(Karriere)mor med stil

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Hvordan kan jeg se godt ud som gravid kvinde eller nybagt mor? Hvordan skal jeg klæde mig ?

Kan jeg stadig føle mig attraktiv som kvinde, og troværdig som medarbejder på arbejdspladsen, selvom alle ser og kommenterer min mave?

I takt med at maven udvider sig, indskrænker mulighederne fra klædeskabet sig drastisk. Udvalget bliver mindre og mindre, og man kan vinke farvel til sin tjekkede garderobe… Kroppen vokser ud af tøjet, maven bliver stor, og selvom man godt ved, at det ikke er fordi man har spist for meget chokolade eller slik, og at det er skønt at vente et barn, føler man sig tit utilpas i sin krop og sit tøj.

Disse tanker kender jeg godt, da jeg selv lige nu befinder mig i niende måned af min anden graviditet! Jeg har haft mange dage, hvor jeg har følt mig tyk, deform og begrænset. Og så begyndte jeg at tænke: ”Hvordan kan jeg som stylecoach være en inspiration for andre kvinder, når jeg selv har det sådan? Hvordan kan jeg give nye input til deres garderobe, når jeg selv har det svært at have min egen stil med…?

I tredje måned af min graviditet tog jeg den beslutning, at jeg gerne vil hjælpe andre gravide og nybagte mødre med deres tøjstil, for jeg kunne lige så godt bruge min erfaring til noget godt! Det er jo vigtigt, at man stadigvæk nyder at være i nuet, så godt man kan, og ”har sig selv med” undervejs. Jeg synes ikke, at det skal være en luksus at se godt ud for en gravid kvinde.

Tips til din garderobe, når du er gravid eller nybagt mor:

Mens du er gravid:

  • Brug accessories!…Sko, smykker, tasker, tørklæder. Dem kan du altid passe. Måske ikke sko i den sidste del af graviditen, da nogle kvinder kan opleve at få ”større fødder”. Hvis dette er tilfældet, bør der investeres i et par smarte sneakers (!)
  • Hvis du har noget yndlingstøj, så gå ud og køb det i en større størrelse. Mix and match det med noget graviditetstøj. Det gør det nemmere at holde fast i din egen stil!
  • Køb et par enkle dyre ting, som du for eksempel vil bruge på arbejde eller til fest, og bland det med nogle andre billige ting. Dem kan du altid sælge videre på Trendsales, ”second hand”-gruppen på Facebook, genbrugsbutikker, eller til andre gravide kvinder
  • Forkæl dig selv! Massage, zoneterapi, akupunktur, yoga til gravide og efterfødsel, miljøvenlig frisør osv. Det vil give dig og din krop overskud, glæde og godt selvværd!..Hvis du har meget vand i kroppen, brug nogle støttestrømper, det vil hjælpe dig rigtig meget hvis du stadigvæk vil gå i høje hæle en gang i mellem
  • Shop ventetøj på nettet på nogle udenlandske hjemmesider: asos.com, topshop, ellos, vert baudet, det vil give dig den følelse af, at du har fundet noget unikt tøj, de andre ikke har i Danmark. Mange af de store udenlandske net-butikker har også mere ventetøj, man kan bruge på arbejde,  hvis man skal gå i jakkesæt eller fint tøj.

Efter du har født:

  • Invester i en god amme-BH. Det er vigtigt, at du føler dig godt tilpas
  • Lad nu være at købe for meget ”amme” tøj. Pyt med gylpe-venligt tøj. Køb nogle billigere toppe, der sidder lidt løst, eller nogle bluser du kan knappe op i din egen stil ved H&M, Vila, Vero Moda, Monki, Gina Tricot osv. Dem kan du altid smide ud, hvis de virkelig bliver slidte
  • Skulle du måske ikke helt have overskud til at tage ud at shoppe med babyen på armen, start da med at købe på nettet.

Og husk nu på, at ja, du kan være lækker, smuk og sexet som gravid eller nybagt mor! Vær i NUET. Lad nu være at være i venteposition med din tøjstil: ”Når nu engang jeg har tabt mig 7 kilo…vil jeg gå ud at shoppe….”

Accepter, at det er en periode af dit liv, hvor kroppen forandrer sig, men lad nu være med at blive ”for praktisk” omkring alt dit tøj, når du nu har født. Du er ikke ”kun” en mor. Du er også en (karriere)kvinde. Og ja, babyen fylder en stor del af dit liv, når du går på barsel, men hun/han skal ikke fylde det hele. Du har altså stadig ret til at forkæle dig selv engang imellem.

Besøg Micheles egen hjemmeside her.

Om Michele Christensen

Michele er stilkonsulent og personlig shopper. Hun er uddannet cand. merc., tøjdesigner fra SupdeMode i Lyon og stylecoach fra Stylewise Academy. Hun er franskmand men har boet i DK siden 1998 og bor i dag i Århus med sin kæreste og to børn.

Skriv en kommentar...

*