Familien får større og større opmærksomhed. Samfundet ønsker børn, der opdrages til at være mere effektive, nysgerrige, nærværende og fulde af empati. Mellem linjerne kan man vel med rette påstå, at vi i en rum tid mener at have mødt det modsatte. Opdragelsen er åbenbart fejlet. Vi forældre er på en større opgave, end vi tror. Men hvordan bevarer vi vores families integritet i dette forventningshelvede?

Der har været fokus på børneopdragelse, så længe jeg erindrer, og allerede for tyve år siden, da jeg fødte min første søn, oplevede jeg, hvordan disse forventninger havde enorm indflydelse på min familie. Dengang var grundholdningen, at der ikke fandtes pige- og drengefarver. Selvom jeg højlydt viste min aversion mod dette svage forsøg på en kulturel ændring, var det alligevel med slet dårlig samvittighed, at jeg iklædte min søn lyseblåt.

Det handlede selvfølgelig i bund og grund om en overordnet kønsrolledebat, men helt inde i min lille familie og langt inde i mit hjerte mærkede jeg, hvordan mine egne værdier blev rystet. Jeg kunne faktisk meget godt lide kønsroller og ville gerne kæmpe for at bevare min sexede lyse-lilla satinkjole for mig selv og havde nok svært ved at se den samme effekt via den marineblå. Jeg blev dog usikker, fordi det pludselig handlede om mere end farver, men også om opdragelse. Ville min søn, med sine lyseblå omgivelser, overtage årtiers mandschauvinistiske grundholdninger?

I dag er der dog sket en markant udvikling inden for det samme tema. Hvor jeg tidligere blot – med knejsende nakke – pakkede min søn demonstrativt ind i de såkaldte drengefarver for at ignorere de velmenende pædagogers regulerende blikke, så er børneopdragelse i dag en samfundsopgave, der af både vi forældre og alle andre inddragede kræver en mindre pædagogisk Bachelor-grad. Vi skal ikke blot være enige om alting, vi skal også kunne tage stilling til, hvad der er bedst for alle medlemmer af vore familier. Som udgangspunkt kræver det, at vi også kender vores familie rigtig godt, så vi ved, hvilke valg vi skal tage på vejne af dem.

Dengang for tyve år siden var der ikke så meget at tage stilling til som i dag, og derfor skabte det også plads til fordybelse i familien. Kravene var rimelige og til at håndtere. I det samfund vi har skabt i dag, hvor selve tiden med familien er stærkt nedtonet, er det derfor særligt interessant, at netop nærvær er et af de fokusområder, der er mest aktuelt. For det er ikke kun den nærværende familie, der kastes lys over. Reguleringen er langt mere kompleks. Børnene bør, ifølge flere aktuelle debattører indenfor det pædagogisk-psykologiske område, opdrages med metoder, der ikke blot handler om kønsroller, men så sandelig også udvikler personlige attraktive sider, der kræver en mere eller mindre perfekt barndom, med mere eller mindre perfekte familier. De vil nemlig have: Empatiske, rolige, nærværende og nysgerrige børn.

Uanset om ovenstående begreber er svære at være uenige i, så kræver det noget særligt af os forældre. For sådanne smukke egenskaber opstår ikke bare af sig selv. Vi er om nogen de rollemodeller, vores børn har at referere til. Men vi er også vores børns eneste reelle advokater.

Men når noget bliver sagt nok gange, bliver det dog til fælles værdier og normer for, hvordan vi familier bør positionere os selv og opdrage vores børn. Vi bliver enige om, hvad vi opdrager børnene til, om man så må sige, og selvom vi som familie forsøger at skabe mening, kræver det mere og mere mod, styrke og overskud at fastholde personlige værdier, der øger den personlige integritet i familien. Pointen er, at vi definerer vores familier ud fra samfundsskabte rettesnore, og disse rettesnore fordrer ikke altid til integritet.

Engang imellem støder vi dog ind i problemer. Det sker især, når vi møder familier, der ikke kan genkendes. Sådan en familie er vi. For blot at tage et banalt eksempel omkring spisetider, så ligger de på ingen måder faste her. Det ville i nogle pædagogiske perspektiver blive kaldt udannet. En slags fejlagtig introduceren til vores kultur. I vores familie har vi dog taget skridtet videre og kalder det; at tage stilling til livet, med udgangspunkt i det, der giver mening for os. Begynde med os selv. Det har da taget tid og krævet lidt ryggrad. For forventninger er der mange af, og meninger er der lige så mange af. Men forventninger kan blive så almindelige, at vi slet ikke lægger mærke til dem. At tage stilling til dem og mærke efter har haft den konsekvens for os, at vi ikke er stressede, ikke lever under tidspres og kan behandle hinanden som de forskellige mennesker, vi repræsenter i vores familie.  For vi er ikke ens. Vi er 6 forskellige personligheder, der lever under samme tag!

Hvorfor blev det så sådan?

