Føler du dig nogle gange stresset? Drømmer du om, at hive en uge ud af kalenderen til selvforkælelse, energigivende kropsbehandlinger, mindfulness og afslapning – sammen med din familie og i smukke omgivelser langt væk fra hverdagens travlhed og forpligtelser? En uge, hvor I virkelig kan lade batterierne op? Det har du en helt unik mulighed for – denne sommer!

Maria Christensen - initiativtager til Stressretreats for børnefamilier

Maria Christensen er seniorpsykolog med egen praksis og står i spidsen for et nyt initiativ: Stressretreats for børnefamilier. Hun har virkelig gode erfaringer med andre retreats, hun har afholdt, hvor en uge med total selvforkælelse, afslapning og implementerbare værktøjer til at reducere og forebygge stress har skabt fundamentet for varige ændringer. Hun er stærkt passioneret om at give denne mulighed til dem, der har allermest brug for det – netop børnefamilier:

”Jeg har arbejdet med børn og familier i ca. 25 år, og i den sammenhæng fylder stress meget på dagsordenen! Faktisk henvender halvdelen af klienterne sig i forbindelse med stress – rigtig mange børnefamilier er nemlig voldsomt pressede! Ofte er det ikke nok ”bare” at lade op et par timer om ugen for at få vendt cirklen. Når man har været til en kropsbehandling, yoga eller en session hos mig, kommer de fleste hjem til alle forpligtelserne og kommer direkte tilbage til en stresset tilstand. Som regel kræver det lidt mere at få vendt cirklen… Det er netop det, vi gerne vil give mulighed for med disse retreats – at vende den onde cirkel og implementere strategier, der kan skabe varige forbedringer.”

Hvad er et retreat?

Et retreat er en utraditionel aktiv ferie til et roligt sted, hvor man – i smukke og naturskønne omgivelser – har mulighed for at slappe af. Koble HELT fra. Og få behandlinger i form af massage og andre kropsbehandlinger, varme bade og individuel træning.

Grundtanken er, at når dygtige behandlere tager hånd om vores krop og sind, er det den direkte genvej til et liv uden stress. Et retreat kan ikke løse alle udfordringer, men det kan på exceptionel vis supplere den behandling, du er i gang med herhjemme.

Du får alle de afstressende 1. klasses behandlinger for krop og sind, som du har behov for og en masse virkningsfulde værktøjer til at skabe en mere positiv og holdbar livsstil.

Hvor foregår det?

Alle retreats foregår på kurstedet Dudince i det sydlige Slovakiet. Slovakiet er – foruden sin fortryllende og autentiske natur, krystalklare søer, afslappende varme mineralbade – særdeles berømt for sine kursteder. Og så er der ligeså mange solskinsdage som på Mallorca!

Kurstedet tilbyder ”alt under samme tag” – imødekommende betjening, smukke omgivelser med mulighed for gå- eller løbeture, masser af ro, nærende forplejning og professionelle behandlinger. Maria og hendes team har udvalgt de behandlinger, de finder mest hensigtsmæssige til stressbehandling og  -forebyggelse, men du kan selv supplere med flere af de over 60 forskellige behandlinger, stedet tilbyder.

Aktiviteter

Selve stressretreaten inkluderer 15 – 20 behandlinger pr. voksne deltager (dvs. 3- 4 behandlinger om dagen!); aktiviteter for børnene – inklusiv børnepasning, når I voksne er til en behandling; tilbud om nærværssamtale med psykolog for hele familien samt tre seminarer inden for relevante emner – fx mindfulness.

Derudover er der rig mulighed for kurbade, vandlandbesøg, gåture, jogging, cykelture (cykler kan lejes på stedet), motionscenter, sportsmassage og vinsmagning. Naturen er smuk i denne ukendte del af Europa, og befolkningen er venlig. De let skrånende bakker i bjergene byder på et enormt antal udbyggede vandre- og cykelstier, hvilket gør, at I kan besøge middelalderbyerne både til fods eller på cykel.

Er det kun for familier, der føler sig meget stressede? 

Nej – stressretreats er for alle børnefamilier, der ønsker at reducere og forebygge stress. Og som gerne vil på en utraditionel ferie langt væk fra hverdagen, hvor familien er i centrum. Et sted, der giver inspiration, fornyet energi og tid til at være sammen i ideelle rammer, og hvor hele familien får værktøjer til at skabe bedre balance og mere nærvær – også når ferien er slut.

