Hej Maj

Jeg skriver til dig fordi jeg føler, at jeg er ved at brænde ud. Min hverdag er rigtig travl med 3 børn og et krævende job. Vi er en travl familie, der deltager i mange aktiviteter og arrangementer.

I lang tid har vi klaret det med streng planlægning, men på det sidste er jeg begyndt at føle, at jeg altid er et skridt bagefter. Jeg er begyndt at glemme aftaler og jeg føler mig træt sådan helt ind til benet.

Jeg er ikke god til at slappe af – og når jeg en gang imellem alligevel tvinger mig selv til det, får jeg dårlig samvittighed. Jeg er meget opmærksom på at det ikke skal udvikle sig til stress og er også blevet bedre til at prioritere mine opgaver, så jeg får mindre at lave. Men jeg kunne rigtig godt tænke mig at spørge dig, om hvordan jeg kan blive bedre til at give slip på opgaverne.

Hvis jeg fx lægger mig på sofaen med en bog for at slappe af kører min indre dialog derudaf og minder mig om alt det, som jeg burde gøre i stedet for at ligge her. Jeg giver mig selv dårlig samvittighed hele tiden – både når jeg laver noget (fordi jeg burde slappe af) og når jeg slapper af (fordi jeg burde lave noget). Jeg ved godt, at det ikke er holdbart, men hvordan kan jeg ændre det?

Mvh
Birgit

Kære Birgit

Først og fremmest er jeg rigtig glad for at høre, at du selv er opmærksom på, at det ikke udvikler sig til stress. Det er vigtigt at du tager din krops signaler meget alvorligt. I mine ører lyder din beskrivelse af både trætheden og den heftige indre dialog som tegn på, at du kører i højt gear. Som du selv skriver, må du ændre noget og jeg vil selvfølgelig meget gerne hjælpe dig på vej.

Jeg synes, at jeg kan læse ud af din mail, at dit hoved kører på overdrive. Rent instinktivt er det igang med at sikre din “overlevelse”. I dette tilfælde at du når alle dine opgaver. Den gør derfor alt hvad den kan for at tale dig fra afslapningen. Din hjerne opfatter simpelthen afslapningen som en trussel, fordi den så længe har været sporet ind på at aktivitet og handling er vigtigst.

Mit forslag til dig er, at du giver din hjerne en pause. Prøv i stedet at få din krop i spil i stedet. Hvad fortæller din krop dig, når du ligger dig på sofaen? Hvad føler (ikke tænker) du, når du tager dit behov for afslapning alvorligt?

Jeg tror også, at yoga og gåture ville gøre dig godt. Og her vil dit hoved så sikkert indvende, at du ikke har tid til det. Men prøv alligevel og se, hvordan din krop har det både før, under og efter.

Prøv simpelthen at lade være med at give din indre dialog så meget opmærksomhed og lad kroppen være dit kompas den næste tid.

Rigtig meget held og lykke. Og skriv endelig igen, hvis du har brug for en uddybning.

Mvh
Maj Lykke

Relaterede artikler:

1. Spørg KarriereMor: Hvordan får jeg lederjobbet?
2. Spørg KarriereMor: Hvordan kombinerer man arbejde og amning?
3. Spørg KarriereMor: Bedre samarbejde og mindre brok – hvordan?

Kære Maj

Jeg skriver til dig, fordi jeg har fået en mulighed for at blive forfremmet på mit arbejde. Jeg er blevet tilbudt en stilling som leder af det team, som jeg idag selv er en del af. Det giver mig mulighed for at præge den retning, som vi skal gå i i fremtiden og den tanke tiltaler mig meget.

Jeg har længe ønsket – og efterspurgt – flere udfordringer, så det kommer ikke helt uventet. Alligevel har der sneget sig en tvivl ind hos mig nu hvor det pludselig er alvor. Er jeg god nok til at være leder? Hvordan bliver det at gå fra at være teammedlem til teamleder (kan jeg risikere at miste det tætte forhold, som jeg har til kollegaerne idag?)

Faktisk kan jeg helt blive i tvivl om, hvorfor det lige var, at det var vigtigt for mig at få en forfremmelse. Har du nogle redskaber til, hvordan jeg kan finde ud af hvad denne tvivl i virkeligheden handler om?

Jeg håber, at du kan give mig et hurtigt svar, da jeg skal melde tilbage til min chef meget snart.

