Hvor er empatien i ‘Loven om tiltrækning’?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Jeg har i visse selvudviklingskredse oplevet en tendens til, at nogen helt ukritisk – og på en nærmest religiøs måde – tager Loven om tiltrækning til sig.

Loven om tiltrækning – sådan som jeg har fået den præsenteret igennem bøger og kurser – betyder kort sagt, at vi er 100 pct. ansvarlige for ALT, hvad der sker i vores liv, og at vi skaber vores liv med tankens kraft. Det handler altså om dig, og hvad du vil have i dit liv, og der tages ikke stilling til moralske og etiske spørgsmål om, hvad man kan ønske sig. Der fokuseres udelukkende på den enkeltes udviklingsmuligheder, mens den større sociale sammenhæng stort set ignoreres.

Jeg har hørt kursusholdere inden for selvudviklingsbranchen sige, at sygdomme, arbejdsløshed, ulykker – ja, endda tsunamier og voldtægter – er noget, som de stakkels mennesker, der rammes, selv er ansvarlige for. For der har jo været noget i deres underbevidsthed, der tiltrak det. Deres negative tanker har givet dem negative følelser, som derefter tiltrak ulykken. Alt dette får så en omgang pseudo-videnskabelig drejning, begrundet i kvantefysikken – at vores tanker og følelser er ekstremt elektromagnetiske og kan ændre vores fysiske virkelighed ved at ”lige tiltrækker lige”. Men sandheden er, at indenfor videnskaben ved man, at ”lige ladninger frastøder hinanden”, og at der ingen videnskabelig dokumentation ligger bag ”loven” om tiltrækning.

Jeg synes, det er problematisk at mennesker, som eventuelt har haft ondt i livet og har været en del igennem, nu skal pålægges skyldfølelse over, at nogle mennesker gør sig til dommer over at deres underbevidsthed tiltrækker sorg og ulykker i deres liv. Dette skal ikke blandes sammen med, at vi alle bør tage ansvar for vores liv, der hvor vi øjer muligheder for at blive mere bevidste og træffe bedre valg for os selv.

Men der er områder, der er fuldstændig ude af vores hænder. Det kan godt være, at det er min jordforbundne islænding, der taler her… men når man har oplevet jordskælv en del gange, flere snestorme i træk den samme vinter med orkanstyrke samt vulkanudbrud – så har jeg altså svært ved at se, at det er kollektivt negative tanker hos islændingene, der skaber det. Eller hos hele klodens befolkning for den slags skyld.

Vi kan have en vis indflydelse på andre mennesker, men vi kan dybest set ikke kontrollere, hvad de synes om os, og hvordan de reagerer på os. Vi kan opføre os elskværdigt – men ikke garanteres kærlighed. Vi kan leve sundt, men alligevel ende med at blive syge af kræft. Vi kan tage vores forholdsregler, men alligevel ende med at komme ud for en trafikulykke og sidde i kørestol resten af livet. Det kan ske for os alle – uanset om vi er positive eller negative i vores ubevidste sind.

Jeg nægter bare at tro, at alle dem, som dør i flyulykker kollektivt har været negative og elendige. Eller at et lille barn, som bliver udsat for incest, selv har været ude om det. Jeg synes bare, tanken om det er så ukærlig og modbydelig, at den på ingen måde hører hjemme i selvudviklingskredse.

Debbie Ford beskrev det på sådan en god måde, da hun kæmpede med kræft:

Mennesket kan ikke skabe alt selv. Vi er her for at lære, vokse og udvikle os. Derfor giver livet os forskellige kampe at kæmpe. Nogle skal kæmpe imod diabetes eller jordskælv, andre skal kæmpe mod kræft. Det er ikke en sygdom, vi selv har skabt. Det er bare den kamp, vi skal kæmpe. Man får ikke kræft på grund af løgne, skam, for meget vrede eller negative tanker. […] Ingen kunne drømme om at fortælle et kræftramt barn på et hospital, at barnet selv har skabt sin sygdom eller fortælle barnet, at det bærer på en stor vrede. Hvis du ikke vil gøre det mod et barn, skal du heller ikke gøre det mod en voksen. […] Den form for bebrejdelse og fordømmelse er en misforstået form for spiritualitet.                      

