Kærlighed og ambitioner

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Overskriften skyldes ikke, at jeg er en Jane Austin-wannabe, men at jeg i forbindelse med forældremøde i min søns klasse blev mindet om, at jeg sætter pris på, at man er ambitiøs.

Ikke på den snobbede stræbermåde efter høj status, men på den måde, at man forsøger at få mest muligt ud af sig selv. Om det så er i sport eller på arbejde er ligegyldigt, bare man gør noget kontinuerligt for at blive bedre.

En veninde har næsten lige droppet en kæreste på grund af hans manglende ambitioner. De to matchede bare ikke, fordi den ene ville så meget mere end den anden. Og jeg forstår det så godt. Folk uden ambitioner kan give mig totalt fnidder.

Og det kan godt være, at det i Danmark er lidt væmmeligt at sige, men vi er jo mange, der har det sådan. Vi er for eksempel et stigende antal forældre, som bruger en del krudt på at finde den helt rigtige skole til ungerne. Jeg vil gerne have, at mine børn – når de vokser op – kan sige, at jeg gav dem de bedste muligheder for at udleve deres ambitioner.

Så den skole, der er valgt, er rigtigt god. Den er ambitiøs, hvilket blandt andet betyder, at den tager udgangspunkt i den enkelte og hvordan han/hun kan udvikles, samt at lærerne er så dygtige, at de kan undervise på 15 forskellige niveauer, hvis det er det, der kræves. De har ikke alle i klassen fået udleveret den samme matematikbog, fordi de alle er på forskellige niveauer. Der kigges på det enkelte barns evner, og hvor man skal sætte ind for at få det bedst mulige ud af det.

Nå, tilbage til forældremødet, hvor jeg faktisk slet ikke var til stede. Jeg havde sendt manden alene af sted med blok og papir. Efter endt rapportering fra mødet, er det nu gået op for mig, at eneste problem med skolen er, at de forældre, der har valgt den, også er ambitiøse. Ikke på en sådan en pacer-måde, men på den der ”kan det ikke lige gøres LIDT bedre”-måde.

Hvor vi måske mere hælder til at give lidt slip, nu hvor vi har fundet en skole, vi synes er god, og nogle dygtige lærere, så er der andre forældre, som sagtens kan bruge tre timer en tirsdag aften på at diskutere et manglende køleskab i klassen, eller hvordan det store frikvarter afholdes. Om der er for mange eller for lidt lektier for. Om det er til at finde ud af, når lille Magnus får tre bøger med hjem på en gang. Og det er ikke stoppet. Ambitionerne har udmøntet sig i en strøm af småbrokken, så klasselæreren nu må skrive rundt, at vi forældre er nød til at udvise en lille smule tillid til, at de gør deres arbejde godt derinde. På den skole, vi har valgt på grund af de dygtige lærere.

Tænker, at det er ambitioner kombineret med uendelig god tid… Og tænker lidt, at manden også fremover sagtens kan få lov til at stå for forældremøderne – og give mig et 20 minutters referat herhjemme.

Opfatter du dig selv som ambitiøs? Og hvad betyder begrebet ‘ambitiøs’ i det hele taget for dig? Er du også ambitiøs på dine børns vegne, og hvordan kommer det i så fald til udtryk? Skriv meget gerne en kommentar…

 Besøg Sannes hjemmeside her.

Om Sanne Nørgaard

Mor til Theodor (2006) og Marius (2009) samt administrerende direktør for og medejer af Novotex Wholesale A/S. Virksomheden er kendt for at tænke bæredygtighed ind i tekstilbranchen og markedsfører egen børnekollektion under konceptet Green Cotton.

Skriv en kommentar...

*