Gråd og raseri er ren magi

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Det kan jo lyde lidt skørt, at gråd og raseri er ren magi, da begge dele er noget, der kan være yderst udfordrende at håndtere hos vores børn. Man får jo med det samme billedet af lille Mads, der laver helikopteren på gulvet nede i Føtex og lille Ida, der græder HELE vejen i flyet fra København til New York.

Mette-S-Carendi1-219x300Situationerne er mangfoldige, og jer med børn har sikkert en masse flere, der dukker op for jeres indre blik, hvor I måske lidt for tydeligt husker jeres alarmerende stressniveau. For let’s face it – når vores børn havner derude, hvor det synes umuligt at trænge igennem, trøste eller aflede, ja, så har vi allermest lyst til at løbe langt væk, så stressende og ubehageligt kan det være.

Derfor kan vi også købe os fattige i afledende legetøj, sutter og andet godt i håbet om, at disse vil få vores små til at sove bedre, længere, være mere rolige og mindre krævende. Desværre oplever flertallet at intet af dette virker i længden. I stedet havner vi med at bruge søvnløse nætter på internettet for at finde den ultimative løsning.

Derfor vil jeg dele lidt viden, som har været banebrydende i mit eget liv (og som sikrer, at du ikke behøver at spendere adskillige timer på internettet i de sene aftenstimer!)

Det handler nemlig slet ikke om at få vores børn til at holde op med at græde eller rase, da begge er sundhedstegn og ofte spiller en afgørende rolle i vores børns helingsproces (jeg ved godt, at der er et ”a” i healing, men har valgt det fordanskede udtryk ”heling”, da jeg finder det bedre dækkende).

Der er nemlig forskellige former for gråd og raseri, og jo bedre vi bliver til at forstå disse former og reagerer hensigtsmæssigt på dem, desto bedre formår vi at støtte vores børn. Det er godt – rigtig godt endda! For jo bedre vi bliver til at spejle vores børn ”korrekt” (forstået som at vi rammer plet i vores forståelse af deres behov), jo mere forankret bliver de i deres egen væren.

Jamen, hvordan ved jeg, hvilke former for gråd og raseri, der er helende, og hvilke, der udtrykker akutte behov? Ja se, dette kan være lidt tricky, men jo mere opmærksomme vi er på de forskellige udtryk, jo nemmere bliver det at afkode lige præcis dit barns kommunikation. Der er dog heldigvis lidt hjælp at hente fra den psykologiske forskning, som er super god at støtte sig op af.

Herfra ved vi nemlig, at visse typer for gråd og sved indeholder et stof, der er tæt linket med stresshormoner. Kroppen synes altså at udskille dette stof via kropssekreter, som sved og tårer, med det formål at bringe kroppen tilbage i balance. Kroppen vil altid forsøge at komme af med stresshormoner, da de i ophobet tilstand er yderst skadelige (eksempler på dette er fx kronisk stress). Dette ved vores børn instinktivt, og de reagerer derfor prompte, når de har ophobet stress i kroppen.

Vi kan genkende denne proces i vores børns adfærd (og kan dermed også støtte dem bedst muligt i deres helingsproces), når de opfører sig ”vanskeligt” uden synlig grund. Det er, når de græder og raser, uden at der som sådan er noget i vejen. De er hverken syge eller har slået sig, og der er ikke sket noget, der gør, at vi kan se nogen grund til denne heftige opførsel. Men for vores kære små er verden stadig utrolig stor og forvirrende, så der skal meget mindre til, end vi tror, før de oplever stress, føler sig usikre eller magtesløse. Det er disse svære følelser, de forsøger at forstå og hele via gråd og raseri (og faktisk også latter, men det fortæller jeg mere om en anden gang).

Så næste gang du oplever, at dit barn opfører sig ”vanskeligt” – tilsyneladende uden grund – så tøv lige engang og overvej  følgende:

  • Har dagen måske været hektisk og stressende?
  • Er der ting, der fylder i hjemmet, som har gjort det svært at være nærværende med dit barn?
  • Har dit barn måske oplevet noget voldsomt eller traumatisk?
  • Er der sket store ændringer i jeres liv så som flytning, skilsmisse, dødsfald, skolestart mm?

Kan du nikke genkende til noget af ovenstående, så er det meget sandsynligt, at dit barn forsøger at forstå, rumme og bearbejde oplevelser og følelser.

Det bedste, du kan gøre i sådan en situation, er blot at være kærligt til stede med dit barn og tillade hans eller hendes følelsesudtryk så længe, som der er behov for. Måske dit barn søger din favn og vil ”ride” følelsesstormen ud her, eller måske det nægter, at du holder eller rører ved det. I det sidste tilfælde kan du sidde så tæt på barnet, som det tillader, og rette din fulde opmærksomhed mod det og lade det vide, at du er der for det. Når vreden aftager, kommer sorgen og ked-af-heden, og dit barn vil her med stor sandsynlighed søge din favn.

Den ovenstående proces er helt vidunderlig og magisk, når du rammer plet i forhold til at afkode dit barns følelsesmæssige kommunikation. Du vil nemlig opleve, at dit barns sindstilstand forandrer sig som ved et trylleslag, og det kommer som forvandlet ud på den anden side – afslappet og harmonisk. Det er vitterligt magi, og jeg bliver bjergtaget og dybt rørt hver gang, jeg oplever det med min søn.

Hvordan håndterer du gråd og raseri hos dit barn? Skriv gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Mettes egen hjemmeside her.

Om Mette Schatter Carendi

Mette er mor til Oliver og indehaver af firmaet Harmoniske Unger, hvor hun, gennem blogs, workshops, foredrag og rådgivning, støtter forældre i at skabe kærlige og inspirerende relationer til deres børn.

Kommentarer

  1. Hej

    Tak for en interessant artikel. For mig har det været meget forskelligt hvordan jeg har håndteret min børns følelsesudbrud. Det har været meget afhængig af mit eget overskud og energi, som, især da de var mindre, ind i mellem var minimalt.
    Det er er en god viden, at børnene ikke “gør det” mod en, men at de blot forsøger at rumme alle de indtryk de får i løbet af dagen.
    Da min ældste søn på 8 år var baby, var det tydeligt at hvis der var sket meget for ham i løbet af dagen, sp sov han dårligere. Sådan har det aldrig været for min yngste på nu 6 år, har har derimod været meget mere udadreagerende, og det har jo så nok været hans måde at håndtere dagens indtryk på.

    KH
    Maria

Skriv en kommentar...

*