- Fordi vi har lært at sige Nej tak, når vi kan mærke, noget ikke føles rigtigt, og Ja tak når noget føles ganske udmærket, og vigtigst af alt: tager det som en selvfølge at fordybe os i det, vi laver og tage os tid til det. Men at kunne det kæver også, at vi tager os tid til at mærke efter, hvem vi er, alle sammen – Og det kræver fordybelse. Hos os handler det bl.a. om at sanse, opleve og ikke mindst beskrive os selv som det, vi mærker, vi står for. Konsekvensen af dette er forhåbentligt, at vi skaber et grundlag for, at vores børn kan leve op til de forventninger, der fordres til, uden at gå på kompromis med de personligheder, vi elsker så højt.

‘Familieopskrift’

Vores tre-ugers familieopskrift handler om at sanse, opleve og beskrive din familie på en måde, hvor I alle føler jer set, hørt og forstået. Det giver mulighed for at vide, hvem I er, og hvorfor I er dem, I er. Derved skabes en integritet og et grundlag, hvorfra I med ro i sindet kan takke pænt Ja tak til noget og Nej tak til andet. Har du (eller hele familien i samarbejde) lyst til at forsøge opskriften nedenfor, så rigtig god fornøjelse.

Uge 1: At sanse din familie handler om at lære din familie, og de rammer I sammen har skabt, at kende, gennem din krop – Uden at sætte ord på. Prøv en tid at betragte din familie med en nysgerrighed, som har du aldrig oplevet den før. I denne tid følger du dine kropslige fornemmelser og ønsker, der opstår. Opstår tanken fx: Hvor ser min søn dejlig ud i dag, stryger du ham måske over håret, fordi din hånd ikke kan lade være. Mærker hvordan det opleves, mærker hans reaktion. Du lytter måske også mere intens til de lyde, der er i dit hjem. Tygger maden langsommere under middagen eller observerer, hvordan det føles at lægge dig under dynen, når du går i seng om aftenen. At sanse handler om at mærke familien og dit hjem med hele din krop og registrere, hvordan det føles – uden at dømme. På denne måde åbner du op for det at kunne indhente basal viden om din familie. Du lærer at knytte den erfaring, du tilegner dig, til dine følelser og derved skabe første væsentlige grundlag for at kunne tage reelt stilling til, hvem I egentlig er.

Uge 2: At opleve din familie handler om at bygge videre på det at sanse, men her bearbejder du også oplevelsen. Du forholder dig åbent til det, at der kan opstå helt ny erkendelse – et helt nyt ”billede” af din egen familie. Det gør du fx ved at spørge dig selv, hvordan det opleves og føles gennem hele forrige uge at ”se” din familie gennem disse ikke dømmende sansende briller. Du skal stadig ikke forsøge at sætte ord på processen, men meget bedre forsøger at formidle din oplevelse på en anden måde. Nogen vil male et maleri, der udtrykker deres følelser, andre finde et stykke musik, der passer præcist til oplevelsen eller noget helt tredje. Fortæl historien om din familie uden at sætte ord på. Det kan også beskrives sådan, at du forsøger at sætte alle de små oplevelser ind i én stor oplevelse, på din helt egen måde.

Uge 3: At beskrive din familie er sidste del af processen. Nu begynder du at sætte ord på det, du har sanset, oplevet og erkendt. Har du fx gennem processen oplevet, at dit barn hele tiden reagerer positivt over for noget særligt, kan du nu sætte et begreb på det; fx min datter kan lide når (…). Du begynder simpelthen at beskrive den virkelighed, du står overfor i din familie. På en måde træder du lige et par skridt tilbage og beskriver din familie, som var du fremmed, uden at blande de følelser, du har oplevet gennem de to sidste uger, ind i fortællingen. Du står nu med et helt nyt grundlag for at kunne tage stilling til, hvem I er, hvilke behov I hver især har, og kan på dette grundlag langt bedre definere jer selv over for hinanden og den omverden, i står overfor. Med andre ord, I har skabt jer en integritet, der kan være jeres helt egen ”rettesnor” for, hvordan I ønsker jeres liv skal leves i en travl og forventningsfuld verden.

Hvad er din holdning til børneopdragelse anno 2012? Er der ting, I gør anderledes i jeres familie i forhold til ”normen”? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

 Besøg Saras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Vind digitalt kursus: Graviditeten og den lille ny familie

Føler du dig nogle gange stresset? Drømmer du om, at hive en uge ud af kalenderen til selvforkælelse, energigivende kropsbehandlinger, mindfulness og afslapning – sammen med din familie og i smukke omgivelser langt væk fra hverdagens travlhed og forpligtelser? En uge, hvor I virkelig kan lade batterierne op? Det har du en helt unik mulighed for – denne sommer!

