Jeg er godt og grundigt træt af at blive overdænget med andres sexliv. Jeg synes ikke, man kan åbne facebook eller et kvindeblad, uden at man skal forholde sig til, hvordan andres sexliv er.

Senest er Kernesund-kvinden Ninka gået ud med et nyt koncept om fri og lækker sex.

Og lad mig sige det med det samme, der er intet galt i sex, jeg kan bestemt også godt li’ sex, og det er heller ikke fordi mit sexliv er dårligt, så misundelsen driver ned ad væggene; slet ikke – jeg har verdens dejligste mand.

For mig handler det om, hvad jeg gider at forholde mig til i det offentlige rum. Det handler også om, hvad det er for nogle værdier, vi vælger at lægge frem og vise vores ungdom. Jeg har stor respekt for mennesker, der som Sara Skaarup viser en anden vej med Kærlighedskontrakten, for der er mange, som går død i kærlighedslivet og har brug for nye muligheder.

Men sex må aldrig blive hele drivkraften i det, vi har sammen med hinanden i forholdet. Jeg ser desværre alt for ofte, at seksualiteten – eller mangel på samme – kommer til at fylde alt for meget i folks bevidsthed. Det giver frustrationer og en oplevelse af at være forkert og være anderledes end alle de andre, når vi ikke knalder som kaniner med smukke unge mænd. Undskyld. Men det er nærmest det billede, medierne giver.

Vi kommer igen til at lægge værdien for det gode liv ud i noget eksternt på lige fod med, at vi skal kunne løbe et marathon for at tale med ved middagsselskaberne, vi skal have mediteret og været på stille retreat og spise row food osv.

Men det duer bare ikke. Lykken findes ikke i at være som alle de andre. Lykken findes ved at finde din egen sandhed, din egen vej at gå. Og den kommer ikke gennem ydre erhvervelser eller aktiviteter. Sand lykke kommer ved at lære dig selv at kende, hele dig og dine værdier. Og at kunne stå ved dem og dyrke dem i alt, hvad vi foretager os.

For nogen er mindfulness og meditation vejen, for andre kan det være andre veje. Og når det kommer til seksualiteten, så kan den blive utrolig dybt og smukt, når det handler om noget helt andet end sex, når vi bruger vores indre som vejleder og i stedet skaber fokus på nærhed, intimitet, samvær og det virkelig at se hinanden og være helt tætte, mærke forbundetheden  præcist som mange tantra-retninger beskriver. Her er det ikke præstationen, der er i fokus, men det to smukke mennesker kan skabe sammen, når de elsker hinanden.

Hvis vi kunne lære at sætte hinanden helt fri og ikke binde hinanden på hænder og fødder men have visheden for, at vi to har valgt hinanden, og derfor elsker vi hinanden på alle vilkår, hvor vi så end går i verden, og så flytte fokus fra alt det seksuelle til mere at handle om kærlighed – kærlighed mellem mennesker, for det har verden virkelig brug for. Og lykken ligger ikke i at skabe en masse ydre symboler på vækst. Lykken ligger i den indre vækst. Al forskning fortæller os, at materielle goder og nydelsen er forbigående fænomer, som vi ikke kan koble lykken op på. Sand lykke kommer gennem det at skabe mening og engagement og at handle på det.

Søg ikke din lykke i ydre ting, hav modet til at finde din egen vej, også selv om du kommer til at stå uden for pseudo-fællesskabet. Det sande fælleskab er det, du kan have med dig selv, det at vide du er god nok præcist, som du er, og ikke behøver fylde dit lykkebarometer op med alle mulige ydre præstationer og ting.

Du er dig, og du er helt ok præcis, som du er. Start fra i dag af med at sætte en fast kærlighedsaftale af i kalenderen med dig selv. Lav et tjek på din indre tilstand og forkæl dig selv mindst én gang om dagen.

Synes du også, der er for meget fokus på sex i medierne? Hvad er lykke for dig? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

Besøg Floras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Mindful living: At lave nutidsplanlægning
2. Mindful living: Giv videre – det betaler sig!
3. Mindful living: Kan man købe stilhed på dåse?

Jeg lever i nuet i hver eneste dag, jeg planlægger mit liv en dag ad gangen. Hvordan er det overhovedet muligt?

Det handler om at ændre fokus. I stedet for hele tiden at have sin mentale energi ude i fremtiden på alt det, vi skal nå og alt det, vi gerne vil. Så sætter jeg tingene i kalenderen, når de opstår og bekymrer mig ikke om dem før de nærmer sig, og jeg skal forholde mig til dem.

Lige nu arbejder jeg f.eks på min krop, stærkt inspireret af min seje facebook veninde, Michelle Hviid, der har købt en personlig træner og jævnligt flasher billeder af sig selv selv og sin snart meget veltrimmede krop. Før i tiden ville jeg vælge at blive deprimeret over billederne, fordi de ville minde mig om det, jeg også gerne vil have, men nok ikke lige orker eller gider. Men nu inspirerer de mig til at sige: ”i dag vil jeg arbejde på min krop, jeg ved ikke med i morgen, men i dag, når jeg ser billedet”. Og taktikken gør, at det bliver langt lettere også i morgen at vælge at fokusere på min krop. For jeg har ikke et eller andet urealistisk billede af mig selv ude i fremtiden. Jeg vælger min vej, og de dage, jeg ikke har fokus på min krop, fordi målet måske mere er hvile eller arbejde eller stilletid, så er det også fuldt acceptabelt.

