Familien får større og større opmærksomhed. Samfundet ønsker børn, der opdrages til at være mere effektive, nysgerrige, nærværende og fulde af empati. Mellem linjerne kan man vel med rette påstå, at vi i en rum tid mener at have mødt det modsatte. Opdragelsen er åbenbart fejlet. Vi forældre er på en større opgave, end vi tror. Men hvordan bevarer vi vores families integritet i dette forventningshelvede?

Der har været fokus på børneopdragelse, så længe jeg erindrer, og allerede for tyve år siden, da jeg fødte min første søn, oplevede jeg, hvordan disse forventninger havde enorm indflydelse på min familie. Dengang var grundholdningen, at der ikke fandtes pige- og drengefarver. Selvom jeg højlydt viste min aversion mod dette svage forsøg på en kulturel ændring, var det alligevel med slet dårlig samvittighed, at jeg iklædte min søn lyseblåt.

Det handlede selvfølgelig i bund og grund om en overordnet kønsrolledebat, men helt inde i min lille familie og langt inde i mit hjerte mærkede jeg, hvordan mine egne værdier blev rystet. Jeg kunne faktisk meget godt lide kønsroller og ville gerne kæmpe for at bevare min sexede lyse-lilla satinkjole for mig selv og havde nok svært ved at se den samme effekt via den marineblå. Jeg blev dog usikker, fordi det pludselig handlede om mere end farver, men også om opdragelse. Ville min søn, med sine lyseblå omgivelser, overtage årtiers mandschauvinistiske grundholdninger?

I dag er der dog sket en markant udvikling inden for det samme tema. Hvor jeg tidligere blot – med knejsende nakke – pakkede min søn demonstrativt ind i de såkaldte drengefarver for at ignorere de velmenende pædagogers regulerende blikke, så er børneopdragelse i dag en samfundsopgave, der af både vi forældre og alle andre inddragede kræver en mindre pædagogisk Bachelor-grad. Vi skal ikke blot være enige om alting, vi skal også kunne tage stilling til, hvad der er bedst for alle medlemmer af vore familier. Som udgangspunkt kræver det, at vi også kender vores familie rigtig godt, så vi ved, hvilke valg vi skal tage på vejne af dem.

Dengang for tyve år siden var der ikke så meget at tage stilling til som i dag, og derfor skabte det også plads til fordybelse i familien. Kravene var rimelige og til at håndtere. I det samfund vi har skabt i dag, hvor selve tiden med familien er stærkt nedtonet, er det derfor særligt interessant, at netop nærvær er et af de fokusområder, der er mest aktuelt. For det er ikke kun den nærværende familie, der kastes lys over. Reguleringen er langt mere kompleks. Børnene bør, ifølge flere aktuelle debattører indenfor det pædagogisk-psykologiske område, opdrages med metoder, der ikke blot handler om kønsroller, men så sandelig også udvikler personlige attraktive sider, der kræver en mere eller mindre perfekt barndom, med mere eller mindre perfekte familier. De vil nemlig have: Empatiske, rolige, nærværende og nysgerrige børn.

Uanset om ovenstående begreber er svære at være uenige i, så kræver det noget særligt af os forældre. For sådanne smukke egenskaber opstår ikke bare af sig selv. Vi er om nogen de rollemodeller, vores børn har at referere til. Men vi er også vores børns eneste reelle advokater.

Men når noget bliver sagt nok gange, bliver det dog til fælles værdier og normer for, hvordan vi familier bør positionere os selv og opdrage vores børn. Vi bliver enige om, hvad vi opdrager børnene til, om man så må sige, og selvom vi som familie forsøger at skabe mening, kræver det mere og mere mod, styrke og overskud at fastholde personlige værdier, der øger den personlige integritet i familien. Pointen er, at vi definerer vores familier ud fra samfundsskabte rettesnore, og disse rettesnore fordrer ikke altid til integritet.

Engang imellem støder vi dog ind i problemer. Det sker især, når vi møder familier, der ikke kan genkendes. Sådan en familie er vi. For blot at tage et banalt eksempel omkring spisetider, så ligger de på ingen måder faste her. Det ville i nogle pædagogiske perspektiver blive kaldt udannet. En slags fejlagtig introduceren til vores kultur. I vores familie har vi dog taget skridtet videre og kalder det; at tage stilling til livet, med udgangspunkt i det, der giver mening for os. Begynde med os selv. Det har da taget tid og krævet lidt ryggrad. For forventninger er der mange af, og meninger er der lige så mange af. Men forventninger kan blive så almindelige, at vi slet ikke lægger mærke til dem. At tage stilling til dem og mærke efter har haft den konsekvens for os, at vi ikke er stressede, ikke lever under tidspres og kan behandle hinanden som de forskellige mennesker, vi repræsenter i vores familie.  For vi er ikke ens. Vi er 6 forskellige personligheder, der lever under samme tag!

Hvorfor blev det så sådan?

- Fordi vi har lært at sige Nej tak, når vi kan mærke, noget ikke føles rigtigt, og Ja tak når noget føles ganske udmærket, og vigtigst af alt: tager det som en selvfølge at fordybe os i det, vi laver og tage os tid til det. Men at kunne det kæver også, at vi tager os tid til at mærke efter, hvem vi er, alle sammen – Og det kræver fordybelse. Hos os handler det bl.a. om at sanse, opleve og ikke mindst beskrive os selv som det, vi mærker, vi står for. Konsekvensen af dette er forhåbentligt, at vi skaber et grundlag for, at vores børn kan leve op til de forventninger, der fordres til, uden at gå på kompromis med de personligheder, vi elsker så højt.

‘Familieopskrift’

Vores tre-ugers familieopskrift handler om at sanse, opleve og beskrive din familie på en måde, hvor I alle føler jer set, hørt og forstået. Det giver mulighed for at vide, hvem I er, og hvorfor I er dem, I er. Derved skabes en integritet og et grundlag, hvorfra I med ro i sindet kan takke pænt Ja tak til noget og Nej tak til andet. Har du (eller hele familien i samarbejde) lyst til at forsøge opskriften nedenfor, så rigtig god fornøjelse.

