I sidste måned arbejdede jeg sammen med en kvinde, der har haft hænderne i mange hundrede smerteplagede kroppe og fået deres årelange smerter til at forsvinde stort set som dug for solen. Hun synes ikke, det er så vildt – det er jo bare at bruge kroppen korrekt. Sagde hun.

I sidste uge besøgte jeg en kvinde, der nærmest på magisk vis kan få “hovedmennesker” ned i kroppen, så tankerne får en tiltrængt pause og livet mærkes helt ned i storetæerne. Hun synes ikke, det er magisk – det er jo bare, at få energien til at arbejde. Sagde hun.

I weekenden fik jeg hjælp af en fyr på en planteskole til at skabe et cottage garden bed. Han fyldte mit bagagerum og så mærkeligt på mig, da jeg spurgte, hvad jeg så skulle, når jeg kom hjem. Han synes ikke, det er svært – det er jo bare at putte planterne i jorden og vande. Sagde han.

I går holdt jeg workshop med en kvinde, der har opnået mere i sit liv, end de fleste når på 200 år. Hun bærer på nogle dybt inspirerende historier og evner at bringe dem i spil, så de forandrer andres liv. Hun synes ikke, hun er så interessant – det er jo bare sådan, jeg har gjort. Sagde hun.

Og så er det endda kun en mikroskopisk del af de mennesker, jeg gennem tiden har mødt og arbejdet med, som også synes, at det de gør – jo – er enkelt og ligetil.

Det er det bare ikke for andre.

Derfor skal vi alle sammen huske, at det vi bidrager med, er noget svært og særligt for andre. Selv om det er nemt og naturligt for os.

Spørgsmålet er, om dit guld lige skulle have en tur med den mentale pudseklud, så du hele tiden selv kan se, hvilken stor værdi du rent faktisk bidrager med?

Mit skal. Med jævne mellemrum.

Hvornår har du sidst givet dit guld en tur med den mentale pudseklud? Og på hvilken måde? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

 Besøg Lines egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Bruger du dine børn som skjold?
2. Taber du også til dine børn?
3. Gælder Fay Weldons dom over karriere også din?

Igennem de seneste 4 måneder har jeg næsten hver dag tilbragt timer sammen med kunder, der ønskede klarhed over, hvad de egentlig bidrager med i deres arbejdsliv, og hvordan de sætter ord på, så andre også kan se værdien i det.

Det fascinerende er, at flere af dem kom med noget, der lignede de andres, men i dag står med noget, der ene og alene er deres. Ikke forstået på den måde, at de lavede sig selv om for at skille sig ud. Faktisk forholdt det sig omvendt, hver gang. De skilte sig allerede ud, men var nødt til at lave om på måden, de satte ord på sig selv for at forstå, hvori deres særlige bidrag består. Det samlede trådene for dem og styrkede deres oplevelse af deres kompetencer.

Sagen er, at så længe vi ser os selv gennem vores titler, vores uddannelsesbaggrund eller det fag, vi arbejder med, kan vi se temmelig ens ud.

Som den kunde, der kom til mig under “titlen” PR og kommunikation. I realiteten kunne det også have beskrevet den grafiker, der opsøgte mig eller for den sags skyld mig selv, trods det at vi har vidt forskellige baggrund og kompetencer og vil noget vidt forskelligt med vores bidrag.

Eller de to kunder, der begge arbejdede med feng shui. Var de fuldstændig ens? Overhovedet ikke. Den ene ville bidrage med noget særligt i forhold til oprydning, den anden i forhold til at skabe personlige hjem.

Og nu vi er ved det: ledelseskonsulenterne. Den enes bidrag er nu målrettet ambitiøse kvinder, der vil være ledere. Den andens ledere, der vil forny sig. Den tredjes dem, der vi udvikle mod …

Det samme gælder revisorerne. Frisørerne. Kostvejlederne. Guldsmedene. Tandlægerne. Ledelseskonsulenterne. Og så videre.

Når vi begynder at se os selv gennem den værdi, vi skaber for andre og sætte ord på netop den, holder vi op med at ligne alle andre og bliver noget særligt.

