“Karriere er det samme for en kvinde som for en mand: opslugende i 20′erne, kedelig i 30′erne, trættende i 40′er … og derefter er det bare et job. Det var det faktisk hele tiden.”

Citatet stammer fra forfatterinden Fay Weldon, som er interviewet i juni måneds udgave af magasinet Liv. And it goes on and on …

“Ordet karriere er skabt for at få dig til at arbejde mere og hårdere end dine kollegaer med det formål at blive forfremmet. Er det ikke underligt, at når en mand når de 40 år og opgiver kampen om at nå toppen – som kun en ud af hundrede kommer i nærheden af – så har han et hjem og en familie gemt væk et sted. Det har du ikke. Så opgiv ikke dit privatliv for en karriere. Prøv at få begge dele, hvis du vil, men det bliver trættende.”

For Fay Weldon hænger det sådan sammen. Fair nok. Men ikke for mig.

Jeg mener i den grad, vi er en generation af kvinder, der både kan og vil. Faktisk hører jeg om mange, hvor karrieren – og kompetencerne – først for alvor bliver spot on i 40′erne og dermed mere spændende end nogensinde – og måske for første gang mere end bare et job.

Jeg mener også, vi i dag er parat til at arbejde på en ny måde, hvor arbejdslivet ikke bliver identisk med “arbejde mere og hårdere”, “en kamp for at nå toppen” og “trættende”. Og hvor karriere ikke nødvendigvis er en stræben efter at udkonkurrere kollegaer og blive forfremmet. På bekostning af privatlivet.

Så kære Fay, karriere er også at realisere det, man dybest set arbejder for. At gøre en forskel – sammen med sine kollegaer. Bidrage med det, der falder en mest naturligt og dermed lettest. Og tænke, at ordet karriere er skabt for at inspirere os hver især til at finde vores retning indefra og være tro mod den.

Men vi kan jo tænke, hvad vi vil. Vi skal bare huske, at det er det, der skaber vores virkelighed – og muligheder som kvinder.

Hvad tænker du om ordet karriere – og Fay Weldons dom over det?

 Besøg Lines egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. WTF – datteren fik en angstneurose og moderen knaldede med chaufføren – hvem fanden gider en karriere – hvis det er sådan, det skal ende?
2. Mine kompetencer bruger mental Brasso – gør dine også?
3. Så hvad gav det at få flere børn – i forhold til min karriere?

I sidste måned arbejdede jeg sammen med en kvinde, der har haft hænderne i mange hundrede smerteplagede kroppe og fået deres årelange smerter til at forsvinde stort set som dug for solen. Hun synes ikke, det er så vildt – det er jo bare at bruge kroppen korrekt. Sagde hun.

I sidste uge besøgte jeg en kvinde, der nærmest på magisk vis kan få “hovedmennesker” ned i kroppen, så tankerne får en tiltrængt pause og livet mærkes helt ned i storetæerne. Hun synes ikke, det er magisk – det er jo bare, at få energien til at arbejde. Sagde hun.

I weekenden fik jeg hjælp af en fyr på en planteskole til at skabe et cottage garden bed. Han fyldte mit bagagerum og så mærkeligt på mig, da jeg spurgte, hvad jeg så skulle, når jeg kom hjem. Han synes ikke, det er svært – det er jo bare at putte planterne i jorden og vande. Sagde han.

I går holdt jeg workshop med en kvinde, der har opnået mere i sit liv, end de fleste når på 200 år. Hun bærer på nogle dybt inspirerende historier og evner at bringe dem i spil, så de forandrer andres liv. Hun synes ikke, hun er så interessant – det er jo bare sådan, jeg har gjort. Sagde hun.

Og så er det endda kun en mikroskopisk del af de mennesker, jeg gennem tiden har mødt og arbejdet med, som også synes, at det de gør – jo – er enkelt og ligetil.

Det er det bare ikke for andre.

Derfor skal vi alle sammen huske, at det vi bidrager med, er noget svært og særligt for andre. Selv om det er nemt og naturligt for os.

Spørgsmålet er, om dit guld lige skulle have en tur med den mentale pudseklud, så du hele tiden selv kan se, hvilken stor værdi du rent faktisk bidrager med?

Mit skal. Med jævne mellemrum.

Hvornår har du sidst givet dit guld en tur med den mentale pudseklud? Og på hvilken måde? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

 Besøg Lines egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Bruger du dine børn som skjold?
2. Taber du også til dine børn?
3. Gælder Fay Weldons dom over karriere også din?

Igennem de seneste 4 måneder har jeg næsten hver dag tilbragt timer sammen med kunder, der ønskede klarhed over, hvad de egentlig bidrager med i deres arbejdsliv, og hvordan de sætter ord på, så andre også kan se værdien i det.

Det fascinerende er, at flere af dem kom med noget, der lignede de andres, men i dag står med noget, der ene og alene er deres. Ikke forstået på den måde, at de lavede sig selv om for at skille sig ud. Faktisk forholdt det sig omvendt, hver gang. De skilte sig allerede ud, men var nødt til at lave om på måden, de satte ord på sig selv for at forstå, hvori deres særlige bidrag består. Det samlede trådene for dem og styrkede deres oplevelse af deres kompetencer.

Sagen er, at så længe vi ser os selv gennem vores titler, vores uddannelsesbaggrund eller det fag, vi arbejder med, kan vi se temmelig ens ud.

