Diamantdronningens bekendelser

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

KaterinaPitzner3Jeg har talt med Katerina Pitzner, som er verdens eneste kvindelige ‘diamant broker’ og en af Europas højst profilerede diamanthandlere. Derudover er hun også mor til fire – og tilmed alene med dem.

Hvordan får hun hverdagen med et så krævende job og skæve arbejdstider til at hænge sammen med sin rolle som mor, som hun også prioriterer højt? Og hvordan er hun kommet på at vælge en så sjælden karrierevej, fuld af diamanter, myter og investorer fra hele verden? Det er nogle af de spørgsmål, jeg har stillet Katerina, som hun svarer på i artiklen her.

Mødet med diamantbranchen

For 23 år siden startede jeg i branchen, hvor jeg blev ansat i Klarlund, der handler med eksklusive ure og smykker. Her var jeg i knap 10 år, hvor jeg i perioden blev uddannet diamantgrader og smykkevaluar.

Jeg elskede min tid i Klarlund – særligt fordi det var nogle skønne mennesker, der virkelig tog sig af mig og som svarede pligttro på mine mange spørgsmål. Senere fik jeg selv ansvaret for at købe diamanter og smykker ind til butikkerne.

Da jeg senere savnede udfordring og havde lyst til at forstå mennesker og deres adfærd (og min egen…) bedre, blev jeg uddannet NLP Træner og coach og arbejdede hereafter de efterfølgende 12 år med mennesker i udvikling. Jeg udbød bl.a  NLP uddannelser og lavede kurser i Præsentationsteknik og Kommunikationspsykologi.

Det var nogle meget spændende år, men jeg savnede handlen og diamantbranchen, så jeg besluttede mig for at vende tilbage til branchen, men på en ny og anden måde. I dag er jeg diamanthandler med kontor i København. Mine kunder kommer fra Danmark og udlandet og er typisk folk, som skal bruge et diamantsmykke. Jeg tilbyder mit eget design, men får i høj grad også lavet smykker til kunderne fra bunden.

Konceptet er enkelt og bygger på, at mine kunder skal springe nogle led over og dermed spare 30-35 procent. Dog er der en nedre grænse for, hvad der kan handles for, nemlig omkring 10.000 kr.

Skæve arbejdstider og mor til fire

katerina-pitzner2Mine arbejdstider kan være på alle døgnets timer.

Jeg arbejder en del med USA, og det betyder, at der skal smedes i aftentimerne – indimellem indtil kl 23 om aftenen.

Min arbejdsdag begynder senest kl 8, hvor børnene er i skole, og slutter ofte først, når jeg går i seng.

Men jeg har nogle pauser undervejs. Jeg prioriterer at hente mine børn fra skole kl. 15, ligesom jeg laver lektier med dem fra 17-18, hvorefter jeg laver mad, og vi spiser; så fortsætter lektielæsning igen kl 19, hvis der er behov for det.

‘Study hall’, som vi kalder det hos os, er obligatorisk for alle børn, og det giver mig et godt indblik i deres skolearbejde og behov rent skolemæssigt.

Herefter genoptager jeg mit arbejde, indtil jeg går i seng.

Nogle gange om måneden skal jeg på forretningsrejser, men de foregår som regel over dagen. Dvs jeg tager et morgenfly og kommer hjem ca. kl. 20. Ellers forsøger jeg at lægge mine rejser, når børnene er hos deres far (hver anden weekend).

”Selvom jeg arbejder mange timer om ugen, oplever jeg det for det meste ikke som arbejde. Når man laver noget, man elsker, er der ikke forskel på arbejde og fritid”.

Selvom jeg arbejder mange timer om ugen – også i weekender – oplever jeg det for det meste ikke som arbejde. Når man laver noget, man elsker, er der ikke forskel på arbejde og fritid. Det er klart, at når man både er diamanthandleren, regnskabschefen, rengøringskonen, indkøber og sælger, PA til mig selv mv., er der en del opgaver, som ikke er særlig motiverende. Guderne skal vide, at hvis jeg kunne nøjes med at sidde med næsen nede i et stenbrev (den lille foldede kuvert, diamanter opbevares i, red.) hele dagen lang, så var det, det jeg gjorde.

Samtidig har jeg en høj grad af fleksibilitet. Jeg kan fx godt vælge at spise frokost med en veninde, eller arbejde hjemmefra, hvis jeg har lyst. Men der er ingen andre, der laver mine opgaver, så jeg betaler prisen senere på aftenen.