Uge 1: At sanse din familie handler om at lære din familie, og de rammer I sammen har skabt, at kende, gennem din krop – Uden at sætte ord på. Prøv en tid at betragte din familie med en nysgerrighed, som har du aldrig oplevet den før. I denne tid følger du dine kropslige fornemmelser og ønsker, der opstår. Opstår tanken fx: Hvor ser min søn dejlig ud i dag, stryger du ham måske over håret, fordi din hånd ikke kan lade være. Mærker hvordan det opleves, mærker hans reaktion. Du lytter måske også mere intens til de lyde, der er i dit hjem. Tygger maden langsommere under middagen eller observerer, hvordan det føles at lægge dig under dynen, når du går i seng om aftenen. At sanse handler om at mærke familien og dit hjem med hele din krop og registrere, hvordan det føles – uden at dømme. På denne måde åbner du op for det at kunne indhente basal viden om din familie. Du lærer at knytte den erfaring, du tilegner dig, til dine følelser og derved skabe første væsentlige grundlag for at kunne tage reelt stilling til, hvem I egentlig er.

Uge 2: At opleve din familie handler om at bygge videre på det at sanse, men her bearbejder du også oplevelsen. Du forholder dig åbent til det, at der kan opstå helt ny erkendelse – et helt nyt ”billede” af din egen familie. Det gør du fx ved at spørge dig selv, hvordan det opleves og føles gennem hele forrige uge at ”se” din familie gennem disse ikke dømmende sansende briller. Du skal stadig ikke forsøge at sætte ord på processen, men meget bedre forsøger at formidle din oplevelse på en anden måde. Nogen vil male et maleri, der udtrykker deres følelser, andre finde et stykke musik, der passer præcist til oplevelsen eller noget helt tredje. Fortæl historien om din familie uden at sætte ord på. Det kan også beskrives sådan, at du forsøger at sætte alle de små oplevelser ind i én stor oplevelse, på din helt egen måde.

Uge 3: At beskrive din familie er sidste del af processen. Nu begynder du at sætte ord på det, du har sanset, oplevet og erkendt. Har du fx gennem processen oplevet, at dit barn hele tiden reagerer positivt over for noget særligt, kan du nu sætte et begreb på det; fx min datter kan lide når (…). Du begynder simpelthen at beskrive den virkelighed, du står overfor i din familie. På en måde træder du lige et par skridt tilbage og beskriver din familie, som var du fremmed, uden at blande de følelser, du har oplevet gennem de to sidste uger, ind i fortællingen. Du står nu med et helt nyt grundlag for at kunne tage stilling til, hvem I er, hvilke behov I hver især har, og kan på dette grundlag langt bedre definere jer selv over for hinanden og den omverden, i står overfor. Med andre ord, I har skabt jer en integritet, der kan være jeres helt egen ”rettesnor” for, hvordan I ønsker jeres liv skal leves i en travl og forventningsfuld verden.

Hvad er din holdning til børneopdragelse anno 2012? Er der ting, I gør anderledes i jeres familie i forhold til ”normen”? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

 Besøg Saras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Vind digitalt kursus: Graviditeten og den lille ny familie

“Karriere er det samme for en kvinde som for en mand: opslugende i 20′erne, kedelig i 30′erne, trættende i 40′er … og derefter er det bare et job. Det var det faktisk hele tiden.”

Citatet stammer fra forfatterinden Fay Weldon, som er interviewet i juni måneds udgave af magasinet Liv. And it goes on and on …

“Ordet karriere er skabt for at få dig til at arbejde mere og hårdere end dine kollegaer med det formål at blive forfremmet. Er det ikke underligt, at når en mand når de 40 år og opgiver kampen om at nå toppen – som kun en ud af hundrede kommer i nærheden af – så har han et hjem og en familie gemt væk et sted. Det har du ikke. Så opgiv ikke dit privatliv for en karriere. Prøv at få begge dele, hvis du vil, men det bliver trættende.”

For Fay Weldon hænger det sådan sammen. Fair nok. Men ikke for mig.

Jeg mener i den grad, vi er en generation af kvinder, der både kan og vil. Faktisk hører jeg om mange, hvor karrieren – og kompetencerne – først for alvor bliver spot on i 40′erne og dermed mere spændende end nogensinde – og måske for første gang mere end bare et job.

Jeg mener også, vi i dag er parat til at arbejde på en ny måde, hvor arbejdslivet ikke bliver identisk med “arbejde mere og hårdere”, “en kamp for at nå toppen” og “trættende”. Og hvor karriere ikke nødvendigvis er en stræben efter at udkonkurrere kollegaer og blive forfremmet. På bekostning af privatlivet.

Så kære Fay, karriere er også at realisere det, man dybest set arbejder for. At gøre en forskel – sammen med sine kollegaer. Bidrage med det, der falder en mest naturligt og dermed lettest. Og tænke, at ordet karriere er skabt for at inspirere os hver især til at finde vores retning indefra og være tro mod den.

Men vi kan jo tænke, hvad vi vil. Vi skal bare huske, at det er det, der skaber vores virkelighed – og muligheder som kvinder.

Hvad tænker du om ordet karriere – og Fay Weldons dom over det?

 Besøg Lines egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. WTF – datteren fik en angstneurose og moderen knaldede med chaufføren – hvem fanden gider en karriere – hvis det er sådan, det skal ende?
2. Mine kompetencer bruger mental Brasso – gør dine også?
3. Så hvad gav det at få flere børn – i forhold til min karriere?

I sidste måned arbejdede jeg sammen med en kvinde, der har haft hænderne i mange hundrede smerteplagede kroppe og fået deres årelange smerter til at forsvinde stort set som dug for solen. Hun synes ikke, det er så vildt – det er jo bare at bruge kroppen korrekt. Sagde hun.

I sidste uge besøgte jeg en kvinde, der nærmest på magisk vis kan få “hovedmennesker” ned i kroppen, så tankerne får en tiltrængt pause og livet mærkes helt ned i storetæerne. Hun synes ikke, det er magisk – det er jo bare, at få energien til at arbejde. Sagde hun.