Som den kunde, der kom til mig under “titlen” PR og kommunikation. I realiteten kunne det også have beskrevet den grafiker, der opsøgte mig eller for den sags skyld mig selv, trods det at vi har vidt forskellige baggrund og kompetencer og vil noget vidt forskelligt med vores bidrag.

Eller de to kunder, der begge arbejdede med feng shui. Var de fuldstændig ens? Overhovedet ikke. Den ene ville bidrage med noget særligt i forhold til oprydning, den anden i forhold til at skabe personlige hjem.

Og nu vi er ved det: ledelseskonsulenterne. Den enes bidrag er nu målrettet ambitiøse kvinder, der vil være ledere. Den andens ledere, der vil forny sig. Den tredjes dem, der vi udvikle mod …

Det samme gælder revisorerne. Frisørerne. Kostvejlederne. Guldsmedene. Tandlægerne. Ledelseskonsulenterne. Og så videre.

Når vi begynder at se os selv gennem den værdi, vi skaber for andre og sætte ord på netop den, holder vi op med at ligne alle andre og bliver noget særligt.

Fordi vi er noget særligt – i kraft af vores personlighed, vores formål og de tusindvis af timer, vi har investeret i at gøre en forskel. Eller som en af mine kunder udtrykte det: Vi bliver i stand til at holde en elevatortale, som kan få andre til at trygle om vores visitkort.

PS På det visitkort står der selvfølgelig ikke kun vores titel og den virksomhed, vi arbejder for – to ting, der særligt for ansatte, kan ændre sig fra måned til måned. Hvad står der på dit?

PPS Se i øvrigt hvor ens to kvinder i to forskellige virksomheder kan fremstå i eksemplet her. Sikke en skam.

 Hvordan skiller du dig ud (på jobbet eller i din business)? Hvilken værdi tilfører du andre? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

 Besøg Lines egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Utilfreds med jobbet? Sådan kommer du videre…
2. WTF – datteren fik en angstneurose og moderen knaldede med chaufføren – hvem fanden gider en karriere – hvis det er sådan, det skal ende?
3. Mindful living: Er mindfulness bare endnu en egofest?

Jeg har et job, jeg er sindssygt glad for. Sådan virkelig glad – på den klamme måde. Irriterende glad, faktisk. Eneste minus ved mit job var, at min ansættelse kun var for et år. Med mulighed forlængelse hvis … det ene og det andet faldt i hak.

Efter 7-8 måneders ansættelse begyndte jeg at rykke for en status på min forlængelse. Min chef kunne heldigvis fortælle mig, at oddsene for forlængelse var gode – der var bare nogle praktiske ting (finansieringen) der lige skulle falde på plads – men det var nærmest en formsag, da der var kommet en forhåndslovning på dette. Fedt nok!

Så skete der lige den lille ting, at jeg blev gravid. Nå, tænkte jeg, hvad gør jeg så lige med den der forlængelse? Først og fremmest måtte jeg jo se tiden an – jeg synes først, jeg ville breake nyheden om min graviditet, når jeg var tre måneder henne, og så ville min forlængelse nok allerede være på plads. Sådan gik det selvfølgelig ikke. Formaliteterne omkring projektets finansiering trak ud, og jeg kom tæt på at være tre måneder henne.

Samvittigheden nagede, og frygten for at skulle sige at jeg var gravid, uden at have forlængelsen på plads, hjemsøgte mig konstant. Skulle jeg bare melde rent ud og så håbe på det bedste (forlængelsen kom i hus), eller var det for risikabelt? Jeg ville jo bare så gerne forlænges, men jeg kunne levende forestille mig, at det ”trak ned”, at jeg var gravid og skulle på barsel efter kort tid på den forlængede kontrakt. Det var frustrerende. Jeg følte, at min graviditet kom i vejen – timingen kunne have været bedre, og jeg havde svært ved at glæde mig over, at jeg skulle være mor.

Jeg ringede til min fagforening for at høre deres råd. Det var en venlig mand, jeg fik i røret. Men det var ikke til megen hjælp at få at vide, at jeg bare måtte melde rent ud og så ellers glæde mig over mine lykkelige omstændigheder. Det kunne han jo sagtens sige. Jeg sad med frygten for at være uden arbejde inden for 3 måneder. Og jeg kunne (kan) jo ikke forestille mig, hvad det at blive mor betyder i det store billede. Jeg havde bare fokus på, at jeg kunne miste noget, som gjorde mig enormt glad her og nu. Men udover det, så havde han ret. Jeg havde ikke andre muligheder. Forlængelsen var ikke lige om hjørnet, og maven voksede. Jeg måtte bekende kulør og håbe på det bedste.

Det var med rystende stemme og dirrende ben, jeg kiggede ind på chefens kontor for at tage snakken. Jeg spurgte, om jeg kunne tale med ham i 5 minutter. Det kunne jeg. Ind på kontoret med mig, lukke døren bag mig, sætte mig ned. Dyb indånding. Jeg husker det tydeligt. Jeg sagde: ”Jeg er gravid”. Han stoppede med at se på sin skærm, gik lidt væk fra sit bord og sagde noget i retningen af: ”Det var da noget af en overraskelse”. Stilhed i en uendelighed. Jeg var ved at kaste op af usikkerhed, men tænkte, at han måtte sige lidt mere, før jeg kom med min forberedte tale. ”Tillykke, det er da dejligt”, sagde han og satte sig ned ved det bord, jeg sad ved.

