Ser du mulighederne…

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

…Eller drukner du jævnligt i bekymringer over din økonomi? ”Bare jeg nu kan betale mine regninger til den første…”

Kender du det, at det er som om en bekymring danner en ny bekymring, der igen danner en ny bekymring – og så lander vi der, hvor det hele er sort, føles uoverskueligt, og vi ikke rigtig synes, der er en vej ud.

Vi begynder at spekulere over, hvad der sker, hvis vi ikke kan betale regningerne… så ringer banken helt sikkert og lukker kontoen, der bliver slukket for el og vand… og så må vi gå fra hus og hjem!

Men vi kan jo meget mere, end vi selv tror. Sikkert ikke den store nyhed for de fleste af os…

Vi kan jo styrke os selv, så vi bliver mere modstandsdygtige og derved kan slippe for alle de stressende bekymringer, der ødelægger vores gode humør og helbred.

Start med at lave en liste over alle de muligheder, du har for at forbedre din økonomi.

Denne er ment som inspiration:

  • Planlægge indkøb bedre
  • Spare
  • Tænk når du står med en total uundværlig næsten købt ting i hånden: need to have or nice to have
  • Bede om hjælp: Rådgiver og/eller bank
  • Tjene nogle ekstra penge
  • Bede om højere løn
  • Bede om lønforskud
  • Sælge nogle ting

Al øvelse gør mester. At ændre adfærd handler først og fremmest om at tage beslutningen.

Jeg vil ikke mere bekymre mig, have søvnløse nætter og stresse over min økonomi – punktum.”

Dernæst handler det om at lægge en plan for at ændre sin adfærd og komme ind i en god stime. At holde fast og blive ved med at øve sig i den nye adfærd. Vigtigt: Husk at være kærlig overfor dig selv undervejs.

Tro mig, det er skønt at have et liv uden økonomiske bekymringer – det giver sikkerhed og tryghed.

Bekymrer du dig ofte over din økonomi? Eller gjorde du tidligere? Skriv gerne en kommentar nedenfor…

Om Jette Martine Beck

Jette er merkonom i regnskab og har mere end 25 års erfaring med regnskab og økonomi. I sit firma, Beck Regnskab, hjælper hun iværksættere og små & mellemstore virksomheder til at få styr på cashflowet og optimering af økonomien.

Skriv en kommentar...

*