Maria Christensen - initiativtager til Stressretreats for børnefamilier

Maria Christensen er seniorpsykolog med egen praksis og står i spidsen for et nyt initiativ: Stressretreats for børnefamilier. Hun har virkelig gode erfaringer med andre retreats, hun har afholdt, hvor en uge med total selvforkælelse, afslapning og implementerbare værktøjer til at reducere og forebygge stress har skabt fundamentet for varige ændringer. Hun er stærkt passioneret om at give denne mulighed til dem, der har allermest brug for det – netop børnefamilier:

”Jeg har arbejdet med børn og familier i ca. 25 år, og i den sammenhæng fylder stress meget på dagsordenen! Faktisk henvender halvdelen af klienterne sig i forbindelse med stress – rigtig mange børnefamilier er nemlig voldsomt pressede! Ofte er det ikke nok ”bare” at lade op et par timer om ugen for at få vendt cirklen. Når man har været til en kropsbehandling, yoga eller en session hos mig, kommer de fleste hjem til alle forpligtelserne og kommer direkte tilbage til en stresset tilstand. Som regel kræver det lidt mere at få vendt cirklen… Det er netop det, vi gerne vil give mulighed for med disse retreats – at vende den onde cirkel og implementere strategier, der kan skabe varige forbedringer.”

Hvad er et retreat?

Et retreat er en utraditionel aktiv ferie til et roligt sted, hvor man – i smukke og naturskønne omgivelser – har mulighed for at slappe af. Koble HELT fra. Og få behandlinger i form af massage og andre kropsbehandlinger, varme bade og individuel træning.

Grundtanken er, at når dygtige behandlere tager hånd om vores krop og sind, er det den direkte genvej til et liv uden stress. Et retreat kan ikke løse alle udfordringer, men det kan på exceptionel vis supplere den behandling, du er i gang med herhjemme.

Du får alle de afstressende 1. klasses behandlinger for krop og sind, som du har behov for og en masse virkningsfulde værktøjer til at skabe en mere positiv og holdbar livsstil.

Hvor foregår det?

Alle retreats foregår på kurstedet Dudince i det sydlige Slovakiet. Slovakiet er – foruden sin fortryllende og autentiske natur, krystalklare søer, afslappende varme mineralbade – særdeles berømt for sine kursteder. Og så er der ligeså mange solskinsdage som på Mallorca!

Kurstedet tilbyder ”alt under samme tag” – imødekommende betjening, smukke omgivelser med mulighed for gå- eller løbeture, masser af ro, nærende forplejning og professionelle behandlinger. Maria og hendes team har udvalgt de behandlinger, de finder mest hensigtsmæssige til stressbehandling og  -forebyggelse, men du kan selv supplere med flere af de over 60 forskellige behandlinger, stedet tilbyder.

Aktiviteter

Selve stressretreaten inkluderer 15 – 20 behandlinger pr. voksne deltager (dvs. 3- 4 behandlinger om dagen!); aktiviteter for børnene – inklusiv børnepasning, når I voksne er til en behandling; tilbud om nærværssamtale med psykolog for hele familien samt tre seminarer inden for relevante emner – fx mindfulness.

Derudover er der rig mulighed for kurbade, vandlandbesøg, gåture, jogging, cykelture (cykler kan lejes på stedet), motionscenter, sportsmassage og vinsmagning. Naturen er smuk i denne ukendte del af Europa, og befolkningen er venlig. De let skrånende bakker i bjergene byder på et enormt antal udbyggede vandre- og cykelstier, hvilket gør, at I kan besøge middelalderbyerne både til fods eller på cykel.

Er det kun for familier, der føler sig meget stressede? 

Nej – stressretreats er for alle børnefamilier, der ønsker at reducere og forebygge stress. Og som gerne vil på en utraditionel ferie langt væk fra hverdagen, hvor familien er i centrum. Et sted, der giver inspiration, fornyet energi og tid til at være sammen i ideelle rammer, og hvor hele familien får værktøjer til at skabe bedre balance og mere nærvær – også når ferien er slut.

Det er et både aktivt og afslappende utraditionelt ferieophold på et eksklusivt kursted i Slovakiet, hvor både børn og forældre får ladet batterierne op og bliver inspireret til i fællesskab og med fælles afsæt at skabe ny harmoni i hverdagen.

Hvornår foregår det?

Børnefest i Slovakiet

Du kan vælge imellem disse fire uger:

• Retreat 1: uge 27 fra den 1. juli til den 7. juli
• Retreat 2: uge 28 fra den 8. juli til den 14. juli
• Retreat 3: uge 29 fra d. 15. juli til d. 21. juli
• Retreat 4: uge 32 fra d. 5. august til d. 11. august

Det praktiske

Indhold:

• Seks overnatninger med fuld forplejning, mulighed for familieværelse eller opredning.
• Voksne får 3-4 fysioterapeutiske behandlinger dagligt, klassisk massage, zoneterapi samt afslappende bade i varmt mineralvand eller individuel træning efter behov og efter aftale med kurstedets læge mm.
• Børneaktiviteter tilpasset barnets alder efter aftale. Mindfulness program for børn ved min. 5 deltagere.
• Hver familie får tilbudt en nærværssamtale med psykolog
• Tre oplæg og diskussioner af relevante emner med de andre deltagende forældre
• Introduktion til mindfulness.

Pris:

• Voksen: 7.500 ophold og stressretreatgebyr
• Barn: 2.550 ophold sammen med forældrene, evt. børnepasning. Har I tre børn eller derover, får børnene 25 % rabat.

OBS: Early bird rabat: 10 % indtil 25.5.2012 

Klik her for at læse mere om om stressretreats for børnefamilier.