Venlig hilsen

Eva

Kære Eva,

Mange tak for dit spørgsmål. Når vi står på tærskel til noget nyt, bliver vi så nemt overmandet af en nagende tvivl og usikkerhed. Vi ved jo ligesom, hvad vi har  - men ikke hvad vi får. Så allerførst skal du vide, at din reaktion er meget normal og ikke alene et udtryk for, at du skal sige nej tak til forfremmelsen og blive i din nuværende stilling.

Men jeg synes alligevel, at du har fuldstændig ret, når du skriver, at det er vigtigt at finde ud af, hvad din tvivl i virkeligheden handler om. Nogle gange har vi nemlig så travlt med at skabe det liv og de rammer, som vi tror er de rigtige for os. Og vi opsøger nye muligheder fordi vi tror, at det vil give os det, som vi “mangler”. Somme tider er det også det helt rigtige at gøre, men mange gange giver den nye situation os ikke det, som vi forventer.

Derfor synes jeg, at du skal prøve at stille dig selv disse spørgsmål:

1. Hvad er din motivation for at takke ja til forfremmelsen? Hvad giver det dig?
2. Bringer det dig tættere på eller længere fra den vision, som du har for dit liv?
3. Hvad siger din mavefølelse eller intuition? Prøv at lytte efter den helt stille stemme inden i dig og lad være med at overdøve den med rationelle argumenter om fx økonomi. Når de dukker op, så bare lad dem passere og find tilbage til det stille sted inden i dig.
4. Hvad er bagsiden ved at takke ja? Du nævner selv, at jeres indbyrdes forhold i teamet vil ændre sig. Hvordan har du det med det? Tag alle de omkostninger, der er ved at sige ja og hold dem op imod fordelene. Hvordan ser balancen ud?
5. Hvordan har du det (i virkeligheden) med at skulle være leder? Er det nemt for dig at træffe vanskelige beslutninger? Falder det dig naturligt at tage styringen – også selvom det betyder, at du kan blive upopulær?
6. Lad os lege med tanken om, at din tvivl er et udtryk for frygt. Hvad tror du frygten prøver at fortælle dig? Er den tilstede for at motivere dig til at tage næste skridt på din naturlige udviklingsvej? Eller er den tilstede for at beskytte dig imod at træffe et valg, som er forkert for dig? Prøv at lege lidt med tanken.

Jeg vil anbefale dig, at sætte dig ned et stille sted og søge indad. Skab gerne nogle rolige og afslappede rammer og tag dig god tid. Jeg håber, at min spørgsmål kan kickstarte en proces, som leder dig på rette vej. Vær opmærksom på alle følelser og indskydelser, der dukker op undervejs. De kan gå hen at blive meget vigtige pejlemærker for dig.Tag dig den tid, som du behøver inden du giver din chef et svar. Det er bedre at der går en dag eller to mere, så du får truffet den rigtige beslutning. Det er også i hendes interesse.

Rigtig meget held og lykke. Og skriv endelig igen, hvis du har brug for det.

De bedste hilsner

Maj

Relaterede artikler:

1. Spørg KarriereMor: Hvordan får jeg lederjobbet?
2. Spørg KarriereMor: Dårlig stemning i teamet
3. Spørg KarriereMor: “Rutinejob” vs. nye udfordringer?

Hej Maj

Siden jeg er blevet mor for 2 år siden har den dårlige samvittighed fulgt mig som en tro følgesvend. Det er blevet værre efter jeg startede på job igen for ca. 1 år siden. Jeg kan have dårlig samvittighed over næsten alt. For det meste selvfølgelig, når jeg synes, at jeg ikke har tid nok til at være sammen med min dreng. Men jeg kan også få dårlig samvittighed, hvis jeg fx ikke når at støvsuge eller gøre rent – eller hvis jeg ikke får lavet en sund (nok) madpakke eller aftensmad.

Jeg har så lidt overskud, fordi jeg hele tiden føler, at jeg er bagefter. Jeg når sjældent at sætte mig i sofaen før kl. 21 – og så er jeg bare dødtræt og i stedet for at hygge mig og slappe af med min mand, vrisser jeg af ham og skælder ud over dit og dat. Hvad kan jeg gøre for at få noget overskud tilbage og slippe af med den dårlige samvittighed?

På forhånd tak for hjælpen.

Lisbeth

Hej Lisbeth

Tak for dit spørgsmål. Din nærmest kroniske dårlige samvittighed tager jeg som et udtryk for, at du stiller store krav til dig selv. Og det er du ikke ene om. Det er noget vi kvinder er mestre i. Det bliver for rigtig mange kvinder lidt ligesom et hamsterhjul, hvor man hele tiden skal løbe hurtigere for at følge med.

