De røde badebukser med flæse

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Da min mand og min søn skulle i svømmehallen den anden dag, kunne vi hurtigt konkludere, at sønnike i den grad var vokset ud af sine badebukser.

fotoVi fandt derfor et par nye nede på lageret (min mand er ejer af en webshop, hvor han blandt andet sælger badebukser) og spurgte Oliver, hvilken farve han helst ville have. Rød var svaret, og rød det blev.

Normalt vasker vi alt nyt tøj, men denne gang var de halvt ude af døren på vej til svømmehallen, så det måtte blive til en hurtig skylletur under bruseren i stedet. Badebukserne endte altså i tasken med indpakning og det hele, og afsted de røg.

Det var derfor først nede i omklædningen, hvor de begge stod med numsen bar, at min mand opdagede, at de postkasserøde badebukser havde en meget bred, fin flæsekant. Den kunne man bestemt ikke se på indpakningen!

“What to do?” tænke min mand, men der var jo ligesom ikke så meget andet at gøre, end at trække den lille trold i flæserne og kaste sig ud i badelandet, hvor de da også begge havde en fest.

”Jeg reflekterede lige kort over, hvad andre ville tænke”, sagde min mand, da han kom hjem, ”men så kiggede jeg på Oliver og så, hvor sjovt han havde det, og så valgte jeg bare at have det sjovt sammen med ham.”

Dette her har jeg tænkt meget over siden, ja faktisk hver gang jeg går forbi døren på badeværelset, hvor de små flæse-dekorerede bukser hænger, til næste gang de skal bruges.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at mange af vores kønsidentificeringer er konstruerede. Altså at vores forståelse af hvad der er piget og hvad der er drenget, er noget vi socialt skaber, uden at det nødvendigvis behøver at være sandt eller baseret i hverken logik, forskning eller sund fornuft.

Faktisk tror jeg, at mange af vores stereotype overbevisninger omkring hvordan en dreng eller pige skal se ud, i mange tilfælde, kan være direkte skadelige. De putter nemlig vores små i allerede definerede kasser, som måske slet, slet ikke passer på dem, de er eller har lyst til at være.

Derfor har jeg også bevidst tilbudt min søn et bredt udvalg af legetøj i alle mulige former og farver. Han har også arvet meget tøj fra små piger, så han har gentagne gange været klædt i både lyserødt og lilla.

Dog må jeg erkende, at jeg på ingen måde står udenfor den stærke køns-konstruktion. Det er blevet betydeligt sværere for mig at være ubekymret omkring andres blikke og mulige tanker, hvis hans påklædning i dag måske er lidt ”piget”.

Et eksempel er badebukserne med flæser. Jeg har endnu kun benyttet dem i haven i badebassinet og måtte tage mig selv i at rable historien af mig til mine besøgende forældre, da de endelig ikke måtte tro, at vi bevidst iklæder vores søn flæser.

Men det er jo egentlig noget pjat, for alt imens jeg bruger en masse energi på at forsøge at forklare omverdenen, hvorfor min søn har flæser på, så er han blot tilstede i nuet, højt hvinende i begejstring over vandets plasken og over dette fantastiske liv, der skal udforskes.

Det kan jeg lære rigtig meget af, og jeg går derfor og samler mod til en tur i svømmehallen med flæserne i tasken UDEN at forklare mig selv og uden at gå i panik over, hvad folk mon tænker. En tur hvor jeg vil lade ham vise mig vejen, da han til fulde mestrer blot at være til stede og nyde, uanset om det er iført flæser eller ej.

Hvordan forholder du dig til, hvad der er ”drenget” og ”piget”, og bekymrer du dig til tider over, hvad folk mon vil tænke?  Skriv gerne en kommentar…

 Besøg Mettes egen hjemmeside her.

Om Mette Schatter Carendi

Mette er mor til Oliver og indehaver af firmaet Harmoniske Unger, hvor hun, gennem blogs, workshops, foredrag og rådgivning, støtter forældre i at skabe kærlige og inspirerende relationer til deres børn.

Skriv en kommentar...

*