Hvor sød er du ved dig selv, når dine projekter ikke lige lykkes?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Indrømmet! 2012 har ikke just været året, hvor mine projekter lige er lykkedes…

Efter en barsel og en gigt-sygemelding er jeg vendt tilbage på et arbejdsmarked, som ser noget anderledes ud end for 1½ år siden: Nu må man ikke længere kalde stress for stress, hvis man er en relativt ukendt foredragsholder indenfor feltet (det sælger ikke længere, har jeg ladet mig fortælle). Min firma Facebook gruppe blev slettet på en nat – så alle 450 medlemmer måtte jeg vinke farvel til og oprette en ny – og i kommunerne var der ikke længere mulighed for at få refusion for ”sådan en som mig”, med mine kompetencer til stresskonsultationer. Og så har jeg ikke nævnt alle de projekter, som jeg har måttet vinke farvel til eller omjustere.

Indrømmet! Jeg kan være lidt af en kontrolfreak og er ikke just kendt for mine evner for at være tålmodig. Jeg ønsker egentlig bare, at tingene glider lidt let og at komme så hurtigt i mål, som overhovedet muligt. Men med årene (og de grå hår) kan jeg godt kigge tilbage og se, at mange af de ”fejl”, som jeg har begået og omveje, jeg har befærdedes, har givet mig nogle erfaringer, som jeg ellers ville have været foruden.

Hvis ikke jeg havde brugt noget (fejldisponeret) tid på at undersøge det kommunale marked, havde jeg ikke vidst, at det er svært at være ny aktør på området, sådan som lovgivningen er i dag. Hvis ikke jeg havde stillet mig op på Vestjyllands Højskole, hvor klappen gik ned midt under en fortælling, havde jeg aldrig lært, at det er altså ikke mig, der er vigtig, når jeg fortæller, men budskabet som er vigtigt og at kunnet flytte fokus fra mig selv. Hvis ikke jeg havde gennemført ingeniøruddannelsen og arbejdet indenfor faget i nogle år, havde jeg ikke anet, hvordan det er at arbejde i den branche og kunnet møde mine højtuddannede klienter i øjenhøjde.

Et gammelt mundheld siger: ”Det er kun den, som tager hænderne op af lommen, der risikerer at komme til skade, og af skade bliver man klog”.

Vi kan altså vælge, om vi ser fejl som tab af kontrol, brokke os, ærgre os i dagevis, være bitre, sure og skuffede. Eller vi kan være søde og medfølende over for os selv – mærke tabet af kontrol for en stund – og så komme videre, lære af vores fejl og se dem som en kilde til nytænkning.

En stor del af de store opfindelser i verden blev skabt ved en fejl. Penicillinen blev skabt, da forskeren Alexander Fleming tog på ferie uden at gøre rent på sin arbejdsplads. Da han kom tilbage på arbejdet, groede der mug på hans prøver, som senere blev til penicillin.

Thomas Edison begik mere end 9.000 fejlagtige forsøg, før han endelig knækkede koden til glødelampen. Var Edison så bare en ‘lousy looser’? Ikke ifølge ham selv. ”Jeg har ikke fejlet, jeg har fundet 9.000 måder, der ikke er rigtige”, sagde han.

Så lad os gøre som Edison – sætte vores fejltrin i et læringsperspektiv og skabe udvikling.

Bruger du for meget tid på at brokke dig, ærgre dig og være skuffet, når du begår fejl eller dine projekter ikke lige lykkes? Hvordan kan du være mere medfølende over for dig selv og se dine fejltrin som kilde til ny læring og innovation?

Besøg Hannas egen hjemmeside her.

Om Hanna Snorradottir

Mor til en lille dreng (født 2011) og stresskonsulent for kvindelige akademikere, som hun lærer at mærke efter den berømte ”mavefornemmelse”, træffe autentiske beslutninger og opleve større glæde og skaberkraft i hverdagen.Læs mere på snorradottir.dk.

Skriv en kommentar...

*