Fordi vi er noget særligt – i kraft af vores personlighed, vores formål og de tusindvis af timer, vi har investeret i at gøre en forskel. Eller som en af mine kunder udtrykte det: Vi bliver i stand til at holde en elevatortale, som kan få andre til at trygle om vores visitkort.

PS På det visitkort står der selvfølgelig ikke kun vores titel og den virksomhed, vi arbejder for – to ting, der særligt for ansatte, kan ændre sig fra måned til måned. Hvad står der på dit?

PPS Se i øvrigt hvor ens to kvinder i to forskellige virksomheder kan fremstå i eksemplet her. Sikke en skam.

 Hvordan skiller du dig ud (på jobbet eller i din business)? Hvilken værdi tilfører du andre? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

 Besøg Lines egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Utilfreds med jobbet? Sådan kommer du videre…
2. WTF – datteren fik en angstneurose og moderen knaldede med chaufføren – hvem fanden gider en karriere – hvis det er sådan, det skal ende?
3. Mindful living: Er mindfulness bare endnu en egofest?

Det er dog sjældent, at mine artikler serverer en række af trin, der, som i en anden kageopskrift, kan følges og give dig sikkerhed for, at du til sidst står med en super familiearbejdslivskage – med den helt rigtige smag, konsistens og topping! Hvorfor? Fordi ikke alle har de samme evner i et køkken, det samme grej eller samme holdning til, hvad der er en god kage, så at sige.

Mine artikler er derimod indspark til selvrefleksion – både min egen og måske også din. Det er blandet landhandel i forhold til mine tanker, og i forhold til hvordan jeg selv gør. I denne artikel vil jeg derfor sige lige ud, hvad jeg tænker; nemlig at børn og business er to megasvære størrelser at ælte sammen.

At få børn og business til at gå op, er som at forene lagkage og kaviar.

Lagkage

Børn er lagkagen i enhver forælders liv – ja, de er det i hvert fald i min. Børn er lige så sammensatte, lagdelte og indeholder, som en lagkage, elementer, der ikke altid glider lige let ned og elementer, der også bare sluges!

Mine børn er på mange måder selve grunden til, at jeg er sat i verden; for at nyde dem, yde for dem, anerkende dem, coache dem, støtte dem og rette dem til i hjørner og kanter. I det omfang, det nu kan lade sig gøre!

Samtidig blev mine unger, allerede ved fødslen af det første barn, min akilleshæl! De er på én gang min største styrke og glæde – og min største svaghed og sitrende nerve. Fordi de på én gang splitter min kalender, tømmer mit køleskab – og smiler mod mig og får mig til at føle mig stærk.

De kræver – og de fylder. De varmer og de giver.

Kaviar

Mit arbejde er på mange måder som kaviar – salt, sprødt, knasende og fantastisk lækkert, når det servers rigtigt og på den rigtige service. Jeg holder ufatteligt meget af mit arbejde – og ufattelig meget af kaviar.

Mit arbejde giver mig energi, en grund til at stå op om morgenen, en følelse af at bidrage til verden, til lokalområdet, til kvinder (nu laver jeg jo rejser for kvinder!) og til mig selv. Mit arbejde udfordrer mig og giver mig succesoplevelser. Det udvider mine kompetencer, udvider mit sociale liv og giver mig (mere) tillid til mine evner.

Men arbejdet stjæler også min tid, mit fokus og mit nærvær. Det kræver, i tidens ånd, at være en passion, der følger mig 24-7! Det laver bunker på mit skrivebord, genererer mails i min mailboks og to-do-lister, der i højsæsonen er længere end papiret i en toiletrulle!

Det kræver og fylder. Det varmer og giver!

Samme menu?

Børn og arbejde har derfor potentialet til at ville ha’ mig lige meget, fylde lige meget, kræve lige meget – og jeg er kun ét sølle menneske og har kun 1 x 24 timer, i stedet for 48, til min rådighed!

Jeg kunne derfor nemt vælge at fortabe mig i den sære debat om ligestilling og Den Gode Mor, der for tiden huserer i aviserne, og stigmatisere mig selv som enten en glødende speltmor med hang til økolagkage eller en kølig karrieremor, der sværger til den lille sorte – ”caviar – no kids”. Men jeg er bare til begge dele! Og det tror jeg mange af os kvinder er! Derfor har jeg valgt at prøve (!) at få en menu skruet sammen, der tillader BÅDE lagkage og kaviar – med den bevidsthed og viden, at de to ting på samme tallerken bare er et no-go! I hvert fald hvis lagkagen er af den slags med flødeskum, nutella eller andre sprøde sager.