Der er pludselig ingen dogmatikker om, hvad der er rigtig og forkert. Der er kun lige nu, og lige nu er jeg motiveret. Og kan jeg ikke finde motivationen i dag, så kan jeg jo bare gå ind på Michelles facebookside og lade glæde smitte mig igen over at have en lækker krop.

Så at planlægge fra dag til dag, hvordan jeg vælger at arbejde med min krop, giver langt bedre resultater. I nutidsplanlægningen ligger heller ingen du må ikke og du burde også. Der er kun nu, og lige nu forholder jeg mig til mig og hvad min krop og mit sind fortæller mig om min indre tilstand. Og der er dage, hvor jeg mærker, at nu er det “slap af tid”, og så gør jeg det, for der er ikke noget, der haster.

Det sjove af det hele er, at ved at have denne taktik og ved hele tiden at prøve at tænke i nutidsplanlægning, er min krop faktisk lige så stille begyndt at trives igen. Fordi jeg hver dag lytter til den og følger det, den fortæller mig.

Og forleden dag kom sejren over dem alle, jeg kunne langt om længe være i et par bukser jeg kunne passe for 10 år siden, før ny mand og efternøler. Lige så stille gennem flere års nutidsplanlægning er jeg ved at komme i form igen, og det føles super skønt. Men det mest skønne er, at der ikke er nogle løftede pegefingre og ingen forbudte ting. Der er  kun nuet og det, jeg har lyst til at putte ind i det, og det har givet mig mod hver eneste dag.

Mest af alt fordi jeg ikke har haft de her urealistiske billeder i hovedet af, hvordan man skal se ud, hvordan den perfekte mig er. Jeg har fulgt nuet og det kroppen forlangte i dette nu. Og derved er det blevet overkommeligt at skifte kost, at motionere mere og at være mere i balance med mig selv. Jeg tror ikke, vi alle er skabt til motionscentre, maratonløb og middelaldermad.

Min oplevelse er, at jo mere jeg finder indre ro og balance i mig selv og lader mig syre af dag til dag, jo mere kan jeg mærke, hvad min krop fortæller mig, den har brug for, og når jeg begynder at lytte til det, så bliver den mere glad og belønner mig ved at give mig mere mod og overskud til at gøre endnu mere af det, der får mig og kroppen til at trives med hinanden, så vi kan leve i harmoni og kærlighed til hinanden og ikke være hinandens fjender.

KOM i gang med din nutidsplanlægning NU ;o)

Hvordan planlægger du, hvad du fylder ind i nu’et? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

Besøg Floras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Mindful living: Elsk det som er
2. Mindful living: Vær venlig med dig selv!
3. Mindful living: Tro på det gode

Jeg er lige nu ret meget optaget af venligheden og hvad det gør ved os. Venlighed avler venlighed, siger et gammelt citat af Sofokles. Men på samme måde avler uvenlighed også uvenlighed. Uanset hvor meget vi bestræber os på at være rummelige, mindfulde og accepterende, så vil uvenlighed altid gå under huden på én.

Jeg undre mig derfor gang på gang, når jeg oplever uvenlighed i min verden; hvad er det, som driver den, der praktiserer det? Ofte er der i hvert fald en helt åbenlys mangle på forståelse af, at man faktisk skader et andet menneske mere eller mindre, hver gang man vælger at bruge uvenligheden.

Dalai Lama siger det så smukt: ”Vi kan aldrig opnå fred i den ydre verden, før vi slutter fred med os selv”.

Så selvom det, at finde indre fred, kan se ud til at være en egocentrisk enefest, så er det på sigt det, der gavner samfundet allermest. Nyeste forskning omkring meditation viser også, at vi bliver mindre vrede af at meditere.

Og ofte er det jo vreden, der gør, at vi ikke formår at bruge venligheden. Vi bliver ramt – ikke på noget som reeelt er i rummet, men på noget, som vi tror er i rummet. Hvordan det? Jo, i mellemrummet mellem to mennesker er kun det, de selv putter derind. Relationen opstår derfor udfra, hvad hver især vælger at putte ind i mellemrummet.

Når vi igen og igen føler os ramt af andres handlinger og ord, så handler det i langt de fleste tilfælde om os selv og vores egne spøgelser i rygsækken, der igen hopper op og kupper vores evne til at udvise venlighed.

Alt for ofte kommer vi derfor til at leve et liv, hvor vi lader vores “rygsæk” styre det, som sker. Men rygsækken er jo ikke virkelighed – den er noget, der har været. Den er kun en erfaring en skyggen af en anden tid.

Hvis vi bare kunne lære at forholde os åbne og rene til dette nu, uden andet end det, der er – nemlig nuet i al sin renhed – så ville venligheden få langt bedre kår.

Det burde være barnelærdom, at vi alle huskede at reflektere over det, der sker omkring og i os, inden vi handlede. Den viden og lærdom er langt mere brugbar end alle mulige matematiske formler, vi aldrig kommer til at bruge alligevel.

Så vær nu sød at husk det næste gang du mærker din vrede eller din uvenlighed stige frem: DEN KOMMER FRA DIG  - ingen andre! Du alene bærer ansvaret for den. Hvordan du vælger at tackle den er helt dit eget valg.

