Kvinders og mænds netværksmetoder

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Og alt det ved mænds arbejdsmetoder, som jeg ikke forstår …

Jeg sidder og kigger på min indbakke og indholdet af en mail fra en direktør. Det er en mail sendt til alle os, der er i bestyrelsen eller i Advisory Board for den pågældende virksomhed.

Det er ikke den første mail, jeg har fået fra ham. Og sikkert heller ikke den sidste. Den er alt andet end arbejdsrelateret, starter jeg med at tænke – og nej, den er heller ikke ”lummer”. Det er såmænd en invitation til mandehåndbold-landskampen mellem Danmark og Argentina, afholdt i Odense! Hans sidste mail var en invitation til golf i Nyborg og ølsmagning bagefter. Hm, tænker jeg, hvorfor i alverden skulle jeg gå til den landskamp eller den omgang golf?! Min første tanke er, at det da ikke har noget som helst med arbejdet i Advisory Boardet eller bestyrelsen at gøre. Det er rent lir, flødeskum og tandpastasmil, funderer jeg med en let rynke i panden.

Mænd vs. Kvinder

Men så alligevel, er det nu også rigtigt? Er det kun for at gnubbe ryggen på de andre – mandlige – medlemmer af de højre herreværelser? Hvis jeg holder fast i den tanke, tror jeg egentlig, at jeg misser meget af den psykologi, der hersker i oldboys-clubs, bestyrelser osv. Som en god venindes mand, der tilfældigvis lever af at sælge på det plan, hvor et salg er etableringen af en overordentlig god relation (!), engang sagde, så handler det hele netop om relationer, netværk, gensidig hjælp eller ”fodring”. Om det er produkter, medarbejdere, kontakter eller … invitationer til en håndboldlandskamp.

Det er ved de mere sociale slags arrangementer, at de former de gode relationer; tilliden, kendskabet ja det personlige ”forhold” til hinanden, som gør, at de (læs: mændene – nu uden grå jakkesæt) i en arbejdssituation uden videre griber Iphonen, ringer til hinanden, lige refererer til lørdagens landsholdskamp og så ellers triller videre i deres virkelige ærinde; at beder om råd, hjælp osv..

Når jeg siger nej til de der arbejdssociale arrangementer, vil jeg derfor komme noget bagud i min kommunikation med de andre Advisory Board-medlemmer (som har været med).  Og typisk siger jeg jo nej, må jeg indrømme! Fordi det tager tid fra familien, fritiden, veninderne og alt det andet, der fylder i mit liv. Jeg tror ikke, at jeg er alene med det valg?!

Kvinder vs. Mænd

De fleste af os kvinder har ikke helt forstået den der mandlige netværksmetode og har en tendens til at se den som en frugtsalat blandet af æbler og rosenkål; fritid og arbejde, sjov og pligt, der på ingen måde hører hjemme i ”vores køkken”. Vi vil hellere holde tingene adskilt; gå i biffen med veninderne, tage i Zoo med familien og lade manden se den der landskamp fra tv’et – hvor vi frit kan stikke af, hvis kampen er kedelig.

Vi vil gerne gå på arbejde, være stræbsomme og yde et så perfekt resultat som muligt, men når det kommer til gå-hjem-møder, ekstraevents og den slags, så står de fleste kvinder af. Og derfor skal der også meget mere benarbejde til, før vi får skabt et bredt professionelt netværk. Groft generaliseret. Hvor vi måske er bedre til at pleje familienetværket og veninderne fra i går, så er kvinder typisk tøvende ved at bruge samme offensive netværksmetode som mændene.

Vi ser nok folk mere an. Undersøger lige om de er til at stole på, føler om vi kan lide dem som personer og lytter til vores intuition i forhold til, om det er mennesker, vi gider have noget at gøre med. Egenskaber, der bestemt har X-Faktor! Især hvis vi mikser dem med den mandlige netværksmetode. For det nytter jo heller ikke, at vi først gider pleje og opstøve netværket og tage del i det, den dag behovet for netværket opstår! Det ville svare til, at vi forventer at høste gulerødder den dag, vi har netop gulerødder i vores madplan – og har glemt at så frøene fra posen.

I stedet …

Jeg tænker lidt videre, mens jeg ser på mailen fra ham direktøren. Måske kunne jeg kombinere de to måder at netværke på og dermed stile efter en langt mindre tidskrævende og langt mere bæredygtig måde at netværke på. Hvis man kan bruge bæredygtighedsbegrebet her.

Ved at vide, at jeg MÅ pleje og opsøge de steder, hvor relationerne skabes, uformelt – i rammer, der tilsyneladende intet har med arbejde at gøre. At jeg MÅ kende de psykologier, der ligger bag netop den måde at ”bonde” på, så jeg kan navigere ved hjælp af denne forståelse og dermed bedst forme de tillidsbaserede relationer. At jeg MÅ bruge min intuition til at guide mig, så jeg trods alt heller ikke bruger tid på alle mulige tidsfælder (steder som mennesker), som der virkelig er mange af derude. At jeg, og kvinder generelt, MÅ prøve at være mere direkte og mindre flinkeskoleelever i spillet om de gode kontakter; især når vi føler, at vi er det værd. Og det er vi! Vi fortjener at være en del af ‘boys’n girls’ club’! Og vi fortjener at blive hørt, have en mening, blive spurgt og få mulighed for at give – uden at skulle være som mændene eller blive androgyne 80’er-skygger.

Så næste gang jeg får en invitation til golf, håndbold eller et eller andet, vil jeg med åbent sind tage af sted; lege detektiven i høje hæle og observere, om der er noget i forhold til netværk, jeg kan lære eller noget, som jeg kan lære fra mig! Tænk, måske møder jeg endda nogen, der heller ikke er interesseret i hverken golf eller håndbold – og så har jeg jo allerede skabt en relation!

Hvad er din netværkstaktik? Hvis du da har en taktik? Kan du nikke genkendende til ovenstående, eller vækker det ikke genklang overhovedet? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Ninas egen hjemmeside herSe Ninas bog: Den gode barsel her.

Om Nina Kirstine Brandt Jacobsen

Daglig leder af rejsebureauet Travelling Heels (kultur- og aktive rejser KUN for kvinder), foredragsholder og forfatter. Ph.d. i samtidshistorie, coach og mor til to. Yogadyrker og hestefan med lille hus i det store Udkantsdanmark.

Skriv en kommentar...

*