Når vores børn slår, sparker og hiver i hår

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Den anden dag, hvor min søn legede med vores underbos lille datter, blev hun pludseligt helt vild ked af det og søgte sin mor nedenunder.

Vi spurgte med det samme Oliver om, hvad der var sket.  “Jeg gjorde sådan her”, svarede han og hev sig selv i håret. ”Hvorfor gjorde du det”, spurgte vi, men fik ikke rigtig noget svar.

Det var lidt en ny situation for os. Som regel når Oliver har hevet, sparket eller slået, har han selv har været rigtig ked af det. Men i denne situation var han helt sig selv og fortalte blot, at han havde gjort det.

Vi valgte at lade den ligge og se tiden an, hvilket viste sig at være en rigtig god ide.

For da jeg lå og puttede med ham, inden han skulle sove, begyndte han selv spontant at tale om, hvordan han tidligere havde hevet pigen i håret.

Jeg greb den med det samme og spurgte forsigtigt ind til hvorfor. Han tøvede og begyndte at tale om dagen nede i børnehaven. Det viste sig, at han her selv var blevet hevet i håret.

Derefter talte vi længe om, at han var blevet ked af det, om hvordan han havde reageret og om, hvordan han kunne reagere, hvis det skete igen. Dernæst faldt han i den sødeste søvn.

Det tog mig rigtig nok en lille time at putte min søn. Men i løbet af den tid nåede vi sammen ind til den hændelse, som tidligere havde sat sig som en uforløst spænding i hans lille krop – og som havde været årsag til, at han senere hev pigen i håret.

Under alle former for aggressiv eller destruktiv adfærd – om det så er overfor andre eller overfor os selv – hviler der en eller anden smertefuld følelse, som kæmper bravt med at blive forløst.

Den voldelige alle aggressive handling er dermed altid et udtryk for, at vores børn bakser med noget, der er svært, og som de behøver vores hjælp til at bearbejde og integrere.

Derfor er det rigtig vigtigt, at vi undlader at skælde & smælde, irrettesætte og isolere, når vi oplever denne adfærd hos vores børn. Det vil nemlig være som at smide benzin på bålet, da alt det svære, der er undertrykt i kroppen, vil blive mast endnu dybere ned.

Vi oplever måske nok ”forbedring”, hvis vi benytter time-out eller råber højt  i den specifikke situation. Men den spænding, der forårsager adfærden, bliver ikke forløst eller integreret.

Og derfor er det bare et spørgsmål om tid, før undertrykket igen bliver så stort, at proppen ryger af.

Der er vitterlig noget om klicheen: ”Det menneske, der mindst fortjener det, har mest brug for kærlighed”.

Den aggressive adfærd kan nemlig være utrolig svær at rumme, og utroligt krævende at guide og støtte vores børn igennem.

Men det er det mest kærlige, vi overhovedet kan gøre for vores børn. Og vi vil blive rigt belønnet for vores indsats, nemlig i form af et harmonisk, ærligt og kærlig forhold til vores unger.

For livet.

Hvordan reagerer du, når dit barn slår, sparker, hiver i hår eller noget helt fjerde? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor… 

Om Mette Schatter Carendi

Mette er mor til Oliver og indehaver af firmaet Harmoniske Unger, hvor hun, gennem blogs, workshops, foredrag og rådgivning, støtter forældre i at skabe kærlige og inspirerende relationer til deres børn.

Kommentarer

  1. Hurrah! Finally I got a webpage from where I be capable of actually take valuable data regarding my study and knowledge.

  2. Kirsten skriver:

    Hej Mette

    Rigtig fint indlæg. Jeg tænker lidt, hvis man har et barn, der mere end én gang har haft en udadreagerende opførsel? Hvad tænker du om det, hvis man bliver nødt til at gå ned i tid ?

    Vh Kirsten

Skriv en kommentar...

*