Og som Dalai Lama siger: ”Vær venlig når som helst det er muligt; det er altid muligt!”

Husk vi har alle et ansvar for den verden, vi er med til at skabe omkring os, og vi behøver ikke gribe alle de bolde livet og andre kaster imod os. Brug selvrefleksionen og det at skue indad til at finde bedre balance, så du ikke skal leve et liv styret af gamle “spøgelser”, men kan få hele essensen ud af det NU, der er lige nu. Øv dig i venlighed her.

En rigtig venlig dag til alle! ;o)

Hvad gør du for at få mere venlighed og imødekommenhed ind i hverdagen? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

Besøg Floras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Mindful living: Vær venlig med dig selv!
2. Mindful living: Julen er også den svære tid
3. Mindful living: Hæv dit indre lykketermostat

Inspireret af Dostojevskji´s roman Forbrydelse og straf, som jeg netop har set på Grønnegade Teater her i Næstved i en blændende opsætning, har jeg på det seneste tænkt mere og mere over, hvad begrebet normalt egentlig dækker over.

Hvem har defineret normalitetsbegrebet, og hvornår er man normal, og hvornår er man ikke normal? Raskolnikov i forestillingen deler mennesker op i de normale - lig med de kedelige og konservative – og putter sig selv i kategorien af unormale - dem som tænker nye store tanker, og for hvem det er tilladt at slå ihjel for at rydde forhindringer af vejen for at nå målet om noget nyt og større.

Jeg kan ikke lade være med at trække paralleller op til det samfund, vi har fået skabt i dag. Her skelnes i den grad også mellem os og de andre. Det mest oplagte er at tænke i forhold til de “fremmede”, men jeg tænker det også i vores almindelige samfund – hinanden – dig og mig.

Det er som om en epidemi af magt og begær har grebet samfundet, og vi har mistet fodfæste i forhold til fællesskab, nærhed og kærlighed, og det uanset politisk observans.

Hvis ikke vi er friske, rørige og arbejdsdygtige, er vi pludselige de andre, i denne sammenhæng de unormale. Mon man så også må slå os” ihjel”, som Raskolnikov mener at hævde… I hvert fald kunne man hævde, at det er legalt at slå folks unikhed ihjel til fordel for normalheden - til fordel for at passe ind i “systemet”.

P.t. er der omkring 700.000 danskere, der er ramt af stress og/eller depression; hertil kommer så de handicappede, førtidspensionisterne de almindelige pensionister, de ledige, de andre sygemeldte, og jeg har sikkert glemt nogen… Det løber da op i en del. Så hvor mange “normale” mon der så er tilbage? Og igen, hvordan og hvem definerer det?

Jeg kan ikke finde ud af det, jeg oplever bare igen og igen definitionen blive brugt – ikke bevidst men ubevidst – mod alle, der lige falder lidt udenfor. Som selvstændig ud i mindfulness er jeg vel ikke helt normal heller? Og jeg var det i hvert fald ikke, da jeg for år tilbage var sygemeldt med alvorlig stress. Og under min sygdom mærkede jeg især at blive sat i båsen ikke normal, der måtte jagtes for at komme tilbage i normal-båsen. Hvis ikke det var af kommune-damen, så var det af banken, der bestemt ingen hverken empati eller sympati havde for mig og min sag. Hvem er så mest normal?

I mit verdensbillede må kærligheden og forståelsen for og til et andet menneske da komme først. Hvis nogen henvender sig til mig og har det svært, så vil jeg da altid hjælpe det, jeg kan. Aldrig putte ikke normal-kassen ned over de andre og tænke: ”Pyhh, godt det ikke er mig!”

Kunne vi dog bare blive enige om at droppe denne normalkasse og begynde at bruge empatien langt mere, at øve langt mere i at sætte os i andres sted, når de lige falder lidt udenfor (og man kan spørge sig selv igen: uden for hvad?)

Lad os dog nu en gang for alle indse, at der findes ikke noget normalt, vi er alle en del af det samme fællesskab, vi har alle op- og nedture i livet, og det er ingen skam – det styrker os. Især hvis vi kunne få et samfund, der støttede og bakkede op om os, når vi havde det svært, og ikke jagtede os for at få os ind i normalboksen igen.

Jeg tror ikke som Raskolnikov, at vi nogensinde skal slå nogen ihjel, men der er en masse normer, vi trænger til at få udryddet, så det kan blive lidt lettere for os alle at have det svært, når livet kræver det.

Lige om lidt står påsken for døren, og Jesus’ opstandelse er i mine øjne netop et eksempel på uselvisk kærlighed for at vise os alle ind på en bedre vej. Det er så 2012 år siden, så det er ikke gået helt så godt, men det kan vi ændre fra nu af!

Hvem stemmer for?

Hvordan definerer du, hvad der er såkaldt normalt? Har du nogensinde følt dig sat i bås, og/eller sætter du selv andre i bås? Og i så fald hvordan? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

Besøg Floras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Hvem inspirerer dig til at sætte visionære mål?
2. WTF – datteren fik en angstneurose og moderen knaldede med chaufføren – hvem fanden gider en karriere – hvis det er sådan, det skal ende?
3. Det beror på, hvem vi er, ikke det vi gør

Jeg har lige haft en veloverstået workshop omkring styrker i regi af mit skønne samarbejde i Styrkecompagniet.dk. Dagen var fyldt med toptjekkede og dygtige konsulenter, og fokus hele dagen var på, hvordan vi bedst muligt får brugt styrkerne i arbejdet som proceskonsulent. Det var en super inspirerende dag.

