Det betyder jo selvsagt, at jeg ikke kan amme fuldt ud de anbefalede måneder, og som adoptivbarn ser jeg ingen problemer i det – jeg fik jo selv flaske, og min mor havde i øvrigt kun få ugers orlov Men jeg vil selvfølgelig gerne amme det, jeg kan!

Der må være andre selvstændige, der har samme udfordring, som jeg forventer at få? Kender du nogen?

Måske er det ligefrem et emne for karrieremor.dk at tage op

I øvrigt tak for et rigtig fint site!

Mange hilsner fra Rikke

Jeg har dels søgt på nettet for at kunne give så fyldestgørende et svar, som muligt, og dels bedt Lene Damtoft (som selv har prøvet at kombinere business med baby og amning) om input. Lene svarer i øvrigt jævnligt på spørgsmål fra KarriereMor.dk’s læsere. Nedenstående er derfor noget længere end normalt og skal ses som et oplæg til debat. Jeg håber, I har lyst til at dele erfaringer og holdninger til emnet med os i kommentarfeltet nedenfor.

Klik her for at læse mere om bogen

Der findes meget information om emnet – især på amerikanske og andre engelsksprogede hjemmesider. Nogle af de bedre sider og artikler, jeg fandt ved en simpel Google-søgning på ordene ‘breastfeeding’ og ‘work’, er: WorkAndPump.com, Breastfeeding and Work, Breastfeeding and Returning to Work, Combining Breastfeeding & Work, Breastfeeding at Work og 20 Tips for Working and Breastfeeding. Jeg har – med udgangspunkt i sidstnævnte artikel: 20 Tips for Working and Breastfeeding - skrevet et lille sammendrag af de råd, jeg fandt mest relevante:

Dine uger hjemme

Beslut dig for, at du vil amme: Det kan være noget af et puslespil at kombinere arbejde og amning, og det kræver en del planlægning. Det er vigtigt, at du træffer en beslutning om, at du vil have det til at fungere! Hvis du ikke er sikker på, at du vil fortsætte amningen, når du vender tilbage til dit arbejde, så giv det i det mindste en 30-dages prøveperiode. Dette vil give dig en chance for at løse de problemer, der måtte opstå, i en gensidigt berigende oplevelse for dig og din baby. Hav tillid til dig selv: Du kan gøre det!

Få en god start på amningen: Gør alt, hvad du kan, for at få amningen til at fungere godt i de første uger. Det er vigtigt, at amningen fungerer optimalt, når du vender tilbage til arbejdet. Du er nødt til at amme tidligt og ofte for at tilskynde dine bryster til at producere masser af mælk. Og din baby har brug for masser af øvelse ved brystet, så han/hun har gode suttekompetencer, der ikke vil blive påvirket af kunstige brystvorter senere. Jo mere du kan lære om amning på dette tidspunkt, jo lettere vil du være i stand til at løse eventuelle problemer, der måtte opstå senere.

Planlæg din tilbagevenden til arbejdet

Klik her for at læse mere om bogen

Udforsk dine muligheder. Overvej disse alternativer til at tilbringe hele dagen væk fra din baby:

Tag din baby med på arbejde: Der er mange arbejdspladser, der kan rumme tilstedeværelsen af et spædbarn. Ammeperioden er meget bærbar. Arranger et sikkert og komfortabelt sted til lur, bleskift og amning.

Nogle arbejdspladser stiller endda børnepasning til rådighed på arbejdspladsen. Det gør det nemt og fleksibelt at amme dit barn i løbet af arbejdsdagen. Det er desværre ikke et fænomen, der er så udbredt i Danmark endnu, men tendensen er stigende i USA – så mon ikke vi følger trop herhjemme på et tidspunkt… Som selvstændig er mulighederne for at arbejde med sin baby ved siden af selvsagt større.

Læs her hvordan Christina Hembo fra Christina Design London arbejdede med sin baby ved siden af ved det første barn – og fik au pair ved nummer to

Arbejd hjemmefra: Hjemmearbejdspladser bliver mere og mere almindelige, og det er ikke usædvanligt at

Klik her for at læse mere om bogen

arbejde hjemme en eller to dage om ugen. Det vil give dig mere tid til at amme dit barn. Nogle mødre, der arbejder hjemmefra, koncentrerer sig om at arbejde, når baby sover; går sent i seng eller står tidligt op. Nogen anskaffer sig børnepasning hjemme, så de bedre kan få noget fra hånden – men mor er stadig til rådighed.

Babysitning i nærheden af arbejdspladsen: Mange forældre søger udelukkende efter børnepasning i nærheden af deres hjem. Men nogle gange er det mere praktisk at kigge efter en babysitter i nærheden af din arbejdsplads – især hvis du har megen transporttid. Det vil give dig mulighed for at tage hen og amme din baby én eller flere gange i løbet af dagen samt umiddelbart før og efter arbejde.

Besøg fra din baby: Måske er det muligt for dit barns babysitter at komme til din

Klik her for at købe Vibeke Manniches klasikker som e-bog

arbejdsplads i løbet af dagen. Måske er det barnets far eller en bedsteforældre, der varetager børnepasningen for en periode – og som er villig til at gøre en ekstra indsats, for at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Deltidsarbejde: At minimere den tid, du er væk fra din baby, vil gøre amningen lettere. Mange mødre har planer om kun at arbejde på deltid, mens børnene er små – enten kortere arbejdsdage eller færre skift om ugen. Andre går gradvist tilbage til at arbejde fuldtid, i takt med at de og deres babyer er klar.

Vær fleksible: Nogle gange er virkeligheden meget fjern fra det, man har planlagt før baby kom til verden. Både

dine og din babys behov ændrer sig hele tiden. Hvis noget, der fungerede godt et par uger, ikke fungerer længere, så ændr det! Babyer har forskellige behov og præferencer på forskellige stadier.

Du kan blive overrasket over styrken af din tilknytning til din baby. Det kan være sværere at forlade ham/hende, end du troede det ville være. Du kan også være langt mere stresset og træt, end du forventede. Vær åben over for at udforske muligheder, du måske ikke har tænkt på før du blev gravid.

Gør det så simpelt som muligt, således at pårørende kan bruge deres opmærksomhed på barnet, ikke flasken. For at fremskynde leveringen af din mælk til din baby, kan du prøve disse tips:

• Frys mælk i små mængder, så det tør op hurtigere
• Tø den mængde mælk, der er nødvendig næste dag, natten over i køleskabet. Mælk, der har været tøet op i mere end 24 timer, skal kasseres. Men hvis dit barns forbrug er forholdsvis forudsigeligt, kan du gøre dette uden at bekymre dig om spild
• Dine pårørende kan prøve at give baby kold mælk fra køleskabet, men de fleste babyer foretrækker, det bliver varmet op.

Bliv fortrolig med din brystpumpe mindst et par uger før, du starter på arbejde igen. Det er en god idé at sørge

Klik her for at læse om bestselleren, 'The Womanly Art of Breastfeeding', der p.t. er udgivet i 8 oplag

for at have et lille lager af mælk i fryseren, før du starter på arbejde. Et godt tidspunkt til at prøve pumpning er tidligt om morgenen. De fleste mødre har stor mælkeproduktion tidligt på dagen. (Gå ikke i panik, hvis du kun får en lille mængde mælk de første par gange, du pumper.)