Det er svært at sikre en god afbalanceret menu: Der er rækkefølgen at tænke på; indholdet og mængden i alle retterne; at det ikke bliver for meget, for lidt, for presset og i et setup, der selv i en supertegneserie ikke kan presses ind i en 24-timers ramme!

Hvad gør jeg så?

Overvejer jeg kontinuerligt en rig mand og et liv som hjemmegående botox-kvinde?! Eller overvejer jeg at blive skilt for at få i hvert fald én uge for mig selv – et liv, som mange siger, er optimalt for vores arbejslivskultur i dag?! Drømmer jeg om at få barnepige, der kan hente og være sammen med mine børn til kl. 18? Eller at sælge dem til højest bydende barnløs i naboområdet? Alternativt få et deltidsjob i en børnehave?!

Tja, engang i mellem kunne visse scenarier godt friste, hvis jeg skal være helt ærlig.

Men nej, min indgangsvinkel til at få balance og håndtere børn og business samtidig er i stedet indsigt: Nemlig den indsigt, at børn og business er to ting, jeg har meget svært ved at rumme på samme tid – hvis noget af det skal nydes autentisk! Ja, så er det sagt!

Alligevel kan begge dele sagtens være i mit liv, akkurat som lagkage og kaviar kan være på samme menu!

Men det er sgu svært at få den balance til at gå op i en dobbeltarbejdende familie. Dengang manden var et skaffedyr, var kvindens ”job” jo i hjem og børn. Men nu, hvor kvinder også er skaffedyr, er det ikke blevet mandens job at sørge for hjem og børn! Det er lidt som om, vi forældre har for lidt arme og ben, når det gælder at få tid til det, der faktisk er hele tre jobs i én! Bare uden den dejlige chokoladeindpakning som Kinderæg ellers tilbyder!

Med den indsigt, at opgaven er svær, har jeg valgt en strategi, der hedder ”at prøve”. Ikke at finde løsningEN – men at finde en løsning, der kan fungere for mig og min partner. Finde en løsning, der kan fungere for mine børn, med de personligheder og de behov, som de har (i debatten i dag om børn, karrieremødre og omsorgsfædre, glemmer man tit, at børn ikke er en ensartet masse af ikke-voksne!). Og finde løsninger, der tager højde for de rammer og den kontekst, der er min. Løsninger, i min verden, skabes gennem inspiration, indsigt (i udfordringer, rammer og i sig selv), realisme, behovsafklaring, debat og kommunikation. For mig er det muligt at kombinere børn og business ved at være opmærksom: hvad er mine børns behov dér, hvor de er nu? Hvad er mine businessambitioner, og skal de justeres, så de bliver realistiske? Er de for lave, for høje og flade eller kedelige? Hvad er mine behov – som mor, kæreste og menneske? Hvad er realistisk at få opfyldt nu – og hvordan? Jeg tror på små skridt, små justeringer og kontinuerlige eftertjek som den mest bæredygtige vej til at få balance mellem to verdener og to roller, der ofte kan synes som modstridende parter. Og jeg tror på netværk, søstersolidaritet bredt ud over alle de ”søstre”, men kan rumme i sit liv – eller ”brødre” for den sags skyld. Og jeg tror på, at jeg selv vokser med opgaven, som mine børn vokser til en ny størrelse tøj.

Det er dét, der skaber bedst balance i mit liv – åbenhed, deling, indlemmelse, realisme. Jeg har ikke kunnet arbejde 50 timer om ugen som mor – for det ville min krop og mit ældste barns behov ikke tillade. Og jeg har derfor kæmpet for ikke at blive slugt af bleer – eller flommede undskyldninger over for mig selv og andre, der stillede spørgsmålstegn ved, hvad jeg brugte min lange fine uddannelse til. Måske er det ikke fint at forene børn og business på det plan, som jeg har gjort det. Men det har givet mening for mig – og balance – og styrke til at turde være selvstændig, iværksætter og mor på én gang, dér hvor jeg er nu!