I weekenden fik jeg hjælp af en fyr på en planteskole til at skabe et cottage garden bed. Han fyldte mit bagagerum og så mærkeligt på mig, da jeg spurgte, hvad jeg så skulle, når jeg kom hjem. Han synes ikke, det er svært – det er jo bare at putte planterne i jorden og vande. Sagde han.

I går holdt jeg workshop med en kvinde, der har opnået mere i sit liv, end de fleste når på 200 år. Hun bærer på nogle dybt inspirerende historier og evner at bringe dem i spil, så de forandrer andres liv. Hun synes ikke, hun er så interessant – det er jo bare sådan, jeg har gjort. Sagde hun.

Og så er det endda kun en mikroskopisk del af de mennesker, jeg gennem tiden har mødt og arbejdet med, som også synes, at det de gør – jo – er enkelt og ligetil.

Det er det bare ikke for andre.

Derfor skal vi alle sammen huske, at det vi bidrager med, er noget svært og særligt for andre. Selv om det er nemt og naturligt for os.

Spørgsmålet er, om dit guld lige skulle have en tur med den mentale pudseklud, så du hele tiden selv kan se, hvilken stor værdi du rent faktisk bidrager med?

Mit skal. Med jævne mellemrum.

Hvornår har du sidst givet dit guld en tur med den mentale pudseklud? Og på hvilken måde? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

 Besøg Lines egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Bruger du dine børn som skjold?
2. Taber du også til dine børn?
3. Gælder Fay Weldons dom over karriere også din?

Når vi er børn, så er vi helt naturligt gode til at fantasere og drømme, desværre mister vi ofte denne evne med alderen. Forklaringen er, at med årene stimuleres evnen til at tænke logisk og rationelt, og det sker netop på bekostning af vores evne til at fantasere og drømme.

Men drømme har en vigtig funktion i dit liv: De fortæller om dig noget om, hvad du inderst inde ønsker dig af dit liv. Hvad du gerne vil opnå? Hvis du begynder at blive bevidst om dine drømme, så har du en nyttig ledestjerne i dit liv.

Det kunne være et ordsprog at sige: ”Hvis du kan drømme det – kan du også gøre det”, for rent psykologisk er vore hjerner skruet sammen på en sådan måde, at vore drømme er på samme niveau som vore evner.

Men kun at drømme er ikke konstruktivt. For at få succes er det nødvendigt, at drømmene bliver ført ud i livet. Som coach spørger jeg ofte: ”Hvis du i dit professionelle liv ikke følte dig begrænset af hverdagens normer, men frit kunne vælge helt efter forgodtbefindende, hvordan ville din verden så se ud?”.

En del opfatter det som et lidt provokerende og farligt spørgsmål – og det er da også meningen fra min side – men for det meste får jeg ikke noget svar, eller et ”det har jeg aldrig rigtigt tænkt over..” Okay, men så prøv …. NU!

Sæt ord på dine drømme

Som voksne bør vi tillade os selv at drømme og lade være med at betragte det som et lidt odiøst tidsspilde, for ofte kan netop drømmene være med til at guide os i den rigtige retning.

Jeg vil vove den påstand, at den, der kan finde og rendyrke sin inderste drøm, automatisk vil være i stand til at overvinde enhver hindring, der måtte være på vejen til drømmens opfyldelse, for drømme er en stærk drivkraft, der åbner op for de indre ressourcer.

Prøv i løbet af 5-10 minutter at skrive alt det ned, som du drømmer om rent professionelt. Her gælder det om virkelig at slippe hestene fri og undlade at lytte til den indre jante, der hvisker, at det ikke kan lade sig gøre, fordi …

Sæt dig ud over dette og prøv i stedet at tænke stort og ubegrænset. Leg med fantasien og prøv at forestille dig selv i forskellige roller… og skriv løs.

Sæt gang – i drømmene

Hvis det er vanskeligt at komme i gang, hjælper det ofte at gå tilbage til barndommen og ungdommen og huske, hvad du dengang drømte du om, at livet skulle bringe dig.

Og føles det lidt for overvældende, så stil dig selv følgende spørgsmål:

• Hvordan vil din ideelle karriere se ud?
• Ønsker du at blive rig?
• Drømmer du om at blive kendt og berømt?
• Hvilken form for arbejde drømmer du om at udføre?
• Hvad er det, som virkelig har din interesse?
• Vil du have din egen virksomhed?
• Vil du være ansat som administrerende direktør?

Drop enhver form for beskedenhed, når du svarer på spørgsmålene. Tænk stort. Vær lidt vild … og vovet!

Dine inderste drømme

Når du har fået sat ord på drømmene, vil næste skridt være at få luget lidt ud i dem. Livet er jo skruet sådan sammen, at alt har en tid, og hvis du f.eks. har drømt om at blive professionel fodboldspiller, men allerede har passeret de 30 år og i øvrigt ikke har været sportslig aktiv de seneste mange år, må du nok resignere og erkende, at muligheden er forpasset. Og hvis drømmen havde været tilstrækkelig presserende, havde du nok allerede gjort noget ved det.

Der er også en del punkter, der ikke er et udtryk for dine drømme, men snarere omverdenens og samfundets ønsker/drømme på dine vegne. De repræsenterer altså ikke dine inderste drømme, men snarere nogle visioner, du er blevet påduttet og dermed noget, som andre mener vil være godt for dig. Prøv på denne baggrund at gå listen igennem og fjern de punkter, som ikke repræsenterer dine egne inderste drømme – og her gælder det om at være helt ærlig.

Herefter har du et antal punkter tilbage på listen, som burde fylde dig med energi og begejstring, da de repræsenterer noget, som du i dit inderste virkelig gerne vil.

Formuler de enkelte punkter på en sådan måde, at de bliver til en sammenhængende historie, der med overordnede billeder/rammer beskriver, hvordan du ønsker, at din karriere og dit liv skal se ud og mærk, hvordan det får dig til at føle.