Væn din baby til flasken – men ikke for tidligt. Giv ham/hende tid til at konsolidere, hvad han/hun har lært om amning. En sulten baby vil lære at tage en flaske med tiden – især hvis din mælk er i det. Begynd at tilbyde barnet flasken som et stykke legetøj et par uger før, du vender tilbage til arbejdet. Lad din baby blive fortrolig med det. Hvis barnet tager flasken, er det fint, hvis ikke, så er det også okay. Nogle babyer nægter at tage flasker fra deres mor, men tager gerne flasken fra en anden omsorgsperson.

Hold din mælkeproduktion oppe

Pump så meget mælk ud, du kan komme til, i løbet af arbejdsdagen. Am på fuld tid, når du ikke er på arbejde. Det er vigtigt for at holde din mælkeproduktion oppe. Pumpning stimulerer ikke mælkeproduktionen lige så effektivt, som en ammende baby gør. Hyppig amning er også med til at sikre, at din baby fortsat vil tage bryst.

Mange mødre oplever en reduktion i mængden af mælk, de er i stand til at pumpe ud efter en almindelig arbejdsuge. Efter en weekend, hvor de kun har ammet, stiger mælkeproduktionen igen,  og de er i stand til at pumpe mere mælk ud om mandagen.

Efter et par ugers vekslen mellem amning og arbejde, vil din krop tilpasse sig omstændighederne, så du producerer den rigtige mængde af mælk til din baby.

Når mor starter på arbejde, bryder nogle babyer deres daglige rutine ved at sove mere og spise mindre i løbet af dagen – og dermed spise mere i løbet af natten.

Amning er ikke nødvendigvis en enten-eller-løsning – man kan sagtens kombinere amning og modermælkserstatning. Mens mange mødre, der kombinerer amning og arbejde, forsyner deres babyer med modermælk i mange måneder, bruger andre modermælkserstatning som back-up, når de er ude af stand til at pumpe mælk nok. I andre tilfælde bliver barnet ammet, når moren er til rådighed, og får modermælkserstatning, når hun ikke er det.

Klik her for at læse artiklen: Barselsorlov som selvstændig

Lene Damtoft skriver desuden følgende svar til Rikke:

Har du erfaring med at kombinere amning og arbejde? Hvad tænker du om emnet? Del gerne dine tanker og overvejelser i kommentarfeltet nedenfor.

Relaterede artikler:

1. Spørg KarriereMor: Hvordan får jeg lederjobbet?
2. Spørg KarriereMor: Hvordan giver jeg slip på opgaverne?
3. Spørg KarriereMor: Bedre samarbejde og mindre brok – hvordan?

Hej.

Jeg er kommet i en situation, hvor jeg skal træffe en beslutning der kan få vidtrækkende konsekvenser for mit arbejdsliv.

Jeg har fået en nøgle-rolle i implementeringen af en ny organisation. For mit vedkommende handler det om at være med til at løfte kvaliteten i samarbejde med nogle kolleger, der skal lave noget tilsvarende bare for deres afdeling i stedet for hele området.

Det har været, er og vil et stykke tid endnu være en stor mundfuld. Og jeg har et stykke tid følt at jeg ikke slog til – og frygter heller ikke at komme til det. Der er så mange ting, jeg ikke når – og det er ting, jeg synes jeg skulle have færdige før jul.

I går havde jeg den årlige medarbejdersamtale med min leder, fik en masse anerkendelse OG fik luftet mine frustrationer. Min leder er nok den bedste leder, jeg har haft – og det er en kvinde, hvilket nok er en fordel i min situation. Hun kender til flinkeskolen og til at stille (for) store krav til sig selv.

Udover anerkendelsen var der nogle små hib af forskellig slags – alle fuldt ud rimelige og med fokus på mine evner indenfor kommunikation. Jeg et udviklingspotentiale af de lidt større. Og det er bl.a. derfor jeg frygter ikke at slå til. Faktisk overvejer jeg at trække mig – men ved ikke, hvad jeg så skal lave.

Mit nye arbejdsområde er som en hvid plet på landkortet. Der findes ikke en god jobbeskrivelse – det er en af de ting, jeg selv skal lave. Jeg har lavet en for de andre inkl. nogle basale instruktioner – men mangler altså en for mig selv. Samtidig er jeg ikke helt sikker på, at jeg kan klare den lidt uvisse arbejdsituation – ved ikke præcis hvad der forventes af mig. Og så er der familien med 2 små (2½ og næsten 4½ år) børn og en del sygdom.

Jeg føler i perioder at jeg støder panden mod en mur, når jeg skal få kollegerne med tilsvarende rolle til at gøre deres kvalitets-arbejde. Det er frustrende og jeg føler, det falder tilbage på mig, når de ikke er helt med.

Området er umodent, og det giver selvfølgelig nogle udfordringer.

Min leder mener jeg er ALT for hård ved mig selv og fx ikke tager højde for at der har været et enormt tidspres på alle involverede.

Hun har nu bedt mig vælge mellem 2 scenarier:
1. Jeg bliver i rollen, hun bliver min mentor og hjælper mig med at finde en intern coach.
2. Hun og min nye leder (skiftede per i går, desværre) og jeg holder et møde, hvor vi prøver at finde en løsning. Måske en anden fordeling af opgaver eller hvad der nu skal til. Indgangsvinklen vil være at jeg ikke nødvendigvis bliver ved med at udfylde den rolle.

Hvis jeg vælger 1 – så er der det med coaching. Jeg er sikker på, at det er en god idé. I området er der en certificeret coach. Han er min mands tidligere leder og en, jeg ser på gangen hver dag. Kan det mon komme til at fungere, hvis han bliver bragt på bane – eller skal jeg insistere på finde en anden?

Min ex-leder som mentor – det vil være perfekt. Hun kender mig og mine både svage og stærke sider – og jeg har 200% tillid til hende.

Men jeg er godt nok i tvivl. En del af mig ønsker et rutinejob med ansvar kun for egne opgaver. En anden del synes arbejdsområdet er vigtigt og meget spændende.

Hvad mener du?

Venlig hilsen
Lene

Hej Lene,

Allerførst: Læg mærke til den store anerkendelse, du har fået fra din leder – og tag den til dig! Det er ganske givet velfortjent, og nogle gange har anerkendelsen det med at drukne i alt det vi så frygtelig gerne vil gøre noget ved. Så dvæl ved den gode tilbagemelding og tag dig tid til at genkende dig selv i hendes ord.

Og brug så nogle minutter også på at genkalde dig præmisserne for den måde, du har kunnet varetage dine jobfunktioner på – et stort tidspres kan fx påvirke selv den mest trænede kommunikator i negativ retning (se fx. bare på Bertel Haarder).