Jeg kunne ikke være mere enig med Debbie. Jeg synes, det er fanatisk at tro, at du er ansvarlig for ALT i dit liv – også dit uheld, således at ulykker, sygdom, undertrykkelse og tragedier sker, fordi ”du på et ubevidst plan har haft nogle negative overbevisninger, som tiltrak uheldet”.  For dem, som rammes og tror på Loven om tiltrækning må skyldfølelsen ikke være til at bære, når deres bestræbelser mod at komme af med deres overbevisninger ikke kan kurere fx deres kræft. Og endnu farligere for de mennesker, som har oplevet et svigt i barndommen, nu endnu en gang at blive mødt med overbevisningen: ”Det var jo dybest set din skyld”, for det misbrug, de oplevede som børn. Man kan kalde det for et dobbelt svigt, fordi de ”selvudviklingsguruer”, som burde hjælpe dem med at se nuanceret på det, som skete, nu bliver talspersoner for krænkeren.

Det ville klæde selvudviklingsbranchen at gøre folk opmærksomme på, at når der arbejdes med Loven om tiltrækning krydses en grænse fra videnskab til tro. Og det ville i den grad klæde branchen kun at arbejde med det, der reelt er indenfor menneskets kontrol og holde op med at konkludere på det, der ligger udenfor det enkelte menneskes kontrol.

Skelner du reelt mellem, hvad der er inden for din kontrol, og hvad der er uden for din kontrol? Kan du handle på det, som du kan gøre noget ved, og arbejde dig hen mod accept af det, som du ikke har indflydelse på? Har du selv oplevet andres ”dom” over dig eller hentydninger om, at du ”bare selv var ude om det”, når du var ude for et uheld eller sygdom?  Skriv gerne en kommentar…

Om Hanna Snorradottir

Mor til en lille dreng (født 2011) og stresskonsulent for kvindelige akademikere, som hun lærer at mærke efter den berømte ”mavefornemmelse”, træffe autentiske beslutninger og opleve større glæde og skaberkraft i hverdagen.Læs mere på snorradottir.dk.

Kommentarer

  1. Kære Hanna

    Sikke en spændende debat, du lægger op til! :-) Lige et par tanker fra mig…

    Jeg mener ikke, at ‘Loven om tiltrækning’ handler om skyld og skam. Det er et faktum, at vores tanker og overbevisninger har indflydelse på vores fysik og dermed også vores helbred. Når man tester ny medicin, deler man ofte testpersonerne op i to grupper: En, der får medicinen, og en, der blot får kalktabletter eller andet, der ikke har noget med den reelle medicin at gøre… Og sidstnævnte gruppe oplever ofte lige så gode resultater som den gruppe, der får medicinen – hvorfor mon?

    Jeg er absolut enig i, at man ikke skal bruge spiritualitet som en undskyldning for at kaste med skyld og skam.

    Hvis man mener, at man selv har valgt at blive født ind i en krigszone, ekstrem fattigdom, vold eller andet, er det vel en forudsætning, at man tror på reinkarnation – og ja, det er et trosspørgsmål. Jeg synes også, det er meget mere interessant at tale om, hvad vi som enkeltpersoner kan gøre for at ændre vores liv i en positiv retning – og i mit univers hører naturkatestrofer o.l. ikke til i den kategori. At vores tanker og overbevisninger har stor indflydelse på vores helbred er til gengæld ret veldokumenteret. Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal bruge det som en undskyldning for at slå hverken andre eller sig selv oven i hovedet. Man kan derimod vælge at bruge det til at tage ansvar i sit eget liv.

    Jo mere ansvar man selv tager for egne omstændigheder, jo mere har man selv mulighed for at ændre på det. Og jo mere man fralægger sig ansvar ved fx at give ens opvækst, gener, samfundet etc. “skylden” for ens omstændigheder, jo mere fralægger man sig sin power og muligheder for at ændre på de ting, man måtte ønske sig at ændre på… Det handler vel dybest set om at acceptere det udgangspunkt, man har her og nu, og så lave justeringer på de områder, man ønsker anderledes (og som man har indflydelse på) – uden at bebrejde sig selv (eller andre), når det ikke lykkes.

