Bliver livet kvalt i effektivitet?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Endnu engang har jeg siddet foran min computer og brugt tid på teknik, der driller, og VUPTI! Sådan forsvandt 15 minutter, og tanken om, at det er ren spildtid, jeg lige har mistet, rammer mig. Det føles, som om jeg har mistet noget. Som når man taber en spand vand på græsplanen, som man ikke kan få igen. Og tiden, der gik med at rode med teknikken, kommer da heller aldrig igen, men er det spildt?

AlternativtUrOrdet spildtid - er det mon et ord, vi altid har haft i ordbogen, eller er det noget, som vi har fundet på i vores moderne samfund, hvor vi konstant bliver bombarderet med større krav om effektivitet. Intet er, som det var dengang, hvor postbudet havde tid til en kop kaffe, hjemmehjælperen havde tid til 15 minutters snak om løst og fast, og lægen havde tid til at høre gamle hr. Jensens livshistorie, for vi skal være effektive.

Jeg har ingen naiv forestilling om, at alt var bedre i ”gamle dage”, og uanset om jeg havde, så ville den tid ikke komme igen. Men jeg synes, det er interessant at tænke over, hvordan vi konstant forsøger at presse effektivitet ud af alt. Hvad enten det er på arbejdspladsen eller i familien. På arbejdspladsen handler det om kroner og ører, og i familien handler det om at få far og mors arbejdsliv til at gå op med hente/bringe børn, lektier, vasketøj, indkøb, madlavning, fritidsinteresser, putning m.v.

Mister vi noget i denne jagt på effektivitet?

Jeg tror på, at vi mister flere ting:

  • Vi mister spontanitet, for der er ganske enkelt ikke tid til i det stramme program at lægge noget spontant ind. Alt skal planlægges, for at hverdagen hænger sammen, og vi sikrer os, at vi er mest muligt effektive.
  • Vi mister nærvær. Vi er alt for ofte i tankerne i gang med det næste punkt på dagsordenen, og derfor ikke mentalt til stede.
  • Vi mister frihed til ”bare at være”. For ”bare at være” er ikke effektivt.
  • Vi mister det umiddelbare, det der ligger lige foran os, for vi har ikke tid til at se det.
  • Vi mister glæde. Vi knokler derudaf som små maskiner og glemmer helt, hvad det egentlig er, der gør os glade.
  • Og vi mister sikkert meget mere…

Hvad kan du gøre?

For det første kan du sige til dig selv, at du ikke er en maskine, der kan være konstant effektiv. Dernæst acceptere det faktum, at hvis du alligevel forsøger, så vil du på et tidspunkt blive ramt af stress! Vi er ikke skabt til konstant at være i gang. Hverken vores krop eller vores hjerne kan klare det. Ligesom en maskine har brug for olie, har vi brug for restitution, både mentalt og fysisk. Så du bliver nødt til at skabe dig små åndehuller, hvor du ikke er effektiv. Hvor du kan lade op og restituere. HVER DAG!

Hvis du lige nu sidder og kigger på din skærm og tænker: ”Det kan da godt være, at hun har ret, men det er simpelthen ikke muligt for mig at finde bare en lille smule tid til mig selv hver dag”, så vil jeg sige til dig, at det er på tide, at du tager dit liv op til revision, for du slider dig selv, din krop og dine nærmeste unødigt hårdt, hvis du er SÅ effektiv, at du ikke engang kan finde ti minutter til dig selv om dagen.

Der er altid en ramme for, hvor effektiv man kan blive. Både på arbejdspladsen og privat er der en øvre grænse, for hvor meget man kan. Sådan er det bare. Hvis du prøver at løfte barren for effektivitet, bliver det dig, der kommer til at betale prisen i sidste ende.

Så hvad du vælger er op til dig. Vil du forsætte med at forsøge at være super effektiv, eller vil du stoppe op og tage dig selv og dit liv alvorligt? Del meget gerne dine tanker og overvejelser i kommentarfeltet…

Om Maria Gammelgaard

Maria er life- og stresscoach og har startet firmaet KABALEN – et liv i balance, som fokuserer på at hjælpe dig til at få dit livs kabale til at gå op. Bosat langt ude på landet i nærheden af Billund sammen med en skøn mand og 2 dejlige drenge på 6 og 8 år.

Skriv en kommentar...

*