Du skriver, at du i et stykke tid har følt, at du ikke slår til. Men der er forskel på, om det er en følelse funderet i en måske livslang følelsesmæssig flinkeskolebagage, eller om det er en objektiv betragtning ift. måden du varetager dine opgaver og dit ledelsesansvar på. Som jeg læser det, så er det mest det første. Jeg synes, du skal prøve at skille tingene ad:

Prøv først at se nøgternt på, hvordan du varetager dine opgaver, hvad du gør godt og hvor der er plads til forbedring. Der kan din leder hjælpe dig, og hun kan hjælpe dig med at få klarhed over, hvilke nye kompetencer du har brug for at tilegne dig i forhold til jobbet. Den slags kan man ikke altid få øje på selv, og stort set enhver ny funktion og ethvert nyt ledelsesansvar kalder på at man skal tilegne sig nye kompetencer. Så i den forstand er det ganske naturligt, at du støder på udfordringer, du ikke kan tackle ubesværet.

Den anden del, nemlig følelsen af ikke at slå til, skal du gribe anderledes an. Det er en følelse som sagtens kan være funderet i noget helt andet – og som har en funktion som måske, måske ikke, er relevant i din nuværende livssituation. Det kan fx være at holde dig fra at udfolde dine kompetencer, at holde dig indenfor en tryghedszone, eller noget helt tredie. Pointen er, at en følelse har en funktion indtil den bliver mødt med den rette forløsning eller anerkendelse.

En god coach som også arbejder psykodynamisk vil kunne hjælpe dig med begge dele. Jeg vil ikke anbefale din mands tidligere leder, mest af alt fordi han er for tæt på når han både har været din mands leder og når du ser ham hver dag på gangen. Jeg tænker, at du skal ha´ et frirum med en kvalificeret sparringspartner som kan supplere din leder. Kommunikationsfærdigheder fx kan trænes – og nogle gange kan ganske små tricks og tips skabe en kollosal forbedring.

Din leder bør også kunne hjælpe dig med at kaste tilstrækkeligt lys over præcis, hvad der forventes af dig. Det er er rimeligt forlangende. Det er ikke holdbart, at din arbejdssituation vedvarende er så udefineret. Det svarer i virkeligheden til, at du har fået kommandoen over et skib med en flok mere eller mindre utæmmede sømænd og besked på at sejle til Langbortistan, men hverken kompas, kort eller evner til at tyde stjerner.

Det var nogle input til overvejelser, hvis du vælger at blive i din nuværende funktion.

Den anden mulighed, at du, din nye og din gamle leder i fællesskab forsøger at finde en løsning, åbner op for andre spørgsmål. Men jeg kan ikke lige umiddelbart se, hvorfor det ene udelukker det andet, når nu dit ansvars- og opgaveområde er så umodent og uklart defineret?

Altså – ér det reelt et valg mellem rutineopgaver eller et job i et lidt uklart landskab, eller findes der en gylden middelvej, hvor du kan få både dit ønske om noget genkendeligt og rutinepræget tilgodeset samtidig med, at du går efter at udvikle dig på et arbejdsområde, som du synes er vigtigt og spændende? Måske er det en oplagt chance til at få justeret dit job, så du hviler gladere og mere balanceret i det? Måske viser der sig andre muligheder, som først dukker op undervejs i sådan en snak.

Hvis du virkelig føler, at du er havnet på en forkert hylde, hvordan ser den rette så ud og hvad skal der så til, for at du lander der?

Hvis du forestiller dig, at vi skriver år 2016 og du skal fortælle om dit job, dit ansvar og dine opgaver, hvordan vil du så beskrive det? Hvordan ser din hverdag ud, hvem er de betydningsfulde mennesker i dit arbejdsliv, hvad giver dig størst glæde og tilfredsstillelse, og hvad fylder dig mest med mening? Og hvordan er balancen mellem dit arbejdsliv og dit familieliv? Prøv at forestille dig scenariet så levende og detaljeret som du kan,  læg mærke til din intuition og hvordan det føles – og tænk så over, hvordan du er nået dertil. Hvad var dit første skridt i januar 2011?

Erica Jong, hvis bøger jeg slugte råt i min ungdom, sagde engang: “Hvis du ikke risikerer noget, risikerer du endnu mere”.

God vind herfra!

mange hilsner,

Lene

Har du en kommentar, betragtning eller anden form for feedback til ovenstående spørgsmål og/eller svar? Så hører vi det meget gerne i kommentarfeltet nedenfor.

Har du også et spørgsmål, du gerne vil have Lene Damtoft til at svare på? Så send os dit spørgsmål her eller på info@KarriereMor.dk

Besøg Lenes egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Spørg KarriereMor: I tvivl om lederjobbet – hvorfor?
2. Spørg KarriereMor: Bedre samarbejde og mindre brok – hvordan?
3. Spørg KarriereMor: Dårlig stemning i teamet

Hej Lene,

Jeg er mor til to fantastiske piger på 5 og 7 år. Pigernes far og jeg gik fra hinanden for mindre end et halvt år siden, og nu skal vi så holde jul hver for sig… Og vi er slet, slet ikke enige om, hvordan vi skal “fordele” pigerne i julen.

Vi vil begge gerne have dem juleaften – og vi ved begge, at den af os, der ikke får det, får dem til næste år… Jeg kan bare næsten ikke overskue tanken om en jul uden dem! Og jeg er ikke ubetinget begejstret for idéen om, at de skal holde jul flere gange for at imødekomme forældrenes behov.

Dertil kommer, at deres far har fået en ny kæreste – som han holder jul med! Jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på, at de skal være sammen med det kvindemenneske (jeg kender hende ikke og har intet imod hende – det er mere idéen om, at HUN skal være sammen med MINE piger juleaften!!) i julen! Og hvis det ikke bliver i år, så bliver det jo næste år…

Jeg synes, det her er noget af det sværeste, jeg har været ude for! Vi har ellers haft et fint samarbejde om pigerne – men den her debat om julen trækker altså tænder ud… Har du nogle gode råd?

/Den fortvivlede

Kære fortvivlede,

Hvis det på nogen måde kan trøste, så er du med garanti ikke den eneste som har det svært med julen og børn og skilsmisse. Jeg tænker, at det bedste du kan gøre for dine børn er at sørge for, at de på ingen måde oplever at være midtpunkt for en konflikt mellem dig og deres far.

Mit råd er, at du skiller tingene ad. Et er, hvordan I bedst løser konflikten. Noget andet er, hvordan du tackler dine egne følelser, hvis du skal undvære pigerne juleaften og deres fars nye kæreste også er der.

Hvis du helt uselvisk skulle gøre, hvad du kunne for at give dine døtre en god juleaften, hvad ville det så være? Nogle gange er det en større kærlighedshandling at give sig end at optrappe en konflikt. Så hvis dine pigers far ikke vil give sig bør du måske overveje det, uanset hvor svært du synes det er. Og så må du forsøge at finde ud af, hvordan du bedst tackler dine egne følelser og tager vare på dig selv.

Hav fokus på, hvad der skal til for at du selv kan få en god juleaften, også uden dine døtre. Når det gælder mine børns fædres nye koner har jeg altid tænkt, at hvis bare de var søde mod mine børn, så var jeg glad. Det er dig, som er pigernes mor, og det kan intet lave om på. Heller ikke en juleaften med fars nye kæreste.