Hvad synes du om idéen med stressretreats for børnefamilier? Kunne du tænke dig at deltage? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Relaterede artikler:

1. Anmeldelse: “Tag dig nu sammen, skat” af Lisbeth Fruensgaard
2. Vind bogen: “Tag dig nu sammen, skat”

Jeg er godt og grundigt træt af at blive overdænget med andres sexliv. Jeg synes ikke, man kan åbne facebook eller et kvindeblad, uden at man skal forholde sig til, hvordan andres sexliv er.

Senest er Kernesund-kvinden Ninka gået ud med et nyt koncept om fri og lækker sex.

Og lad mig sige det med det samme, der er intet galt i sex, jeg kan bestemt også godt li’ sex, og det er heller ikke fordi mit sexliv er dårligt, så misundelsen driver ned ad væggene; slet ikke – jeg har verdens dejligste mand.

For mig handler det om, hvad jeg gider at forholde mig til i det offentlige rum. Det handler også om, hvad det er for nogle værdier, vi vælger at lægge frem og vise vores ungdom. Jeg har stor respekt for mennesker, der som Sara Skaarup viser en anden vej med Kærlighedskontrakten, for der er mange, som går død i kærlighedslivet og har brug for nye muligheder.

Men sex må aldrig blive hele drivkraften i det, vi har sammen med hinanden i forholdet. Jeg ser desværre alt for ofte, at seksualiteten – eller mangel på samme – kommer til at fylde alt for meget i folks bevidsthed. Det giver frustrationer og en oplevelse af at være forkert og være anderledes end alle de andre, når vi ikke knalder som kaniner med smukke unge mænd. Undskyld. Men det er nærmest det billede, medierne giver.

Vi kommer igen til at lægge værdien for det gode liv ud i noget eksternt på lige fod med, at vi skal kunne løbe et marathon for at tale med ved middagsselskaberne, vi skal have mediteret og været på stille retreat og spise row food osv.

Men det duer bare ikke. Lykken findes ikke i at være som alle de andre. Lykken findes ved at finde din egen sandhed, din egen vej at gå. Og den kommer ikke gennem ydre erhvervelser eller aktiviteter. Sand lykke kommer ved at lære dig selv at kende, hele dig og dine værdier. Og at kunne stå ved dem og dyrke dem i alt, hvad vi foretager os.

For nogen er mindfulness og meditation vejen, for andre kan det være andre veje. Og når det kommer til seksualiteten, så kan den blive utrolig dybt og smukt, når det handler om noget helt andet end sex, når vi bruger vores indre som vejleder og i stedet skaber fokus på nærhed, intimitet, samvær og det virkelig at se hinanden og være helt tætte, mærke forbundetheden  præcist som mange tantra-retninger beskriver. Her er det ikke præstationen, der er i fokus, men det to smukke mennesker kan skabe sammen, når de elsker hinanden.

Hvis vi kunne lære at sætte hinanden helt fri og ikke binde hinanden på hænder og fødder men have visheden for, at vi to har valgt hinanden, og derfor elsker vi hinanden på alle vilkår, hvor vi så end går i verden, og så flytte fokus fra alt det seksuelle til mere at handle om kærlighed – kærlighed mellem mennesker, for det har verden virkelig brug for. Og lykken ligger ikke i at skabe en masse ydre symboler på vækst. Lykken ligger i den indre vækst. Al forskning fortæller os, at materielle goder og nydelsen er forbigående fænomer, som vi ikke kan koble lykken op på. Sand lykke kommer gennem det at skabe mening og engagement og at handle på det.

Søg ikke din lykke i ydre ting, hav modet til at finde din egen vej, også selv om du kommer til at stå uden for pseudo-fællesskabet. Det sande fælleskab er det, du kan have med dig selv, det at vide du er god nok præcist, som du er, og ikke behøver fylde dit lykkebarometer op med alle mulige ydre præstationer og ting.

Du er dig, og du er helt ok præcis, som du er. Start fra i dag af med at sætte en fast kærlighedsaftale af i kalenderen med dig selv. Lav et tjek på din indre tilstand og forkæl dig selv mindst én gang om dagen.

Synes du også, der er for meget fokus på sex i medierne? Hvad er lykke for dig? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

Besøg Floras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Mindful living: At lave nutidsplanlægning
2. Mindful living: Giv videre – det betaler sig!
3. Mindful living: Kan man købe stilhed på dåse?

“Når jeg bliver stor vil jeg gerne have et bageri, hvor jeg bager de lækreste kager og sælger en lille smule slik”, sagde min yngste datter på 6 år. Min ældste pige på snart 10 år elsker dyr og kryb og kunne godt forestille sig at arbejde i Zoo (godt at hun får en lille smagsprøve for en dag, i sommer, hvor hun skal være dyrepasser i Zoologisk Have – og godt det ikke er mig, der skal fodre fugleedderkopper, slanger og samle elefantlort op).

Da jeg var lille drømte jeg om at blive sangerinde, sælge frisk fisk i egen butik (jo, den er god nok), blive børnehavepædagog, skuespiller, forfatter, fotograf og journalist. Jeg drømte også om blive gift, i marengskjole med kæmpe pufærme, at få 3 børn – pige, dreng, pige – og leve lykkeligt sammen med manden i mit liv, prinsen, til vores dages ende.

