Jeg skal liiige have overstået denne her stressede periode, så skal jeg også have styr på sundheden... Mon ikke du har hørt dig selv sige dette op til flere gange? Selv har jeg sagt det mange gange og troet fuldt og fast på, at stress og sundhed bare ikke var foreneligt.

Stakkels sundhed… For hvornår var det mon realistisk, at jeg som mor, selvstændig, veninde, datter, kone og samfundsborger kunne forestille mig at have et 100 % stressfrit liv? Mon ikke der nok skulle snige sig en ny deadline, en mor-udfordring, en børnefødseldag for 20 stk. 7-årige, et momsregnskab eller bare et fladt cykeldæk ind i idyllen. Det er jo det, vi kalder livet. Så sundheden – ja, den må vente. Og det gør den så også for mange.

I mit virke som sundhedscoach arbejder jeg ekstremt meget med planer, vaner og OVERBLIK. Der skal laves en sundheds-infrastruktur. Det er decideret naivt at tro, at sundheden en dag kommer snigende af sig selv. Og præcis heri ligger svaret også i relation til sundhed og stress og det, der fik 10-øren til at falde for mig selv. Nemlig følgende: Sundheden lider ikke, fordi du er stresset, men fordi STRUKTUREN daler i stressede perioder.

Hvad mener jeg med struktur? Jo alle de ting, der gør det nemt at leve sundt. Det er madplanen, der giver overblik over hvad familien skal have at spise hver aften. Indkøbssedlen, der sikrer, at de rigtige ting er i hjemmet. Kassen med gnavegrønt, der er gjort klar til ugen, der kommer. Vandflaskerne, der er fyldt og klar i køleskabet, når du skal suse ud af døren. Sportstøjet, der er vasket og lagt klar.

Det er ikke raketvidenskab – heldigvis, for så betyder det også, at du aldrig mere i stressede perioder behøver at betale med din sundhed. Fokusér i højere grad på struktur og planlægning, så er der slet ikke plads – eller behov – for dårlig samvittighed.

Hvad går du på kompromis med i stressede situationer? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Alexandras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Anmeldelse: Sandheden om sundhed
2. Kan vores ”simple” mænd lære os noget om sundhed?
3. Vinderne af konkurrencen om bogen, ‘Sandheden om sundhed’

”Madplan! Det kan jeg da ikke! Hvordan kan jeg vide, hvad jeg vil spise torsdag i næsten uge?” var vist sådan nogenlunde, hvad Manden sagde hjemme hos os, da jeg for 100 år siden introducerede madplansprincippet. Den idé gik ikke lige ind. Manden mente simpelthen, at det var noget nær et angreb på den personlige frihed at få puttet familielivets kost ind i kasser og rammer. Snart skulle det vel også skemalægges, hvornår han måtte ”puste grise op” eller få en øl, mente han??!!

Det blev nu alligevel indført, først på prøve og dernæst semi-permanent. Og for ca. ½ års tid siden stopper selv samme mand så pludselig op midt i et stykke aftenarbejde med kaffe, ser på mig og siger: ”Nina, det der med madplan, det har sgu alligevel virket – det må jeg indrømme!”

Struktur – plads til impuls

Og hvorfor er det, at det virker? Det gør det, fordi det giver overblik, struktur og ro i forhold til at vide, at man ikke skal hjem og være den kreative Camilla Plum. Det skaber dermed overskud i en hverdag, der tit kører efter nøje lagte skinner, og det gør det nemmere at handle ind – og måske undgå de der sære køb af madvarer, der aldrig bliver brugt til andet end udstilling. Og det giver plads til impulsivitet: Til at være køkken-kreativ; at have den slags overskud der ofte kommer af netop overblik og overskud. Det er sjældent, at den slags kommer af at stresse rundt og ”skulle” finde på!

Desuden er der jo ingen, der siger, at en madplan altid skal være for en uge eller følge samme struktur i alle par/familier?! I enhver plan eller projektfase er der plads til spontanitet og fantasi.  Her er nogle af de planer, jeg har hørt om gennem de år, hvor jeg har arbejdet med familielivsbalance:

• Klassisk ugeplan, aftales fredag over rødvin, der købes ind lørdag
• Ugeplan, der aftales lørdag, og bestilles varer til over nettet (endnu flere impulskøb undgås)
• Månedstjansen: hver part har ”magten” i én måned ad gangen – i forhold til at lave madplan og lave mad (indkøb, oprydning osv. gøres fælles)
• Rengøring og indkøb gøres hver lørdag. Den der køber ind bestemmer og laver ugens kommende mad+plan
• Madplan printes over nettet – og der købes ind derefter
• Der købes stort ind af basisvarer og årstidens grøntsager og frugt – madplanen laves derefter …