For mig har det taget tid at komme til et sted, hvor jeg kan forene børn og business på en måde, der føles godt helt ind til nerverne. Men i dag tør jeg godt rose mig selv for at være med i skabelsen af fornuftige fremtidsborgere. Og jeg roser mig selv for de små sejre, når balancen lykkes. Jeg tør også åbent indrømme, at jeg nogle gange må tørre næse på mig selv, når jeg alligevel føler mig tromlet af tidens debat og krav om at kunne jonglere med børn og business på et Stine Bosse-niveau. Mest af alt glædes jeg dog over, at jeg i dag har indset, at den bedste måde for mig at forene børn og business ikke er at leve efter, hvad de andre tænker, mener og giver udtryk for, men i stedet efter mit indre kompas. Også selv om vejen til målet til tider går i skildpaddetempo. Men, men … skildpadden går jo også nogle gange hen og vinder over haren!

Og så tror jeg for resten også på, at det vil hjælpe på børn og balanceudfordringerne, hvis politikerne turde give mænd/fædre virkelig ligestilling og gøre deltid, orlov og barsel til en selvfølge for mænd og deres arbejdsgivere. Men det er (måske) en helt anden debat.

Hvordan forener du dit arbejds- og familieliv? Hvad er den største udfordring? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Ninas egen hjemmeside her. Se Ninas bog: Den gode barsel her.

Relaterede artikler:

1. Gå-hjem-møde: Hvordan kombinerer man Børn og Business?
2. Nu i København: Bedre balance mellem børn og business
3. Så hvad gav det at få flere børn – i forhold til min karriere?

“Hvis plan A ikke virker, så husk der er er 27 bogstaver mere i alfabetet”.

Det sætning faldt jeg over forleden, og den har hængt ved lige siden. Den minder mig sådan om at holde fast i det, jeg tror på og blive ved – trods modstand ved A, B, C, D, E …

For det er jo med idéer og initiativer som med små babyer. De bliver født fuldstændig hjælpeløse og skal virkelig –
v i r k e l i g – nurses for at blive stærke og modstandsdygtige.

Det oplever jeg dagligt. Både med mine egne påfund, og med de budskaber og kommunikationskoncepter, som jeg er så priviligeret at udvikle sammen med mine kunder.

Hvad der kan virke så indlysende rigtigt i øjeblikket, kan se fuldstændig anderledes ud, når manden, veninderne, chefen, naboen … ser det. Eller man selv ser det næste morgen.

Netop derfor har jeg systematisk gjort “opfølgningssamtaler” og “ring-til-en-professionel-ven-forløb” (eller LIVline-forløb, som en af mine kunder meget sugende har kaldt det) til en del af mine ydelser. Det gør en kæmpe forskel for mine kunder.

Derfor har jeg også indført “opfølgningssamtaler” med mig selv. Eller plan B, C, D, E, F … samtaler om du vil.

For det er så let at give op. Og så svært at skelne mellem, hvornår netop dét er det eneste rigtige at gøre – og hvornår man bare MÅ blive ved.

Eller også er det ikke.

For mig at se handler det om at gøre det, man vil, vigtigt. For der kommer altid noget andet ind over. En andens idé eller en tredjes initiativ. Og så er man tilbage ved A igen.

Vær der for dine idéer og initiativer, som du ville være der for din baby. Jeg lover, at med lidt intens nursing er de flyveklar, før der er gået 18 år … og uden nødvendigvis at have lært hele alfabetet hjemmefra.

Hvad gør du for at holde fast i dine idéer? Hvad gør du vigtigt lige nu? Og er du en quitter eller en continu’er, hvis du skal være helt ærlig?

 Besøg Lines egen hjemmeside her.

No related posts.

Jeg fik en erkendelse for et par måneder siden. En af de der virkelig transformerende af slagsen. Derfor vil jeg gerne dele den med dig.

Jeg synes ellers, at jeg er en ret god mor, med stor kærlighed for mine to børn. Jeg prøver at finde balancen mellem arbejde og fritid. Jeg er meget dedikeret til mit arbejde. Min forretning er jo også et af mine børn, så jeg må erkende, at det ofte er arbejdet, der vinder.

Relaterede artikler:

1. Mine kompetencer bruger mental Brasso – gør dine også?
2. Hvad spejler dine børn – om dig?
3. Taber du også til dine børn?