    KH Bente

  2. Hej Hanna
    Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg har haft det på præsis sammen måde med “the secret”, det virker på mig en anelse religiøst og som en amerikansk pengemaskine.
    Jeg kan meget bedre forholde mig til Steve Corveys “7 gode vaner” og at være proaktiv. Der er ting vi kan påvirke, og så er der ting som f.eks. vejret vi ikke kan påvirke, men vi kan se på vores egen indstilling til det. I stedet for at bruge en masse energi på at ærgre os over regnvejr, kan vi f.eks. se det positive ved regn og gråvejrs dage.
    Vores tanker har en enorm kraft, og vi kan ændre og påvirke mange ting i vores liv ved at tænke anderledes, men sygdom, tsunamier, jordskælv og finanskriser kan vi ikke som enkelte individer gøre noget ved.
    Kærlig hilsen
    Maria

  3. Hej Hanna

    Det korte svar på spørgsmålet i overskriften er vel at der ER ikke nogen empati i loven om tiltrækning. Empatien skal være i dens forvalter/formidler…

    Loven om tiltrækning er en metafor for hvad der sker når vi fokuserer vores tanker på noget bestemt. Hvad der faktisk foregår er et spændende mysterie som ligger uden for de fleste menneskers aktuelle fatteevne.

    Og hvem der er ansvarlig for hvad vil altid være et spørgsmål om definition. Eksempelvis har en alkoholiker 1200 gange så stor risiko for skrumpelever som en ikke-alkoholiker. Er det så fair at hævde at skrumpelever er noget man ‘rammes’ af, hvis man så målrettet styrer i den retning?

    En anden sag er når vi taler om hvad vores tanker gør ved vores fysiske tilstand. Denne sammenhæng er forlængst dokumenteret særdeles godt: Vi KAN deprimere os selv, vi KAN motivere os selv og vi KAN gøre os selv lykkelige – og yes, vi KAN tænke os selv både syge og raske. Selv et kort øjebliks fokusering på noget ubehageligt, kan ændre kroppens kemi fundamentalt i en målbar usund retning.

    Og så tilbage til empatien. Det er ikke vores opgave at fortælle andre at de selv har skabt deres sygdom, deres ulykke eller deres depression. Det er en begynderfejl som mange af os gør i starten, når vi begynder at formidle viden om tankens kraft. Men bare rolig, det går over efterhånden som formidleren udvikler sin empati…

    Bedre og bedre
    Pete :-)

  4. Jan skriver:

    Hvor har du bare ret og hvor det bare så meget på tide, at der er nogen, der giver evangelisterne lidt modspil. Loven om tiltrækning er grundlæggende ikke andet end kvalmende kosmisk materialisme parret med Spirituel Narcissisme.

    Loven om tiltrækning er så selvfed, at den ikke kan fejle. Kun DU kan fejle, hvis du ikke tror NOK på den. Allerede her, knækker filmen.

    Hvis jeg vil vinde en million i Lotto, så er det ikke fordi, jeg tror på det, at chancerne for at jeg vinder øges, men derimod, at jeg køber flere lottokuponer. Længere er den egentlig ikke. Og hvorfor – fordi “Det du lyser på, er det du tydeligst ser” (jrf. Loven om lommelygten) ;)

  5. Hvor er det skønt at høre jeres kommentarer.

    Jeg er absolut enig med dig, Bente, i at vores tanker og følelser har indflydelse på vores helbred. Jeg kender godt til det med Placebo effekten – at vores tro på at medicinen virker har indflydelse på vores helbredelse. Det har bare ikke noget med “loven om tiltrækning” at gøre, men nærmere med vores menneskelige fysiologi at gøre. Kort fortalt ved man indenfor stressforskningen at negative tanker og følelser kan give en stressrespons i kroppen. Stresshormoner, i for store mængder, har ikke just helbredende effekt på kroppen. Omvendt ved man at positive tanker og følelser sætter gang i det såkaldte “calm and connection” system, som gør at vi producerer nogle gavnlige og “helende” hormoner, som modvirker stress. Kerstin Uvnäs Moberg taler netop om fysiologien bag dette i sin bog “The oxytocin factor”. Men selv om man er det mest positivt tænkende og følende menneske i hele verden er det dog ingen garanti for helbredelse. Dertil er emnet alt for komplekst. I så fald vil mennesker som Byron Katie og Dalai Lama, som af mange opfattes som oplyste (eller i hvert fald meget positive og medfølende) ikke have en fribillet mod sygdomme?

