Sig ja – til alle dine følelser

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Da jeg spillede improvisationsteater på Teaterskolen, var der kun én regel, som var gældende: At sige ”ja” – til alt hvad der kom frem – dvs. at når vi var på scenen, så måtte vi acceptere og inkludere den tilgang, som de andre deltagere bidrog med, uanset om de var i overensstemmelse med vores egen opfattelse.

Var det svært for sådan en kontrolfreak som mig at spille improvisationsteater? Ja, men det var godt nok sundt for mig. Det betød, at jeg måtte give slip på alle de forestillinger, jeg havde om, hvordan spillets gang skulle være.

Jeg gik på scenen med en forestilling om, at jeg var en ung madame, som ledte efter en blomst, for at blive afbrudt på det groveste af den næste skuespiller, som sagde: ”Hej bedste. Roder du nu igen i haven?”. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg tænkte: ”Øv, jeg kunne nu egentlig meget bedre lide min egen version af spillet”. Men i improvisationsteater betød det, at jeg måtte give slip på min egen idé og gå med strømmen. Jeg måtte acceptere det, der var, og tilpasse mig derefter, for at få det til at fungere.

Det interessante er, at improvisationsteateret er en slags miniature af livet – og ikke mindst vores følelser. Hvor ofte tænker vi ikke: ”Nøj, hvor ville dog alting være nemmere, hvis det var mig, der bestemte slagets gang”? Hvor ofte har vi ikke modstand på situationen, som den er? Men ”livet” bestemmer faktisk en hel del med dets op- og nedture, og de deraf følgende følelser af opstemt- og nedstemthed.

Forskning viser faktisk, at vi ikke helt kan bestemme vores følelser – ligesom vi ikke kan bestemme, om det regner, sner eller er vindstille. Vi kan til gengæld – ved at håndtere vores følelser på bedste vis og arbejde med vores mindset – have noget at sige om, hvor længe vores følelser varer. Og ved at meditere over længere perioder ændrer vi hjernens kemi, således at vi oplever flere af de ”positive” af slagsen og kommer os hurtigere over de ”negative”.

Jeg har ofte taget mig selv i at være på vej ind i en negativ tankespiral om alt det, der burde være anderledes. At min søn skriger foran nogle mennesker, som jeg har oplevet som kritiske personligheder, og jeg af erfaring ved ”stempler” børn, som ”skrigehalse” ved det mindste kluk. ”Øv, hvor dårlig timing… nu har de kun oplevet ham i ulvetimen og netop ikke set, hvor stor en englebasse han var i morges, da vi læste en bog sammen”, tænker jeg, mens jeg føler mig pinligt til mode, ser skuffet på min søn, mens min irritation vokser.

Ja, det kan virke som en ubelejligt timing, men måske kan man vende den om og spørge sig selv, om det ikke egentlig var en perfekt timing – og sige ”Ja” til at se det i øjnene, som skal ses på. For måske er det på tide at se den relation i sømmene, og hvorfor man higer efter  anerkendelse fra mennesker, som er kritiske og stempler andre.

Jeg har også taget mig selv i at tænke: ”Føj, for søren. Hvor er jeg træt i dag. Hvordan i alverden kan det være?  Jeg gik da tidligt i seng. Jeg burde ikke være træt… Jeg skal nå [en alenlang liste] i dag”. Men fakta er, at jeg er træt – uanset hvor meget jeg går i tankespind over det og har modstand på det. Jo før jeg siger ”ja” til det, jo før kan jeg vælge en strategi. At lave mindre arbejde i dag, at gå tidligere i seng, at tæske mig igennem opgaverne og love mig selv en fridag i morgen, eller hvad det kan være…

Når vi har modstand på vores følelser, kan det være godt at minde sig selv om, at i improvisationsteateret og med vores følelser gælder det at sige ”ja”. At acceptere, hvordan man virkelig har det og give slip på idealbilledet af sig selv, som den der aldrig er vred, aldrig misundelig, altid er altomfavnende… fordi helt ærligt – det er ikke sandt 100 % af tiden, og det gavner hverken dig eller andre i længden.

At sige ”ja” betyder at give slip på det, som ikke virker for dig længere. At sige ”ja” til dine følelser – også de såkaldte negative af slagsen, som du har mest lyst til at løbende skrigende væk fra. Det er dem, der fortæller dig, at du nu skal flytte dig og gøre noget andet, end du er vant til. Sig ”ja” til vreden og irritationen, som fortæller dig at din grænse er nået, og at du eventuelt siger ”nej” til noget/nogen for at få et endnu større ”ja” til dig selv og det, der er vigtigt for dig. Sig ”Ja” til misundelsen og lad dig inspirere til at handle på det, som du altid har drømt om at gøre, og du derfor misunder andre for at gøre eller have. Det er igennem selvaccepten, at du lærer så uendelig meget om dig selv, om livet og om at blive et mere kærligt, stærkt og rummeligt menneske over for dig selv og andre.

Jeg siger for mit eget vedkommende: Jeg øver mig stadig i at sige ”ja”. Det er ofte ikke nemt, men jeg prøver så godt jeg kan (men nu har jeg jo aldrig været en særligt talentfuld ”impro-skuespiller”).

Har du svært ved at acceptere din egen vrede, misundelse og andre ”negative” følelser? Hvordan vil det være at sige ”ja” til dine følelser her og nu? Ikke som en passiv handling, men som et aktivt valg, som kan få dig til at træffe bedre og ærligere valg for dig selv. Del gerne dine tanker og erfaringer i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Hannas egen hjemmeside her.

Om Hanna Snorradottir

Mor til en lille dreng (født 2011) og stresskonsulent for kvindelige akademikere, som hun lærer at mærke efter den berømte ”mavefornemmelse”, træffe autentiske beslutninger og opleve større glæde og skaberkraft i hverdagen.Læs mere på snorradottir.dk.

Skriv en kommentar...

*