Mange af de tilstedeværende arbejder inden for det pædagogiske område og er derfor vant til at arbejde med børn i øjenhøjde. Og det er dette, der slår mig gang på gang…

For da dagen foregik en fredag til kl 15.30 skete der det, at min yngste og hendes veninde sidst på dagen blev hentet af min mand (hvis arbejdsplads vi havde lånt et lokale hos til at holde workshoppen i). Og børn er jo, som børn er, så selvom de to 7-årige havde fået klare instrukser om at lege nedeunder til vi var færdige, skete der det, at lige som vi skulle til dagens sidste øvelse, stod de to små hoveder der mit i workshoppen.

Og så kan man tænke: ”hvor uprofessionelt”. Og måske, men det er det, jeg gerne vil udfordre. For det der faktisk skete var, at alle mødte dem som ligeværdige, og de fik oven i købet lov at være med i den sidste øvelse, og gik fint med uden at det faktisk forstyrrede. Og bagefter var der mange af deltagerne, der kom hen og snakkede med dem og spurgte interesseret til dem og deres dag.

Og det var bare så befriende at opleve, at så mange voksne formåede at bevare fokus og samtidig give plads til børnene uden det ændrede på noget. Det at møde børn med ligeværd og respekt for de små væsner, de nu er, er en fantastisk gave. Jeg har mine børn på en særlig privat skole, hvor netop det at møde børn som dem, de er er hele omdrejningspunktet i pædagogikken og ikke prøve at lave dem om og få dem til at passe ind i snævre strukturer. Det at få tændt deres indre flamme og lade den brænde både for læring, for hinanden og for fællesskabet.

Jeg undrer mig så ofte over, hvordan vi behandler børn i vores samfund. Jeg oplever så ofte, at de bare blive appendikser til vores voksnes forhastede liv og derfor bare må indordne sig. Og når de så får opmærksomheden, får de den så meget, at de kommer til at fylde det hele. Vi glemmer, at børn er små voksne i børnekroppe, og vi glemmer det især ofte i vores måde at tale til børn og behandle dem på.

Hvor mange af os har ikke oplevet de trælse scener i supermarkederne med trætte børn, der hele tiden får nej og ender dybt ulykkelige. Men de har ikke valgt at komme i supermarkedet og blive slæbt rundt og uden at få noget i en verden, hvor så mange fristelser er placeret lige i deres øjenhøjde. Eller forældre, der nærmest behandler børnene som var de gennemsigtige og først reagerer, når barnet er gået over strengen for at få opmærksomheden. Der er utal af forskellige scenarier, vi kan hente frem på nethinden, enten fra vores egen verden eller fra noget vi har oplevet i verden omkring os.

Husk at dit barn rummer en sjæl med rømme og ønsker på lige fod med dig, bare i barnhøjde, og dit barn har brug for at blive respekteret som et ligeværdigt væsen, og ikke som et påhæng. Det er vores børn, der skal skabe fremtiden for dig og mig og bygge den verden, der skal rumme vores alderdom. Og hvad er det for nogle værdier og indstillinger, vi giver videre? Husk dit barn gør ikke, som du siger, men som de ser, du gør!

Her er 8 simple og meget væsentlige principper for at skabe gode relationer til dine børn og de børn, du møder på din vej:

1. Vis glæde og begejstring for barnet
2. Se barnets initiativ og juster dig efter det, så det føler sig set og mødt
3. Lyt interesseret til barnet fortællinger og inviter ind til reel samtale
4. Anerkend barnet for den, det er, og det barnet gør godt
5. Hjælp det til at samle sin opmærksomhed, om det det skal
6. Beskriv barnets oplevelser af verden sammen med det og vis entusiasme og begejstring omkring det
7. Uddyb og forklar verden og barnets oplevelser
8. hjælp barnet til at forstå, hvad det må og ikke må, og havd det skal og ikke skal.

Og husk det er dig som voksen, der skaber den gode relation – barnet gør bare det, det tror, du forventer for at få din kærlighed.

Hvordan møder du dit barn i øjenhøjde? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

Besøg Floras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Barn nr. 3 som selvstændig

Jeg møder hver dag gennem mit arbejde mennesker, der er låst fast i angst, stress og uro. Tanker, der er kørt af sporet og har taget magten fra dem og fået skabt fysiske smerter og symptomer, der giver dem dagligt besvær. Jeg bliver altid rørt og samtidig bekymret over, at vi ofte søger svarene på vores indre tilstande de forkerte steder eller giver for hurtigt op.  

700.000 danskere er på en eller anden måde ramt af stress og depression lige nu. Det er rigtig mange. Jeg ville ønske, at mindfulness kunne blive indført som et obligatorisk forløb for dem alle, da jeg er sikker på, at ethvert moderne menneske har brug for at finde tilbage til et sted i sig selv, hvor der er ro og indre balance. Men i travlheden når vi det ikke, så kan vi let blive desperate og forvente, at noget udefra skal komme og fjerne det, vi ikke kan magte. Men min erfaring har vist mig, at vi allerede selv har al den visdom, vi skal bruge til at hjælpe os selv i langt de fleste tilfælde. Det kræver bare tid og tålmodighed, og den har vi ikke altid, eller også vil vi ikke have den.