Jeg går ud fra, at Statsforvaltningen ikke har fastsat samvær? I givet fald er det samværsforælderen (og det er vel deres far og ikke dig?) som skal søge om fastsættelse af samvær, og der er han unægtelig temmelig sent ude i år. Så i princippet kunne du formentlig insistere på, at pigerne skal holde jul hos dig. Hvis du vælger den vej, bør du nok overveje hvilke konsekvenser det vil få for jeres samarbejde (det samme kunne man selvfølgelig sige til deres far, for ingen af jer er tjent med at optrappe en konflikt hvis det kan undgåes).

Kunne det være en mulighed, at du fx holder jul med pigerne indtil engang i løbet af eftermiddagen og deres far så holder juleaftenen med dem – eller omvendt? Er det utænkeligt, at I holder en slags fælles juleeftermiddag sammen, eller findes der andre alternativer, som bløder tingene lidt op? Kan I på nogen måde lave en blød overgang for pigerne, som vel, alt andet lige, kun har oplevet, at I har holdt jul sammen?

Jeg tænker, at hvis jeres samarbejde hidtil har været fint, så må I vel have en fælles erfaring at trække på, når det gælder om at finde gode løsninger. Har du – hånden på hjertet – forsøgt at invitere ham til en snak om juleaften med udgangspunkt i pigernes følelser, og ikke jer selv og jeres egne behov? Prøv at tænke lidt kreativt med udgangspunkt i hvad der er bedst for dine døtre – og sæt dine egne følelser til side.

Du skriver, at du ikke kan overskue tanken om en jul uden dem. Har du forsøgt at fortælle deres far, hvor svært du har det med det? Nogle gange barrikaderer vi os i konfrontationer og gensidige beskyldinger i stedet for at holde bolden på egen banehalvdel. Hvis du åbent og ærligt fortalte ham, hvor svært du har det med det – og vel at mærke udelukkende taler for dig selv – ville han så imødekomme dit ønske om at have pigerne juleaften?

Bottom line er, at hvis det I har prøvet for at nå til enighed ikke virker – så prøv noget andet. Skil tingene ad. Og mest af alt – sørg for at tage luften ud af konflikten for jeres pigers skyld.

Jeg håber, I finder ud af det på en god måde.

Glædelig jul,

Lene

Har du erfaringer med fordeling af skilsmissebørn i højtider? Skriv gerne en kommentar…

Relaterede artikler:

1. Spørg KarriereMor: Karrierekvinde og enlig mor
2. Tør du holde juleferie?
3. Spørg KarriereMor: Hvordan får jeg lederjobbet?

Hej Lene,

Jeg er selvstændig i kommunikationsbranchen og har været det i et par år. Det er gået fint, selvom jeg skal knokle for at få de gode opgaver i hus.

Men det er egentlig ikke det, mit spørgsmål handler om. Jeg er nemlig skruk!

Min kæreste og jeg har talt om, at vi gerne snart vil have børn. Men hvad gør man som selvstændig? Jeg har googlet lidt på det, men det ser ikke så lyst ud? Jeg kan jo ikke bare ”forsvinde” ud i den blå luft for mine kunder i over et år!

Med venlig hilsen

Cecilie

Hej Cecilie,

Jeg må desværre skuffe dig med, at der – så vidt jeg ved – ikke findes nogen gode måder at få baby og business til at hænge sammen på. Mit bedste råd er, at du enten sørger for at få sparet en barselskapital op, så du kan forsørge dig selv imens du holder barsel, og/eller at I satser på, at din kæreste kan forsørge jer. Eller at du lukker din virksomhed og bliver ansat et sted, hvor du kan få løn under din barsel.

Som selvstændig erhvervsdrivende er du nemlig ikke omfattet af en barselsfond, der yder tilskud som kompensation for dit indtægtstab. Du er berettiget til 14 ugers barsel på fuld dagpengesats, forudsat at overskuddet af din virksomhed er af en vis størrelse. Hvis ikke, bør du have tegnet en ekstra forsikring for at være sikret 70 % af dagpengesatsen. Og for at opretholde fuld dagpengesats må du absolut intet må foretage dig i forbindelse med din virksomhed – og det kan jo være noget af en killer, hvis man skal lukke totalt ned for det, man lever af.

Selv troede jeg lige, at jeg havde fundet ”opskriften” i sidste øjeblik, inden jeg gik på barsel 3 uger inden termin.

Jeg lavede nemlig min personligt ejede virksomhed om til et ApS, formedelst en del udgifter til revisor og advokat, og så blev jeg formelt set ansat som direktør - og dermed lønmodtager – i mit eget enmandsfirma, med ret og pligt til at indbetale til både ATP og barsel.dk.

Når man er ansat i eget ApS, er man omfattet af ordningen barsel.dk. For at få udbetalt refusion for løn under barsel via barsel.dk, skal man indbetale til ATP. Der er ikke noget ancennitetskrav, dvs. at man, så snart man indbetaler til ATP, er omfattet af ordningen.
Udbetaling af refusion ved barsel forudsætter, at man får udbetalt en løn, der er højere end dagpengesatsen. Arbejdsmarkedsbidraget på 8 % fratrækkes.

Det maksimale refusionsbeløb er omkring kr. 142.00/timen i 4 uger før fødsel og 20 uger efter.

Derudover skal skal man opfylde beskæftigelseskravet på 13 uger inden barsel, om det er som lønmodtager eller selvstændig er underordnet. Det er et krav, som kommunen, ikke barsel.dk, stiller ifm. dagpengeret. Ved anmodning om refusion sendes blanket dp401 til pågældendes kommune, hvorefter kommunen kontakter barsel.dk for refusion.

Det morsomme er så, hvis man kigger på den konstruktion i bagklogskabens lys, at det faktisk stort set ikke har kunnet betale sig: Det kostede mig knap 20.000 kr. at stifte mit ApS (og man skal i øvrigt have en egenkapital på 125.000 kr. i firmaet), og jeg har i min 20-ugers barselsorlov fået 33.000 kr. i refusion fra barsel.dk. Det vil sige, at bortset fra de 13.000 kr., som man jo ikke kan leve pokkers længe af, har jeg betalt hele min barsel selv. Derudover har jeg så brugt en del energi på at finde ud af, hvordan det skulle hænge sammen. Den energi kan det altså bedre betale sig at bruge på sin business.

Hvis andre kender til måder, at få baby og business til at hænge godt sammen på, så skriv endelig! Jeg må desværre melde pas, men held og lykke.

(PS: Jeg må tage forbehold for juridiske spidsfindigheder, ovenstående er min personlige fortolkning).

Mange hilsner

Lene

Relaterede artikler:

1. Barn nr. 3 som selvstændig
2. Spørg KarriereMor: Hvordan kombinerer man arbejde og amning?
3. Spørg KarriereMor: Hvordan får jeg lederjobbet?

Hej Maj

Jeg skriver til dig fordi jeg føler, at jeg er ved at brænde ud. Min hverdag er rigtig travl med 3 børn og et krævende job. Vi er en travl familie, der deltager i mange aktiviteter og arrangementer.