    Jeg er absolut enig med, at det er godt og gavnligt at tage ansvar for eget liv og jo mere man bebrejder omstændighederne og andre mennesker – jo mindre muligheder øjer man for at ændre kursen i sit liv – her og nu. Ja, det handler om at acceptere det udgangspunkt man har og det er for mange menneskers vedkommende en proces, som tager tid – især for de mennesker som har været en del igennem og har derigennem lavt selvværd. Og det er netop her at jeg råber vagt i gevær i forhold til loven om tiltrækning. Der er nemlig en masse følelser og tanker, der oftest skal bearbejdes hos mennesker, som har været en del igennem og det tror jeg bare ikke at sker via “loven om tiltrækning” ved at fortælle mennesker, som har fået bank eller det der er værre i barndommen, at man er 100% ansvarlig for ALT i sit liv og at “lige tiltrækker lige”. Jeg synes ikke at der ikke noget powerfuld i det. I min optik vil det være mere “powerfuld”, at lære de mennesker at fralægge sig ansvaret for det, der skete dem da de var børn. Det var de voksnes ansvar. Jeg synes Paul Gilbert skriver det så fint i hans bog: “Overcoming Depression”: ”Du kan ikke gøre for at din krop er skabt, som den er eller at du blev udsat for svigt i barndommen. Du er kun ansvarlig for hvad du gør for at hjælpe dig selv fremover.” Og det gør man med små og gradvise skridt – hen i mod selvomsorg og større forståelse for andre – ja, tilmed også dem, der krænkede.

    Jeg er også en stor fan af “De syv gode vaner” Maria, og “The Slight Edge” af Jeff Olson. Jeg tror meget mere på den kumulative effekt af de dagligdags beslutninger, som vi træffer hver evige eneste dag end loven om tiltrækning. Vores tanker og indstilling på ting, vi ikke kan gøre ret meget ved, har stor effekt på vores liv.

    Smukt sagt, Pete. Jeg kan bedre forholde mig til “loven om tiltrækning” som en metafor. Jeg ville bare ønske at det var sådan at den altid blev formidlet. :=) Og at empatien skal være dens formidler lyder også skønt. Nej, skrumpelever er ikke noget man “rammes” af hvis man er alkoholiker – det kan vi være enige om… men det er for mig at se ikke “loven om tiltrækning” – det er en fysiologisk kendsgerning og handler ikke om elektromagnitisme og kvantefysik. Det er sund fornuft, at dagligdags dårlige beslutninger akkumuleret over lang tid resulterer i… ja, skrumpelever. :=)

    Jan, jeg tror det netop det med den spirituelle narcissisme i formidlingen af “loven af tiltrækning”, som har trigget mig. Det er netop dette, som du skriver – at kun DU kan fejle hvis ikke du tror NOK på den – som jeg reagerer på.

    • Hej Hanna

      Tak for din respons! Jeg tor, vi er meget enige… vil dog lige uddybe mine pointer: Jeg er helt med på, at placeboeffekt har med menneskelig fysiologi at gøre. Jeg nævnte det blot som et eksempel på, at vores tanker, følelser og overbevisninger har indflydelse på vores helbred, som jeg – og du – også skriver. Mange af de sygdomme, man tidligere har tillagt gener (arv) har man inden for de senere år fundet ud af, i langt højere grad skyldes livsstil end tidligere antaget (fx Alzheimers). Kost og motion spiller selvfølgelig en stor rolle, men ‘det mentale’, herunder vores tanker, følelser og overbevisninger – og stress for den sags skyld (som jo også, et langt stykke hen ad vejen, er styret af disse mentale faktorer) – spiller en endnu større rolle.