Jeg havde valgt ærlighed som tema for min tale: ”Ja, det er det, men det er heller ingen hemmelighed, at jeg har været ved at skide i bukserne over at skulle sige det til dig. Med det antal gravide og nybagte mødre, der er i afdelingen, og det faktum, at min forlængelse ikke er på plads, er det ikke nemt at få sagt. Jeg har brug for at få min forlængelse på plads”.

Så kom de forløsende ord fra chefen: ”Det kan jeg godt forstå, men jeg har lovet dig en forlængelse, og det står jeg da stadigvæk ved – det skal du ikke bekymre dig om”. Pyha, flere ugers bekymring, med en vægt svarende til den mængde bagage jeg har med på ferie (det er meget), røg af mine skuldre, og tårerne pressede sig på, mens mine læber bævrede.

Chefen så helt bange ud: ”Men er det ikke en god ting, at du er gravid?” spurgte han. ”Jojo”, fik jeg fremstammet, ”men det er svært at forholde sig til, når jeg kun er tre måneder henne, og alt, hvad der fylder i mit hoved, er spørgsmålet om min forlængelse”. Det kunne han godt forstå. Derefter snakkede vi praktisk – hvornår min termin var, hvornår jeg så gik fra på barsel osv. Inden jeg gik ud fra hans kontor, gav chefen mig et knus, sagde tillykke og betryggede mig i, at det hele nok skulle gå. Lige dér blev han sgu nomineret til prisen som verdens bedste chef!

Nu har jeg fået min forlængelse – 1,5 år oven i den oprindelige kontrakt. Alle mine bekymringer blev gjort til skamme. Min konklusion: Der findes gode og fair chefer derude, som holder, hvad de lover. Hurra! Nu skal jeg bare have fundet kruset, hvor der står verdens bedste chef på!

Hvordan var din jobsituation under din(e) graviditet(er)? Har du også en chef, der kvalificerer til prisen som ‘verdens bedste chef’? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Relaterede artikler:

1. Ja tak – det vil jeg gerne have mere af!
2. Når jeg bliver stor, vil jeg gerne…

Undersøgelser viser, at 70 procent af alle lønmodtagere er utilfredse med deres nuværende job. Er du en af de mange, som ikke trives i dit job, så læs her, hvordan du kan bruge dine erfaringer konstruktivt til at komme videre til drømmejobbet.  

Utilfredshed er som en virus

Vi har næsten alle prøvet at have et job, hvor vi absolut ikke trives. Utrolig mange af os har faktisk prøvet det indtil flere gange, og derudover kender vi også adskillige i vores familie og omgangskreds, der er utilfredse med deres jobsituation.

Et job, hvor man ikke trives, kommer let til at overskygge alt andet i tilværelsen, og derfor er der folk, der ender med at tilbringe hele deres vågne tilstand med at være utilfredse og misfornøjede. Ja, selv søvnen kan blive påvirket.

Først slider og slæber man en ulidelig lang arbejdsdag, og når man så endelig får fri, er der behov for at få luft for de indeklemte frustrationer, som det typisk er en stakkels ægtefælde, der må lægge ører – eller det der er værre – til.

Man ender med at bruge rigtig lang tid på at fortælle alt og alle, hvor utilfreds man er med sit job. Denne utilfredshed er som en virus, der breder sig til at omfatte hele ens liv og dermed overskygger det gode, som der trods alt også er.

En negativ spiral

De fleste bruger i denne situation lang tid på at tale om, at de NU vil søge et nyt job, men ofte bliver det blot ved snakken og overvejelserne. Selv om der bliver læst rigtig mange jobannoncer, er det vanskeligt at få taget sig sammen til at gøre noget ved det, for brok og utilfredshed har allerede tæret voldsomt på energien.

De fleste er i den grad drænet for energi, at de reelt er fanget i en negativ spiral, som de ikke selv kan kæmpe sig ud af. Og derfor befinder de sig i disse ulykkelige omstændigheder, mens de ser livet passere forbi – og med årene resignerer og forliger de sig med skæbnens ugunst.

Brug dine erfaringer

Men livet er for godt og kostbart til et job eller en chef, der ikke kan byde på glæde og tilfredshed. Det påvirker den enkeltes eksistens negativt og er undergravende for både integritet og selvværd, da arbejdsdagen ender med at blive et kompromis, hvor det ikke på nogen front er muligt at sikre tilfredshed.

Som menneske skylder den enkelte sig selv og sin omverden at være glad og tilfreds med livet – og dermed også med arbejdslivet. Det handler derfor om at lære af sine erfaringer og bruge dem konstruktivt til at komme videre.

Sådan kommer du videre

Prøv at skrive en liste med alt, hvad du er utilfreds med i dit nuværende job. Hermed ved du så, hvad du IKKE vil – og arbejd hellere med listen flere gange, så du får det HELE med!

Prøv herefter at vende de enkelte udsagn til noget positivt og konstruktivt ved at beskrive, hvad du ønsker i stedet for det, du er utilfreds med. Hvad skal der til for, at du bliver tilfreds?

Inden vi går videre med den positive liste, så lad os lige få afsluttet brokkassen. Tag et ordentligt kig på den, for det er den, du har ladet fylde i dit liv. Beslut dig for, at det skal være slut og riv herefter listen i tusinde stykker. (Dette kan godt virke lidt barnligt, men i den virkelige verden virker det!)