I lang tid har vi klaret det med streng planlægning, men på det sidste er jeg begyndt at føle, at jeg altid er et skridt bagefter. Jeg er begyndt at glemme aftaler og jeg føler mig træt sådan helt ind til benet.

Jeg er ikke god til at slappe af – og når jeg en gang imellem alligevel tvinger mig selv til det, får jeg dårlig samvittighed. Jeg er meget opmærksom på at det ikke skal udvikle sig til stress og er også blevet bedre til at prioritere mine opgaver, så jeg får mindre at lave. Men jeg kunne rigtig godt tænke mig at spørge dig, om hvordan jeg kan blive bedre til at give slip på opgaverne.

Hvis jeg fx lægger mig på sofaen med en bog for at slappe af kører min indre dialog derudaf og minder mig om alt det, som jeg burde gøre i stedet for at ligge her. Jeg giver mig selv dårlig samvittighed hele tiden – både når jeg laver noget (fordi jeg burde slappe af) og når jeg slapper af (fordi jeg burde lave noget). Jeg ved godt, at det ikke er holdbart, men hvordan kan jeg ændre det?

Mvh
Birgit

Kære Birgit

Først og fremmest er jeg rigtig glad for at høre, at du selv er opmærksom på, at det ikke udvikler sig til stress. Det er vigtigt at du tager din krops signaler meget alvorligt. I mine ører lyder din beskrivelse af både trætheden og den heftige indre dialog som tegn på, at du kører i højt gear. Som du selv skriver, må du ændre noget og jeg vil selvfølgelig meget gerne hjælpe dig på vej.

Jeg synes, at jeg kan læse ud af din mail, at dit hoved kører på overdrive. Rent instinktivt er det igang med at sikre din “overlevelse”. I dette tilfælde at du når alle dine opgaver. Den gør derfor alt hvad den kan for at tale dig fra afslapningen. Din hjerne opfatter simpelthen afslapningen som en trussel, fordi den så længe har været sporet ind på at aktivitet og handling er vigtigst.

Mit forslag til dig er, at du giver din hjerne en pause. Prøv i stedet at få din krop i spil i stedet. Hvad fortæller din krop dig, når du ligger dig på sofaen? Hvad føler (ikke tænker) du, når du tager dit behov for afslapning alvorligt?

Jeg tror også, at yoga og gåture ville gøre dig godt. Og her vil dit hoved så sikkert indvende, at du ikke har tid til det. Men prøv alligevel og se, hvordan din krop har det både før, under og efter.

Prøv simpelthen at lade være med at give din indre dialog så meget opmærksomhed og lad kroppen være dit kompas den næste tid.

Rigtig meget held og lykke. Og skriv endelig igen, hvis du har brug for en uddybning.

Mvh
Maj Lykke

Relaterede artikler:

1. Spørg KarriereMor: Hvordan får jeg lederjobbet?
2. Spørg KarriereMor: Hvordan kombinerer man arbejde og amning?
3. Spørg KarriereMor: Bedre samarbejde og mindre brok – hvordan?

Hej Lene

Jeg blev skilt sidste år, og min exmand og jeg “deler” vores to børn på 3 og 6 år 9/5. Dvs. jeg har dem 9 dage, hvorefter han har dem 5. Jeg føler mig naturligvis meget privilegeret over at have dem så meget, men jeg synes samtidig, at det er enormt hårdt at få enderne til at hænge sammen mht. at hente og bringe etc.

Jeg har p.t. mit drømmejob og er på vej op… Men det indebærer en del arbejde, som jeg så må lægge om aftenen og natten for at nå det hele, når jeg også skal hente, bringe og have tid med børnene. Jeg overvejer at skifte til et mindre karrieremindet job, men kan næsten ikke udholde tanken, da jeg vitterligt har fundet min helt rette hylde. Omvendt kan jeg heller ikke bære, hvis det skal gå ud over mine børn, som i forvejen har haft, og stadig har, det svært med, at Mor og Far ikke bor sammen mere.

Hvad gjorde du? Har du nogle fif?

Mange hilsner

Katrine

Kære Katrine,

Min løsning på det dilemma du står i var at blive selvstændig, så det er ikke sikkert, du kan bruge lige mine personlige erfaringer til noget. Men jeg tænker, at du måske kan prøve at dele dit dilemma op i to temaer, nemlig et der handler om dine børns trivsel og opvækst, og et der handler om dit professionelle liv.

Prøv så at finde en stille stund, sæt dig ned, slap af i hele kroppen, tag nogle dybe indåndinger og pust langsomt ud igen; brug lidt tid på det, så du får krop og sind i ro. Og stil så dig selv spørgsmålet: Hvordan kan jeg bedst muligt tage vare på mine børns opvækst? Hvad er vigtigt nu og her, og hvad vil være vigtigt i årene fremover? Læg mærke til, hvilke svar der dukker op, hvad din intuition bringer frem, og om du får øje på nye muligheder.

Det er så let først og fremmest at tænke i tid som den primære faktor, især når børnene er så små som dine. Men nogle gange kan det være en hjælp at brede perspektivet ud og se på, hvad der skal til, for at børn trives i hverdagen; det kan nemlig også handle om overskuelige rammer, struktur, forudsigelighed – og naturligvis om nærvær, overskud, og det at give dem følelsen af at være uundværlige i ens eget liv. Måske kan du organisere dit liv omkring børnene anderledes, fx ved at få en barnepige til at hente dem et par gange om ugen og/eller komme og lege med dem, mens I er hjemme og du har andre gøremål, købe ind på nettet og få bragt ud, få hjælp til rengøring osv – alt sammen noget, der får presset på hverdagen til at lette. Og kan du på nogen måde sørge for, at der er ro på og tid til nærvær, når børnene kommer hjem til dig igen efter at have været hos deres far i 5 dage, vil det måske kunne hjælpe dem til gradvist at få det bedre med at deres far og mor ikke bor sammen længere.

Det andet tema, nemlig karrieren, tænker jeg også, at du må forholde dig konkret og konstruktivt til. Nu du nu netop har fundet din rette hylde og gerne vil ”videre op”, er det så muligt for dig at varetage dine arbejdsfunktioner på en mere effektiv måde? Kan du planlægge arbejdsopgaverne bedre, så du får endnu mere fra hånden når du ér på arbejde, er du synlig på de rette tidspunkter overfor de rette personer og med de rette opgaver, kan du evt. involvere andre/delegere/samarbejde omkring nogle af dine opgaver på en måde, som både får presset til at lette og positionerer dig i din videre karrierefærd? Vil det være muligt konkret at omdisponere din arbejdstid, så du også formelt set arbejder mere i de dage børnene er hos deres far og lidt mindre, når de er hos dig? Grib det med andre ord meget konkret an, stil spørgsmål til måden, du gør tingene på i dag og se, om det fører til nye veje og nye måder at tackle hverdagen på. Det kan godt betale sig at gå på opdagelse i de rutiner og vaner, man tillægger sig med tiden, og så stille spørgsmål ved, om man kan gøre noget anderledes og bedre.

Held og lykke med at finde din personlige balance.