Balance er kodeordet

”Hvis der ikke er balance mellem de to store hovedområder, nemlig mor og diamanthandler, dur jeg ikke”.

Jeg har været alene med børnene siden jeg blev skilt i 2006. Indimellem har jeg dog haft et par kærester eller tre, men ingen, som jeg er flyttet sammen med. Jeg er meget bevidst om, hvad der får mig til at fungere som mor og præstere på arbejdet. Det er, at der er den rigtige balance mellem min tid som mor, som diamanthandler, som veninde og som festabe. Hvis der ikke er balance mellem de to store hovedområder, nemlig mor og diamanthandler, dur jeg ikke.

Jeg har brug for at køre min forretning og prioritere den, men jeg har også brug for at være mor og have så nær kontakt til mine børn, så jeg ved, hvordan de har det, hvordan det går i skolen, og hvad der i det hele taget foregår.

For mig har det været nyttigt at erkende, hvad der er vigtigt for mig, og hvordan jeg bedst er i balance og så indrette min hverdag derefter.

Det gælder om hele tiden at justere på hverdagen – det er den, der er mest af, så det er også den, der bare skal fungere.

Hvis jeg over længere tid tager mig selv i at irritere mig over den samme ting, så ved jeg, at det er tid til at gøre noget ved det. Man skal ihvertfald ikke sætte sig ned og vente på, at det går over af sig selv, for det sker ikke.

Drop den dårlige samvittighed!

Jeg har forlængst begravet den dårlige samvittighed mange kvinder oplever ved ikke at føle, de er der nok for familien og dagen efter har de dårlig samvittighed over at forsømme arbejdet osv. Det dur ikke.

Man må spørge sig selv: ”hvordan skal jeg docere min tid med familien og med arbejdet for, at der er balance?” Her er det nok mange, der vil sige, at de mangler minimum 24 timer i døgnet. Men den går ikke, så må man gå sig selv på klingen, for det er jo ikke realistisk, at et døgn har 48 timer.

”Man må tage konsekvenserne af sine prioriteringer og stå ved dem”.

Man må tage konsekvenserne af sine prioriteringer og stå ved dem. Det er selvfølgelig en størrelse, man kan justere på indimellem, men ikke for ofte, for så er man fanget i hansterhjulet.

katerina-pitzner1Udover at købe og sælge diamanter til smykker, handler Katerina også diamanter i investeringsøjemed – både for privatpersoner og virksomheder. Hun blogger fast om ‘Investment Diamonds’ i Børsen og er CEO hos Copenhagen Diamond Exchange og indehaver af katerinapitzner.com.

Katerinas nye bog, Diamantjægeren, er på gaden nu – klik her for for at læse mere om den.

Hvad gør du for at realisere din drømmekarriere og samtidig være der for dine børn? Hvilke udfordringer oplever du, og hvad fungerer rigtig godt? Skriv gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Om Patricia Richter

Mor til Silas (født 2007) og stifter af KarriereMor.dk; derudover hjælper hun andre med at identificere deres personlige brands, gennem udforskning af deres unikke kerne, og derigennem skabe klar og autentisk kommunikation - se mere på PatriciaRichter.dk.

Kommentarer

  1. Hey there! I’ve been following your site for a long time now
    and finally got the bravery to go ahead and give you a shout out from Porter Texas!
    Just wanted to tell you keep up the good work!

  2. Elisabeth skriver:

    det ville sådan set pynte enormt hvis du sådan set bare var dig selv jeg tænker især på tv lad være med uægte smukhed ja hele dit ydre VÆR DIG SELV og lad ikke dit ydre ose af at du har fået den change at sælge DIAMANTER du oser af som om det kun er din verden og at du er hele verdens diamant handler du er en pind vær en end nabo tænk dig om og hvis hvem du i virkeligheden er ja så tror jeg livet vil gå dig bedre kan egentlig sagtens forstå at du ingen husbond har så ta og vær dig selv du er frygtelig at se og hører på men ha en dejlig dag

  3. Se for fazer envie para meu email link do resultado.

  4. Empresa esta constantemente inovando com novos produtos.

  5. Estes medicamentos incluem clomipramina e também dapoxetina.

  6. You can even replace your chosen MP3 music with your to ensure that even if you are in regards to the gym,
    you are able to still understand interesting points from your book or listen for the docs from perform that
    you simply must examine. ” It was President Theodore Roosevelt who had given it the naming of White House in 1901. Painting can be an authentic gift because of its long life and utility.

Skriv en kommentar...

*