Kun fantasien sætter grænser …

Sgu kommet for at blive – sådan da …

Ja, hvad kan jeg sige. Hos os er den kommet for at blive. I dag laver vi planen ved middagsbordet, sammen med ungerne, gerne fredag – men også nogle gange søndag. Og der taler vi også om, hvad hvem skal, hvornår og hvilke ugedage. Det er blevet et helt lille familiemøde, der aktiverer og involverer alle. Og så kan det godt være, at vi tirsdag efter ældstebarnets ridning skrotter pasta-med-kødsovs og stiler mod take-away-sushi! Fordi vi har lyst – og ikke af nød. Indrømmet; der er også uger, hvor det hele går i vasken, planen ikke laves – og helt ærligt: De uger, er der sgu ikke meget koge-kreativitet over! ”

Hvordan organiserer og planlægger I indkøb og madlavning? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Ninas egen hjemmeside her. Se Ninas bog: Den gode barsel her.

No related posts.

Det er ikke mange pauser, travle karrieremødre får i løbet af dagen. Der skal performes på jobbet, og der skal hygges, lyttes, organiseres, støttes og ja… performes i hjemmet.

Når ulvetime, madlavning, lektier, bad, putteritualer og madpakkesmørring er overstået, er klokken ofte over 21. Her smider de fleste trætte mødre sig i sofaen med…en lille belønningssnack. ”Nu har jeg gjort det så godt hele dagen og haft så travlt, så nu fortjener jeg altså at sidde her med en lille småkage/slikpose/kiks”.

Jeg støder rigtig tit på fænomenet – ikke mindst hos mig selv. Mon ikke du tidligere har læst i bøger og blade, at løsningen er at ”spise lidt frisk frugt eller lave en kop god te”? Desværre gør det ikke altid tricket. Der skal ligesom lidt mere til. Lidt mere snask. Derfor bliver jeg så glad, når der udkommer endnu en bog med sunde søde opskrifter på lækkerier, der rent faktisk kan erstatte en tør mariekiks.

Senest har jeg købt bøgen Sundt sødt af Pia Krøyer, med en lang række supergode opskrifter på gufkugler, energibarer og sunde læskedrikke. Min søn og jeg brugte hele torsdag aften på at rulle kugler i kokos, hakke nødder og havregryn – og de smagte fantastisk. De kan udvikles i det uendelige med kaffesmag, romsmag, orangesmag og bare chocko-nøddesmag.

Så når hverdagen igen sætter ind og påskesnacks skal skiftes ud med belønningssnacks, kan jeg kun anbefale at man sammen med sine børn kaster sig ud i et ”sundt sødt” eksperiment. Det er hyggeligt, det er sundt, og I bliver i den grad belønnet.

Har du nogle gode opskrifter på sunde, søde lækkerier, så del dem meget gerne med mig og de andre her på KarriereMor.dk.

Besøg Alexandras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. De usexede proteiner bliver glemt lidt i farten
2. Ja tak – det vil jeg gerne have mere af!
3. Hvad er mere tabu end sex?

Vi kender alle ”den irriterende sundhedstype”. Hende der kollegaen eller veninden, der altid liiige har været ude at løbe de 15 kilometer. Lige fik blendet en smoothie, bestilt varer hos helsekosten og taget 30 minutters styrketræning, inden hun mødtes med dig.

”Nej guuuud drikker du virkelig cola, jeg kan slet ikke udstå det søde stads mere. Det sender mit blodsukker op på toppen af Kilimanjaro, og jeg synes ikke engang, det smager godt længere”.

Kender du hende?. Ja, ikke.  Jeg er endnu ikke stødt på nogen, der ikke kender hende – i én eller anden form. Og fælles for alle er, at hun provokerer, giver dårlig samvittighed og indbyder til vaskeægte ”dem og os”-tankegang. Dem og os, som i ”supersund” og ”mindre sund”.

”Jeg er ikke den typiske sundhedstype”, hører jeg oftest kunder sige. Når jeg spørger dem, hvad det betyder, er det tydeligt, at de tror, ”sundhedstypen” blev født sund, aktiv og anticola-drikker. At fest, is, kage og dovenskab ikke eksisterer i dennes verden. At vedkommende har et andet DNA end ”os andre”, og at vi måske kan blive sundere end vi er nu – men ALDRIG som ”hende.