Uddyb herefter hvert enkelt udsagn på positivlisten, hvor du helt konkret beskriver, hvad det er, du ønsker.

Denne øvelse kan være lidt af en udfordring, hvis du eksempelvis har skrevet: ”Jeg ønsker en god chef”. Her bliver det nødvendigt med en nærmere beskrivelse, for hvad betyder ordet “god” helt konkret i denne sammenhæng? Så sæt nogle specifikke ord på som f.eks. ”En chef, som respekterer mig, og som jeg respekterer”. “En chef, som er en god sparringspartner”. “En chef, som uddelegerer ansvar til sine medarbejdere” osv.

Et andet eksempel kan være, at du måske har skrevet: ”Jeg ønsker en arbejdsdag, hvor jeg er glad og tilfreds”. Men hvad skal der til for, at du føler dig glad og tilfreds. At være glad og tilfreds er en relativt abstrakt størrelse. En kat, der får en dåse tunfisk, bliver ofte både glad og tilfreds, men de fleste mennesker forventer lidt mere.

Sæt ord på

Hvis det stadig kniber med at få sat ord på lykkebeskrivelsen, kan du prøve at tænke tilbage til situationer, hvor du rent faktisk har været glad og tilfreds. Se nærmere på, hvad det var for forhold og omstændigheder, der dengang var til stede.

Denne øvelse kan godt tage et stykke tid, men det gør ikke noget. Betragt det som en udviklingsproces, hvor det handler om at finde frem til dét, der skal være med til at sikre din livslykke.

Efter at have sat specifikke og konkrete ord på, hvad du rent faktisk ønsker dig, er næste skridt at få indholdet struktureret, og det sker ved f.eks. at opdele listen i afsnit om jobindhold, chef, kollegaer, virksomhedskultur osv.

Nu ved du, hvad du er på jagt efter

Du har nu har konverteret dine negative erfaringer til en oversigt over, hvad du ønsker at erstatte dem med. Du ved helt præcist, hvad du ønsker af dit kommende job, og hvilke krav og kriterier, der skal opfyldes, før du vil kunne trives og være tilfreds.

Nu er du så klar til at begynde at kigge efter et nyt job, som svarer til dine ønsker og forventninger. Og netop den præcise liste betyder, at du let vil kunne vurdere de potentielle stillinger. Ikke bare når du læser en stillingsannonce, men også når du går til jobsamtale – og lad så være med at gå på kompromis bare for at komme væk.

Uanset, hvor godt du har forberedt dig, dukker drømmejobbet ikke nødvendigvis op fra den ene dag til den anden, men når det dukker op, er du parat til at slå til, fordi du helt præcist ved, hvad du er på jagt efter.

Hvor tilfreds er du med din nuværende arbejdssituation? Hvilke ting vil du gerne ændre – og hvorfor? Skriv gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Gittes egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. 8 ud af 10 ser ikke sig selv sådan her. Endnu. Gør du?
2. WTF – datteren fik en angstneurose og moderen knaldede med chaufføren – hvem fanden gider en karriere – hvis det er sådan, det skal ende?
3. Mindful living: Giv videre – det betaler sig!

Vi drømmer alle om at være en succes. Hvem vil stræbe efter alternativet: at være en fiasko. Men selvom succesen er et mål for de fleste, er det en mærkelig abstrakt størrelse. Hvad vil det egentlig sige at være en succes?

Der findes der ikke nogen entydig definition på succes, og derfor er det op til dig selv at vurdere og beslutte dig for, hvad du opfatter som en succes.

Spørgsmål, du bør stille dig selv
Under denne proces kan du have glæde af at stille dig selv nærgående spørgsmål såsom:

• Lever jeg det liv, som jeg gerne vil?
• Har jeg det job, jeg ønsker mig?
• Byder jobbet på nok udfordringer?
• Får jeg en fair løn?
• Trives jeg med mine kollegaer?

Vær hudløs ærlig over for dig selv, når du besvarer spørgsmålene, så drop alle dårlige undskyldninger og forklaringer.

Hvis du vil ændre din situation, er det nødvendigt, du erkender, at du selv har ansvaret og dernæst gøre noget aktivt ved det, der skal ændres.

Men overordnet er det selvfølgelig nødvendigt, at du er bevidst om, hvad det er, du ønsker dig af dit liv.

Det handler grundlæggende om, at du selv finder ud af, hvem du er, og hvad du vil – frem for at basere dit liv på at stræbe efter omverdenens anerkendelse.

Jagten på succes
Succes forbindes ofte med opnåelse af et givent mål, men langt de fleste begår den fejl, at de sætter sig overfladiske mål i form af penge, status, titel og drømmejobbet. Denne tankegang vil ofte skabe flere frustrationer end glæder, fordi vi forventer, at opfyldelsen af målet så automatisk vil betyde, at vi bliver lykkelige.

Men når vi først har opnået det, som burde være drømmejobbet – og har opnået den eftertragtede status og høje løn – opdager vi, at alle disse eksterne ting dybest set ikke har ændret vores følelsesmæssige oplevelse eller givet os det, som vi inderst inde drømte om.

Når målet først er realiseret, så haster vi derfor hurtigt videre til næste mål i håbet om, at dette vil indfri forventningerne. Resultatet er, at hele livet bliver én lang jagt på succes.

