriver:

    Kære Flora
    Jeg har meget respekt for dine betragtninger om Mindfullness, og jeg reflekterer dagligt over dem og har glæde af dem.
    Men i dag er du ude i en fabuleren omkring ‘sund’ kost, som der ikke er belæg for, når du f.eks. skriver:
    “Vi lever i en tid, hvor alting er skruet så meget op i tempo, at essensen ofte ryger ud af det hele. Bare tænk på vores kost – den er efterhånden så fabriksudpint og forandret, fyldt med farvestoffer, og tilsætningsstoffer, at den gør os syge. Samtidig har den mistet sin næringsværdi, så vi nu putter kunstige vitaminer i, som vi igen ikke aner, hvilken effekt har på vores krop på lang sigt.”

    Vores rå fødevarer er IKKE tilsat noget som helst. Jo, nogle af dem er sprøjtet og indeholder derfor – rester af – sprøjtemidler. Men det er et faktum, at danske fødevarer indeholder meget lidt sprøjtemiddel i forhold til udenlandske.
    Du skriver, at fødevarerne har mistet deres næringsværdi. Der er meget skrap overvågning af fødevarerne – og vi ved, det ikke er tilfældet. Det er myter!
    Tilsætningsstoffer ‘gør os syge’, skriver du. Det er meget få, som er overfølsomme overfor tilsætningsstoffer. Der er få tilsætningsstoffer som er under – stærk – mistanke – og du har ret, de burde nok forbydes. Kravet er blot, at de skal deklareres. Så man kan undgå dem. Vi har iøvrigt i EU skrappe krav til deklarering af færdigpakkede fødevarer. Og der er lige kommet krav om, at der nu SKAL være – ikke blot KAN være – en næringdeklaration.
    Der er IKKE tale om, at der er færre næringsstoffer i vores fødevarer. Men jo, der er nu et EU-direktiv, som gør det muligt at tilsætte ‘kunstige vitaminer’ til maden. Det er meget beklageligt. MEN: Først og fremmest er der givet meget få tilladelser. Dernæst: Der er INGEN forskel på ‘kunstige’ og ‘virkelige’ vitaminer. Forskellen er, at i vores naturlige fødevarer er vitaminerne og mineralerne til stede i et sammenspil og interaktion, som ikke kan genfindes, når kun NOGLE vitaminer og mineraler tilsættes og måske i en anden mængde. Deraf problemet. For de interagerer, og dermed ved vi ikke, om de pludselig – når nogle af dem findes isoleret eller i anden mængdeforskel – kan give en anden virkning i kroppen. Dertil kommer, at hvis der – f.eks. – tilsættes C-vitamin til slik, så kan det give en falsk tryghed af “jeg spiser sundt.” Mens sandheden er, at blot 1 appeltin kunne give den samme mængde C-vitamin og dertil andre stoffer, som det er langt sværrere at få i en dagskost.

    Når du skriver som du gør, risikerer du, at de, der læser det, ikke tør at spise f.eks. frisk frugt og grønt, hvis det ikke er økologisk – i frygt for at få tilsætningsstoffer og sprøjtemidler. og derfor lader være – fordi de ikke har råd til det økologiske. Dermed kan du – uden at ville det – komme til at gøre mere skade end gavn.
    MIN POINTE: Pas på med at gå ind i at rådgive mennesker på spinkelt grundlag. Det er meget mere kompliceret end som så. Jeg medgiver, at der ryger meget ud fra forskellige forskningsinstitutioner, som vildleder. Fordi det kommer ud før der er sikker viden. Det er meget beklageligt.
    Det største problem i dag er imidlertid, at alt for mange, som har for lille viden, føler sig kaldet til at ‘omvende’ andre og prædike ‘sundhed’, som er en subjektiv vurdering.
    Med venlig hilsen
    Kirsten Palmvang

  2. Kære Kirsten
    Tusind tak for dit fine indlæg og jeg tager kritikken til mig, du har ret man skal være meget varsom med udtalelser om sundhed, fordi der er så mange retninger og meninger om sundhed og hvad sundhed er. Jeg vil nødig afskrække nogen fra at spise frugt og grønt.
    Når det er sagt så skriver jeg med erfaring fra lang tid, som konsulent i fødevare industrien hvor jeg har observeret mange ubehageligheder omkring den måde vores fødevare bliver behandlet på og hvordan de fremstilles. Kan jo af gode grunde ikke gå i detaljer, men vil dog gerne være med til, at vi øger vores opmærksom på hvordan vi behandler vores fødevare og det vi putter i kroppen. Desværre oplever jeg, at vi netop på grund af travlhed ikke har overskuddet til at forholde os, så meget til det vi putter i kroppen og derfor hurtigt lader os styre af farverige overskifter (er med på min egen kom lidt til at stå i samme bold gade)
    Men igen tak for dit skarpe øje ;o)
    venlig hilsen
    Flora

Skriv en kommentar...

*