”Ih, hvor har det dog regnet hele sommeren …”

Denne artikel er en hyldest til de små sejre; til alle de små succeser vi oplever i hverdagen, men ofte glemmer eller gemmer – fordi … Ja, fordi hvad? Jeg tænkte over det forleden dag, da vi på det lille kontor talte om fremtiden. Min medpartner var i samme grå og små-klamme humør som den tåge, der lå tæt over Tåsinge. Han mukkede over, at der var så meget, der var op ad bakke.

No related posts.

Nu kom turen så til lille Phillip, som lige er kommet til verden her den 23. september 2011. Den største bekymring, jeg har haft her, er, om det kunne lade sig gøre at være på barsel og så have en virksomhed.

OBS: Denne artikel er en fortsættelse af 1: Står graviditeten og børn i vejen for karrieren? og 2: Så hvad gav det at få flere børn – i forhold til min karriere? 

Jeg må sige, at det er en mulighed – men det kræver planlægning!

For der skal være nogen, som kan træde ind i hver og én af rollerne, og samtidig kan man ikke bare lukke biksen og vende blikket indad. Det betyder, at den manglende nattesøvn må komme i anden, tredje eller fjerde række, for det er virksomheden, babyen og familien, der kommer først.

Dertil kommer så også lige, at du selv skal være der et sted.

Jeg synes dog, at der har været plads til mig selv. Mest fordi min virksomhed også er meget afhængig af, hvordan jeg fremtræder, og dermed skal jeg have trænet, spist sundt og dyrket lidt yoga, så krop og sind hænger sammen, men det bevirker også, at jeg kan hvile lidt der.

Graviditet og karriere

Men den største udfordring i graviditeten var klart om graviditeten tillod, at jeg var selvstændig. Kunne jeg holde tempoet og den fysiske udfoldelse selv i sidste trimester. Jeg gjorde meget for at leve sundt og træne fornuftigt, så min graviditet havde de bedste odds. Hvilket viste sig at være en god ting, specielt også her efter fødslen, hvor jeg hurtigt har kunnet komme tilbage i en nogenlunde form igen. Jeg er helt sikker på, at jeg har været fysisk stærkest i denne graviditet.

Så jeg har bestemt lært, at en stærk graviditet giver mulighed for hurtigt at komme stærk tilbage, hvilket bestemt er nødvendigt som selvstændig. Dermed ikke sagt, at det ikke er vigtigt at komme hurtigt tilbage som lønmodtager. For hvad der er vigtigt som karrierekvinde er at holde kontakten med kollegaerne og netværket, selv om du er på barsel. Måske deltage i forskellige ”møder/kurser” der gør, at du kommer i kontakt med dit netværk. Jeg er overrasket over, hvor meget det egentligt betyder at pleje vandene; for gør du det, er det som om, at du ikke rigtigt har været væk – og på den måde kan du lettere komme på banen igen.

Hvad kan barslen bruges til?

Du kan også med rette bruge barslen til at få løftet op i nogle hængepartier. Det kan fx være et område, hvor du ved, at du bør blive bedre, men når du både har arbejde og børn, kan det være vanskeligt at få optimeret på noget ekstra. Så brug tiden, mens det er muligt. I det hele taget er det vigtigt at bruge din tid fornuftigt, for på den måde bliver der mere fritid. Det er her, at børn og karriere går så godt i spænd.

OBS: Denne artikel er den sidste af tre. Du kan læse du to foregående her: Står graviditeten og børn i vejen for karrieren? (1) og: Så hvad gav det at få flere børn – i forhold til min karriere? (2)

Hvad har været/er dine største udfordringer ved at balancere karriere og (flere) børn? Hvordan tackler du disse udfordringer? Har du nogle gode råd og fif? Hvad er fordelene og/eller ulemperne ved at have fler børn frem for ét? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Jeans egen hjemmeside her. Se Jeans bog: Træning og graviditet her.

Relaterede artikler:

1. Respekter dit barn!
2. Spørg KarriereMor: Barselsorlov som selvstændig
3. Så hvad gav det at få flere børn – i forhold til min karriere?