Et præcist billede af din drøm

Hermed har du din drøm og din vision, for du har nu skabt et præcist og levende billede af, hvad det er, du ønsker. Hermed er du i stand til at rette fokus i den rigtige retning, for du kender nu din ledestjerne og dermed din retning på vejen videre frem.

Dette er i sig selv en milepæl, men samtidig en ny udfordring, for du kender jo ikke vejen i detaljer og at fortsætte kræver derfor både mod og et åbent sind

Nyd rejsen

Konklusionen er derfor, at når du først har fundet din ledestjerne, er det tid til at realisere drømmen. Det vil uden tvivl tage tid, men med daglige små skridt i den rigtige retning, et åbent sind og en imødekommende attitude, skal det nok lykkedes. Husk så i øvrigt at nyde selve rejsen.

Hvad drømmer du om? Understøtter dine mål disse drømme? Skriv gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Gittes egen hjemmeside her.

No related posts.

Undersøgelser viser, at 70 procent af alle lønmodtagere er utilfredse med deres nuværende job. Er du en af de mange, som ikke trives i dit job, så læs her, hvordan du kan bruge dine erfaringer konstruktivt til at komme videre til drømmejobbet.  

Utilfredshed er som en virus

Vi har næsten alle prøvet at have et job, hvor vi absolut ikke trives. Utrolig mange af os har faktisk prøvet det indtil flere gange, og derudover kender vi også adskillige i vores familie og omgangskreds, der er utilfredse med deres jobsituation.

Et job, hvor man ikke trives, kommer let til at overskygge alt andet i tilværelsen, og derfor er der folk, der ender med at tilbringe hele deres vågne tilstand med at være utilfredse og misfornøjede. Ja, selv søvnen kan blive påvirket.

Først slider og slæber man en ulidelig lang arbejdsdag, og når man så endelig får fri, er der behov for at få luft for de indeklemte frustrationer, som det typisk er en stakkels ægtefælde, der må lægge ører – eller det der er værre – til.

Man ender med at bruge rigtig lang tid på at fortælle alt og alle, hvor utilfreds man er med sit job. Denne utilfredshed er som en virus, der breder sig til at omfatte hele ens liv og dermed overskygger det gode, som der trods alt også er.

En negativ spiral

De fleste bruger i denne situation lang tid på at tale om, at de NU vil søge et nyt job, men ofte bliver det blot ved snakken og overvejelserne. Selv om der bliver læst rigtig mange jobannoncer, er det vanskeligt at få taget sig sammen til at gøre noget ved det, for brok og utilfredshed har allerede tæret voldsomt på energien.

De fleste er i den grad drænet for energi, at de reelt er fanget i en negativ spiral, som de ikke selv kan kæmpe sig ud af. Og derfor befinder de sig i disse ulykkelige omstændigheder, mens de ser livet passere forbi – og med årene resignerer og forliger de sig med skæbnens ugunst.

Brug dine erfaringer

Men livet er for godt og kostbart til et job eller en chef, der ikke kan byde på glæde og tilfredshed. Det påvirker den enkeltes eksistens negativt og er undergravende for både integritet og selvværd, da arbejdsdagen ender med at blive et kompromis, hvor det ikke på nogen front er muligt at sikre tilfredshed.

Som menneske skylder den enkelte sig selv og sin omverden at være glad og tilfreds med livet – og dermed også med arbejdslivet. Det handler derfor om at lære af sine erfaringer og bruge dem konstruktivt til at komme videre.

Sådan kommer du videre

Prøv at skrive en liste med alt, hvad du er utilfreds med i dit nuværende job. Hermed ved du så, hvad du IKKE vil – og arbejd hellere med listen flere gange, så du får det HELE med!

Prøv herefter at vende de enkelte udsagn til noget positivt og konstruktivt ved at beskrive, hvad du ønsker i stedet for det, du er utilfreds med. Hvad skal der til for, at du bliver tilfreds?

Inden vi går videre med den positive liste, så lad os lige få afsluttet brokkassen. Tag et ordentligt kig på den, for det er den, du har ladet fylde i dit liv. Beslut dig for, at det skal være slut og riv herefter listen i tusinde stykker. (Dette kan godt virke lidt barnligt, men i den virkelige verden virker det!)

Uddyb herefter hvert enkelt udsagn på positivlisten, hvor du helt konkret beskriver, hvad det er, du ønsker.

Denne øvelse kan være lidt af en udfordring, hvis du eksempelvis har skrevet: ”Jeg ønsker en god chef”. Her bliver det nødvendigt med en nærmere beskrivelse, for hvad betyder ordet “god” helt konkret i denne sammenhæng? Så sæt nogle specifikke ord på som f.eks. ”En chef, som respekterer mig, og som jeg respekterer”. “En chef, som er en god sparringspartner”. “En chef, som uddelegerer ansvar til sine medarbejdere” osv.

Et andet eksempel kan være, at du måske har skrevet: ”Jeg ønsker en arbejdsdag, hvor jeg er glad og tilfreds”. Men hvad skal der til for, at du føler dig glad og tilfreds. At være glad og tilfreds er en relativt abstrakt størrelse. En kat, der får en dåse tunfisk, bliver ofte både glad og tilfreds, men de fleste mennesker forventer lidt mere.

Sæt ord på

Hvis det stadig kniber med at få sat ord på lykkebeskrivelsen, kan du prøve at tænke tilbage til situationer, hvor du rent faktisk har været glad og tilfreds. Se nærmere på, hvad det var for forhold og omstændigheder, der dengang var til stede.

Denne øvelse kan godt tage et stykke tid, men det gør ikke noget. Betragt det som en udviklingsproces, hvor det handler om at finde frem til dét, der skal være med til at sikre din livslykke.

Efter at have sat specifikke og konkrete ord på, hvad du rent faktisk ønsker dig, er næste skridt at få indholdet struktureret, og det sker ved f.eks. at opdele listen i afsnit om jobindhold, chef, kollegaer, virksomhedskultur osv.