En gang imellem mærker jeg stadigvæk min krop reagere fra min gamle stress, hvis jeg har haft en periode, hvor jeg ikke har fået ro og tid nok til at søge indad og være i stilhed. Hvilket i en stor familie kan være vældigt vanskeligt med to store teenagepiger, der altid har et eller andet på hjertet, der er vigtigt, eller en mindre datter, der har uendeligt meget krudt bagi og en mand, der konstant er i gang og får nye idéer.

Men jeg tænker samtidig, at det er en fatastisk legeplads til konstant at minde mig om, at jeg allerede har alle de værktøjer, jeg har brug for og al den viden, der skal til for at bringe roen og balancen i fokus. Her er Vispassana meditationen fra Mindfulness fantastisk. Det er i al sin enkelhed en meditation på vejrtrækningen.

Sid eller lig behageligt, så ikke stillingen bringer dig væk fra nuet. Træk vejret stille og roligt og lad kroppen falde til ro. Hold nu fokus kun på din vejrtrækning: Hvordan føles hvert enkelt åndedrag? Kan du se forskel på de enkelte åndedrag? Er det ene dybere end det andet? Og hver gang du opdager, at sindet er gået på vandring væk fra vejrtrækningen, så træk blidt fokus tilbage på vejrtrækningen.

At gøre denne vejrtrækning hver eneste dag er ganske simpelt og meget virkningsfuldt, og den kan gøres i 10 min., i 20 min. eller 60 min. alt efter hvor meget tid man har.

Og så tænker jeg på historien om kongen, der ville finde det ord i verden, der kunne forløse al modgang. Han sendte alle sine mænd ud i verden for at finde det magiske ord, der kunne forløse al modgang. De søgte længe, og kom endelig tilbage og sagde: ”Nu har vi fundet det, vi har gemt ordet i denne ring.” Så ventede de alle i spænding på, at kongen skulle åbne ringen og læse ordet. Men kongen sagde: ”Jeg vil først åbne det, når det er allermest nødvendigt.”

Årene gik, og kongen kom i krig. Krigen gik dårligt for kongen, alle hans mænd var ved at være døde; han måtte tage flugten med de sidste, han havde tilbage. Også de blev efterhånden dræbt, og til sidst var kongen alene og på flugt med fjenden lige hælene. Han når til en dyb kløft, og bag ham nærmer fjenden sig. Han stiger af hesten sætter sig i meditativ stilling på kanten af kløften og venter på, at fjenden nærmer sig. Dér kommer han i tanke om ringen med ordet og tænker: “Det må være nu, jeg skal bruge det.” Han åbner ringen og læser: “And this too will pass”. Også dette vil gå over.

Hvilket er et fantastisk budskab, som jeg rigtig ofte gør brug af.

Hvad gør du, når du føler dig stresset? Og hvad gør du for at forebygge stress? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

Besøg Floras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Mindful living: Er mindfulness vejen til frihed og egen kærlighed?
2. Mindful living: Elsk det som er
3. Mindful living: Tro på det gode

Nu har det jo lige været Valentins dag, og det kan godt sætte store forventninger op hos os kvinder. så drømmer vi om guld, chokolade og diamanter, og når vi så bare får et kys på kinden og et: ”jeg elsker dig”, bliver vi umådeligt skuffede.

Jeg hoppede selv lidt i fælden og havde skruet mig op til, ej nu får jeg nok … vel vidende fra mit mindfulde betragtersind, at usagte forventninger til andre ofte kun skaber skuffelse hos mig selv – for når de er usagte, hvordan skal andre så kunne tolke og forstå dem?

Men min søde mand gjorde absolut intet, heller ikke kys på kinden og: ”jeg elsker dig, og dine blå øjne får mig til at smelte” – intet kom der. Og mit dramasind sloges med mit mindfulde sind om at få magten og gå i sur-mode. Men heldigvis fik jeg betragtet dettte drama fra sidelinjen og kunne more mig over, hvordan ”Flora 5 år” nu igen higede efter opmærksomhed, anderkendelse og beundring – alt sammen fordi min historie er, at jeg har sloges for min mors anerkendelse et helt liv. Men hun er ligesom død, og jeg er voksen og kender udenmærket godt mit eget værd. Hvis jeg skulle blive i tvivl, får jeg hver dag søde mails fra folk, der sætter pris på det, jeg laver og den, jeg er, hvilket jeg er dybt taknemmelig for at få – så hvorfor alt dette drama?

Men øvelsen var faktisk rigtig sund, for den fik mig til at tænke over, hvor lykkelig jeg faktisk er for alt det, jeg har – især for min søde mand og for meget han gør for mig hver eneste evige dag. Han er den bedste far i hele verden, den mest betænksomme mand over for alle – ikke kun os sin familie – og så havde han faktisk brugt hele Valentins dag på at lave lækkert materiale til mit nye projekt Mindfulness Akademiet, hvor jeg starter egen mindfulnessuddannelse op til april. Alt imens jeg havde hygget mig med mine børn og drukket kaffe og spist kage hos min bror. Så godt nok fik jeg ingen blomster og kys, men det handlede mere om, at han var træt og udmattet af at arbejde for mig i døgndrift, og det i sig selv er da langt mere værd.