Jeg må give andre mødre ret. Selvom man jo sjældent vil lytte til dem, der siger: ”hvad sagde jeg”, men der er rigtig mange gode ting i at have to børn i stedet for et.

Denne artikel er en fortsættelse af: Står graviditeten og børn i vejen for karrieren? 

Da jeg ventede Mihcelle i 2006,  var jeg midt en stor omvæltning i min karriere. Jeg var netop ved at afslutte mit Ph.D.-studium, mens jeg skulle tiltræde en ny stilling på universitet. Det gav en masse arbejde, men ikke nok med det var jeg også blevet skilt i mellemtiden. Så jo, der var da sit at se til. Men omvendt så var jeg også rent menneskeligt meget glad, og glæden kan virkelig føre en langt. Jeg var som første gang ikke besværet af graviditeten. Selv om at det selvfølgeligt ikke er rart at blive større og tungere.

Prioritering og afslutning

I modsætning til første graviditet var det meget vigtigt for mig at få afsluttet min afhandling, så jeg kunne begynde min nye stilling. Samtidig skulle jeg også være i stand til at tiltræde den nye rolle uden at påtage for mange nye opgaver, som jeg ikke kunne afslutte inden barslen. Det gav mig nogle nye og meget vigtige egenskaber: Prioritering og afslutning.

Selvom jeg da tidligere var i stand til at prioritere, var det langt vigtigere nu. Tingene skulle gå og – det skulle gå godt. Så derfor blev det til en smule tunnelsyn, hvor der kun var fokus på det vigtigste: Karrieren og familien. Det gav ikke mange timer til venner og bekendte. Men det gav lige nøjagtigt de resultater, som jeg ønskede så inderligt.

Så er du virkelig karrierekvinde og mor (eller kommende mor). Så øv dig i de to egenskaber, så du kan have det rette fokus i stedet for at kigge mange steder hen på en og samme gang. For det tager tid og giver dig ikke resultater.

Men hvordan var det at kombinere to børn og karrieren?

Da Michelle kom i dagpleje, var jeg midt i en meget svær beslutning. Krisen var kommet forbi Danmark, og hermed ingen penge til forskningsverden. Derfor blev nogle af de projekter, jeg havde arbejdet med, lukket ned. Til stor frustration. Jeg besluttede derfor at blive selvstændig (mompreneur). Jeg havde hele mit liv levet med drømmen om at skabe sundhed for danskerne. Hvorfor skulle det ske ved et lønmodtagerjob? Jeg valgte at starte Kvindelivet. Ikke den nemmeste beslutning, men en beslutning som jeg aldrig har fortrudt.

Jeg kunne her både køre Cecilie til børnehaven (1 times kørsel) og samtidigt være der for Michelle. Tillige blev det pludseligt muligt med en ugentlig fridag, hvilket gjorde, at jeg havde mere tid med mit skilsmissebarn, som vi ellers delte lige. Så for mig var skiftet ikke skidt for familien – tværdimod. Jeg måtte selvfølgelig kombinere nogle af mine idéer med mere kedelige trivielle opgaver, som dog gav mad på bordet, men det kan heller ikke altid bare være let lige fra start. Det, der dog holdte mig oppe, var, at jeg selv kunne bestemme, hvad jeg skulle. Tillige vidste jeg, at gjorde jeg det godt, ville det give et godt navn med flere opgaver. Hvilket bestemt har vist sig at holde stik.

Så var børnene slet ikke i vejen?

Tjo, de tog da noget tid. Men det gjorde igen, at der skulle prioriteres – og her kom rengøringsdamen ind i billedet. Jeg/vi besluttede, at ingen af os jo gad at gøre rent, så hvorfor skulle vi det? Hjælp i huset kunne give tiden til børn og karriere, som var der, jeg helst ville lægge min energi og kærlighed. Det var en rigtig god beslutning, som har lært mig, at det er vigtigt hele tiden at gøre op, hvor vi lægger vores tid og energi. Er det positivt for dig? Hvis ikke, så er det ikke den rette vej, og det vil ikke give dig den glæde, som du fortjener – også ”bare” i hverdagen.

Læs mere i næste artikel om tre børn og netværk.

Hvordan måtte du ændre arbejdsgane og rutiner, efter du blev mor (måske for 2. gang)? Har du nogle gode råd og fif? Hvad er fordelene og/eller ulemperne ved at have to børn frem for ét? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Jeans egen hjemmeside her. Se Jeans bog: Træning og graviditet her.