Hvis du vil ændre din situation må du gøre noget andet end du før har gjort – og det kræver, at du slår automatpiloten fra og begynder at blive bevidst om, hvorfor du stiller så store krav til dig selv. Jeg har nogle gode råd, som jeg håber, at du kan bruge til at ændre din situation:

1. Prøv at kigge (helt ærligt) på de store krav, som du stiller til dig selv. Opstår de fordi det giver DIG reel værdi at have fuldstændig styr på sagerne? Eller er de mere et udtryk for, at du gerne vil vise omverdenen, at du er en god mor? Eller er det dit pleaser-gen, som kommer til udtryk? Måske en kombination?
2. Accepter at du ikke kan alt. Det er simpelthen umuligt. Hvis du altså gerne vil være en overskudsramt og glad mor – og ikke en velsmurt maskine.
3. Prøv at føre tidsdagbog over en tilfældig uge i dit liv. Hvad bruger du tiden på? Og bruger du den på det, som giver DIG allermest værdi (glem for et øjeblik alle andre)?
4. Prøv i en hel uge at udskifte “jeg bør/jeg skal” med “jeg vælger/jeg har lyst til” og se, om du helt automatisk kommer til at bruge din tid anderledes.
5. Sig ja tak til hjælp – fx fra din mand. Og lad ham gøre det på sin måde – også selv om det ikke helt lever op til dine krav. Prøv at give slip på forestillingen om, at tingene skal gøres på en bestemt måde. Giv det et forsøg og se om tingene falder fra hinanden, hvis han ikke kommer helt ind i hjørnerne, når han støvsuger.

Husk at være din egen bedste ven – også hvis det en gang imellem betyder, at du skal være lidt egoistisk. På den måde får du nemlig mere overskud til at være noget for dem, som betyder noget i dit liv.

Håber du kan bruge svaret til noget, ellers er du velkommen til at vende tilbage.

De bedste hilsner,
Maj Lykke

Relaterede artikler:

1. Spørg KarriereMor: Dårlig stemning i teamet
2. Dårlig samvittighed over karriereambitionerne
3. Dårlig samvittighed? Karrieremødrenes evige følgesvend!

Kære Maj

Jeg har igennem snart 15 år arbejdet indenfor samme felt og har gennem den sidste tid mærket et behov for måske at prøve noget andet. Det er ligesom ikke sjovt at gå på arbejde mere og jeg savner nye udfordringer.

Jeg er uddannet lærer og har arbejdet forskellige funktioner i skolevæsenet. Jeg elsker følelsen af at gøre en forskel for en masse børn og unge, men de seneste år er min iver for at bidrage blevet kvalt af stigende krav om dokumentation og kontrol.

Jeg savner virkelig at mærke energien og passionen, når jeg går på arbejde. Men er jeg er usikker på, om jeg kan komme til at opleve det igen mit nuværende job (eller bare indenfor mit felt) eller om jeg skal til at lave noget helt andet i fremtiden.

Jeg ved, at jeg gerne vil arbejde med mennesker og jeg vil gerne bruge min kreativitet mere end jeg gør idag. Jeg er bekymret over de økonomiske konsekvenser, der vil være forbundet med at sige et godt job op – især hvis det betyder, at jeg skal til at på skolebænken igen. Det er jeg ikke sikker på, at vores families økonomi kan holde til. Hvordan kommer jeg videre med mine tanker?

HM

Hej HM

I første omgang vil jeg opfordre dig til at blive helt specifik og konkret i forhold til, hvad din utilfredshed går på. Helt præcist hvad er det, som du gerne vil have skal være anderledes og hvorfor?

Det er en vigtig lektie at tage med fra din nuværende situation og vil være et godt pejlemærke for dig i fremtidens job. Jeg lægger mærke til, at du skriver at energien har forladt dit engagement i dit arbejde. Det plejer, at være et tegn på, at der skal ske noget nyt. Hvis energien forsvinder, er det som regel tegn på, at man skal videre.
Modsat vil jeg også advare dig imod at tro at græsset er grønnere i et andet job. Langt hen ad vejen vil du tage de samme vaner og mønstre med i et nyt job – og med tiden vil du støde på den samme frustration, som du møder lige nu. Derfor vil jeg allerførst råde dig til at kigge på, om du kan gøre noget aktivt for at forny dig i dit nuværende job.

Kan du gøre noget anderledes, lave nogle nye rutiner eller søge ny viden på dit felt? Man siger, at en tilstand altid enten er stagnerende, dalende eller stigende og der er ingen andre end os selv, der kan ændre den tilstand, som vi befinder os i.