Jeg fik prinsen, ikke på den hvide hest men i den blå Triumph TR6, jeg fik ikke 3 børn, det blev til 4 i alt – pige, pige, pige, pige. Jeg har boet sammen 9/5 med min bonusfamilie de sidste 14 år. Det er ret lang tid. Ikke sådan kedeligt lang tid. Men lang tid, fordi der er sket rigtig meget.

Ældste bonus var 2,5 år, da jeg hilste på hende første gang. I dag er hun 16 år! Yngste bonus var helt lille og ny – i denne uge er hun afsted på klassetur til Prag, sammen med alle vennerne i 7. Hun er 14 år gammel, det vil sige fra ’98 og fra den gang, jeg valgte at kaste mig ud i Projekt Bonusfamilie. Selv var jeg 24 år og havde tidligere på året flyttet fra forbudets Sverige til landet, som giver lov til alt. Sammen med fyren i den blå sportsvogn stod den ene uge på bleer og babymos, ture på legepladsen og indkøb til 2 voksne og 2 børn. Den anden uge var = kæresteuge, ture i biffen og ud at spise, gå til koncerter, middage sammen med venner og vin, take-away kun til 2 dagen efter. CD-afspilleren spillede Beastie Boys, kent, Lenny Kravitz, Bo Kaspers og Brand New Heavies.

I dag er CD-afspilleren temmelig stille. Bonusmor er gået over til Spotify, men hun lytter da stadig til det, hun kender; Mr. Kravitz, kent… Bonusbørnene har deres iphones og ipods – de har det hele med, overalt. Musikken, veninderne, den fede taske, det sociale netværk. On the go. I går var Justin Bieber hot, i dag er han so not!

Er jeg så blevet stor nu? Kan man kalde mig voksen? Det håber jeg da. Selv om jeg arbejder på at ikke virke alt for kedelig eller tantet, fordi jeg nu er tættere på de 40 end de 30. Ikke være for pinlig eller ’for meget’, fordi mine egne døtre og bonusdøtre er vokset fra fasen ’småbørn’ for længst.

Blev jeg det, jeg gerne ville være? Hverken fiskehandler eller fotograf. Langt fra færdig. I konstant bevægelse. Men et sted jeg gerne vil være. Hvor er du henne?

Er det det sted i dit liv, du drømte om? I din karriere? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Sofias egen hjemmeside her. Se Sofias bog: Bonusmor – uden filter her

Relaterede artikler:

1. Er dig og far stadig kærester, når jeg bliver stor?
2. Ja tak – det vil jeg gerne have mere af!
3. Hvad bliver det næste…et gebis?!

Jeg skal liiige have overstået denne her stressede periode, så skal jeg også have styr på sundheden... Mon ikke du har hørt dig selv sige dette op til flere gange? Selv har jeg sagt det mange gange og troet fuldt og fast på, at stress og sundhed bare ikke var foreneligt.

Stakkels sundhed… For hvornår var det mon realistisk, at jeg som mor, selvstændig, veninde, datter, kone og samfundsborger kunne forestille mig at have et 100 % stressfrit liv? Mon ikke der nok skulle snige sig en ny deadline, en mor-udfordring, en børnefødseldag for 20 stk. 7-årige, et momsregnskab eller bare et fladt cykeldæk ind i idyllen. Det er jo det, vi kalder livet. Så sundheden – ja, den må vente. Og det gør den så også for mange.

I mit virke som sundhedscoach arbejder jeg ekstremt meget med planer, vaner og OVERBLIK. Der skal laves en sundheds-infrastruktur. Det er decideret naivt at tro, at sundheden en dag kommer snigende af sig selv. Og præcis heri ligger svaret også i relation til sundhed og stress og det, der fik 10-øren til at falde for mig selv. Nemlig følgende: Sundheden lider ikke, fordi du er stresset, men fordi STRUKTUREN daler i stressede perioder.

Hvad mener jeg med struktur? Jo alle de ting, der gør det nemt at leve sundt. Det er madplanen, der giver overblik over hvad familien skal have at spise hver aften. Indkøbssedlen, der sikrer, at de rigtige ting er i hjemmet. Kassen med gnavegrønt, der er gjort klar til ugen, der kommer. Vandflaskerne, der er fyldt og klar i køleskabet, når du skal suse ud af døren. Sportstøjet, der er vasket og lagt klar.

Det er ikke raketvidenskab – heldigvis, for så betyder det også, at du aldrig mere i stressede perioder behøver at betale med din sundhed. Fokusér i højere grad på struktur og planlægning, så er der slet ikke plads – eller behov – for dårlig samvittighed.

Hvad går du på kompromis med i stressede situationer? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Alexandras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Anmeldelse: Sandheden om sundhed
2. Kan vores ”simple” mænd lære os noget om sundhed?
3. Vinderne af konkurrencen om bogen, ‘Sandheden om sundhed’

Jeg lever i nuet i hver eneste dag, jeg planlægger mit liv en dag ad gangen. Hvordan er det overhovedet muligt?