Den ægte succes
Ægte succes er imidlertid en indre følelse, en sindstilstand, en følelsesmæssig oplevelse, som handler om at være tilfreds med job, karriere og sit liv som helhed.

Alt for mange definerer deres succes ud fra andres normer, holdninger og opfattelser, og i jagten på succes sammenligner de sig hele tiden med andre. Resultatet er, at de er i evig konkurrence med sig selv og omverdenen og har en konstant følelse af ikke at være gode nok.

Selvom andre betragter dig som en succes, er det reelt uden betydning. For sandheden er, at du inderst inde allerede ved, om du rent faktisk er tilfreds, eller om du bare lader som om. Er sidstnævnte tilfældet, bør du se at få ændret på forholdene.

Når prisen er for høj
Du kan sagtens have succes på et eller flere områder af dit liv og samtidigt ”fiasko” på andre områder. Eksempelvis succes i jobbet, rent materielt og økonomisk, men bag facaden være et ensomt og ulykkeligt menneske med et mislykket ægteskab og et fremmedgjort forhold til børnene. Sagt med andre ord skal man passe på, at ens succes ikke sker på bekostning af noget andet, og at prisen derfor ender med at være for høj.

Succes handler om, at du betragter dit liv som en helhed. Derfor bør du stræbe efter succes på alle områder, og det forudsætter, at du er bevidst om at vælge til og fra, og at du er bevidst om konsekvenserne af hvert enkelt valg.

Når livet giver mening
Succes handler altså om at blive afklaret: At finde ud af, hvad du virkelig ønsker og brænder for. Det gælder om at finde ud af, hvad du inderst inde gerne vil – og have modet til at arbejde på at opnå det.

Succes i jobbet og med karrieren handler dybest set om, at du beskæftiger dig med noget, som giver dig tilfredshed. Denne følelse kommer typisk, hvis dit job/din karriere giver mening for dig. Succes handler med andre ord om at skabe en dybere mening med livet.

Når du går efter det, du ønsker, vil du få en følelse af, at livet giver mening, og det vil virke som om, at du lever dit liv på et højere niveau – både udadtil og indadtil – end hvis du ikke ved, hvad du vil …. eller ikke tror, at det kan lade sig gøre.

Værdsæt livet
Det store paradoks er imidlertid, at det ikke er de store livsmål, der sikrer succes og tilfredshed. Selvom vi udadtil synes at have alt – og derfor betragtes som en succes – kan vi sagtens føle os som en fiasko.

Ægte tilfredshed kræver, at du ikke bare er tilfreds med dit job, din karriere og dit liv, men at du selv er i stand til at skabe denne tilfredshedsfølelse i din hverdag.

Det handler om løbende at stoppe op og værdsætte livet. At være taknemmelig og tilfreds med alt det gode og fokusere på det positive omkring de allerede opnåede resultater.

Nyd rejsen
Det er ikke bare resultaterne, der sikrer livslykken. Selve din menneskelige udvikling undervejs i processen er en vigtig faktor, og derfor gælder det også om at nyde selve rejsen.

Overordnet handler succes nemlig om:

• at skabe et meningsfyldt liv
• at bidrage med noget til omgivelser og fællesskab – og dermed blive fortjent påskønnet.

Og vigtigst af alt:

• at sætte pris på dit eget liv.

Hvad betyder succes for dig? Og på hvilke områder af dit liv oplever du, at du har mest succes? Skriv gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Gittes egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Christine Eilvigs vej til succes

Et lille filosofisk spørgsmål, men som er rigtig vigtigt at stille, når du suser gennem livet og årene bare flyver afsted. For det er ikke så fedt at lade årene gå, hvis de ikke går med det, som du synes er karrieren for dig.

Jeg har selv et meget blandet cv, og det er bestemt ikke en direkte planlægning af mine valg, som har gjort, at jeg er her, hvor jeg er i dag som selvstændig, forfatter og foredragsholder med eget firma (Kvindelivet.dk), men det betyder ikke, at jeg hellere vil være alle mulige andre steder. Men det betyder at jeg nogle gange ville ønske, at jeg tidligere havde stoppet op og tænkt lidt over, hvad karriere er for mig. I dag bruger jeg mere tid på det, fordi som selvstændig er det vigtigt, at jeg hele tiden tænker over, hvor min virksomhed er på vej hen, men det er også muligt at gøre, hvis du er ansat.

Det handler om at stille spørgsmåltegn til, hvad du vil med dit arbejde? og hvad dit arbejde skal give dig? Men i kølvandet af disse to spørgsmål følger også spørgsmål som: hvor meget tid vil du bruge på arbejdet? Forventer du, at din arbejdsplads er med til at udvikle dig gennem kurser? Vil du gerne være i toppen? Eller er du tilfreds med at være fx mellemleder eller stå med et mindre ansvar?

Du kan og vil selvfølgelig udvikle dig med årene, og nogle gange vil et karriereønske ændre sig. Enten som følge af, at du ændrer dig, eller som følge af at jobbet ikke havde de udfordringer og indhold, som du havde forestillet dig. Det kan også være, at det job som du er i, er så fantastisk med så gode kollegaer, at du ikke behøver at lede mere, men er lige der på den hylde, hvor du kan se dig selv mange år frem.

