Kan man leve i nuet og være målrettet?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Min mor har engang beskrevet mig som en omvandrende brainstorm. Jeg vil så mange ting og sætter mig mange mål. I min virksomhed har jeg endnu flere mål og drømme for, hvad fremtiden kan bringe. Nysgerrigheden og kreativiteten får frit løb.

de kurser jeg afholder, bliver jeg ofte spurgt, om alt det her “lev i nuet” ikke sætter en stopper for ambitioner og mål her i livet. Bliver det hele ikke lige lovligt udsvævende og grænseløst, hvis vi hele tiden skal være lige her, lige nu, og nu, og nu? Kan man ville noget med sit liv, og være mindful samtidig?

Det mener jeg helt sikkert, at man kan. Det handler mere om, hvor meget man holder fast. Man kan sætte intentionen om, at ville et bestemt sted hen og gå den vej et skridt ad gangen. Hvis der dukker noget uventet op på vejen, som gør, at man må tage en lille de-tour eller pause, skal der være rum til at acceptere og rumme dette. Holder vi fast i at “ville have det på en bestemt måde”, til trods for at det er ude af vores kontrol, kan det være enormt stressende og koste mange ressourcer.

Ofte kan denne “ville have” også hindre en i at se de muligheder, der i stedet udfolder sig. I bund og grund er det at dukke op lige hvor du er, for det er det eneste udgangspunkt, du har for at handle. Derfra kan du bevæge dig mod din mål og drømme. Det ser måske bare ikke ud, som du først havde forestillet dig.

Det kan du gøre, når din vej drejer lidt væk fra målet:

1. Vær opmærksom på, når du holder fast
Læg mærke til de øjeblikke, hvor du desperat ønsker, at noget skal falde ud på en bestemt måde. Hvad er det, der er så vigtigt? Hvad er du bekymret for vil ske, hvis det ikke bliver sådan?

2. Måske får du det, du har brug for, og ikke det du vil have
Fx. “Jeg ville have at opgaven skulle være færdig nu…” To uger senere får du en genial idé, der gør opgaven så meget bedre og mere rammende for det, du gerne ville ud med. Vær åben for nye muligheder, der viser sig.

3. Træd et skridt tilbage
Træk vejret, skab et rum, hvor der ikke skal ske noget bestemt. Du får et øjeblik til at observere, mærke og bare være. Hvad dukker op, når du et øjeblik slipper “gøre mode”?

Har du sat dig mål, og arbejdet bevidst mod det, for at der så dukkede noget uventet op? Hvordan håndterede du det? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

 Besøg Carinas egen hjemmeside her.

Om Carina Lyall

Carina Lyall er uddannet Mindfulness-instruktør og driver kursusvirksomheden Mindful Ground. Hun har arbejdet med mindfulness de sidste 6 år. Hun er mor til en datter på 3 og har en lille ny på vej.

Skriv en kommentar...

*