Det handler om at ændre fokus. I stedet for hele tiden at have sin mentale energi ude i fremtiden på alt det, vi skal nå og alt det, vi gerne vil. Så sætter jeg tingene i kalenderen, når de opstår og bekymrer mig ikke om dem før de nærmer sig, og jeg skal forholde mig til dem.

Lige nu arbejder jeg f.eks på min krop, stærkt inspireret af min seje facebook veninde, Michelle Hviid, der har købt en personlig træner og jævnligt flasher billeder af sig selv selv og sin snart meget veltrimmede krop. Før i tiden ville jeg vælge at blive deprimeret over billederne, fordi de ville minde mig om det, jeg også gerne vil have, men nok ikke lige orker eller gider. Men nu inspirerer de mig til at sige: ”i dag vil jeg arbejde på min krop, jeg ved ikke med i morgen, men i dag, når jeg ser billedet”. Og taktikken gør, at det bliver langt lettere også i morgen at vælge at fokusere på min krop. For jeg har ikke et eller andet urealistisk billede af mig selv ude i fremtiden. Jeg vælger min vej, og de dage, jeg ikke har fokus på min krop, fordi målet måske mere er hvile eller arbejde eller stilletid, så er det også fuldt acceptabelt.

Der er pludselig ingen dogmatikker om, hvad der er rigtig og forkert. Der er kun lige nu, og lige nu er jeg motiveret. Og kan jeg ikke finde motivationen i dag, så kan jeg jo bare gå ind på Michelles facebookside og lade glæde smitte mig igen over at have en lækker krop.

Så at planlægge fra dag til dag, hvordan jeg vælger at arbejde med min krop, giver langt bedre resultater. I nutidsplanlægningen ligger heller ingen du må ikke og du burde også. Der er kun nu, og lige nu forholder jeg mig til mig og hvad min krop og mit sind fortæller mig om min indre tilstand. Og der er dage, hvor jeg mærker, at nu er det “slap af tid”, og så gør jeg det, for der er ikke noget, der haster.

Det sjove af det hele er, at ved at have denne taktik og ved hele tiden at prøve at tænke i nutidsplanlægning, er min krop faktisk lige så stille begyndt at trives igen. Fordi jeg hver dag lytter til den og følger det, den fortæller mig.

Og forleden dag kom sejren over dem alle, jeg kunne langt om længe være i et par bukser jeg kunne passe for 10 år siden, før ny mand og efternøler. Lige så stille gennem flere års nutidsplanlægning er jeg ved at komme i form igen, og det føles super skønt. Men det mest skønne er, at der ikke er nogle løftede pegefingre og ingen forbudte ting. Der er  kun nuet og det, jeg har lyst til at putte ind i det, og det har givet mig mod hver eneste dag.

Mest af alt fordi jeg ikke har haft de her urealistiske billeder i hovedet af, hvordan man skal se ud, hvordan den perfekte mig er. Jeg har fulgt nuet og det kroppen forlangte i dette nu. Og derved er det blevet overkommeligt at skifte kost, at motionere mere og at være mere i balance med mig selv. Jeg tror ikke, vi alle er skabt til motionscentre, maratonløb og middelaldermad.

Min oplevelse er, at jo mere jeg finder indre ro og balance i mig selv og lader mig syre af dag til dag, jo mere kan jeg mærke, hvad min krop fortæller mig, den har brug for, og når jeg begynder at lytte til det, så bliver den mere glad og belønner mig ved at give mig mere mod og overskud til at gøre endnu mere af det, der får mig og kroppen til at trives med hinanden, så vi kan leve i harmoni og kærlighed til hinanden og ikke være hinandens fjender.

KOM i gang med din nutidsplanlægning NU ;o)

Hvordan planlægger du, hvad du fylder ind i nu’et? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

Besøg Floras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Mindful living: Elsk det som er
2. Mindful living: Vær venlig med dig selv!
3. Mindful living: Tro på det gode

”Madplan! Det kan jeg da ikke! Hvordan kan jeg vide, hvad jeg vil spise torsdag i næsten uge?” var vist sådan nogenlunde, hvad Manden sagde hjemme hos os, da jeg for 100 år siden introducerede madplansprincippet. Den idé gik ikke lige ind. Manden mente simpelthen, at det var noget nær et angreb på den personlige frihed at få puttet familielivets kost ind i kasser og rammer. Snart skulle det vel også skemalægges, hvornår han måtte ”puste grise op” eller få en øl, mente han??!!

Det blev nu alligevel indført, først på prøve og dernæst semi-permanent. Og for ca. ½ års tid siden stopper selv samme mand så pludselig op midt i et stykke aftenarbejde med kaffe, ser på mig og siger: ”Nina, det der med madplan, det har sgu alligevel virket – det må jeg indrømme!”