Nu ved du, hvad du er på jagt efter

Du har nu har konverteret dine negative erfaringer til en oversigt over, hvad du ønsker at erstatte dem med. Du ved helt præcist, hvad du ønsker af dit kommende job, og hvilke krav og kriterier, der skal opfyldes, før du vil kunne trives og være tilfreds.

Nu er du så klar til at begynde at kigge efter et nyt job, som svarer til dine ønsker og forventninger. Og netop den præcise liste betyder, at du let vil kunne vurdere de potentielle stillinger. Ikke bare når du læser en stillingsannonce, men også når du går til jobsamtale – og lad så være med at gå på kompromis bare for at komme væk.

Uanset, hvor godt du har forberedt dig, dukker drømmejobbet ikke nødvendigvis op fra den ene dag til den anden, men når det dukker op, er du parat til at slå til, fordi du helt præcist ved, hvad du er på jagt efter.

Hvor tilfreds er du med din nuværende arbejdssituation? Hvilke ting vil du gerne ændre – og hvorfor? Skriv gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Gittes egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. 8 ud af 10 ser ikke sig selv sådan her. Endnu. Gør du?
2. WTF – datteren fik en angstneurose og moderen knaldede med chaufføren – hvem fanden gider en karriere – hvis det er sådan, det skal ende?
3. Mindful living: Giv videre – det betaler sig!

Vi drømmer alle om at være en succes. Hvem vil stræbe efter alternativet: at være en fiasko. Men selvom succesen er et mål for de fleste, er det en mærkelig abstrakt størrelse. Hvad vil det egentlig sige at være en succes?

Der findes der ikke nogen entydig definition på succes, og derfor er det op til dig selv at vurdere og beslutte dig for, hvad du opfatter som en succes.

Spørgsmål, du bør stille dig selv
Under denne proces kan du have glæde af at stille dig selv nærgående spørgsmål såsom:

• Lever jeg det liv, som jeg gerne vil?
• Har jeg det job, jeg ønsker mig?
• Byder jobbet på nok udfordringer?
• Får jeg en fair løn?
• Trives jeg med mine kollegaer?

Vær hudløs ærlig over for dig selv, når du besvarer spørgsmålene, så drop alle dårlige undskyldninger og forklaringer.

Hvis du vil ændre din situation, er det nødvendigt, du erkender, at du selv har ansvaret og dernæst gøre noget aktivt ved det, der skal ændres.

Men overordnet er det selvfølgelig nødvendigt, at du er bevidst om, hvad det er, du ønsker dig af dit liv.

Det handler grundlæggende om, at du selv finder ud af, hvem du er, og hvad du vil – frem for at basere dit liv på at stræbe efter omverdenens anerkendelse.

Jagten på succes
Succes forbindes ofte med opnåelse af et givent mål, men langt de fleste begår den fejl, at de sætter sig overfladiske mål i form af penge, status, titel og drømmejobbet. Denne tankegang vil ofte skabe flere frustrationer end glæder, fordi vi forventer, at opfyldelsen af målet så automatisk vil betyde, at vi bliver lykkelige.

Men når vi først har opnået det, som burde være drømmejobbet – og har opnået den eftertragtede status og høje løn – opdager vi, at alle disse eksterne ting dybest set ikke har ændret vores følelsesmæssige oplevelse eller givet os det, som vi inderst inde drømte om.

Når målet først er realiseret, så haster vi derfor hurtigt videre til næste mål i håbet om, at dette vil indfri forventningerne. Resultatet er, at hele livet bliver én lang jagt på succes.

Den ægte succes
Ægte succes er imidlertid en indre følelse, en sindstilstand, en følelsesmæssig oplevelse, som handler om at være tilfreds med job, karriere og sit liv som helhed.

Alt for mange definerer deres succes ud fra andres normer, holdninger og opfattelser, og i jagten på succes sammenligner de sig hele tiden med andre. Resultatet er, at de er i evig konkurrence med sig selv og omverdenen og har en konstant følelse af ikke at være gode nok.

Selvom andre betragter dig som en succes, er det reelt uden betydning. For sandheden er, at du inderst inde allerede ved, om du rent faktisk er tilfreds, eller om du bare lader som om. Er sidstnævnte tilfældet, bør du se at få ændret på forholdene.

Når prisen er for høj
Du kan sagtens have succes på et eller flere områder af dit liv og samtidigt ”fiasko” på andre områder. Eksempelvis succes i jobbet, rent materielt og økonomisk, men bag facaden være et ensomt og ulykkeligt menneske med et mislykket ægteskab og et fremmedgjort forhold til børnene. Sagt med andre ord skal man passe på, at ens succes ikke sker på bekostning af noget andet, og at prisen derfor ender med at være for høj.

Succes handler om, at du betragter dit liv som en helhed. Derfor bør du stræbe efter succes på alle områder, og det forudsætter, at du er bevidst om at vælge til og fra, og at du er bevidst om konsekvenserne af hvert enkelt valg.

Når livet giver mening
Succes handler altså om at blive afklaret: At finde ud af, hvad du virkelig ønsker og brænder for. Det gælder om at finde ud af, hvad du inderst inde gerne vil – og have modet til at arbejde på at opnå det.

Succes i jobbet og med karrieren handler dybest set om, at du beskæftiger dig med noget, som giver dig tilfredshed. Denne følelse kommer typisk, hvis dit job/din karriere giver mening for dig. Succes handler med andre ord om at skabe en dybere mening med livet.

Når du går efter det, du ønsker, vil du få en følelse af, at livet giver mening, og det vil virke som om, at du lever dit liv på et højere niveau – både udadtil og indadtil – end hvis du ikke ved, hvad du vil …. eller ikke tror, at det kan lade sig gøre.

Værdsæt livet
Det store paradoks er imidlertid, at det ikke er de store livsmål, der sikrer succes og tilfredshed. Selvom vi udadtil synes at have alt – og derfor betragtes som en succes – kan vi sagtens føle os som en fiasko.

Ægte tilfredshed kræver, at du ikke bare er tilfreds med dit job, din karriere og dit liv, men at du selv er i stand til at skabe denne tilfredshedsfølelse i din hverdag.

