Hvem er den skyldige i dit parforhold?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Kender du det, du kommer hjem fra arbejde og alt flyder rundt omkring, selvom familien har været hjeme længere end dig.

Den første følelse du får er dyb irritation over, at de ikke har været så betænksomme lige at rydde op, så du – når du kom hjem – lige kan slappe af og bare falde lidt ned efter en hektisk dag.

Du får måske endda tanken, at de er egoistiske ikke at tænke på dine behov. Og måske begynder du som det første, når du træder ind ad døren, at skælde ud, enten på din partner eller på dine børn: “Hvorfor har du/I ikke…”

Nogle gange, når tingene står sort på hvidt, bliver de mere tydelige, og måske du i det, jeg har beskrevet ovenfor, kan se, hvem der egentlig er den mest egoistiske? Hvem der egentlig tager mest udgangspunkt i sine egen behov?

Ja, nemlig dig.

I en familie, og i et parforhold, er vi alle forskellige og har forskellige behov, og vi kan ikke forvente, at de andre skal kunne gætte vores behov – og slet ikke at de skal kunne opfylde dem. Hvis vi har et behov, så må vi i første omgang sørge for selv at opfylde dem! Og kan vi ikke lige det, må vi bede om hjælp til det, men igen, vi kan ikke forvente, at de andre kan opfylde det.

Vi er selv ansvarlige for at få dækket vores behov, de følelsesmæssige såvel som de fysiske. At begynde at finde “skyldige” er en dødssejler, som vi alt for ofte kommer ud i.

Det er din skyld! Øhhhh, min skyld hvad? Og hvem har lyst til ‘at have skylden’? Og hvis vi deler skyld ud i familien eller i parforholdet, så har vi skabt en atmosfære, hvor alle altid er på vagt og er anspændte, for hvornår kan jeg igen få skylden for noget?

I et parforhold må vi hver dag være bevidste om, at vi selv skaber vores forhold gennem det, vi putter ind i det; gennem den indsats, vi byder ind med. Og det er hårdt arbejde med os selv, ikke med partneren, hver eneste dag.

At bevare det gode parforhold er at genopdage hinanden hver enste dag. At øve sig i hver dag at se den anden præcis, som den anden er, og blive kærligt nysgerrige på det, i stedet for at være fejlfinder.

Når vi kan bevare nysgerrigheden, kan vi også langt bedre finde vej ind til intimiteten og huske at pleje hinanden gennem nærvær. Ved daglig kærlig berøring af hinanden skaber vi fælles bånd og styrker vores kærlighed, både indadrettet og udadrettet.

Kærligheden kommer kun i små sekvenser. At tro, at den er der som en konstant kilde, er at snyde sig selv. Den kommer i små sekvenser af ømhed, af nærhed af søde ord og handlinger. Og kunsten er at få øje på de små kærlighedsøjeblikke – at styrke dem og dyrke dem – og det sker primært gennem nærvær og tæthed, samt fysisk kærlig berøring. Altså ikke noget, der kan trives i en fejlfindingskultur. Med andre ord, vi får mere af det, vi sætter fokus på.

I vores forløb, Den stressfri familie, som er et online forløb over 1 år for hele familien, har vi et værktøj, vi kalder Koalaen. Den består af en lille koala-figur, som familien får tilsendt. Ideén med Koalaen er, at den skal minde os om, at alle har brug for at blive set i familien for dem, vi hver især er, og ikke for dem, de andre gerne vil have, vi skal være. Hvis det ikke føles sådan – hvis vi ikke føler os godt tilpas i familien – kan vi tage koalaen, og så er det signal til de andre om, at der skal holdes familiemøde om, hvordan alle igen kan føle sig godt tilpas.

Så tænker du måske, det kræver alt for meget tid? Men så prøv lige at udforske, hvad der er det vigtigste her i livet?

Din og din familiens trivsel –  eller arbejde og at børnene får lavet lektier eller kommer til fodbold osv.

Husk, at frihed til den enkelte er det vigtigste grundlag for et sundt forhold eller en sund familie. At alle får lov at være dem, de er og ikke skal passe ind, for ikke at mor eller far bliver sur, og jeg får skylden.

Min søde mand sagde forleden til mig: “Min fornemmeste opgave er at sørge for, at du er den bedste udgave af dig, for heri ligger vores begges trivsel”. Og jeg har det på samme måde: Min fornemmeste opgave er at støtte min mand i hver dag at kunne være den bedste udgave af ham.

Og hvis vi det meste af tiden kan have det som mål, så er vi kommet langt i at kunne fastholde kærligheden, nærheden og intimiteten et helt langt liv.

Husk, der er ingen fra dit arbejde, der kommer med en medalje for din indsats eller takker dig særligt den dag, du ikke er mere.

Dem, der vil være ved dig til den tid, er dem, du elsker, og som elskede dig. Så gør dit bedste hver dag for at der er dem, du gerne vil have.

Kan du nikke genkendende til noget af ovenstående? Hvilke tanker satte det i gang hos dig? Skriv meget gerne en kommentar…

Om Flora Skouboe Eriksen

Proceskonsulent, coach og mindfulness instruktør og har i over 15 år arbejdet med udvikling af mennesker og organisationer - se mere her. Derudover er hun mor i en sammenbragt familie med 2 teenagedøtre og et fælles barn på 6 år.

Skriv en kommentar...

*