Det er et både aktivt og afslappende utraditionelt ferieophold på et eksklusivt kursted i Slovakiet, hvor både børn og forældre får ladet batterierne op og bliver inspireret til i fællesskab og med fælles afsæt at skabe ny harmoni i hverdagen.

Hvornår foregår det?

Børnefest i Slovakiet

Du kan vælge imellem disse fire uger:

• Retreat 1: uge 27 fra den 1. juli til den 7. juli
• Retreat 2: uge 28 fra den 8. juli til den 14. juli
• Retreat 3: uge 29 fra d. 15. juli til d. 21. juli
• Retreat 4: uge 32 fra d. 5. august til d. 11. august

Det praktiske

Indhold:

• Seks overnatninger med fuld forplejning, mulighed for familieværelse eller opredning.
• Voksne får 3-4 fysioterapeutiske behandlinger dagligt, klassisk massage, zoneterapi samt afslappende bade i varmt mineralvand eller individuel træning efter behov og efter aftale med kurstedets læge mm.
• Børneaktiviteter tilpasset barnets alder efter aftale. Mindfulness program for børn ved min. 5 deltagere.
• Hver familie får tilbudt en nærværssamtale med psykolog
• Tre oplæg og diskussioner af relevante emner med de andre deltagende forældre
• Introduktion til mindfulness.

Pris:

• Voksen: 7.500 ophold og stressretreatgebyr
• Barn: 2.550 ophold sammen med forældrene, evt. børnepasning. Har I tre børn eller derover, får børnene 25 % rabat.

OBS: Early bird rabat: 10 % indtil 25.5.2012 

Klik her for at læse mere om om stressretreats for børnefamilier.

Hvad synes du om idéen med stressretreats for børnefamilier? Kunne du tænke dig at deltage? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Relaterede artikler:

1. Anmeldelse: “Tag dig nu sammen, skat” af Lisbeth Fruensgaard
2. Vind bogen: “Tag dig nu sammen, skat”

Jeg skal liiige have overstået denne her stressede periode, så skal jeg også have styr på sundheden... Mon ikke du har hørt dig selv sige dette op til flere gange? Selv har jeg sagt det mange gange og troet fuldt og fast på, at stress og sundhed bare ikke var foreneligt.

Stakkels sundhed… For hvornår var det mon realistisk, at jeg som mor, selvstændig, veninde, datter, kone og samfundsborger kunne forestille mig at have et 100 % stressfrit liv? Mon ikke der nok skulle snige sig en ny deadline, en mor-udfordring, en børnefødseldag for 20 stk. 7-årige, et momsregnskab eller bare et fladt cykeldæk ind i idyllen. Det er jo det, vi kalder livet. Så sundheden – ja, den må vente. Og det gør den så også for mange.

I mit virke som sundhedscoach arbejder jeg ekstremt meget med planer, vaner og OVERBLIK. Der skal laves en sundheds-infrastruktur. Det er decideret naivt at tro, at sundheden en dag kommer snigende af sig selv. Og præcis heri ligger svaret også i relation til sundhed og stress og det, der fik 10-øren til at falde for mig selv. Nemlig følgende: Sundheden lider ikke, fordi du er stresset, men fordi STRUKTUREN daler i stressede perioder.

Hvad mener jeg med struktur? Jo alle de ting, der gør det nemt at leve sundt. Det er madplanen, der giver overblik over hvad familien skal have at spise hver aften. Indkøbssedlen, der sikrer, at de rigtige ting er i hjemmet. Kassen med gnavegrønt, der er gjort klar til ugen, der kommer. Vandflaskerne, der er fyldt og klar i køleskabet, når du skal suse ud af døren. Sportstøjet, der er vasket og lagt klar.

Det er ikke raketvidenskab – heldigvis, for så betyder det også, at du aldrig mere i stressede perioder behøver at betale med din sundhed. Fokusér i højere grad på struktur og planlægning, så er der slet ikke plads – eller behov – for dårlig samvittighed.

Hvad går du på kompromis med i stressede situationer? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Alexandras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Anmeldelse: Sandheden om sundhed
2. Kan vores ”simple” mænd lære os noget om sundhed?
3. Vinderne af konkurrencen om bogen, ‘Sandheden om sundhed’

Inspireret af Dostojevskji´s roman Forbrydelse og straf, som jeg netop har set på Grønnegade Teater her i Næstved i en blændende opsætning, har jeg på det seneste tænkt mere og mere over, hvad begrebet normalt egentlig dækker over.