Intet kunne være mere forkert – heldigvis!

Den eneste forskel på ”den irriterende sundhedstype” og ”os andre” er, hvor langt vi er kommet i sundhedsprocessen. Hvor vedholdende vi har været med løbeprogrammet, slankekuren, vanddrikkeriet, styrketræningen, meditationen eller hvad det nu end var vi gik igang med. Det handler om, hvor langt vi er nået på sundhedsstien.

Personen, der lige har tilbagelagt et marathon, har også startet med at tilbagelægge 500 meter med prusten og stønnen, men har været vedholdende. Personen, der står på toppen af Kilimanjaro, stod dage forinden og kiggede op, men har sat højre fod foran venstre. Personen, der i dag ikke drikker cola, har måske engang levet af cola, men besluttede at at leve så sundt, at kroppen i dag ikke ”beder” om cola længere. Vi har alle potentialet til at blive ”irriterende sundhedstyper”, vi skal blot være vedholdende!

For hvert sundt tiltag du gør, kommer du et skridt længere på sundhedsstien. Det er i virkeligheden ret motiverende at tænke på, ikke?

Kender du ”den irriternede sundhedstype”? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Alexandras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Hans charmerende træk bliver irriterende

Hvad enten det gælder vores egen eller hele familiens sundhed, kan vi hverken tænke, tale eller læse os til den. ACTION er det eneste, der giver resultater på krop, humør og energiniveau. Og samvittighed ikke at forglemme … For hvor har vi mange intentioner som ansvarsfulde mødre.

Der er ikke grænser for hvor sundt vi skal spise, hvor hjemmelavet vi skal spise og hvor aktive vi er i denne familie. Lige indtil hverdagen sætter ind. Så står ambitionerne ikke altid mål med overskudet den pågældende dag … og den næste. Ingen mor jeg nogensinde er stødt på har kunne leve 100 % op til de sundhedsambitioner, hun har sat for sig selv og sin familie, og det gælder bestemt også mig selv.

Ambitioner er gode, mål er vigtige, planer kan være nødvendige, men ACTION er det eneste, der virkelig batter. Så måske skulle vi lade være med at fokusere så meget på ambitionerne og bruge energien til at få sat actions bag sundhedsintentionerne NU. Ikke mandag morgen. Vi kan ALTID gøre noget LIGE NU for at blive lidt sundere. Her er bare et par forslag:

• Send hele familien ud i haven (eller i en park) udstyret med en bold og bare giv den gas, til varmen og farven stiger til hovedet
• Tænd smoothiemaskinen og blend hvad du nu har af grøntsager og frugter. Servér en smoothie til hele familien
• Tag børnene med i køkkenet og lav et KÆMPE frugtfad, som serveres til desert. Det er sjovt, hyggeligt og SUNDT
• Rejs dig op og sæt gang i en spontan gang tagfat med dit barn. Måske synes de mor er mærkelig, men de vil helt sikkert ikke protestere.

Sundhed er ikke raketvidenskab. Det er super simpelt. Vi er bare bedre til at være sunde oppe i vores hoveder, end vi er til at lave simple sundhedsactions her og nu. Små actions der bliver til mere og mere og giver resultater, der batter mere end noget stort, forkromet og ikke mindst imaginært projekt nogensinde kommer til.

SÅ: Sundheden UD af hovedet og IND i livet!

Hvad gør du for at få sundheden ind i dagligdagen? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Alexandras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Mindful living: Nyd livet – det er her lige nu
2. Mindful living: Tag ikke livet så personligt!

At en børnefødselsdag kan samle børn og voksne omkring frugter og grøntsager, er ikke just det, man plejer at høre.  Men det var nu engang, hvad der skete til min søns 6-års fødseldag.

Vi havde inviteret venner, familie og masser af børn til frokost. Hele den ene ende af frokostbuffet’en havde jeg dog reserveret til min saftpresser og to KÆMPE fade med stykker af gulerødder, rødbeder, agurk,  æbler, citroner, broccoli og ingefær.

”Pres selv og drik de flydende vitaminer”, var opfordringen, kun efterfulgt af en reminder om, at børn ikke måtte presse uden voksnes tilstedeværelse. Vi skulle jo nødig få en finger i presseren… Og jeg skal love for at der blev presset, bestilt og eksperimenteret:

”Min mor vil gerne prøve den orange med gulerod og ingefær.”, ”Tror du, det smager godt at blande æble med agurk?”, ”Se hvor flot den bliver, når der kommer rødbedde i!”