Når alt det er sagt, synes jeg, at det er vigtigt, at du tager dine frustrationer alvorligt. Jeg vil opfordre dig til at finde en coach eller en anden sparringspartner, som kan hjælpe dig med at blive helt klar og specifik på din situation. Sammen kan I afklare hvilke konkrete forandringer, som skal ske for at du genfinder energien og passionen og sammen kan I lave en værdiafklaring, som også tager højde for de overvejelser om økonomisk tryghed, som du nævner.

Held og lykke med din proces,
Maj

Relaterede artikler:

1. Spørg KarriereMor: Dårlig stemning i teamet
2. Spørg KarriereMor: Dårlig samvittighed – hvad gør jeg?
3. Spørg KarriereMor: Savner sex og samvær

Hej Maj.

Jeg blev mor til en datter for 18 måneder siden og har nu været tilbage på jobbet i et stykke tid. Jeg er ansat i en mellemleder-stilling i en meget performance-orienteret virksomhed, hvor alle ledere løbende bliver vurderet udfra flere forskellige parametre. Jeg har meget svært ved at nå mit arbejde på 37 timer om ugen, hvis jeg altså skal klare mig godt i de løbende evalueringer, som ledelsen laver.

Jeg er meget i tvivl om, om det er dumt at gå efter at gøre karriere nu, hvor jeg har små børn. At jeg har travlt på jobbet går jo i sidste ende ud over den tid, som jeg kan bruge sammen med min datter. Er det bedre at vente til hun bliver større? Og hvordan får jeg ro med beslutningen, hvis jeg vælger at neddrosle mine karriereambitioner og søge et mindre krævende job?

Mvh Anna B.

Hej Anna.

Du er ikke ene om det dilemma – langt fra. Rigtig mange mødre i krævende jobs stiller sig selv de spørgsmål. Og rigtig mange af disse kvinder oplever desuden ofte en periode med stor forvirring efter de er blevet mødre.

“Kan jeg have de samme karrieremål, som inden jeg blev mor?” “Er det egoistisk at gøre karriere mens man har små børn?” “Hvordan bliver jeg en god mor uden at gå på kompromis med mig selv?” Er nogle af de spørgsmål, som jeg ofte bliver stillet og måske kan du selv genkende dem.

Dertil kommer at det kan være rigtigt svært som kvinde at have ambitioner om at gøre karriere. Mange kvinder oplever nemlig pres og modstand – fra især andre kvinder – der er så voldsomt, at de rent faktisk har svært ved at stå ved deres ambitioner. Dette kan være med til at gøre forvirringen endnu større – måske er det også tilfældet for dig.

Jeg vil derfor anbefale dig, at tage et grundigt kig på dine egne spørgsmål. Hvad ville du selv svare, hvis du ikke skulle bekymre dig om andres mening? Hvad har du lyst til? Tegn evt. 2 scenarier for dig selv. Et hvor du forfølger dine karriereambitioner og et andet, hvor du har valgt dem fra. Bliv meget specifik i dine beskrivelser og inddrag både tid, økonomi, livskvalitet, praktiske gøremål, ferier og alt andet, som er vigtigt for dig og din familie i hverdagen. Hvilket liv virker mest tiltrækkende?

Først når du er blevet klogere på din egen holdning, synes jeg, at du skal inddrage din allernærmeste familie, fx din mand. Brug noget tid på at danne jer et overblik over de konsekvenser, som hvert valg har – og igen bliv meget specifik. Præcis hvor mange timers samvær med din datter går du glip af, hvis du beholder dit nuværende job? Kan du gøre noget aktivt for at minimere antallet af timer – fx at lukke computeren fra 16-20 og åbne den igen, når din datter er blevet puttet? Jeg vil anbefale dig at lave en liste med både fordele og negative konsekvenser for hvert valg, så du sidder med et klart overblik inden du træffer et valg.

Jeg kan selvfølgelig ikke træffe valget for dig, men jeg vil alligevel råde dig til at lade lyst og ikke nød danne grundlaget for din beslutning. Hvis du træffer en beslutning, fordi du føler dig nødsaget eller presset bliver det meget svært for dig at acceptere de negative konsekvenser som følger med- og det er i accepten at den ro, som du efterspørger ligger. Og husk at lytte til både dit hjerte og dit hoved – det glemmer vi ofte.

Held og lykke med din beslutning.

De bedste hilsner
Maj Lykke

Relaterede artikler:

1. Så hvad gav det at få flere børn – i forhold til min karriere?
2. Spørg KarriereMor: Dårlig stemning i teamet
3. Spørg KarriereMor: Savner sex og samvær