Relaterede artikler:

1. Ni råd til at skabe gunstige forhold for din karriere
2. Står graviditeten og børn i vejen for karrieren?
3. Hvad betyder ‘karriere’ og ‘karrieremor’ for dig?

Ugentlig fridag. Gå tidligere hver dag. Ugentlig hjemmearbejdsdag. Fleksibel fridag … Hvor jeg dog prøvede meget forskelligt i forsøget på at skabe balance mellem mit tidligere job i reklamebranchen og mit familieliv.

Til sidst prøvede jeg at sige op og i stedet sige ja til et job på nedsat tid på et lokalt bureau, hvor ambitionerne langt fra skulle rime på Guldmedaljer i Cannes. Og samtidig sige til mig selv, at det var tid til at skrue ned for ambitionerne i mit arbejdsliv og op for tiden til at bage boller og gå på skovtur med mine børn. Om eftermiddagen. I hverdagen.

Ingen af delene skulle vise sig at give mig den følelse af balance, jeg savnede.

Men det var lettere at indrømme, at karrierejobbet i Købehavn ikke var mig – end det var at indrømme, at det ikke var mig at komme tidligt hjem og være sammen med mine børn hver dag.

Jeg elsker mine børn – men jeg elsker også at skabe noget i mit arbejdsliv, hvor jeg bruger det, der er mit særlige bidrag til at gøre en forskel for andre. Og at tro, man som karrieremor absolut skal vælge en af delene for at skabe balance i sit liv … skaber kun mere ubalance. Ved jeg nu.

Min pointe er, at når vi skruer ned for et behov, skruer vi automatisk op for et andet. Så når vi for eksempel beslutter ikke at ville så meget i vores arbejdsliv, stiller det krav til, at vi realiserer os på anden vis i vores øvrige liv.

Kun du kan vide, hvordan du skaber balance mellem dit arbejdsliv og familieliv. Min løsning blev det selvstændige liv, og selv om det til tider også er præget af ubalancer, er den afgørende forskel, at den eneste, der skaber dem og kan rette op på dem – er mig.

Har du fundet balancen, eller sidder du tungt i den ene ende af vippen? Så del endelig dine erfaringer med os andre og skriv en kommentar.

Besøg Lines egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Balance – min bare …
2. Når hjernen spiller dig et puds, og du bare får ”nok”!
3. Kunne du forestille dig det her … bare med mænd?

Er egentligt bare pissed – vil ikke skrive noget klogt eller noget som kan give stof til eftertanke – vil bare lukke røg ud – og provokere lidt, idet jeg er ved at være træt af kvinder, der har valgt mindfullness og speltboller. Hvorfor er magt, penge og indflydelse fy-ord for kvinder? Og hvorfor vil vi tilbage til 60’ernes Mad Men kvindeideal?

Jeg har i 1½ uge været så fucking pissed (og ja – der kommer en del grimt sprog i dette indlæg – har lyst til at bande og ’tale’ grimt), siden jeg så forrige afsnit af Borgen. Fru Statsminister portrætteres så ynkelig; manden skrider (fordi hun ikke har haft fokus på hans behov), datteren får en angstneurose (fordi hun ikke har haft fokus på hendes behov), hun har et ynkeligt ensomhedsknald med sin chauffør, og hun fyrer (uretmæssigt) både sin sekretær og chauffør for lige at understrege hvor ensom, mislykket og ulykkelig kvinder med magt er …

… ja indflydelsesrige positioner har en pris – og ja, jeg tror ikke, at vi kan forestille os hvor tough, der er at være toppolitikker, men hold da op, hvor jeg savner mere positive rollemodeller i såvel den virkelige som fiktive verden. Hvorfor kunne man ikke nøjes med skilsmissen, et knald med den svenske statsminister til et EU topmøde (det havde der sku da været lidt mere stil over) og lidt småproblemer i hjemmet i forbindelse med skifte af au pair pige (hvordan klarer de sig egentligt uden?) Man kunne vel også have fundet mere diplomatiske løsninger med såvel chaufføren som sekretæren. På jobbet fremstilles hun som Isdronningen med et helt uacceptabelt magtmisbrug, mens hun på hjemmefronten fremstilles som Ravnemor.