Mange hilsner

Lene

Relaterede artikler:

1. Spørg KarriereMor: Hvor skal mine døtre holde jul?
2. Spørg KarriereMor: Kan jeg genfinde passionen i mit nuværende job?
3. Spørg KarriereMor: Dårlig stemning i teamet

Kære Lene,

Jeg har brug  for at få lidt luft og nogle bud på, hvordan jeg kan komme ud af den tomhedsfølelse jeg føler mig fanget i.

Jeg er 36, mor til to dejlige drenge på 5 og 3 år. Jeg elsker min mand, har et godt arbejde og søde kollegaer og udefra set burde jeg være glad og lykkelig. Når jeg ser på mit liv, kan jeg ikke se hvad der er galt, for jeg har jo i virkeligheden alt hvad hjertet kan begære, men det er som om det ikke er nok.

Hvad mon der er galt med mig? Jeg er ved at være desperat og har sådan brug for, at der sker noget andet. Hver eneste dag ligner dagen før. Min mand og jeg er gode til at deles om tingene hjemme og han er en fantastisk far, men det er som om vi efterhånden bare har et arbejdsfællesskab.

Når drengene er puttet sidder vi foran hver vores pc eller tv, vi taler ikke særlig meget sammen og sex er en by i Rusland, der gik ligesom bare arbejde og bleer i det hele for nogle år siden. Hvad skal jeg stille op for at få lidt mere liv i mit liv?

Bedste hilsner,

Mette

Kære Mette,

Allerførst skal du vide, at din situation ikke er usædvanlig. Jeg tror, mange kan nikke genkendende til det, du beskriver, og alene det at erkende situationen er godt skridt på vejen til noget andet og forhåbentlig bedre.

En ret hyppig måde at reagere på er, at vi begynder at lede efter fejl og mangler hos vores partner, i vores omgivelser og i vores liv i det hele taget. På den måde kommer vi ofte til at fastholde os selv i det, vi ønsker at ændre på. Vi binder så at sige meget energi i at fokusere på det bestående, vi ikke ønsker, fremfor i det vi ønsker at skabe i nuet og i fremtiden.

Så hermed en invitation til at gå på opdagelse i dig selv,  i det der giver dig energi,  i dine drømme og dine ønsker og håb for fremtiden. Sæt dig for hver eneste dag at gøre noget, som gør dig glad og som skaber bevægelse i den retning, du ønsker. Start med dig selv og læg mærke til, hvad der særligt giver mening for dig og hvad der giver dig ”mere liv”. På mange måder er det en opdagelsesrejse indad og udad på samme tid. Jo bedre du bliver til at observere hvad der skaber positiv energi hos dig, jo bedre vil du formentlig også blive til at skabe netop dét i dit liv.

Og invitér din mand med på rejsen. Du kan jo starte med at foreslå, at I for en tid dropper pc/tv om aftenen i en times tid, og at den time så skal gå med at I hver især kommer med gode bud på, hvad den anden ville blive særligt glad og energifyldt af at foretage sig. Enten sammen eller hver for sig.

Betragt det som en rejse, og se, hvor den fører dig hen. Held og lykke,

Mange hilsner

Lene

Relaterede artikler:

1. Spørg KarriereMor: Dårlig stemning i teamet
2. Spørg KarriereMor: “Rutinejob” vs. nye udfordringer?
3. Spørg KarriereMor: Karriere med små børn?

Kære Maj

Jeg skriver til dig, fordi jeg har fået en mulighed for at blive forfremmet på mit arbejde. Jeg er blevet tilbudt en stilling som leder af det team, som jeg idag selv er en del af. Det giver mig mulighed for at præge den retning, som vi skal gå i i fremtiden og den tanke tiltaler mig meget.

Jeg har længe ønsket – og efterspurgt – flere udfordringer, så det kommer ikke helt uventet. Alligevel har der sneget sig en tvivl ind hos mig nu hvor det pludselig er alvor. Er jeg god nok til at være leder? Hvordan bliver det at gå fra at være teammedlem til teamleder (kan jeg risikere at miste det tætte forhold, som jeg har til kollegaerne idag?)

Faktisk kan jeg helt blive i tvivl om, hvorfor det lige var, at det var vigtigt for mig at få en forfremmelse. Har du nogle redskaber til, hvordan jeg kan finde ud af hvad denne tvivl i virkeligheden handler om?

Jeg håber, at du kan give mig et hurtigt svar, da jeg skal melde tilbage til min chef meget snart.

Venlig hilsen

Eva

Kære Eva,

Mange tak for dit spørgsmål. Når vi står på tærskel til noget nyt, bliver vi så nemt overmandet af en nagende tvivl og usikkerhed. Vi ved jo ligesom, hvad vi har  - men ikke hvad vi får. Så allerførst skal du vide, at din reaktion er meget normal og ikke alene et udtryk for, at du skal sige nej tak til forfremmelsen og blive i din nuværende stilling.

Men jeg synes alligevel, at du har fuldstændig ret, når du skriver, at det er vigtigt at finde ud af, hvad din tvivl i virkeligheden handler om. Nogle gange har vi nemlig så travlt med at skabe det liv og de rammer, som vi tror er de rigtige for os. Og vi opsøger nye muligheder fordi vi tror, at det vil give os det, som vi “mangler”. Somme tider er det også det helt rigtige at gøre, men mange gange giver den nye situation os ikke det, som vi forventer.

Derfor synes jeg, at du skal prøve at stille dig selv disse spørgsmål:

1. Hvad er din motivation for at takke ja til forfremmelsen? Hvad giver det dig?
2. Bringer det dig tættere på eller længere fra den vision, som du har for dit liv?
3. Hvad siger din mavefølelse eller intuition? Prøv at lytte efter den helt stille stemme inden i dig og lad være med at overdøve den med rationelle argumenter om fx økonomi. Når de dukker op, så bare lad dem passere og find tilbage til det stille sted inden i dig.
4. Hvad er bagsiden ved at takke ja? Du nævner selv, at jeres indbyrdes forhold i teamet vil ændre sig. Hvordan har du det med det? Tag alle de omkostninger, der er ved at sige ja og hold dem op imod fordelene. Hvordan ser balancen ud?
5. Hvordan har du det (i virkeligheden) med at skulle være leder? Er det nemt for dig at træffe vanskelige beslutninger? Falder det dig naturligt at tage styringen – også selvom det betyder, at du kan blive upopulær?
6. Lad os lege med tanken om, at din tvivl er et udtryk for frygt. Hvad tror du frygten prøver at fortælle dig? Er den tilstede for at motivere dig til at tage næste skridt på din naturlige udviklingsvej? Eller er den tilstede for at beskytte dig imod at træffe et valg, som er forkert for dig? Prøv at lege lidt med tanken.

Jeg vil anbefale dig, at sætte dig ned et stille sted og søge indad. Skab gerne nogle rolige og afslappede rammer og tag dig god tid. Jeg håber, at min spørgsmål kan kickstarte en proces, som leder dig på rette vej. Vær opmærksom på alle følelser og indskydelser, der dukker op undervejs. De kan gå hen at blive meget vigtige pejlemærker for dig.Tag dig den tid, som du behøver inden du giver din chef et svar. Det er bedre at der går en dag eller to mere, så du får truffet den rigtige beslutning. Det er også i hendes interesse.

