I sammenbragte familier skal man opdrage alle børn ens!

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

I sammenbragte familier skal man opdrage alle børn ens! Sådan er reglerne. Præcis ligesom man jo opdrager børn i kernefamilier ens.

Det er en regel, som jeg ofte møder, når jeg har par i terapi, som er en del af et sammenbragt arrangement. Og de er stressede over den regel. Det er en regel, der giver rigtig mange diskussioner og frustrationer.

Jeg anbefaler, at man starter med at tage reglen, krølle den sammen, smide den ned i den stinkende affaldscontainer og glemme alt om den.

Selv de voksne, der tidligere har været i en ren kernefamilie uden at praktisere reglen, de medbringer denne uopsættelige regel til det sammenbragte arrangement. Som var reglen det naturligste i verden.

Her er et sandt eksempel på, at reglen dyrkes:
Den største pige i det sammenbragte arrangement havde fået en passer. Hun havde fået den af sin mor. Den var smart og pink, og hun var glad for den og viste den straks til pap/bonus-bror, da han kom hjem. Pap/bonus-bror syntes, den var sej. Papfar/mors kæreste blev sur på pigens mor over, at hun kun havde købt en passer til pigen og ikke til papbroderen. Han blev endda meget sur. “Man kan ikke nøjes med kun at købe en passer til et af børnene,” råbte han til pigens mor! (Jf. ovennævnte regel om at opdrage børn ens).

Bonus information til eksemplet:
Passer = Redskab til at tegne cirkler og buer med.
Pigens alder = 5. klasse, hvor hun starter med at bruge passer i skolen.
Papbrors alder = En mindre klasse, hvor man ikke bruger passer endnu.

De fleste synes nok, denne historie skriger til himlen, men ikke desto mindre, så er det denne regel, som diskuteres i mange sammenbragtes hjem. Børn skal opdrages ens, de skal have lige meget, og de skal lave det samme. A L T I D. I stedet for ‘passer’ kan der indsættes kram, lektiehjælp, nyt tøj, mælk og broccoli, ekstra vitaminer, sengetider, ”sove-i de-voksnes-seng”, anerkendelse, pligter og kys.

Muligvis er det ikke så åbentlyst som i denne ”passer-historie” hjemme hos jer, det er det sjældent, og det kan også være svært at sætte ord på det. Min pointe er, at det er de færreste, som opdrager sine egne børn ens. Hvorfor skal man så begynde at opdrage børn fra hver sin familie ens over hele linien? Mor og far er forskellige, børnene er forskellige, bonusforældre har en forskellig tilgang til livet og børn – og meget andet er forskelligt.

Det er ganske sjældent, at mennesker har fuldstændige ens behov. Der er alle steder mange forskellige hensyn at tage. Det er en bedre regel. Brug den i stedet.

Hvad er dine erfaringer, holdninger eller overvejelser i forhold til at opdrage flere børn (bonus eller ej) – hvor er det OK at gøre forskel, og på hvilke områder bør der være ens regler? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

Om Line Bassøe

Mor til to, parterapeut og sexolog med klinik i Hillerød og på Østerbro. Line er desuden mentor for Sexologudddannelsen og supervisor for den Kognitive parterapeutuddannelse. Læs mere på linebassoe.dk.

Kommentarer

  1. Super og meget relevant artikel. Selv har jeg også den filosofi, at man behandler børn ‘retfærdigt’ ved at behandle dem forskelligt.

  2. Louise skriver:

    Hvad hvis de to sammenbragte børn har samme aldre – det ene barn bestemmer suverænt hvad et vil spise/ikke spise og der tages hansyn til når han kommer på besøg at han kun spiser eg. pitabrød..? Skal det andet barn hvor der er gjort meget ud af at man spiser hvad der serveres fortsat følgen denne “regel” som forælderen hertil mener er vigtig?

Skriv en kommentar...

*