Men vi låser os så ofte fast i, hvad vi mangler, hvad vi hellere ville have og hvad vi ikke fik fremfor at se på det, der allerede er der. Og vi binder vores indre lykke op på materielle og ydre ting. Jeg ved, at det, der gør mit forhold til min mand helt unikt er, at vi begge giver så meget, vi kan, for at den andens drømme altid kan blomstre og sættes fri, at vi hver dag husker at værdsætte hinanden – enten med ord eller handling – og at vi hylder samtalen om vores livs tanker højt. Det er langt mere værd end en sølle dusk til Valentins dag.

Vi må hver dag huske at stoppe op og betragte de små gaver, vi alle har i vores liv. Uanset hvor triste og elendige, vi kan føle os tilpasse, så vil der altid være noget, vi kan værdsætte. Et varmt hus, en blød seng, mad hver dag. Prøv at se i det små, sammenlign dig aldrig med dameblade o.lign, for det er glansbilleder, ingen af os kan leve op til – heller ikke dem, der er i artiklerne.

Hvad værdsætter du i dit liv lige nu?

Skriv gerne en liste ned hver dag. Ikke at du skal fortrænge alt det, der er svært, men mere prøve at skabe en balance, så du får overskud til at kunne håndtere dine vanskeligheder i stedet for at sidde fast i dem. Fejr mindst en lille ting hver dag og gør hver dag noget godt for dig selv. Værdsættelse handler i høj grad også om at komme dertil, hvor vi kan værdsætte præcist den, vi er lige nu.

Hvad værdsætter du i dit liv lige nu? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

Besøg Floras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Mindful living: Sluk for støjen
2. Mindful living: Hæv dit indre lykketermostat
3. Mindful living: Elsk det som er

I disse dage har taknemmelighed fyldt en hel del for mig. I en verden, hvor alting går så stærkt – hvor vi så ofte drøner afsted uden at nå og stoppe op – ser vi ikke altid alle de små successer, vi faktisk er en del af hver eneste dag.

Vi tager hele tiden den næste opgave ind, før vi overhovedet har nået at sluge den, der lige var. På den måde bliver livet alt for let et spørgsmål om at kæmpe sig videre fra opgave til opgave. Derved går vi glip af essensen i selve det at leve, nemlig at opdage os selv. Og vi får alt for ofte kun set alt det, vi ikke når, alt det vi ikke lykkedes med, alle de små og store fiaskoer, vi føler os som en del af. Vi glemmer helt hvem vi egentlig er, eller hvad vi egentlig er.

De gamle grækere talte meget om det at kende sig selv og forståelsen af kvaliteten i at undersøge sin egen dybde ved at gå på opdagelse i vores livsværdier; i at vide, at vi i bund og grund ingenting ved, og jo mere vi tør indrømme det, jo tættere er vi på forstå os selv. Som ordsproget siger: ”Jo mindre jeg ved, at jeg ikke ved, jo mere ved jeg”. Én ting, vi alle ved, er, at livet ikke varer evigt (i hvert fald ikke i denne form). Derfor har vi en stor forpligtigelse til at få det bedste ud af det og nyde hver eneste dag. Og ja, der er mange vanskeligheder, vi skal igennem, men en stor del af dem har vi selv været med til at skabe. Vi roder os ud i så mange misforståelser, forudfattede meninger og forventninger, der ender med at skabe splid og sorg, men som i bund og grund er startet hos os selv.

Jeg tænker meget på det i disse dage. Jeg har altid følt, at jeg havde et kompliceret familieforhold. I mange år sloges jeg med ikke at føle mig elsket og anerkendt af min familie. Følte ingen så mig og satte pris på det, jeg var, og det jeg kunne. Men de sidste år er det gået mere og mere op for mig, at jeg nok var den, der aller mindst elskede mig og satte pris på mig selv og mine evner. Og det har bestemt ikke været en let erkendelse, men jeg oplever i denne tid, at jo mere jeg åbner mig for andre virkeligheder, jo mere ændrer mine gamle virkeligheder sig også.

Min bror, som jeg holder meget af, men som i min optik altid har været stjernen i familien – den super-succesfulde businessmand, som vi alle så op til – skrev forleden til mig, at han var stolt af mig! Jeg har læst den sms flere gange siden. Og jeg opdager, at jo mere jeg viser min kærlighed, jo mere får jeg igen. Jeg er så uendelig taknemmelig for at både han og hans kone lader mig være en fantastisk faster for deres fire børn, for de er bare det skønneste i verden.

Jeg oplever på samme tid, at min gamle far – som jeg har skiftevis hadet og været vred på igennem en menneskealder – nu skal bo to huse fra mig. Og jeg glæææææder mig. Jeg er så beæret over at få en ny chance – en chance for at skrive vores historie helt om. Ford i dag ser jeg helt anderledes på min far og vores forhold. Ikke fordi han har ændret sig så meget, men mest af alt fordi jeg har ændret mig meget og derved pludselig ser nogle helt nye kvaliteter hos ham. Det er derfor en stor gave at få ham som nabo og kunne gå endnu mere på opdagelse i vores fælles arv, samt at nyde ham som en fantastisk morfar for min børn. Og samtidig glædes jeg over at bo et smukt sted, at have det arbejde, jeg altid har drømt  om, at være omgivet af mine dejlige børn og min søde mand, skønne venner og alt muligt andet.

