Ind med en børnesygdom – ud med balancen!

Åh, de kære børn Det dejligste i mit liv er, helt uden diskussion, mine unger! Børn bliver ens øjne og hjerte – og får solen til at stå op om morgenen.  Jeg elsker dem højere og mere end ord kan beskrive – og hvilken forælder har det ikke på samme måde?! Alligevel kan selvsamme unger få mit ellers rolige temperament ud i højcentrifugeringsmode. Og få mig til at tænke, at jeg mangler tre-fire par arme, for virkelig at være en ”rigtig god” … [Læs mere...]

Den hellige, velsignede … madplan!

Indgreb i den personlige frihed! ”Madplan! Det kan jeg da ikke! Hvordan kan jeg vide, hvad jeg vil spise torsdag i næsten uge?” var vist sådan nogenlunde, hvad Manden sagde hjemme hos os, da jeg for 100 år siden introducerede madplansprincippet. Den idé gik ikke lige ind. Manden mente simpelthen, at det var noget nær et angreb på den personlige frihed at få puttet familielivets kost ind i kasser og rammer. Snart skulle det vel også … [Læs mere...]

Tolerance…?

”Adr, hvor er han ulækker med de der kinder!” Min ældste datter vrænger af sin lillebror, der kaster mudderklatten lige tilbage: ”Og du har klamt hår!”. Den ene skuler mod den andens æblekinder og den anden skuler mod den enes filtrede morgenhår, hvor rester fra gårdagens malerprojekt stadig anes i et par totter. Det er skam ikke en opfundet dialog. Den slags har vi jævnligt hjemme hos mig. Især til morgenmaden! Hver gang tænker jeg; er … [Læs mere...]

Få lige tanket den kande op!

P.t. sidder jeg og laver den ene rejse efter den anden, venindeture, til kvinder født i 1930’erne og 1940’erne. Fantastisk! De kan, de vil og de har pengene. De vil ud og vandre, de vil se verden – de vil tankes op og fyldes på. Og det glæder mig. Umådeligt! Samtidig sidder jeg tit og tænker; skal vi kvinder virkelig blive bedstemødre, før vi tillader os selv at få luft under håret, computer-armene og stiletterne? Skal vores unger være fløjet … [Læs mere...]

Kærestetid?!

Nogle gange kan jeg godt stoppe op, se på Manden og tænke: ”Har vi kysset i dag?”. Nogle gange har vi, og andre gange kan jeg faktisk ikke huske, om vi har … Sådan havde jeg forsvoret, at jeg ville blive. Men med to selvstændige karrierer, to mindre børn, et gammelt hus, en stribet minitiger – og alt det løse – så må jeg … (er ikke meget for det!) … erkende, at jeg ER blevet ”sådan en”. Sådan en, der skal huske at kysse, have kærestedag i … [Læs mere...]