Det handler om løbende at stoppe op og værdsætte livet. At være taknemmelig og tilfreds med alt det gode og fokusere på det positive omkring de allerede opnåede resultater.

Nyd rejsen
Det er ikke bare resultaterne, der sikrer livslykken. Selve din menneskelige udvikling undervejs i processen er en vigtig faktor, og derfor gælder det også om at nyde selve rejsen.

Overordnet handler succes nemlig om:

• at skabe et meningsfyldt liv
• at bidrage med noget til omgivelser og fællesskab – og dermed blive fortjent påskønnet.

Og vigtigst af alt:

• at sætte pris på dit eget liv.

Hvad betyder succes for dig? Og på hvilke områder af dit liv oplever du, at du har mest succes? Skriv gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Gittes egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Christine Eilvigs vej til succes

Min datter havde engang en veninde på besøg, som fik en jordbærplante i en lille potte, som hun skulle have med hjem. Jeg sagde til pigerne, at hvis planten fik vand, kom der jordbær.

Lidt senere fandt jeg dem ved et bord i haven, hvor de i tavshed nedstirrede den lille jordbærplante. De havde lige givet den vand – men der kom ingen jordbær!

Min pointe er, at vi voksne ved, at det tager tid at skabe vækst, men ofte forventer, at det går hurtigt med at skabe succes med vores budskab. Fordi vi har vandet. Lidt.

Præcis som du har brug for et budskab, har dit budskab også brug for dig. Og det bedste, du kan gøre, er at gøre noget for dit budskab dagligt:

Det kan være at ringe en potentiel kunde eller netværkskontakt op.
Det kan være at skrive et blogindlæg, en nyhedsmail eller en vigtig mail.
Det kan være en gennemtænkt statusopdatering på de sociale medier.
Det kan være en klar formulering af, hvad du tilbyder, når nogen spørger.
Det kan være at skrive en e-bog, en artikel eller en strategi for dit næste træk.
Det kan være at skubbe til chefen igen, eller kollegaerne eller kunderne.
Hvad vil du gøre for dit budskab i dag?

Plej dit budskab, pas det, nip de kedelige blade af og alle de tynde sideskud. Så skal det nok blive stærkt og bære frugt.

Men det sker ikke, bare fordi du har vandet en enkelt gang (eller 10) og, som de søde små veninder, rigtig godt kan lide jordbær.

Jeg kender selv alt til utålmodighed, men i stedet for at slå mig selv i hovedet med den, som jeg gjorde engang, gør jeg nu mit bedste for at kalde den “mit drive” i stedet – og bruge netop det aktivt til at skabe succes med mit budskab. Helst hver dag.

Hvad gør du  - på kontinuerlig basis - for at skabe vækst? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

 Besøg Lines egen hjemmeside her.

No related posts.

Rigtig mange, som jeg coacher, nævner tryghed som én af de allervigtigste værdier i deres tilværelse. Hvilket jeg rigtig godt kan forstå. Hvem nyder ikke at være tryg?

Ikke desto mindre oplever jeg også, at trygheden netop er den største forhindring for, at mennesker bryder ud af den tilværelse, der gør, at de ikke trives!

På den måde bliver tryghedsbehovet til en sovepude, der hindrer i udvikling og opnåelsen af mange drømme og ønsker for livet. Trygheden kan på den måde spænde ben for udlevelsen af andre vigtige værdier i livet.

Jeg dykker altid dybere ned i selve tryghedsbehovet, når jeg oplever, at mine kunder bliver ved med at kredse rundt om det. Mange bruger behovet for tryghed som undskyldning for fx ikke at bryde ud af et dårligt ægteskab. Når den bedste grund til at blive i et ægteskab er tryghed, ser jeg derfor altid ”en stor rød blinkende lampe”. For hvad er tryghed da? Man hører endda om kvinder, der åbenlyst oplever psykisk eller fysisk vold, som også bruger ”trygheds-undskyldningen” for at blive i ægteskabet. Er tryghed på den måde det samme som forudsigelighed? Kan vi som mennesker tilpasse os så meget, og tilsidesætte vores egne behov så voldsomt, at vi foretrækker (en modbydelig) forudsigelighed frem for alle andre personlige værdier?

Tankevækkende. Og skræmmende.

Netop derfor er det vigtigt at få klarlagt, hvad ”tryghed” er for den enkelte. Det giver nemlig kunden rigtig god mulighed for at reflektere over om behovet for denne ”tryghed” virkelig skal have lov til at være en så magtfuld spiller i hendes liv. At turde at risikere at miste fodfæstet og løsrive sig fra tryghedens forudsigelighed er dog ofte en lang proces. Der skal bygges et stort mod op og arbejdes intenst med motivationen.

For nogle mennesker varer processen det meste af et liv, og ender så med en pludselig eksplosion, når det er alt andet end planlagt. Alle årerne, hvor man så har gået som katten om den varme grød og ”planlagt sit exit” er på den måde overflødiggjort.

Der kommer nemlig sjældent et helt fuldstændigt perfekt tidspunkt i livet til at bryde ud af trygheds-zonen. Det gør nemlig ondt. Jorden kommer til at skælve, og livet vil blive vendt på hovedet. Men når dét så er overstået. Hvad er det så, der sker? Så vil du opleve, at du træder styrket ud på den anden side, fordi du har ladet dine værdier og behov vise dig vejen frem i stedet for at sidde fast forankret til din tryghed!

Hvis ”tryghed” er din bedste begrundelse for at blive i dit ægteskab – eller for den sags skyld job, venskab etc.- vil jeg derfor råde dig til at kigge endnu dybere ind i dig selv og finde ud af, om du trives, og om der er plads til alle dine andre vigtige værdier i dit liv.

Har du prøvet at blive i et ægteskab, et job eller noget andet, som du inderst inde gerne ville afslutte, pga. tryghed? Har du omvendt prøvet at ændre eller afslutte noget, selvom det virkede utrygt? Hvordan føltes det? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Emilies egen hjemmeside her.

No related posts.