Alt det gør mig uendelig taknemmelig hver dag. Det betyder ikke, at jeg ikke “slås” med modstand og udfordringer, jeg gerne havde været foruden. Det betyder bare, at jeg har ændret fokus. Før samlede jeg på fejltagelser – nu samler jeg på successer og derved ser jeg flere og flere af dem i mit eget liv. Og for hver dag kan jeg åbne op for endnu en ny virkelighed og sætte den gamle på pension.

Vi ved fra forskning i positiv psykologien, at taknemmelighedspraksis åbner os op for mere positivitet, og at mere positivitet styrker vores immunforsvar og øger levetid, kreativitet, sociale kapacitet og lykkefølelsen generelt.

Hvad er DU taknemmelig for? Hvornår har du sidst fejret dine små succeser? Hvornår har du sidst forsonet dig med noget, du alligevel ikke kunne lave om? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

Besøg Floras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Mindful living: Skab dig et bæredygtigt liv og red verden
2. Mindful living: Nyd livet – det er her lige nu
3. Mindful living: Elsk det som er

Jeg er træt! Ikke bare fysisk, men også mentalt – af al den snak om sundhed og slankhed. Der er ikke den blog, det blad eller de TV-reklamer, man bliver bombarderet med, som ikke omhandler noget omkring slank og sundhed i denne tid.

Selv min 6-årig datter har set en TV-shop-reklame for et motionsredskab, der gør mirakler for kroppen og bagdelen, hvorefter hun kigger overbærende på mig og siger: ”Mor, sådan en må du have, så får du en meget mindre numse og bliver så flot, så vil du føle dig virkelig lækker”, hvorefter hun kigger indsmigrende og kærligt på mig. Hvad sker der lige!?

Jeg skal ærligt indrømme, at min numse bestemt godt kunne være mindre uden, det gjorde noget, men når det er sagt, så er jeg faktisk ret godt tilfreds med min krop, som den er lige nu. Har faktisk aldrig følt mig så “lækker” som nu. Men det kommer et helt andet sted fra og ikke fra slanketips og smarte tips og tricks om sundhed. Det kommer af at have skiftet fokus fra at være slave af andres bedømmelse af min krop til at arbejde med at blive tilfreds med at være mig, som jeg nu en gang er. Derved er jeg faktisk blevet mindre, men motivationen har klart været at blive glad for mig, ikke andet.

Alt i mig stritter over denne urimelige fokusering på det ydre og på denne sociale status fokusering gennem kroppen. Hele mit system går i oprørsmode, og jeg får lyst til at lave opør. For hvis jeg virkelig lytter til min krop lige nu, så har den faktisk mest lyst til at slappe af og gå lidt i dvale her i mørket, mens jeg drikker varm cacao og spiser hjemmelavede kanelsnegle. Jeg tror faktisk, at denne årstid rent genetisk er mere beregnet til at gå i hi og gemme sig lidt væk, sætte tempoet ned og reflektere over livet. Men vores moderne samfund levner ikke tiden til det. Derfor stiger selvmordsraten i januar, flere får det dårligt, og dødsfaldene er størst.

Vi har brug for en tid til at sætte tempoet ned, og hvis denne årets mørkeste og koldeste tid ikke skulle være der, vi gør det, hvornår så? Det er da helt idioti at på den tid af året, hvor hele systemet i forvejen er presset i bund, lige præcist der skruer vi helt vanvittigt op for tempoet og forventningerne til vores egen præstation. Det giver i mit univers ingen mening. Vel vidende fra de tidligere års erfaring, at det ikke har nogen effekt på den lange bane, kaster vi os alligevel ud i dette mareridt af nytårsfortsætter, og de fleste vil alligevel give op omkring marts måned. Det er jo ikke det, vi spiser imellem jul og nytår, der feder – det er alt det, vi spiser resten af året.

Vi burde i stedet give os selv plads til selvforkælelse, tid til pleje af os selv og vores indre. Tid til at reflektere over den tid, der er gået, hvad var vi virkelig glade for, hvad ville vi godt have gjort bedre? Og på hvilken måde tænker vi at kunne tiltrække mere af det, vi rigtig gerne vil have ind i vores liv i året, der kommer. Og her tænker jeg på værdimæssige ting og ikke kun ydre ting.

Som de gamle indianere, der gik i Kiwa, søgte indad gennem stilhed og selvrefleksion for at kunne slippe det, der ikke længere var brug for, og mest af alt hvad de gerne ville have ud af året, der var på vej. Vi har brug for stilletid, vi har brug for at bruge tid på at vende blikket indad. Jeg møder i min praksis alt for mange mennesker, der er kommet for langt væk fra sig selv og deres inderste værdier og derfor er blevet stressede og dybt frustrerede og har skabt en masse konflikter – både i det ydre og det indre.