      Jeg mener IKKE, at man skal bruge ‘Loven om tiltrækning’ til at slå hverken sig selv eller andre oven i hovedet med. Og dem, der gør det, er måske enten ikke så “oplyste”, som de gerne vil fremstå, ikke så gode (empatiske) formidlere og/eller virkelig hårde mod sig selv også…?

      Jeg tror på, at alle mennesker altid gør det bedste, de er i stand til, i “handlingsøjeblikket” (kan så godt være, de sekundet efter ville have ageret anderledes – det er en anden sag…). Og når vi skaber resultater i vores liv, vi ikke ønsker, er det sjældent bevidst. En kvinde, der er blevet slået som barn, som i sit voksenliv gang på gang tiltrækker voldelige partnere – selvom det er det sidste, hun ønsker – gør det jo ikke bevidst. Heller ikke selvom hun evt. er bevidst om ‘Loven om tiltrækning’.

      Hvis man fjerner empatien og rummeligheden over for mennesker (sig selv såvel som andre) fra spiritualiteten, handler det – efter min bedste overbevisning – ikke længere om spiritualitet. Så er det, at det kan blive “farligt” og føde skyld og skam – præcis ligesom med alverdens religioner. Hvis “budbringeren” søger at gøre sig selv til “budskabet” (forsøger at gøre sin fortolkning af verden til sandhedEN), er jeg altid på vagt.

      Jeg har også læst både ‘7 gode vaner’ og ‘Slight Edge’ adskillige gange og synes, at begge bøger er fantastiske! De giver nogle gode redskaber til at nå sine mål. Jeg ser dem ikke som en modsætning til ‘Loven om tiltrækning’. Tværtimod. Tro uden handling rykker sjældent så meget… Men med en bevidsthed om, at vi i meget stor udstrækning er styret af vores underbevidsthed, tanker, følelser og overbevisninger kombineret med et målrettet fokus på, at få disse til at arbejde med os samt nogle bevidste redskaber og handlinger, der understøtter dette, kan vi komme langt. Og jeg kender personligt ikke nogen, der ikke nogle gange oplever modgang, sygdom etc. i sit liv. For mig handler det ikke om helt at undgå dette, men derimod om at blive bedre til at rejse sig op og komme videre og acceptere, at det er en del af det at være menneske.

      Håber det giver mening…?

      KH Bente

      P.S. Jeg er i øvrigt enig med dig i, at vi som enkeltpersoner ikke styrer (eller ’tiltrækker’) naturkatestrofer etc. ;-)

  6. Det er en interessant debat, I har i gang her. Og uden at have læst The Secret (eller set filmen) blander jeg mig lige alligevel.
    For mig starter det med accepten – accepten af følelser, af vores historie og af vores “nu”. Mange af de klienter, jeg arbejder med (som terapeut), føler sig faktisk skyldige i deres nedtrykthed og skammer sig over at have brug for terapi.
    Især de sygemeldte oplever en stigmatisering, fordi det jo netop er synligt, at de ikke kunne kapere livet ved blot positiv tænkning, sige fra og nej og aktiv handling på deres situation.

  7. Så mange af os bærer på så megen gammel skyldfølelse. Skyldfølelse som er blevet formet af kritik helt tilbage til vores tidligste barndom. Hver gang vi blev bebrejdet for vores handlinger, så følte vi os forkerte. Og det er denne gamle følelse af forkerthed, som
    “Loven om tiltrækning” tricker.
    Jeg ved ikke om denne lov i virkelig er en universel sandhed. Der er mange regler inden for fysikken, som er blevet ændret, fordi vi har udviklet nye metoder til at måle, veje og på anden måde at undersøge energierne, magnetismen, tyngdekraften med mere.
    Inden for terapien er det vigtigste redskab kærlig indføling, og for enhver pris at undgå at klienten sidder fast i en gammel skyldfølelse.
    Næsten dagligt bliver vi præsenteret for nye “sandheder”, teorier og metoder. Strømmen af
    nye data er overvældende, og det er svært at skulle tage stilling til, hvad der er en universel sandhed, og hvad der allerede næste år er noget så old school.

Skriv en kommentar...

*