“Du må gerne være med, men du skal altså tage det her tøj på og fortælle de her vittigheder”. Sådan lød beskeden til en sjov mand, inden han brød ud af den kasse, andre begrænsede hans bidrag med – og blev en af landets største komikere.

Det er Stygge Krumpen, jeg skriver om. Eller trendy-juicebar-fyren, rengøringsdamen, stewarden og “Thomas Blackman” fra “Indenrigs”. Det er ham den tossede med øjenbrynet fra Live fra Bremen. Det er Andreas Bo Pedersen, som blev kåret som Årets Komiker ved Zulu Awards sidste år.

Inden det tilbragte han mange år med at lave revy. Det var der, han blev set for sit naturlige humoristiske bidrag og blev budt indenfor. Samtidig med at han fik besked på at se ud og gøre, som andre syntes.

Det udtalte han i Berlingske MS 4. februar 2012 (her stammer indlæggets citater også fra), ligesom han udtalte, at han havde ønsket, at revy-folkene i stedet havde sagt, “du er sjov Andreas, gør noget sjovt”.

Det har nemlig altid været ønskescenariet for ham, at folk spurgte ham om, hvad han syntes var sjovt – og hvad han på det grundlag havde lyst til at bidrage med, fremgår det af artiklen.

Sådan er der mange, der har det. De er med i en revy hver dag på deres arbejde – måske bestemmer andre ikke ligefrem, hvad de skal have på, men hvilke bidrag, de skal byde ind med på baggrund af det, de er hyrede til, er der et fast manuskript for.

Det kaldes en jobbeskrivelse, en titel eller et ansvarsområde. Det er typisk lavet med udgangspunkt i de eksisterende rammer – ikke i den enkeltes bidrag. Den slags kan endda være lavet længe før, nogen på arbejdspladsen kendte dem. Tankevækkende, ikke?

For er alles ønskescenarie ikke præcis som Andreas? At nogen spørger, hvad vi mener – og på baggrund af det, vi naturligt kan bidrage med, derfor gerne vil byde ind med?

Tillykke, hvis du er brudt ud af kassen. Hvis dit ønskescenarie er gået i opfyldelse, og du hver dag i dit arbejdsliv har stor indflydelse på, hvad du bidrager med. Så oplever du sikkert, som Andreas beskriver det, at du føler en stor ro og oplever at blive anerkendt samtidig med, at du “føler dig hjemme” i det, du fylder dit arbejdsliv med.

Har du det ikke sådan, skulle du måske overveje at ændre noget i dit arbejdsliv. Også selv om andre klapper, når revy-forestillingen er forbi for i dag.

(Det skal understreges, at elementerne fra artiklen i Berlingske MS er brugt frit fra inspirationen og med stor respekt for både Andreas Bo Pedersen og dem, der laver og elsker revy).

Bidrager du med det, du helst vil bidrage med? Eller befinder du dig i  prædefineret kasse? Måske en en lille klaustrofobisk en af slagsen? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

 Besøg Lines egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Tænk, hvis dit arbejdsliv i 2012 blev en temafest!
2. Jamen, kan man godt gøre karriere i Udkantsdanmark?

Det er dog sjældent, at mine artikler serverer en række af trin, der, som i en anden kageopskrift, kan følges og give dig sikkerhed for, at du til sidst står med en super familiearbejdslivskage – med den helt rigtige smag, konsistens og topping! Hvorfor? Fordi ikke alle har de samme evner i et køkken, det samme grej eller samme holdning til, hvad der er en god kage, så at sige.

Mine artikler er derimod indspark til selvrefleksion – både min egen og måske også din. Det er blandet landhandel i forhold til mine tanker, og i forhold til hvordan jeg selv gør. I denne artikel vil jeg derfor sige lige ud, hvad jeg tænker; nemlig at børn og business er to megasvære størrelser at ælte sammen.

At få børn og business til at gå op, er som at forene lagkage og kaviar.

Lagkage

Børn er lagkagen i enhver forælders liv – ja, de er det i hvert fald i min. Børn er lige så sammensatte, lagdelte og indeholder, som en lagkage, elementer, der ikke altid glider lige let ned og elementer, der også bare sluges!

Mine børn er på mange måder selve grunden til, at jeg er sat i verden; for at nyde dem, yde for dem, anerkende dem, coache dem, støtte dem og rette dem til i hjørner og kanter. I det omfang, det nu kan lade sig gøre!

Samtidig blev mine unger, allerede ved fødslen af det første barn, min akilleshæl! De er på én gang min største styrke og glæde – og min største svaghed og sitrende nerve. Fordi de på én gang splitter min kalender, tømmer mit køleskab – og smiler mod mig og får mig til at føle mig stærk.

De kræver – og de fylder. De varmer og de giver.

Kaviar

Mit arbejde er på mange måder som kaviar – salt, sprødt, knasende og fantastisk lækkert, når det servers rigtigt og på den rigtige service. Jeg holder ufatteligt meget af mit arbejde – og ufattelig meget af kaviar.

Mit arbejde giver mig energi, en grund til at stå op om morgenen, en følelse af at bidrage til verden, til lokalområdet, til kvinder (nu laver jeg jo rejser for kvinder!) og til mig selv. Mit arbejde udfordrer mig og giver mig succesoplevelser. Det udvider mine kompetencer, udvider mit sociale liv og giver mig (mere) tillid til mine evner.

Men arbejdet stjæler også min tid, mit fokus og mit nærvær. Det kræver, i tidens ånd, at være en passion, der følger mig 24-7! Det laver bunker på mit skrivebord, genererer mails i min mailboks og to-do-lister, der i højsæsonen er længere end papiret i en toiletrulle!

Det kræver og fylder. Det varmer og giver!

Samme menu?

Børn og arbejde har derfor potentialet til at ville ha’ mig lige meget, fylde lige meget, kræve lige meget – og jeg er kun ét sølle menneske og har kun 1 x 24 timer, i stedet for 48, til min rådighed!