Det vigtigste er, at du har givet dig selv tid til at reflektere lidt over dine valg. For når du gør det, vil du både have mulighed for at styre i den rigtige retning, men vigtigere endnu, du vil også have mulighed for at mærke efter, hvor du vil være tilfreds. Og jeg regner da med, at det er det, du i bund og grund ønsker dig af dit job – nemlig at det tilfredsstiller dig både i løbet af dagen og på længere sigt.

Mit vigtigste mantra har i hvert fald altid været, at jeg skal være interesseret i det, jeg laver, og det skal vække min nysgerrighed. For hvis det bliver for monotont, så gider jeg ikke rigtigt. Det betyder jo ikke nødvendigvis, at det er et job, som giver mange penge, men for mig er lønnen ikke lige så vigtig som interessen. Jeg tror dog heller ikke på, at nogen kan være glade for deres job, blot fordi de har en god løn. Ofte kommer det nok også omvendt, nemlig at du får et godt job med højere løn fordi du laver det, som lige er dig.

Hvad der er karriere for dig? Skriv gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Jeans egen hjemmeside her. Se Jeans bog: Træning og graviditet her.

Relaterede artikler:

1. Hvad er din karriere, mor?
2. Hvad betyder ‘karriere’ og ‘karrieremor’ for dig?
3. Så hvad gav det at få flere børn – i forhold til min karriere?

“Du må gerne være med, men du skal altså tage det her tøj på og fortælle de her vittigheder”. Sådan lød beskeden til en sjov mand, inden han brød ud af den kasse, andre begrænsede hans bidrag med – og blev en af landets største komikere.

Det er Stygge Krumpen, jeg skriver om. Eller trendy-juicebar-fyren, rengøringsdamen, stewarden og “Thomas Blackman” fra “Indenrigs”. Det er ham den tossede med øjenbrynet fra Live fra Bremen. Det er Andreas Bo Pedersen, som blev kåret som Årets Komiker ved Zulu Awards sidste år.

Inden det tilbragte han mange år med at lave revy. Det var der, han blev set for sit naturlige humoristiske bidrag og blev budt indenfor. Samtidig med at han fik besked på at se ud og gøre, som andre syntes.

Det udtalte han i Berlingske MS 4. februar 2012 (her stammer indlæggets citater også fra), ligesom han udtalte, at han havde ønsket, at revy-folkene i stedet havde sagt, “du er sjov Andreas, gør noget sjovt”.

Det har nemlig altid været ønskescenariet for ham, at folk spurgte ham om, hvad han syntes var sjovt – og hvad han på det grundlag havde lyst til at bidrage med, fremgår det af artiklen.

Sådan er der mange, der har det. De er med i en revy hver dag på deres arbejde – måske bestemmer andre ikke ligefrem, hvad de skal have på, men hvilke bidrag, de skal byde ind med på baggrund af det, de er hyrede til, er der et fast manuskript for.

Det kaldes en jobbeskrivelse, en titel eller et ansvarsområde. Det er typisk lavet med udgangspunkt i de eksisterende rammer – ikke i den enkeltes bidrag. Den slags kan endda være lavet længe før, nogen på arbejdspladsen kendte dem. Tankevækkende, ikke?

For er alles ønskescenarie ikke præcis som Andreas? At nogen spørger, hvad vi mener – og på baggrund af det, vi naturligt kan bidrage med, derfor gerne vil byde ind med?

Tillykke, hvis du er brudt ud af kassen. Hvis dit ønskescenarie er gået i opfyldelse, og du hver dag i dit arbejdsliv har stor indflydelse på, hvad du bidrager med. Så oplever du sikkert, som Andreas beskriver det, at du føler en stor ro og oplever at blive anerkendt samtidig med, at du “føler dig hjemme” i det, du fylder dit arbejdsliv med.

Har du det ikke sådan, skulle du måske overveje at ændre noget i dit arbejdsliv. Også selv om andre klapper, når revy-forestillingen er forbi for i dag.

(Det skal understreges, at elementerne fra artiklen i Berlingske MS er brugt frit fra inspirationen og med stor respekt for både Andreas Bo Pedersen og dem, der laver og elsker revy).

Bidrager du med det, du helst vil bidrage med? Eller befinder du dig i  prædefineret kasse? Måske en en lille klaustrofobisk en af slagsen? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

 Besøg Lines egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Tænk, hvis dit arbejdsliv i 2012 blev en temafest!
2. Jamen, kan man godt gøre karriere i Udkantsdanmark?

Jeg havde for et års tid siden fornøjelsen af at være mentee i et mentorforløb, der blandt mange andre ting skulle hjælpe mig til at blive bevidst om, hvad jeg gerne ville, hvorfor og hvordan.

Jeg husker særligt én af vores snakke. Det var nemlig et vendepunkt for mig. Jeg fik øjnene op for mine indre stemmer og hvilke af dem, jeg lod have mest vægt.

Min mentor lagde ud med at spørge mig, hvad jeg tænkte om det sted, jeg var lige nu i min karriere. Jeg svarede noget i retning af, at det da var ok, men det gik slet ikke hurtigt nok fremad, og at jeg havde forestillet mig at være meeeget længere, end jeg egentlig var nu (større ansvar – større kunder – finere titel osv.). Han nikkede pænt og smilede smørret, som om han allerede havde luret mig det øjeblik, jeg trådte ind ad døren til hans kontor. Han mindede mig et kort øjeblik om Senior Special Agent Gibbs fra Tv-serien NCIS (typen der ALTID ved, hvem morderen er, mens alle andre fatter nada).