Og jo, jeg synes sundhed er vigtigt, og jo, jeg både løber flere gange om ugen og dyrker yoga så ofte, jeg kan. Men ikke fordi jeg vil se ud på en bestemt måde, men fordi det giver mig en balance mellem krop og sind, at begge dele trænes lige meget. Men jeg får præcist lige så meget ud af meditationen som af løbeturen, og ser vi forskningsmæssigt på det, så er det mange af de samme positive stoffer, der frigøres i hjernen, Men meditationen tilføjer endvidere det, at vi styrker vores evne til at få vores limbiske systemet til at samarbejde med vores neo cortex. Kort sagt: Vi bliver bedre til at styre os selv og vores indre liv.

Så her er lidt at øve på en kold og mørk januar dag ;o)

Hvad gør du for at skabe balance mellem krop og sind? Og hvad er din primære motivation for at dyrke en sund livsstil? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Floras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Kan vores ”simple” mænd lære os noget om sundhed?

Jeg er kun lige kommet i gang med arbejdet efter en dejlig lang og velfortjent juleferie. Nyder faktisk, at der er masser af tid – tid til mig, tid til fordybelse og alt det, jeg sætter pris på: Min familie; at løbe i skoven i stilhed og lægge mærke til ørnen, der svæver over mit hoved; at lave yoga og lytte til min vejrtrækning; at lugte til min datter, når hun putter sig ind til mig – både den store og den lille – at lytte til alt, hvad de har på hjerte; at spise god og nærende kost; bare at sidde i stilheden og finde mit meditative centrum.

For mig handler mindfulness om langt mere end mindfulness, for mig er det en livsstil en fortløbende udvikling, lidt som at skrælle et løg. Jeg oplever hele tiden at komme dybere og dybere ind i sandheden om det at være mig, at der jævnligt er gamle lag jeg er klar til at slippe, nogen gange forbundet med smerte og ulykkelighed, andre gange som vilde glædesudbrud og nærmest gennembrud af lykke og lethed.

Alt sammen er utrolig smukt og gør mit liv til en lang  fantastisk udviklingsproces, en proces som gør mig stærkere, lykkeligere og mere hel hver dag. Også en proces, der gør mig uendelig taknemmelig, for jeg kan se hvor meget mine børn får med sig, hvor meget klogere de allerede er på sig selv, hvor meget de allerede kender de forskellige lag af sig selv. Selv min lille datter på kun 6 kan sige til mig, når hun har bange tanker: “Mor, tanker er ikke virklighed, det er bare skyer, man kan puste ud igen ved at trække vejret helt ned i maven.” Stort.

Derfor bliver jeg så frustreret over at se at så mange hvert år på denne årstid piske sig selv med høje forventninger om at noget helt nyt er på vej, og at nu er der alle muligheder for at komme i mål med det, man gerne vil have. Og her er fokus ofte primært på fysisk sundhed. Vi skal alle tabe os lige nu, begynde at løbe eller gå i motionscenter, holde op med at ryge osv. Ikke desto mindre ved vi godt, både af bitter erfaring og fordi vi kan se det i alle undersøgelser, at for langt de fleste vil gejsten forsvinde om ca 1 – 2 måneder. Så begynder vi langsomt at falde tilbage til det vi plejer, så kommer hverdagen langsomt snigende ind og får os til at glemme alle de gode intentioner.

Men hver dag er en helt særlig dag, hver dag starter et nyt år i dit liv. Hver dag har du mulighed for at tage det valg, der kan ændre dig selv og dit lige præcist derhen, hvor du gerne vil have det. At blive lykkelig handler ikke om at være sund, smuk og rig. At være lykkelig er en følelse, der skal findes dybt inde i dit indre; en følelse, der mest af alt handler om at turde acceptere alle sider ved det at være dig. Så hvis du virkelig skulle vælge et nytårsfortsæt, der holder og skaber en varig forandring, så ville det være fra af nu hver dag at glædes over at være dig præcist som du er, at elske din krop præcist som den er lige nu. Det betyder ikke at det ikke kan blive anderledes, det betyder bare, at du er på vej til at skabe en varig forandring. En forandring, der er bygget op – ikke af ydre forventninger om det rigtigte liv, men om en indre glæde over at være den, du er lige nu, og lade den følelse vokse hver dag; derved vil du opleve, at de mange små mål lige så stille begynder at komme helt af sig selv.

En del af min mentale balance er fx at motionere mindst tre gange om ugen og at spise sundt, sove nok osv. Men det er ikke noget, jeg anstrenger mig for at nå – det er noget, der kommer helt af sig selv, fordi jeg kan mærke mig selv og min indre balance konstant og derved også kan mærke, når jeg er på vej ud af balance og mærke lige præcist, hvad der skal til for at komme tilbage i balance. Med andre ord, jo mere jeg kender mig selv, jo mere mærker og ved jeg, hvad der er godt for mig i dette nu.

Så sæt dig et helt særligt nytårsforsæt: Drop alle fortsæt og vedtag en varig ændring, der starter indefra og ud ved at værdsætte dig præcist, som du er.

At værdsætte sig selv lige nu betyder ikke at opgive, men tværtimod at sætte sig selv og sin egen sundhed først, bare ved at starte et helt andet sted, nemlig med en varig livsændring.

Hvad betyder selvkærlighed og selvværdsættelse for dig? Har du erfaring med, at mål nærmest “opfylder sig selv” i takt med din egen indre vækst? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Floras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Mindful living: Drop forventningerne!
2. Mindful living: Med ønsket om et mindfuldt nytår til alle
3. Mindful living: Elsk det som er