Dit udtryk gør indtryk!

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

I november til Brunch in Heels i Århus, hvor jeg er oplægsholder, kommer jeg til at fortælle om, hvordan man finder ud af hvilken tøjstil, man har. Jeg vil dele ud af min viden, erfaringer og fif til de 5 forskellige stilkerner, pasformer og farver, der klæder en, og hvordan den rigtige tøjstil kan være med til at fremhæve ens personlighed samt styrke ens personlige brand.

MicheleI den forbindelse tænkte jeg, at det vil være oplagt at fortælle jer lidt mere om, hvordan jeg arbejder, og hvem jeg er.

Hvordan styler jeg?

Jeg styler med hele mit hjerte, jeg styler intuitivt uden begrænsninger, uden fordom, frit… Jeg elsker det, jeg laver! Det ligger naturligt til mig, det er det jeg er bedst til, og det har jeg aldrig været træt af! Jeg bruger selvfølgelig noget ‘værktøj’ til at style.

Værktøjet har jeg fået både fra min uddannelse som stylecoach hos Tini Owild, men også via mine erfaringer fra modebranchen. Jeg arbejder meget med de 5 stilkerner samt kropsformer og farver. Derudover bruger jeg MEGET tid på at holde mig informeret om de seneste trends i udlandet og i Danmark.

Men, som sagt før, bruger jeg først min intuition og mine sanser – mine øjne, jeg rør ved tøjet, dufter det osv.

Hvad er de 5 stil kerner?

Der findes 5 stilkerner til en kvinde: klassisk, feminin, enkel, afslappet, boheme og rå.

Kort fortalt har vi alle sammen en stilkerne indeni os, som vi hører til.
Vi kan sagtens have lidt eller meget af de andre kerner, men der er altid kun en, som vi føler er 100 pct. en naturlig del af os, og som giver os en følelse af, at ”her føler jeg mig godt tilpas!”

Hvorfor er det vigtigt at lære sin tøjstil at kende – hvad er fordelen ved det?

Når vi har den rigtige tøjstil, der passer til den, vi virkelig er, øger vi vores selvværd og dermed føler vi os smukke, troværdige og powerful! Derfor!

  • Vi forstår, hvem vi er
  • Vi kan tilpasse os til enhver situation
  • Vi har altid os selv med: Skift udtryk, ikke kerne
  • Vi udnytter vores fulde stilpotentiale og spiller på alle tangenter
  • Vi undgår de værste fejlkøb og hermed sparrer vi mange penge ved at købe det rigtige fra starten.

Hvem er jeg?

Jeg hedder Michèle Christensen, er 38 år, og certificeret Stylecoach fra Stylewise Academy. Jeg bor i Århus med min kæreste og har to børn, en pige på 6 år og en dreng på 8 måneder. Jeg er oprindeligt fra Frankrig, uddannet Cand.merc. Business & Economics samt tøjdesigner fra SupdeMode i Lyon og har med navne som Yves Saint Laurent, Margit Brandt og Salling på CVet samt en solid karriere indenfor modebranchen med mig.

Jeg brænder for at give dig oplevelsen af, hvordan din personlighed kommer til udtryk ved, at du kender din stilkerne. At udfordre dig på en ærlig fransk anti-jantelov-agtig måde, som helt sikkert giver dig inspiration og smil!

Skriv endelig en kommentar, hvis du har spørgsmål til det oplæg, jeg vil holde, til hvem jeg er, eller til den måde, jeg arbejder på og de værktøjer, jeg bruger…

Om Michele Christensen

Michele er stilkonsulent og personlig shopper. Hun er uddannet cand. merc., tøjdesigner fra SupdeMode i Lyon og stylecoach fra Stylewise Academy. Hun er franskmand men har boet i DK siden 1998 og bor i dag i Århus med sin kæreste og to børn.

Kommentarer

  1. Jeg glæder mig til at høre dit oplæg, Michele :-)

    • Michele skriver:

      Tak Patricia. Det bliver en sjov, spændende og inspirerende brunch. Og jeg skal nok tage mine “heels” på:)
      Michele:-)

Skriv en kommentar...

*