”Hvis nu vi forestiller os sådan en mental karrierestige, hvor der oven for stigen er en stemme, der siger til dig, der står et par trin oppe af stigen: Hvad laver du dernede? Hvorfor er du ikke kommet længere? Få nu fingeren ud? Skynd dig nu! I den anden ende af stigen er der en stemme, som ser op på dig og som siger: Flot gået – du er sgu da kommet langt, nyd hvor du er, det skal nok gå det hele. Hvilken af de to stemmer hører du tydeligst i dit hoved?”

”Damm it”, tænkte jeg, mens jeg mærkede suset i maven fra det frie fald ned i erkendelsens ukendte hul. Når jeg tænkte lidt over hans spørgsmål, blev det ret tydeligt for mig, at stemmen oven for stigen klart havde mest vægt og prægede min selvopfattelse mest. Og det var ikke konstruktivt. Det er selvfølgelig meget godt at være ambitiøs og presse sig selv – men hvis man ikke kan rose sig selv, være tilfreds og hvile i det man er i – ja, så kan det hele godt blive en hovedløs og ulykkelig jagt på ”noget”, som ikke rigtig betyder noget. Det var præcist det, jeg havde gang i. Jeg kunne pludselig se, at jeg formegentlig ville have rigtig meget glæde af at lytte lidt mere til stemmen nedenfor stigen og i det hele taget bare tage det roligt og tro på, at det hele nok skulle gå.

Hvilke stemmer har du glæde af at lytte til? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Relaterede artikler:

1. Stræb efter det ordinære…
2. Hvad vælger du?

Det er dog sjældent, at mine artikler serverer en række af trin, der, som i en anden kageopskrift, kan følges og give dig sikkerhed for, at du til sidst står med en super familiearbejdslivskage – med den helt rigtige smag, konsistens og topping! Hvorfor? Fordi ikke alle har de samme evner i et køkken, det samme grej eller samme holdning til, hvad der er en god kage, så at sige.

Mine artikler er derimod indspark til selvrefleksion – både min egen og måske også din. Det er blandet landhandel i forhold til mine tanker, og i forhold til hvordan jeg selv gør. I denne artikel vil jeg derfor sige lige ud, hvad jeg tænker; nemlig at børn og business er to megasvære størrelser at ælte sammen.

At få børn og business til at gå op, er som at forene lagkage og kaviar.

Lagkage

Børn er lagkagen i enhver forælders liv – ja, de er det i hvert fald i min. Børn er lige så sammensatte, lagdelte og indeholder, som en lagkage, elementer, der ikke altid glider lige let ned og elementer, der også bare sluges!

Mine børn er på mange måder selve grunden til, at jeg er sat i verden; for at nyde dem, yde for dem, anerkende dem, coache dem, støtte dem og rette dem til i hjørner og kanter. I det omfang, det nu kan lade sig gøre!

Samtidig blev mine unger, allerede ved fødslen af det første barn, min akilleshæl! De er på én gang min største styrke og glæde – og min største svaghed og sitrende nerve. Fordi de på én gang splitter min kalender, tømmer mit køleskab – og smiler mod mig og får mig til at føle mig stærk.

De kræver – og de fylder. De varmer og de giver.

Kaviar

Mit arbejde er på mange måder som kaviar – salt, sprødt, knasende og fantastisk lækkert, når det servers rigtigt og på den rigtige service. Jeg holder ufatteligt meget af mit arbejde – og ufattelig meget af kaviar.

Mit arbejde giver mig energi, en grund til at stå op om morgenen, en følelse af at bidrage til verden, til lokalområdet, til kvinder (nu laver jeg jo rejser for kvinder!) og til mig selv. Mit arbejde udfordrer mig og giver mig succesoplevelser. Det udvider mine kompetencer, udvider mit sociale liv og giver mig (mere) tillid til mine evner.

Men arbejdet stjæler også min tid, mit fokus og mit nærvær. Det kræver, i tidens ånd, at være en passion, der følger mig 24-7! Det laver bunker på mit skrivebord, genererer mails i min mailboks og to-do-lister, der i højsæsonen er længere end papiret i en toiletrulle!

Det kræver og fylder. Det varmer og giver!

Samme menu?

Børn og arbejde har derfor potentialet til at ville ha’ mig lige meget, fylde lige meget, kræve lige meget – og jeg er kun ét sølle menneske og har kun 1 x 24 timer, i stedet for 48, til min rådighed!

Jeg kunne derfor nemt vælge at fortabe mig i den sære debat om ligestilling og Den Gode Mor, der for tiden huserer i aviserne, og stigmatisere mig selv som enten en glødende speltmor med hang til økolagkage eller en kølig karrieremor, der sværger til den lille sorte – ”caviar – no kids”. Men jeg er bare til begge dele! Og det tror jeg mange af os kvinder er! Derfor har jeg valgt at prøve (!) at få en menu skruet sammen, der tillader BÅDE lagkage og kaviar – med den bevidsthed og viden, at de to ting på samme tallerken bare er et no-go! I hvert fald hvis lagkagen er af den slags med flødeskum, nutella eller andre sprøde sager.

Det er svært at sikre en god afbalanceret menu: Der er rækkefølgen at tænke på; indholdet og mængden i alle retterne; at det ikke bliver for meget, for lidt, for presset og i et setup, der selv i en supertegneserie ikke kan presses ind i en 24-timers ramme!