Struktur – plads til impuls

Og hvorfor er det, at det virker? Det gør det, fordi det giver overblik, struktur og ro i forhold til at vide, at man ikke skal hjem og være den kreative Camilla Plum. Det skaber dermed overskud i en hverdag, der tit kører efter nøje lagte skinner, og det gør det nemmere at handle ind – og måske undgå de der sære køb af madvarer, der aldrig bliver brugt til andet end udstilling. Og det giver plads til impulsivitet: Til at være køkken-kreativ; at have den slags overskud der ofte kommer af netop overblik og overskud. Det er sjældent, at den slags kommer af at stresse rundt og ”skulle” finde på!

Desuden er der jo ingen, der siger, at en madplan altid skal være for en uge eller følge samme struktur i alle par/familier?! I enhver plan eller projektfase er der plads til spontanitet og fantasi.  Her er nogle af de planer, jeg har hørt om gennem de år, hvor jeg har arbejdet med familielivsbalance:

• Klassisk ugeplan, aftales fredag over rødvin, der købes ind lørdag
• Ugeplan, der aftales lørdag, og bestilles varer til over nettet (endnu flere impulskøb undgås)
• Månedstjansen: hver part har ”magten” i én måned ad gangen – i forhold til at lave madplan og lave mad (indkøb, oprydning osv. gøres fælles)
• Rengøring og indkøb gøres hver lørdag. Den der køber ind bestemmer og laver ugens kommende mad+plan
• Madplan printes over nettet – og der købes ind derefter
• Der købes stort ind af basisvarer og årstidens grøntsager og frugt – madplanen laves derefter …

Kun fantasien sætter grænser …

Sgu kommet for at blive – sådan da …

Ja, hvad kan jeg sige. Hos os er den kommet for at blive. I dag laver vi planen ved middagsbordet, sammen med ungerne, gerne fredag – men også nogle gange søndag. Og der taler vi også om, hvad hvem skal, hvornår og hvilke ugedage. Det er blevet et helt lille familiemøde, der aktiverer og involverer alle. Og så kan det godt være, at vi tirsdag efter ældstebarnets ridning skrotter pasta-med-kødsovs og stiler mod take-away-sushi! Fordi vi har lyst – og ikke af nød. Indrømmet; der er også uger, hvor det hele går i vasken, planen ikke laves – og helt ærligt: De uger, er der sgu ikke meget koge-kreativitet over! ”

Hvordan organiserer og planlægger I indkøb og madlavning? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Ninas egen hjemmeside her. Se Ninas bog: Den gode barsel her.

No related posts.

…ellers havde vi nok også udsat det til ‘en dag vi får tid’.  

Både som mindfulness-instruktør og som helt almindeligt menneske slår det mig ofte, hvor mange ting vi udsætter til ”en dag vi får tid”.  Og – selvom jeg bestemt  selv er blevet bedre til ”det der med at give slip på tankerne og være tilstede i nuet” – hører jeg stadig mig selv sige: ”ikke lige nu”, ”måske i morgen” og ”jeg skal liiige…” alt for tit. Blandt andet i relation til børnene.

Ingen er perfekte, og børnene skal også forstå, at der jo er en del praktiske ting, der skal laves i en familie. Men det er jo ikke fordi vi ikke har tid til et spil ludo, til at involvere børnene mere i madlavningen, eller gå med ud og spille en gang fodbold – også på en hverdagsaften! Udfordringen er blot den to-do-liste, vi har inde i hovedet: ”Jeg skal lige have ryddet op, så skal jeg have tømt vaskemaskinen, så skal jeg have lavet den legeaftale, og så skal vi have svaret den fødselsdagsinvitation”. Der stod jo ikke ludo på den liste, og og så stresser det os mentalt at ”forlade” programmet. Så må de uplanplagte ”forespørgsler” lige vente. Det er sgu da godt, at vi trækker vejret automatisk – ellers  havde vi nok også udsat det til ”en dag vi får tid”.

Men vi kan alle lære at give slip på to-do listen for en stund og sige JA til det uplanlagte. Det, der ofte bliver et af dagens højdepunkter. I går havde min yngste været i bad, fået nattøj på og var på vej i seng, da han ærger sig over ikke at have hoppet i trampolin.  Min ‘autopilot’ sagde: ”i morgen”, men da jeg til stadighed forsøger at udfordre min autopilot, overrasker jeg mig selv ved at foreslå ham, at vi tager sko på og går derud. To minutter efter hopper vi i trampolinen – sammen med storebror, som egentlig var på vej i bad, men som hurtigt fik jakken på. Vi grinte, legede og hyggede os. I 15 minutter, så var de glade. Det tror jeg liiiige, at jeg havde tid til.

Der går nok ikke mange år før rollerne skifter. Så står jeg og spørger, om ikke de bliver hjemme og hygger på en fredag aften, om ikke de vil med på shopping, om ikke vi skal drikke the sammen. ”Ikke i dag mor, skal liiige være sammen med vennerne”. ”En anden dag – Ok mor?”. Dette scenarie vil jeg have i tankerne lidt oftere. Så er jeg sikker på, at opvasken lige kan vente det kvarter!

Hvornår har du sidst udfordret din ‘autopilot’ og gjort noget, du ‘ikke havde tid til’, eller som ikke var såkaldt ‘fornuftigt’, men som viste sig at øge både energi og glæde?  Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Alexandras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. ”Jamen, kan I godt bo på 100 m2?”
2. Jamen, kan man godt gøre karriere i Udkantsdanmark?

