Lider du af ‘udsalgsfeber’?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Yes, så har vi et helt nyt år til at tage godt fat omkring vores økonomi. Men det er også tiden hvor vi nemt kan blive fristet over evne at de mange ”gode tilbuds- og udsalgsvarer”.  Og så kan de gode intentioner om at få vendt gæld og underskud til opsparing og overskud meget hurtigt ryge sig en tur.

Uuuhh, det kan være svært at sige nej tak til de lækre par sko, som lige nu kun koster det halve…

I juli skrev Børsen, at danskernes købelyst er vendt tilbage, og at det kan redde dansk økonomi. Det er jo godt nok – men kan den redde din?

Det er bare så svært at lave om på vores vaner. Jeg har været en af dem, der næsten kunne gå helt i panik over at udsalget var startet, især hvis jeg var på arbejde og ikke kunne nå frem til alle ”godterne” før kl. 17.00.

Om søndagen afsatte jeg simpelthen tid af til at gennempløje alle de dejlige udsalgsaviser. Skulle nødigt overse noget godt.

Men med diagnosen ”købelyst” og ”udsalgsfeber”, fulgte også noget uhyggeligt: Overtræk på kontoen, dårlig samvittighed, skyld og skam og ikke mindst søvnløse nætter.

Som om det ikke var nok, betød det også megen oprydning. Der er trods alt grænser for, hvor mange par sko og kjoler et klædeskab kan rumme. Uden for min hæk landede årligt flere sække med fejlkøb og prismærkerne intakt til storskrald.

(Kender du tricket med at lægge t-shirt sådan sammen, at der også kan ligge en stak bagved, hvis den vender den anden vej?)

Jeg ville have min frihed tilbage – slut med at være ”reklameslave” og efter en ”indkøbsrus” at leve på superstramme budgetter af angst for, at banken kom og bankede på døren. Slut med at stå svedende i et alt for lille prøverum, vel vidende, at der var flere damer i kø udenfor.

Jeg lavede mine egne selvkærlig regler:

  1. Jeg ville ikke længere have stramme budgetter
    (Min filosofi: Livet skal ikke være surt. Jeg vil ikke leve på en sten – der skal også være plads til fornøjelser)
  2. Jeg besluttede, at jeg ikke vil føle mig skyldig eller skamme mig over min økonomi uanset hvad.
  3. Frem for alt ville jeg ikke længere slå mig selv oven i hovedet, hvis jeg købte ”nice to have” eller jeg tog ud at spise.
  4. Jeg fik fat i skiltet NEJ TAK til reklamer. Forretningerne sender dem jo ikke ud, fordi vi skal bruge færre penge – nej, de lokker os ind i butikken – og når vi nu er der…. (nu bliver jeg ikke fristet af ”gode tilbud” – jeg er lykkeligt uvidende)
  5. Jeg køber det, vi har lyst til at spise og er blevet god til ikke at smide mad ud. (Før købte jeg ofte det, der var på tilbud, i stedet for det, vi have lyst til at spise – det var lig med penge i skraldespanden)
  6. Ved indgang til hvert nyt år kigger jeg mine faste udgifter igennem og bruger et par timer på at vurdere, om jeg betaler for meget til forsikringer, telefoner mm. (resten af året holder jeg fri for den slags besvær).

Efter jeg tog ovenstående beslutninger, er min økonomi vendt til det bedre. Jeg er ikke længere ”reklameslave” – jeg har min frihed til at købe det, jeg virkelig har brug for og lyst til. Og tro mig, det sparer både tid og penge.

Kender du til ovenstående? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Om Jette Martine Beck

Jette er merkonom i regnskab og har mere end 25 års erfaring med regnskab og økonomi. I sit firma, Beck Regnskab, hjælper hun iværksættere og små & mellemstore virksomheder til at få styr på cashflowet og optimering af økonomien.

Skriv en kommentar...

*