Anmeldelse: “Fy for sex” af Else Iseling

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Sikken en behagelig bog af Else Iseling. Der er en rigtig god stemning i bogen. Jeg er virkelig tryg, når jeg læser Fy for sex. Forfatteren guider mig nænsomt rundt omkring emner, som for mange mennesker er tabu. Hun overskrider på ingen måder mine grænser. Jeg tror faktisk, de fleste vil få udvidet deres grænser på en god måde.

fy for sexElse Iseling tager mig i hånden og vender de fleste ting omkring sex. Hun vender også de ting, som er rundt omkring sex, men som alligevel i høj grad er en del af sexlivet, nemlig selværd, autenticitet, energi og balance og mange andre spændende emner. Det er meget langt fra ”pik og patter” i bogen – og så alligevel ganske tæt på. Alt hænger sammen. Hun kommer godt rundt om mange af de temaer, som mange mange mennesker går rundt med i forskellig form.

Bogen er en god grundbog. Der er øvelser til afsnittene, og der er rigtig gode eksempler i bogen fra den virkelige verden. Eksempler som rigtig fint understøtter resten af bogen. Derudover bruger Else også sin egen historie i bogen. Det er også med til, jeg bliver tryg, fordi når hun tør kigge på sexskeletterne, så tør jeg også.

Bitte små situationer i barndommen kan give sexskeletter som voksen. De ”små” ting kan fx være, at dine forældre ikke ville fortælle for meget om sex, eller at det ikke har været naturligt at gå nøgen rundt. Måske man har fået skæld ud for det en dag, der var gæster. Eller den slags mindre ting. Det er med dette udgangspunkt, at Else fortæller sin egen historie blandet med hendes faglige viden fra hendes arbejde som jordemoder og sexolog. Det er ikke en bog om kriminelle handlinger. Det er en bog om uhensigtsmæssigheder i den helt almindelige dagligdag. De små mønstre i opvæksten, som kan give sexskeletterne, og som derved kan påvirke netop selvværet, balancen og friheden

En del af bogen handler om børns seksualitet. Der er mange gode råd til, hvordan vi kan tale med vores børn om sex. Der er også gode spørgsmål til, hvad man vil som forældre. Det er ikke sikkert, man er enig med Else hele vejen igennem, men det giver stof til eftertanke: Hvordan vil jeg opdrage mine børn? Hvor ærlig vil jeg være? Hvilke ord vil jeg bruge? Hvilke grænser vil jeg vise og lære dem? Hvilke værdier er gode at give videre? Etc.

Det er en bog, der på let tilgængelig vis kommer rundt om rigtig mange emner. Det er en bog, jeg vil anbefale. Jeg tror, at de fleste kan lære noget af Else. Hendes professionelle tilgang til emnet, hendes ærlighed, hendes øvelser og spørgsmål. En velskrevet lækker bog.

Klik her for at købe bogen online på saxo.com

Har du læst ‘Fy for sex’? Hvad er din oplevelse af bogen? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

Om Line Bassøe

Mor til to, parterapeut og sexolog med klinik i Hillerød og på Østerbro. Line er desuden mentor for Sexologudddannelsen og supervisor for den Kognitive parterapeutuddannelse. Læs mere på linebassoe.dk.

Kommentarer

  1. Mattin skriver:

    Martin
    Musik til fester Kr 2400
    27406451

Skriv en kommentar...

*