Er du visionær, eller lader du dagligdagen køre rundt med dig? Med en klar vision og nogle veldefinerede ambitiøse mål, har du mulighed for at nå meget længere i dit liv, end du ellers ville. Jeg har igennem de sidste mange år haft en rollemodel tæt på i mit liv. Hun hedder Lene Gammelgaard. Lene er den første kvinde i Norden, der har besteget Mount Everest.

Jeg mødte Lene Gammelgaard på et kursus for adoptanter. Der var ingen af os, der syntes, det var særligt sjovt at skulle i tvangsterapi i offentligt regi, så vi fandt sammen om at støtte hinanden og komme igennem, hvad vi skulle, for at få lov til at blive godkendt til at få de børn, vi så brændende ønskede os.

Relaterede artikler:

1. WTF – datteren fik en angstneurose og moderen knaldede med chaufføren – hvem fanden gider en karriere – hvis det er sådan, det skal ende?
2. Hvad er egentlig normalt – og hvem er normal?
3. Det beror på, hvem vi er, ikke det vi gør

Det er skam ikke en opfundet dialog. Den slags har vi jævnligt hjemme hos mig. Især til morgenmaden! Hver gang tænker jeg; er tolerance virkelig noget, vi som mennesker skal lære? Er krig og ufred en mere naturlig del af vores natur? Skal vi ”skoles” til at se lyset i næstekærlighed, empati og tolerance? Og har vi overhovedet lært det som voksne?

I denne artikel kunne jeg godt tænke mig at slå et slag for tolerance – og er det ikke din kop te, så hold hellere inde med at læse videre!

Hønsegården

Vi kender alle historien om den ene fjer, der blev til fem høns. Moralen kender vi også; at sladder sjældent er sandt, og at man ikke skal tro på alt, hvad man hører; men moralen er også, at hønsene ikke tolererer nogen, der gør tingene anderledes end dem selv. Det samme sker i Den Grimme Ælling. Vi forarges over og foragter dét, der stikker ud og er anderledes.

Vi ser det også i skolen. Børn synes at have utroligt svært ved dem, der er lidt ved siden af; har briller, er for kloge, for langsomme, taler en sær dialekt, går i anderledes tøj, har to mødre og ingen far eller ikke har de samme gadgets som de andre. De hører deres forældre tale om, at ”de der ovre er vist ikke helt lige som os” eller sige ”hun skulle nok tabe sig, i stedet for at spise is!”. Eller hvad der bliver sagt – og de gentager mønstret. Hvad mønstret end måtte være.

Jeg kan se på mine børn og lytte til deres ævl og kævl og tænke; hvad skal de med pæne kniv-og-gaffel-manere, hvis de ikke kan rumme alle de forskellige mennesker, der vil møde på deres vej? Skal jeg virkelig bare lære dem at gå ind i hønsegården og skrabe på samme vis som de andre høns og haner? Hvad nu hvis jeg i stedet får lært dem, at der kan åbne sig nye verdener, nye muligheder, nye perspektiver og nye glæder ved at være tolerant og nysgerrig? Så kan jeg give dem værktøjer til at undersøge ting, mennesker, veje og tanker åbent i stedet for med forudfattede, nedarvede gamle holdningsmure, der kræver en drages mod, ild og vedholdenhed at skyde igennem! Ville det ikke være en større gave?

Tolerance – balance

Vi er da også kommet ret lagt i forhold til tolerance; i hjemmene og i samfundet. Men med alt hvad vi ved, og alle de ressourcer vi har, så kunne vi godt komme endnu længere! Og dermed et meget stort skridt nærmere mod balance. Balance i hjemmet i forhold til de enkelte familiemedlemmers særegenhed og forskellighed, balance på studie/skole/arbejdsplads i forhold til kollegaer og læsekammeraters særlige behov, evner og udseende. Balance i samfundet overfor dem, der er blevet fyret, dem der har anderledes navne eller hårfarver, dem der ikke er født med det samme blåstemplede opvækstkort som middelklassen og dem, der ønsker at leve en anden form for liv end kernefamiliens og lønmodtagerens – livsformer cementeret som værende VÆRDIERNE af det industrisamfund, der så dagens lys i … 1850’erne!

Men måske er det sværeste med tolerance, at vi har så svært ved at være tolerante overfor os selv?! At vi i stedet for at elske, ære, respektere og acceptere os selv har for travlt med at forsøge at være, gøre eller blive noget specielt. Måske passe ind?

Hvad ville der egentlig ske, hvis vi hver især højt og flot erklærede, at vi ville arbejde med at være tolerante netop overfor os selv – så vi kunne bruge vores energi på noget mere konstruktivt end at hakke på os selv og andre for ikke at være gode nok, smarte nok, moralske nok, succesfulde nok eller et-eller-andet-nok?! Ja, jeg tænker bare højt…

Hvordan mener du, vi kan lære vores børn at være mere tolerante? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Ninas egen hjemmeside her. Se Ninas bog: Den gode barsel her.

No related posts.