Den juicepresser var simpelhen som en magnet på både børn og voksne, og der stod konstant nogle omkring maskinen. Inden  fødselsdagen var omme, havde mange af vores venner overvejet at investere i vidunderet.

Jeg får bestemt ikke procenter hos Philips, som er mærket på min yndlings-saftpresser, men må indrømme, at jeg bare glædede mig over, at den rent faktisk skabte mere glæde og opmærksomhed end  den efterfølgende fødselsdagslagkage. Klart er det, at juicepresseren også kommer frem til næste børnefødselsdag. Ellers er der da nogle, der bliver skuffede. Det er hermed en opfordring, der er givet videre til alle de børnefødselsdage, der skal afholdes ….

Har du lignende erfaringer? Med en saftpresser og/eller noget andet?  Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Alexandras egen hjemmeside her.

No related posts.

Så står mor der med en stor byld i kinden og dufter af karamel ud af munden: ”Hvad spiser du mor?” spørger børnene… ikke noget – bare et par økologiske mandler. Hmm – som dufter af karamel? Når nu den karamel lige lå og gjorde sig sådan til der i slikskuffen, og jeg lige er kommet hjem fra arbejde og skal igang med at lave mad. Hvem har da ikke prøvet at åbne slikskuffen, med hang til nogle hurtige kulhydrater..?

Bare børnene ikke ser det.., så kan vi holde facaden. Vi er jo sunde herhjemme…

Jeg sad den anden dag og læste et blad, hvor nogle familier udtalte sig om sundheden i familien. Der var regler, økologi, forbud og rigtig mange sundhedsambitioner. Men mor drak godt nok lidt for meget cola, og begge forældre spiste guf og kage i smug, når børnene ikke så det. Motioneret fik far og mor heller ikke gjort så meget. Men børnene… DEM var der sundhedsregler for, og de var bestemt ikke til for at blive brudt. Helst ingen kage til børnefødselsdagen, Disney Sjov med figenstænger og agurkestave og Rasmus Klump kan lige så fint komme med en kurv grøntsager, som de fedtede og søde pandekager, han plejede at sætte tænderne i.

Ja, jeg er sundhedsformidler. Ja, jeg går ind for sunde vaner, motion, flere grøntsager og en reflekteren over, hvad et decideret ædegilde giver af livskvalitet. Jeg går ind for at have ”styr” på ens sundhedsbehov, ved hvad man skal have af mikro og makronæringsstoffer og motion og indarbejder nogle sunde vaner, som efterfølgende ligger på ryggraden og på den måde får et AFSLAPPET forhold til sundhed. Men det er bestemt ikke det samme som at leve et liv i FORBUD mod alt, hvad der ikke tilhører gruppen ”super sundt”. Jeg går ind for realisme. Og måske er jeg allermest bange for at en masse børn en dag flytter hjemmefra og lever af bland-selv-slik og junk som en modreaktion på alle de forbud, de har levet med.

En reminder på hvor galt det går, når man opstiller forbud, fik jeg selv forrige sommer, hvor min lille familie var i tivoli. Jeg sagde til min søn, at når vi havde spist, måtte han vælge en dessert. Vi ville gå til en kiosk, og så kunne han købe en is, en pose slik eller hvad han lystede. Han gik selvfølgelig og kiggede på alle de andre de andre børn, der gnaskede alverdens lækkerier, og han var ikke længe om at tage en beslutning. En beslutning, som hans mor ikke havde set komme. Han ville have en Candy Floss….!!! En stor lyserød sukkerfyldt vattot. ”NEJ”, sagde jeg. ”Det er ulækkert – det får du simpelthen ikke”, ”kan du ikke selv se det – det er jo bare sukker”. Jeg prøvede på alle måder at få drengen overtalt til at vælge en anden ting, og jo mere jeg slog flik flak over hans valg, jo mere tiltalende blev den candy floss. Jeg er sikker på, at han var seriøst spændt på, hvad der ville ske, når han satte tænderne i den – mors reaktion taget i betragtning.