Rigtig meget held og lykke. Og skriv endelig igen, hvis du har brug for det.

De bedste hilsner

Maj

Relaterede artikler:

1. Spørg KarriereMor: Hvordan får jeg lederjobbet?
2. Spørg KarriereMor: Dårlig stemning i teamet
3. Spørg KarriereMor: “Rutinejob” vs. nye udfordringer?

Hej Lene,

Jeg er en del af et team hvis faste kerne er 3 personer. Dertil kommer 2 halvtids-tilknyttede.

Vi har alle 3 vores udfordringer i det private og en af os har været nede med stress.

Jeg er gruppeleder – dvs jeg skal tage mig af det faglige, så tager vores afdelingsleder sig af den personalemæssige ledelse. Min udnævnelse har med sikkerhed ikke vakt jubel – men opbakningen fra min leder er 100%.

Der er flere udfordringer:

• Fx har vi en i gruppen, der ikke kan finde ud af at samarbejde med en gruppe. Hvordan hun løser sine opgaver, er en hemmelighed for mig – og hun nægter kategorisk at sende mails fra fællespostkassen. Hvis hun en dag ikke kan arbejde – så har vi et problem i forhold til at løse hendes opgaver. Det er dog lykkedes at få hende til at beskrive de opgaver, hun har, så jeg har et overblik.
• En anden i gruppen arbejder betydeligt flere timer end hun burde – det er endnu ikke lykkedes mig for alvor at finde ud af, hvad hun bruger så meget tid på. Hun og jeg svinger på overfladen udemærket, men en diskussion om ferieplanlægning har tilsyneladende sat sig dybe spor. Vi måtte have en chef til at afgøre, hvordan vi skulle fordele ferien, da hun sprang fra en frivillig aftale, vi havde indgået. Nu er juleferien i spil – og jeg tror desværre, at vi får ballade endnu en gang.
• Og så er der mig selv… Jeg arbejder MEGET hjemmefra – primært af praktiske årsager, sekundært fordi der kan være meget larm på det kontor, hvor jeg har skrivebord. Det giver helt sikkert en dårlig kontakt. Nu har jeg smittet de andre, så de heller ikke kommer på kontoret ret ofte. Jeg kunne nok være bedre til at videregive information – men har nu lidt svært ved at se, hvad jeg skal bringe videre som de ikke allerede får.

Noget af det nyeste er at kollega nr 2 har beklaget sig over manglende infomation og har fortalt vores leder, at vi ikke har holdt gruppemøder i lang tid. Og det til trods for at vi holdt et lige før, jeg gik på ferie. Jeg har talt med vores leder om det og vi tror at det er det med ferien, der nager, selvom min kollega ikke vil komme ud af busken.

Lige nu er jeg træt af det hele – mest af mine kolleger og af min rolle som gruppeleder. Min leder har høje forventninger og stor tillid til mig – jeg føler det pt mere som et pres end som anerkendelse

Jeg har lavet forslag til nogle fælles spilleregler i gruppen – fx vedr håndtering af mails og hvad der ellers skal til for at vi kan tage over i tilfælde af uplanlagt forfald. Det er ikke lykkedes mig at få mine kolleger til at committe sig til dem – men jeg prøver igen, vil indkalde til et gruppe-møde, når vi alle 3 er tilbage fra ferie om et par uger.

Derudover skal jeg have indkaldt til regelmæssige (hver eller hver 2. uge) gruppe-møder, så vi kan dele viden mm i faste rammer.

Hvad kan JEG gøre for at vi får et bedre samarbejde i gruppen? Og hvordan garderer jeg mig bedst muligt mod brok bag om ryggen på mig? Hvis de har noget konkret, de gerne vil have jeg gør anderledes – så skal de sige det til mig, men hvordan får jeg et forhold til dem, som gør at de kommer til mig i stedet for til vores leder?

Håber, du har lidt råd og vejledning – og beklager, det blev så langt..

Mvh
Lene

Kære Lene,

Først og fremmest så vil jeg sige, at den situation du står midt i ikke er ualmindelig, omend den optræder i mange forklædninger.

Når man går fra at være kollega til leder giver det ofte anledning til bøvl. Så i hvert fald en opfordring herfra til ikke at tage det personligt, men i stedet se situationen som et udtryk for, at der altid opstår usikkerhed og ofte også modstand, når magtbalancen i en gruppe forandrer sig.

Du skriver, at din leder har høje forventninger og stor tillid til dig, men at du mest af alt oplever det som et pres. Det får mig til at overveje, om din leder har meldt sine forventninger klart og tydeligt ud i form af operationaliserbare mål, som du kan sigte efter og også melde ud til gruppen? Hvis ikke, så kan der meget vel opstå en gråzone mellem dig og gruppen (og mellem dig og din leder) som kan føre til den form for konkret modstand, du oplever. Og så er min anbefaling til dig, at du tager en snak med din leder, fx. med udgangspunkt i flg. spørgsmål:

• Hvilke konkrete forventninger har du til mig det næste år – og de efterfølgende to år?
• Hvad vil du lægge særligt mærke til, når du vurderer om jeg når mine mål?
• Hvordan er din prioritering?
• Hvordan er mit konkrete handlerum – altså indenfor hvilke rammer kan jeg agere?
• Hvad kan du gøre for bedst muligt at støtte op om mine muligheder for at opfylde forventningerne?

Og sørg for, at svarene bliver konkrete, operationalisérbare, og i det omfang du finder det værdifuldt kan meldes ud til din gruppe.

Kontroversen omkring ferieplanlægning undrer jeg mig over. Du skriver, at du skal tage dig af det faglige, mens jeres afdelingsleder står for personaleledelsen. Hvis det er rigtigt, så tænker jeg, at du i samme omgang bør tage en snak med din leder om beføjelser og ansvarsfordeling. Ret beset, hører ferieplanlægning vel til personaleledelse, mens den faglige lederrolle knytter sig jeres interne samarbejde og udøvelse af opgaver mv. Hvis det er uklart, kan det også give anledning til modstand og usikkerhed i gruppen.

I det hele taget går min overvejelse på, om forventninger og præmisser for din lederrolle er blevet klart nok defineret. Hvis ikke, så er du lidt på Herrens Mark både ift. din gruppe og din opgave.

At du vælger at arbejde meget hjemmefra har jeg fuld forståelse for, situationen taget i betragtning, men det kan være svært at positionere sig i en lederrolle, hvis man ikke er synlig nok. Hvis det er en situation, som du ønsker at lave om på, vil det så være muligt for dig at få et skrivebord et sted med mere ro?

Med hensyn til samarbejdet i og med gruppen, er det min erfaring, at de spilleregler man laver i fællesskab fungerer bedst. En måde at gribe snakken an på er, at I sammen ser på, hvad der skal til for at I kan løse jeres opgaver bedst muligt (og indfri de forventninger, din leder har præciseret). I skal ikke tage udgangspunkt i, hvad I plejer at gøre og hvordan situationen er pt., men se fremad.