Hvad gør jeg så?

Overvejer jeg kontinuerligt en rig mand og et liv som hjemmegående botox-kvinde?! Eller overvejer jeg at blive skilt for at få i hvert fald én uge for mig selv – et liv, som mange siger, er optimalt for vores arbejslivskultur i dag?! Drømmer jeg om at få barnepige, der kan hente og være sammen med mine børn til kl. 18? Eller at sælge dem til højest bydende barnløs i naboområdet? Alternativt få et deltidsjob i en børnehave?!

Tja, engang i mellem kunne visse scenarier godt friste, hvis jeg skal være helt ærlig.

Men nej, min indgangsvinkel til at få balance og håndtere børn og business samtidig er i stedet indsigt: Nemlig den indsigt, at børn og business er to ting, jeg har meget svært ved at rumme på samme tid – hvis noget af det skal nydes autentisk! Ja, så er det sagt!

Alligevel kan begge dele sagtens være i mit liv, akkurat som lagkage og kaviar kan være på samme menu!

Men det er sgu svært at få den balance til at gå op i en dobbeltarbejdende familie. Dengang manden var et skaffedyr, var kvindens ”job” jo i hjem og børn. Men nu, hvor kvinder også er skaffedyr, er det ikke blevet mandens job at sørge for hjem og børn! Det er lidt som om, vi forældre har for lidt arme og ben, når det gælder at få tid til det, der faktisk er hele tre jobs i én! Bare uden den dejlige chokoladeindpakning som Kinderæg ellers tilbyder!

Med den indsigt, at opgaven er svær, har jeg valgt en strategi, der hedder ”at prøve”. Ikke at finde løsningEN – men at finde en løsning, der kan fungere for mig og min partner. Finde en løsning, der kan fungere for mine børn, med de personligheder og de behov, som de har (i debatten i dag om børn, karrieremødre og omsorgsfædre, glemmer man tit, at børn ikke er en ensartet masse af ikke-voksne!). Og finde løsninger, der tager højde for de rammer og den kontekst, der er min. Løsninger, i min verden, skabes gennem inspiration, indsigt (i udfordringer, rammer og i sig selv), realisme, behovsafklaring, debat og kommunikation. For mig er det muligt at kombinere børn og business ved at være opmærksom: hvad er mine børns behov dér, hvor de er nu? Hvad er mine businessambitioner, og skal de justeres, så de bliver realistiske? Er de for lave, for høje og flade eller kedelige? Hvad er mine behov – som mor, kæreste og menneske? Hvad er realistisk at få opfyldt nu – og hvordan? Jeg tror på små skridt, små justeringer og kontinuerlige eftertjek som den mest bæredygtige vej til at få balance mellem to verdener og to roller, der ofte kan synes som modstridende parter. Og jeg tror på netværk, søstersolidaritet bredt ud over alle de ”søstre”, men kan rumme i sit liv – eller ”brødre” for den sags skyld. Og jeg tror på, at jeg selv vokser med opgaven, som mine børn vokser til en ny størrelse tøj.

Det er dét, der skaber bedst balance i mit liv – åbenhed, deling, indlemmelse, realisme. Jeg har ikke kunnet arbejde 50 timer om ugen som mor – for det ville min krop og mit ældste barns behov ikke tillade. Og jeg har derfor kæmpet for ikke at blive slugt af bleer – eller flommede undskyldninger over for mig selv og andre, der stillede spørgsmålstegn ved, hvad jeg brugte min lange fine uddannelse til. Måske er det ikke fint at forene børn og business på det plan, som jeg har gjort det. Men det har givet mening for mig – og balance – og styrke til at turde være selvstændig, iværksætter og mor på én gang, dér hvor jeg er nu!

For mig har det taget tid at komme til et sted, hvor jeg kan forene børn og business på en måde, der føles godt helt ind til nerverne. Men i dag tør jeg godt rose mig selv for at være med i skabelsen af fornuftige fremtidsborgere. Og jeg roser mig selv for de små sejre, når balancen lykkes. Jeg tør også åbent indrømme, at jeg nogle gange må tørre næse på mig selv, når jeg alligevel føler mig tromlet af tidens debat og krav om at kunne jonglere med børn og business på et Stine Bosse-niveau. Mest af alt glædes jeg dog over, at jeg i dag har indset, at den bedste måde for mig at forene børn og business ikke er at leve efter, hvad de andre tænker, mener og giver udtryk for, men i stedet efter mit indre kompas. Også selv om vejen til målet til tider går i skildpaddetempo. Men, men … skildpadden går jo også nogle gange hen og vinder over haren!

Og så tror jeg for resten også på, at det vil hjælpe på børn og balanceudfordringerne, hvis politikerne turde give mænd/fædre virkelig ligestilling og gøre deltid, orlov og barsel til en selvfølge for mænd og deres arbejdsgivere. Men det er (måske) en helt anden debat.

Hvordan forener du dit arbejds- og familieliv? Hvad er den største udfordring? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Ninas egen hjemmeside her. Se Ninas bog: Den gode barsel her.

Relaterede artikler:

1. Gå-hjem-møde: Hvordan kombinerer man Børn og Business?
2. Nu i København: Bedre balance mellem børn og business
3. Så hvad gav det at få flere børn – i forhold til min karriere?