Vi vil ALLE det bedste for vores børn. Og når vi laver sundhedsambitioner på børnenes vegne, er det selvfølgelig i kærlighed til de små og fordi det er et afsindigt vigtigt element i vores forældreansvar. Men vi KAN jo ikke afskærme vores børn fra den verden, vi lever i. De ser og hører ALT og hopper bestemt ikke på, at den der karamel, du gnasker på i hemmelighed, virkelig ER økologiske mandler. Ved at konstruere en forbudsverden og lade som om, at det ikke er normalt at have lyst til lækkerier, vil vi få børn, der bruger ALT for mange resourcer på at tænke på alle de ting, de IKKE må få. Den ideelle verden jeg synes, man skal stile mod, er den hvor sundheden er en naturlig ting i livet, hvor tankerne omkring sundt/usundt ikke fylder så meget oppe i deres hoveder, og hvor der også er plads til nydelse og udskejelser. Det er nok den bedste sunde vane, vi kan give vores elskede børn med på vejen…

Hvad betyder sundhed for dig og din familie? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Alexandras egen hjemmeside her.

No related posts.

Vil du gerne have at din karriere påvirkes mindst muligt af din graviditet og barsel? Vil du gerne vide, hvordan du får overskuddet ind i stedet for at hænge med næbet? Træning og styrketræning er svaret, men hvorfor…

Når du holder dig fit med styrkende øvelser, er din krop gearet til at holde et højt tempo med overskud og formåen. Heri er den også stærk til at være gravid. For kroppen bliver selvfølgelig hårdt presset, når den er gravid, og hvis den så samtidig har travlt på arbejdet, kan presset til tider være for voldsomt.

Det betyder for rigtig mange kvinder, at de må tage en eller flere sygedage for at hænge med på beatet, hvilket ikke kun er trist, men også dyrt og generende for kollegaerne. Derfor kan det betale sig for dig at holde din træning i graviditeten. Det behøver ikke at være en meget krævende træning, men 30 min. 3 gange om ugen vil være helt perfekt.

Foruden at du med din styrke vil opleve færre sygedage, vil du også opleve færre graviditetsgener, og det er da værd at tage med. Tillige er der rigtig mange – faktisk op mod 50 % – som oplever bækkensmerter og hvis du ikke arbejder med din styrke her, vil du også have problemerne, når du kommer tilbage fra barslen og sætter dig 37 timer plus på kontorstolen.

Kontorstolen er nemlig et af de dårligste steder at være for et svagt bækken. Det giver dig unødige smerter i lænden, og når du har smerter, bliver du uoplagt og kan ikke tænke alle de fine tanker,  som du har brug for. Så selvom det måske ikke er din hofret at styrketræne og træne dit korset (mave, ryg og bækken), så er det godt givet ud til at du let kan arbejde på fuld beat i graviditeten og hurtigt kan komme tilbage til dit gamle tempo efter fødslen/barslen.

Hvis du er i tvivl om, hvad du må lave, kan du finde mere information på min hjemmeside: kvindelivet.dk eller på Facebook: Sådan får du et trygt og smertefrit graviditetsforløb. Du er også meget velkommen til at stille mig spørgsmål her.

Hvad er dine erfaringer med træning under graviditet og efter fødslen? Skriv gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Jeans egen hjemmeside her. Se Jeans bog: Træning og graviditet her.

No related posts.

Så skal jeg da liiiige love for, at starten er skudt igang for alverdens kure. Sundhed fylder altid en del i medierne, men i øjeblikket kan du altså ikke åbne en bog, et blad, TV, en avis eller for den sags skyld starte en samtale, uden at talen falder på vægttab. ”Den store kur”, ”den rigtige kur”, ”den eneste kur”, ”den letteste kur”…

Der findes altså masser af kure at vælge imellem, så jeg har ikke tænkt mig at bidrage med én mere her. Vi er forvirrede nok i forvejen. I stedet vil jeg gøre det modsatte, snævre feltet ind og minde dig om den ting, du bare ikke må glemme, uanset hvilken kur du er på, eller uanset hvilket livsstilsprojekt du er ude i. Nemlig protein. Musklernes byggesten.

På mit sidste Health Camp-forløb havde jeg en kvinde med et stort ønske om at tabe sig og gav den gas med løb, styrketræning og sund kost i lange baner. Frustrationen ville dog ingen ende tage, da kiloene bare ikke raslede af i den fart, hun ønskede. Vi kiggede derfor på sammensætningen af kosten og fandt ud af, at der slet ikke blev indtaget nok protein.