Mediebilledet er med til at forme os som mennesker – og særligt børn og unge. Og det billede, vi giver piger i dag er valget mellem succes på jobbet eller i hjemmet. Ugebladene er fyldte med historier om Mompreneurs (også kaldet livsstilsentreprenørerne), der har droppet den konventionelle karriere for at få arbejds- og familieliv til at gå op i en højere enhed. Der er et utal af artikler med kvindelige bloggere, coaches, terapeuter og andet, der lykkeligt bager speltboller til ungerne samtidig med, at de har deres egen virksomhed – og hvis vi en gang imellem læser om en kvinde, der har valgt reel indflydelse i politik eller erhvervsliv – så er det langt mere negativt.

Ovenstående eksempel fra Borgen er kun et, et andet kunne være Anna Pihl – kvindelig kriminalbetjent med et vist potentiale. Også hun er ulykkelig, forladt af både eksmanden og kæresten, alene med sin søn og samboende med en bøsse, problemer med faderen og broderen – og heller ikke ret mange veninder. I den virkelige verden kan nævnes den tidligere udenrigsminister Lene Espersen – hun blev nærmest slagtet i forsøget på at få privatliv og arbejdsliv til at hænge sammen. Tidligere var hun ofte fremstillet som en med både næsen og brysterne lidt for langt fremme i bussen.

Vi er den hidtil bedst uddannede generation af kvinder med de på papiret bedste muligheder for at forme og påvirke det samfund og den verden, som vi lever i. Men tidens trend synes at være, at rigtige kvinder fravælger karrieren og dermed indflydelsen allerede i starten af 30’erne (inden det hele rigtigt er begyndt) for at hellige sig familien og selvrealiseringen.

Ud fra et samfundsperspektiv er det godt nok dyrt – først at betale for vores uddannelse og manglende arbejdskraft i 20’erne, herefter vores barsel for så ikke at få meget igen – ud fra et personligt perspektiv for den enkelte kvinde er det også dyrt – set i et livsperspektiv. Hvordan står hun stillet, når hun er 55 – ægteskabet er røget, ungerne er fløjet fra reden og pensionsopsparingen er nærmest ikke eksisterende? Vi kommer til at få en lang og fattig alderdom – folkepensionen er under pres – hvis Europa skal ud af gældskrisen- allerede nu er folkepensionsalderen vel 70 for os.

Vi er opvokset i 70’erne og 80’erne med parolen om, at vi skulle have en uddannelse og skulle kunne klare os selv – men subtilt var budskabet om at lykkes som kvinde – åbenbart – stærkere. Vi skal stadig giftes med en alfahan, som kunne forsøge os – for lige så snart vi fik muligheden, så valgt vi indflydelse og magt fra – det er jo det rene Mad Men og 50’er retro.

Men hvorfor skulle vi også vælge anerledes? At gå magten og indflydelsens vej portrætteres jo så lidet flatterende, at det da tror fanden, at vi dropper karrieren – når vi så samtidigt skal kæmpe med minoritetsproblemer, som diskuteret i mit forrige indlæg … nej føj da – så hellere ha’ sin egen coachvirksomhed, få noget skinny latté og hygge med ungerne!

Jeg savner positive rollemodeller! Det kan faktisk lade sig gøre at få det hele: mand, børn, karriere, venner – det er ikke et enten eller – man kan godt have børn, mand og karriere samt holde fast i sig selv! Jeg besluttede allerede som stor skolepige, at jeg ville have det hele – og det er lykkes so far, men havde jeg set Borgen – så havde mine drømme nok været anderledes – så jeg er glad for, at der ikke var kvindelige hovedrolleindehavere dengang … hellere tilbage til de mandlige rollemodeller – end de nuværende mislykkede og ulykkelige kvindelige. Tak for muligheden for at få lukket røg ud!

Er du enig med Marianne i ovenstående? Eller noget af det? Føler du dig provokeret? I så fald hvorfor/over hvad? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Relaterede artikler:

1. Så hvad gav det at få flere børn – i forhold til min karriere?
2. Gælder Fay Weldons dom over karriere også din?
3. Hvis du gør de samme, som du altid har gjort…