Min anbefaling er i den sammenhæng, at du prøver at stille spørgsmål i stedet for at komme med svar. Ved at stille spørgsmål inviterer du til dialog, fællesskab og samarbejde.

Gode spørgsmål kunne være:

• Hvad er vores opgave og hvordan ved vi, om vi når vores mål?
• Hvad er vores kernekompetencer?
• Hvordan hænger vores kernekompetencer sammen med de mål, vi skal nå?
• Hvad kan vi konkret gøre for at nå vores mål?
• Hvordan ved vi, om vi har nået vores mål – hvordan kan vi se/måle/mærke det?
• Hvad er så første skridt – og hvad er effekten?
• Hvem gør hvad, hvornår – og hvordan følger vi op?

Det kan godt kræve lidt overvindelse og tilvænning at introducere for gruppen, men min erfaring er, at det skaber fælles fokus, en mere åben dialog og at det bliver sjovere at arbejde sammen.

Dertil kommer, at I har flere konkrete hensyn, der skal tages, fx. at en stressramt på vej tilbage på arbejdspladsen formentlig ikke vil kunne varetage sine funktioner på samme niveau som tidligere.

Vær opmærksom på, at nogle af de modstandsformer, du fortæller om (fx. ikke at ville sende mails fra fællesdrev eller fortælle, hvad man bruger sin tid på) måske kan være udtryk for, at man fx. ikke fuldt ud forstår sine opgaver, ikke er motiveret, mangler nogle kompetencer, føler sig udenfor, ikke tør begå fejl osv. Så også her er det vigtigt, at du spørger ind til, hvad hver enkelt mener der skal til for at han/hun kan varetage sine opgaver bedst muligt.

Den med manglende information hører jeg på alle arbejdspladser. Som i så mange andre af livets forhold, synes nogle de får for meget, mens andre føler de får for lidt. Jeg tænker, at snakken om information hører med i jeres dialog om, hvordan I bedst muligt løser jeres opgaver sammen.

Og endelig: Når vi er på job, så er vi det med hele vores person. Det vil sige, at vi bringer vores normer, værdier, følelser, erfaringer, holdninger, personlige historie osv. med ind i et arbejdsfællesskab, og dermed at vi har forskellige referencerammer ift. at tackle fx. brok og uenighed. Man kan sagtens anerkende forskelligheden og samtidig etablere et sæt spilleregler for, hvordan man bedst muligt tackler fx. brok før det vokser sig stort og uhåndtérligt. Jeg har skrevet lidt om min indfaldsvinkel til konflikter i et andet svar, måske du kan hente lidt inspiration der.

For at opsummere, så tænker jeg, at du kan sætte ind på to områder: Det ene er at få klart definerede forventninger og handlerum i en snak med din leder, det andet er, at lægge op til en åben dialog i gruppen om hvad der skal til for, at I bedst muligt når de resultater, I forventes at levere.

Og så husk på, at Rom ikke blev bygget på en dag og at tillid, nye samarbejdsmønstre og gensidig respekt er noget, der opstår over tid. Det lyder som om du har fået en uheldig start, og derfor vil min sidste anbefaling også være, at du tager et skridt ad gangen, tager vare på dig selv og værner om det, der giver dig god energi.

Jeg håber mine overvejelser kan bringe dig lidt videre og du er naturligvis meget velkommen igen, held og lykke

Mange hilsner

Lene

Relaterede artikler:

1. Spørg KarriereMor: Hvordan får jeg lederjobbet?
2. Spørg KarriereMor: Hvordan giver jeg slip på opgaverne?
3. Spørg KarriereMor: Hvordan kombinerer man arbejde og amning?

Hej Maj

Siden jeg er blevet mor for 2 år siden har den dårlige samvittighed fulgt mig som en tro følgesvend. Det er blevet værre efter jeg startede på job igen for ca. 1 år siden. Jeg kan have dårlig samvittighed over næsten alt. For det meste selvfølgelig, når jeg synes, at jeg ikke har tid nok til at være sammen med min dreng. Men jeg kan også få dårlig samvittighed, hvis jeg fx ikke når at støvsuge eller gøre rent – eller hvis jeg ikke får lavet en sund (nok) madpakke eller aftensmad.

Jeg har så lidt overskud, fordi jeg hele tiden føler, at jeg er bagefter. Jeg når sjældent at sætte mig i sofaen før kl. 21 – og så er jeg bare dødtræt og i stedet for at hygge mig og slappe af med min mand, vrisser jeg af ham og skælder ud over dit og dat. Hvad kan jeg gøre for at få noget overskud tilbage og slippe af med den dårlige samvittighed?

På forhånd tak for hjælpen.

Lisbeth

Hej Lisbeth

Tak for dit spørgsmål. Din nærmest kroniske dårlige samvittighed tager jeg som et udtryk for, at du stiller store krav til dig selv. Og det er du ikke ene om. Det er noget vi kvinder er mestre i. Det bliver for rigtig mange kvinder lidt ligesom et hamsterhjul, hvor man hele tiden skal løbe hurtigere for at følge med.

Hvis du vil ændre din situation må du gøre noget andet end du før har gjort – og det kræver, at du slår automatpiloten fra og begynder at blive bevidst om, hvorfor du stiller så store krav til dig selv. Jeg har nogle gode råd, som jeg håber, at du kan bruge til at ændre din situation:

1. Prøv at kigge (helt ærligt) på de store krav, som du stiller til dig selv. Opstår de fordi det giver DIG reel værdi at have fuldstændig styr på sagerne? Eller er de mere et udtryk for, at du gerne vil vise omverdenen, at du er en god mor? Eller er det dit pleaser-gen, som kommer til udtryk? Måske en kombination?
2. Accepter at du ikke kan alt. Det er simpelthen umuligt. Hvis du altså gerne vil være en overskudsramt og glad mor – og ikke en velsmurt maskine.
3. Prøv at føre tidsdagbog over en tilfældig uge i dit liv. Hvad bruger du tiden på? Og bruger du den på det, som giver DIG allermest værdi (glem for et øjeblik alle andre)?
4. Prøv i en hel uge at udskifte “jeg bør/jeg skal” med “jeg vælger/jeg har lyst til” og se, om du helt automatisk kommer til at bruge din tid anderledes.
5. Sig ja tak til hjælp – fx fra din mand. Og lad ham gøre det på sin måde – også selv om det ikke helt lever op til dine krav. Prøv at give slip på forestillingen om, at tingene skal gøres på en bestemt måde. Giv det et forsøg og se om tingene falder fra hinanden, hvis han ikke kommer helt ind i hjørnerne, når han støvsuger.

Husk at være din egen bedste ven – også hvis det en gang imellem betyder, at du skal være lidt egoistisk. På den måde får du nemlig mere overskud til at være noget for dem, som betyder noget i dit liv.

Håber du kan bruge svaret til noget, ellers er du velkommen til at vende tilbage.

De bedste hilsner,
Maj Lykke

Relaterede artikler:

1. Spørg KarriereMor: Dårlig stemning i teamet
2. Dårlig samvittighed over karriereambitionerne
3. Dårlig samvittighed? Karrieremødrenes evige følgesvend!