”Jamen, jeg spiser masser af grøntsager og har virkelig sat mine portioner drastisk ned”. Ja, og det var formodentlig det, der var problemet. Når vi nedsætter vores kalorieindtag, reagerer kroppen ved at nedsætte forbrændingen, så yderligere vægttab kan forhindres (nej, den er ikke meget for at samarbejde). Men en høj forbrænding er det vigtigste succesparamenter for varigt vægttab. Skal forbrændingen i vejret, skal vi have øget vores muskelmasse og musklers byggesten…det er proteiner. Da min kunde satte proteinindtaget i vejret og styrketræningen blev holdt vedlige, SÅ skete der noget med fedtforbrændingen.

Det bedste bud herfra er altså at sørge for at få protin til ALLE dine måltider. Kød, fisk, mejeriprodukter, æg, bælgfrugter og nødder er alle rigtig gode kilder til protein.

De struttende farverige frugter og grøntsager i diverse former er altid, hvad der bliver brugt som symbol på det sunde og slanke liv, mens de ”usexede” proteiner bliver glemt lidt i farten. Protein er og bliver en uundværlig del af slanke og sundhedsfundament. Usexet eller ej, et varigt vægttab uden proteiner har lange udsigter!

Får du proteiner nok i din kost? Hvad er din erfaring med slanke- og/eller sundhedskure? Eller livsstilsændringer? Skriv meget gerne en kommentar…

Besøg Alexandras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Du dropper jo heller ikke tandbørstnigen forever, fordi du i en brandert har glemt at skrubbe bisserne…
2. Hvad bliver det næste…et gebis?!

Ahh, så rolig man bliver indeni, når vindueskarmens nisselandskab bliver erstattet af bare, rene flader og juletræet byttes ud med nye friske orchideer. Der virker næsten helt tomt i stuen – tomt er rart, tomt er forfriskende, tomt er roligt. 

Oprydningen påvirker helt i det indre og virker bedre end stressterapi. I takt med at stuen finder sit ”gamle jeg”, skaber vi også mentalt plads til det nye år. Nye udfordringer, nye ønsker og nye målsætninger.

Målsætninger, der for de flestes vedkommende indeholder ordet sundhed i én eller anden forstand. For karrieremødres vedkommende kan sundhed i ønskeform handle om mere energi, mere overskud, mere velvære, mere kvalitetstid med de små (eller med manden). Men endnu oftere handles der på kosmetiske ønsker: En tyndere krop, en mere tonet krop eller færre alderstegn. Langt de fleste kvinder tager action på grund af det kosmetiske, men ender med at synes den største gevinst kommer i form af øget overskud, energi og humør.

Tilbage til oprydningen. For faktisk rimer oprydning også på sundhed – og det ikke kun den mentale sundhed. Oprydning i alle de skabe, skuffer, kommoder, tasker osv, der indeholder ”sundhedsgenstande”, får større betydning for resultatet, end du tror. Lad mig give dig et eksempel:

Du har en intention om at lave en sund ret, men køleskabet er uoverskueligt og rodet, ulvetimen lurer, og du tager den lette (knap så sunde) løsning.

Eller:

Du er sulten og vil spise et stykke knækbrød, men en pose marcipan fra juledagene gemmer sig bag knækbrødspakken… Du kender selv slutningen.

Eller:

Du kan lige nå at løbe en tur inden manden kommer hjem med børnene, men sportsbh’en er til vask, skoene kan du ikke huske, hvor du har lagt og pludselig bliver projektet for besværligt og tidskrævende… Du kender selv slutningen.

Står sundheden højt på ønskelisten for 2012, så er mit råd til dig at bruge de sidste par dage på at få ryddet op i dine sundhedsskabe. Skabet med sportstøj, sportstasken, find drikkedunken frem. Ryd køleskabet og giv alle de sunde ting faste pladser. Køb lækre nye bøtter til mandler, nødder, riskiks, tørrede frugter osv. Stil kassen med det usunde slik og kageværk UD af køkkenet. I et bryggers, eller – som hjemme hos mig selv – ned i kælderen. På den måde tager du en BEVIDST beslutning, når den tages frem og overraskes ikke af en favet gelatinebamses dukken op.

Når oprydningsmanøvren er overstået, kan du mærke den velkendte oprydningsro brede sig. Ahhh. Men den største gevinst er at vide, at du er MEGET tættere på sundhedsmålet end før.

Jeg vil ønske dig og dine kære et fantastisk nytår.

Hvad står der på din ønske- og målliste for 2012? Hvad skal du rydde op i? Skriv meget gerne en kommentar…

Besøg Alexandras egen hjemmeside her.

No related posts.