Da selv Hitler gik til hip hop

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

For ti år siden arbejdede jeg i et ingeniørfirma. Jeg trivedes ikke rigtigt i mit arbejde. HR-folk vil nok sige, at min personlighedsprofil ikke stemte overens med arbejdsfunktionen. Jeg sad meget foran computeren og spyttede rapporter og tal ud, mens jeg længtes efter mere menneskekontakt og mere kreativitet i mit virke. Pernille Melsted ville nok have sagt, at min hjerne gik på arbejde, mens mit hjerte blev derhjemme – og det er ikke langt fra sandheden.

Da jeg arbejdede som ingeniør, mødte jeg en dag en historiefortæller og præst, Brita Haugen, som jeg kom meget tæt på. Hun underviste på Vestjyllands Højskole i rituel dans og fortælling og holdt netop et kursus i dette på Skyros i Grækenland. Det eneste, jeg vidste om rituel dans på det tidspunkt var, at det var sådan noget langhåret og improviseret dans af selve eventyrene og myterne, som blev fortalt. På dette kursus skulle de danse den græske myte om Demeter og Kora.

Brita syntes jeg så træt og brugt ud efter en hel sommer på arbejde og spurgte mig, om jeg ikke ville med. Uden helt at vide, hvad jeg gik ind til – og uden at have fået andet svar på mit spørgsmål, om hvad kurset handlede om end: ”Rituel dans er ikke noget, der kan forklares – den skal opleves” – meldte jeg mig på hendes kursus. Jeg kunne jo bare ligge på stranden, som Brita havde forklaret, hvis ikke jeg kunne lide kurset.

Straks den første aften på Skyros var det, som om noget i mig begyndte at ændre sig. Den første aften sad vi ude på verandaen med udsigt ud til havet og den storslåede solnedgang, mens Brita fortalte om datteren, Kora, som blev taget til fange i underverdenen af Hades og hendes rejse til at blive dronning af både Underverdenen og Jorden. Mens Brita fortalte var det, som om hendes ord malede billeder med en pensel i mit indre, og jeg sank dybere og dybere ned i stolen, og for første gang i årevis mærkede jeg, at jeg slappede af.

Om dagen dansede vi billeder og scener fra historien, og om natten drømte jeg fortsat, at jeg dansede. Jeg var sommerfuglen, der dansede i himlen; kongen, der dansede med tjeneren; og Hitler, som var begyndt at løsne op og gå til hip hop.

Igennem hele ugen oplevede jeg det, som Karen Blixen skrev om:

”De mennesker, der drømmer, når de sover, kender til en egen slags dyb tilfredshed, som ikke hører dagens verden til, en ganske passiv henrevethed og lethed om hjertet, der er som honning på tungen. Drømmens egentlige henrykkelse ligger i den følelse af ubegrænset frihed, som den bringer med sig. Det er ikke en tyrans frihed, som påtvinger verden sin egen vilje, men en kunstners frihed, der ingen vilje har selv, som er fri for at ville. Drømmerens særlige glæde ligger ikke i, hvad han drømmer, men deri at i drømme sker alt uden nogen anstrengelse fra hans egen side, og uden at han selv kan gøre til eller fra.”

I dansen og i mine drømme kunne jeg gøre hvad som helst og være hvem som helst. Jeg var alt og intet på en og samme tid. Jeg oplevede den absolutte ubegrænsede frihed til at skabe, som lå så langt fra alle de krav og regler, som jeg var underlagt i min dagligdag. En magen til glæde havde jeg ikke følt siden jeg var barn og lavede monologer som dronning eller diva i gammelt tøj af mine forældre. Det var som at åbne op til et magisk rum indeni mig selv, som altid havde eksisteret, men hvis dør var forblevet lukket i årevis – bag den seriøsitet, der lå i min identitet som ingeniør. I dette magiske rum oplevede jeg den største selvforglemmelse, og hvordan de skabende aktiviteter føltes lette og vidunderligt glædesfyldte.

Dette var netop den vitaminindsprøjtning, jeg havde brug for at vende tilbage med til min dagligdag på kontoret… og det var ikke for sidste gang.

Hvornår har du sidst fulgt en god mavefornemmelse og kastet dig ud i en aktivitet, som du ikke helt vidste, hvor bar dig hen? I hvor høj grad tillader du dig at tage del i skabende aktiviteter, som har det eneste formål at gøre dig glad?

Besøg Hannas egen hjemmeside her.

Om Hanna Snorradottir

Mor til en lille dreng (født 2011) og stresskonsulent for kvindelige akademikere, som hun lærer at mærke efter den berømte ”mavefornemmelse”, træffe autentiske beslutninger og opleve større glæde og skaberkraft i hverdagen.Læs mere på snorradottir.dk.

Skriv en kommentar...

*