Jeg kunne derfor nemt vælge at fortabe mig i den sære debat om ligestilling og Den Gode Mor, der for tiden huserer i aviserne, og stigmatisere mig selv som enten en glødende speltmor med hang til økolagkage eller en kølig karrieremor, der sværger til den lille sorte – ”caviar – no kids”. Men jeg er bare til begge dele! Og det tror jeg mange af os kvinder er! Derfor har jeg valgt at prøve (!) at få en menu skruet sammen, der tillader BÅDE lagkage og kaviar – med den bevidsthed og viden, at de to ting på samme tallerken bare er et no-go! I hvert fald hvis lagkagen er af den slags med flødeskum, nutella eller andre sprøde sager.

Det er svært at sikre en god afbalanceret menu: Der er rækkefølgen at tænke på; indholdet og mængden i alle retterne; at det ikke bliver for meget, for lidt, for presset og i et setup, der selv i en supertegneserie ikke kan presses ind i en 24-timers ramme!

Hvad gør jeg så?

Overvejer jeg kontinuerligt en rig mand og et liv som hjemmegående botox-kvinde?! Eller overvejer jeg at blive skilt for at få i hvert fald én uge for mig selv – et liv, som mange siger, er optimalt for vores arbejslivskultur i dag?! Drømmer jeg om at få barnepige, der kan hente og være sammen med mine børn til kl. 18? Eller at sælge dem til højest bydende barnløs i naboområdet? Alternativt få et deltidsjob i en børnehave?!

Tja, engang i mellem kunne visse scenarier godt friste, hvis jeg skal være helt ærlig.

Men nej, min indgangsvinkel til at få balance og håndtere børn og business samtidig er i stedet indsigt: Nemlig den indsigt, at børn og business er to ting, jeg har meget svært ved at rumme på samme tid – hvis noget af det skal nydes autentisk! Ja, så er det sagt!

Alligevel kan begge dele sagtens være i mit liv, akkurat som lagkage og kaviar kan være på samme menu!

Men det er sgu svært at få den balance til at gå op i en dobbeltarbejdende familie. Dengang manden var et skaffedyr, var kvindens ”job” jo i hjem og børn. Men nu, hvor kvinder også er skaffedyr, er det ikke blevet mandens job at sørge for hjem og børn! Det er lidt som om, vi forældre har for lidt arme og ben, når det gælder at få tid til det, der faktisk er hele tre jobs i én! Bare uden den dejlige chokoladeindpakning som Kinderæg ellers tilbyder!

Med den indsigt, at opgaven er svær, har jeg valgt en strategi, der hedder ”at prøve”. Ikke at finde løsningEN – men at finde en løsning, der kan fungere for mig og min partner. Finde en løsning, der kan fungere for mine børn, med de personligheder og de behov, som de har (i debatten i dag om børn, karrieremødre og omsorgsfædre, glemmer man tit, at børn ikke er en ensartet masse af ikke-voksne!). Og finde løsninger, der tager højde for de rammer og den kontekst, der er min. Løsninger, i min verden, skabes gennem inspiration, indsigt (i udfordringer, rammer og i sig selv), realisme, behovsafklaring, debat og kommunikation. For mig er det muligt at kombinere børn og business ved at være opmærksom: hvad er mine børns behov dér, hvor de er nu? Hvad er mine businessambitioner, og skal de justeres, så de bliver realistiske? Er de for lave, for høje og flade eller kedelige? Hvad er mine behov – som mor, kæreste og menneske? Hvad er realistisk at få opfyldt nu – og hvordan? Jeg tror på små skridt, små justeringer og kontinuerlige eftertjek som den mest bæredygtige vej til at få balance mellem to verdener og to roller, der ofte kan synes som modstridende parter. Og jeg tror på netværk, søstersolidaritet bredt ud over alle de ”søstre”, men kan rumme i sit liv – eller ”brødre” for den sags skyld. Og jeg tror på, at jeg selv vokser med opgaven, som mine børn vokser til en ny størrelse tøj.

Det er dét, der skaber bedst balance i mit liv – åbenhed, deling, indlemmelse, realisme. Jeg har ikke kunnet arbejde 50 timer om ugen som mor – for det ville min krop og mit ældste barns behov ikke tillade. Og jeg har derfor kæmpet for ikke at blive slugt af bleer – eller flommede undskyldninger over for mig selv og andre, der stillede spørgsmålstegn ved, hvad jeg brugte min lange fine uddannelse til. Måske er det ikke fint at forene børn og business på det plan, som jeg har gjort det. Men det har givet mening for mig – og balance – og styrke til at turde være selvstændig, iværksætter og mor på én gang, dér hvor jeg er nu!

For mig har det taget tid at komme til et sted, hvor jeg kan forene børn og business på en måde, der føles godt helt ind til nerverne. Men i dag tør jeg godt rose mig selv for at være med i skabelsen af fornuftige fremtidsborgere. Og jeg roser mig selv for de små sejre, når balancen lykkes. Jeg tør også åbent indrømme, at jeg nogle gange må tørre næse på mig selv, når jeg alligevel føler mig tromlet af tidens debat og krav om at kunne jonglere med børn og business på et Stine Bosse-niveau. Mest af alt glædes jeg dog over, at jeg i dag har indset, at den bedste måde for mig at forene børn og business ikke er at leve efter, hvad de andre tænker, mener og giver udtryk for, men i stedet efter mit indre kompas. Også selv om vejen til målet til tider går i skildpaddetempo. Men, men … skildpadden går jo også nogle gange hen og vinder over haren!

Og så tror jeg for resten også på, at det vil hjælpe på børn og balanceudfordringerne, hvis politikerne turde give mænd/fædre virkelig ligestilling og gøre deltid, orlov og barsel til en selvfølge for mænd og deres arbejdsgivere. Men det er (måske) en helt anden debat.

Hvordan forener du dit arbejds- og familieliv? Hvad er den største udfordring? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Ninas egen hjemmeside her. Se Ninas bog: Den gode barsel her.

Relaterede artikler:

1. Gå-hjem-møde: Hvordan kombinerer man Børn og Business?
2. Nu i København: Bedre balance mellem børn og business
3. Så hvad gav det at få flere børn – i forhold til min karriere?