Hvem har defineret normalitetsbegrebet, og hvornår er man normal, og hvornår er man ikke normal? Raskolnikov i forestillingen deler mennesker op i de normale - lig med de kedelige og konservative – og putter sig selv i kategorien af unormale - dem som tænker nye store tanker, og for hvem det er tilladt at slå ihjel for at rydde forhindringer af vejen for at nå målet om noget nyt og større.

Jeg kan ikke lade være med at trække paralleller op til det samfund, vi har fået skabt i dag. Her skelnes i den grad også mellem os og de andre. Det mest oplagte er at tænke i forhold til de “fremmede”, men jeg tænker det også i vores almindelige samfund – hinanden – dig og mig.

Det er som om en epidemi af magt og begær har grebet samfundet, og vi har mistet fodfæste i forhold til fællesskab, nærhed og kærlighed, og det uanset politisk observans.

Hvis ikke vi er friske, rørige og arbejdsdygtige, er vi pludselige de andre, i denne sammenhæng de unormale. Mon man så også må slå os” ihjel”, som Raskolnikov mener at hævde… I hvert fald kunne man hævde, at det er legalt at slå folks unikhed ihjel til fordel for normalheden - til fordel for at passe ind i “systemet”.

P.t. er der omkring 700.000 danskere, der er ramt af stress og/eller depression; hertil kommer så de handicappede, førtidspensionisterne de almindelige pensionister, de ledige, de andre sygemeldte, og jeg har sikkert glemt nogen… Det løber da op i en del. Så hvor mange “normale” mon der så er tilbage? Og igen, hvordan og hvem definerer det?

Jeg kan ikke finde ud af det, jeg oplever bare igen og igen definitionen blive brugt – ikke bevidst men ubevidst – mod alle, der lige falder lidt udenfor. Som selvstændig ud i mindfulness er jeg vel ikke helt normal heller? Og jeg var det i hvert fald ikke, da jeg for år tilbage var sygemeldt med alvorlig stress. Og under min sygdom mærkede jeg især at blive sat i båsen ikke normal, der måtte jagtes for at komme tilbage i normal-båsen. Hvis ikke det var af kommune-damen, så var det af banken, der bestemt ingen hverken empati eller sympati havde for mig og min sag. Hvem er så mest normal?

I mit verdensbillede må kærligheden og forståelsen for og til et andet menneske da komme først. Hvis nogen henvender sig til mig og har det svært, så vil jeg da altid hjælpe det, jeg kan. Aldrig putte ikke normal-kassen ned over de andre og tænke: ”Pyhh, godt det ikke er mig!”

Kunne vi dog bare blive enige om at droppe denne normalkasse og begynde at bruge empatien langt mere, at øve langt mere i at sætte os i andres sted, når de lige falder lidt udenfor (og man kan spørge sig selv igen: uden for hvad?)

Lad os dog nu en gang for alle indse, at der findes ikke noget normalt, vi er alle en del af det samme fællesskab, vi har alle op- og nedture i livet, og det er ingen skam – det styrker os. Især hvis vi kunne få et samfund, der støttede og bakkede op om os, når vi havde det svært, og ikke jagtede os for at få os ind i normalboksen igen.

Jeg tror ikke som Raskolnikov, at vi nogensinde skal slå nogen ihjel, men der er en masse normer, vi trænger til at få udryddet, så det kan blive lidt lettere for os alle at have det svært, når livet kræver det.

Lige om lidt står påsken for døren, og Jesus’ opstandelse er i mine øjne netop et eksempel på uselvisk kærlighed for at vise os alle ind på en bedre vej. Det er så 2012 år siden, så det er ikke gået helt så godt, men det kan vi ændre fra nu af!

Hvem stemmer for?

Hvordan definerer du, hvad der er såkaldt normalt? Har du nogensinde følt dig sat i bås, og/eller sætter du selv andre i bås? Og i så fald hvordan? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

Besøg Floras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Hvem inspirerer dig til at sætte visionære mål?
2. WTF – datteren fik en angstneurose og moderen knaldede med chaufføren – hvem fanden gider en karriere – hvis det er sådan, det skal ende?
3. Det beror på, hvem vi er, ikke det vi gør

Jeg møder hver dag gennem mit arbejde mennesker, der er låst fast i angst, stress og uro. Tanker, der er kørt af sporet og har taget magten fra dem og fået skabt fysiske smerter og symptomer, der giver dem dagligt besvær. Jeg bliver altid rørt og samtidig bekymret over, at vi ofte søger svarene på vores indre tilstande de forkerte steder eller giver for hurtigt op.  

700.000 danskere er på en eller anden måde ramt af stress og depression lige nu. Det er rigtig mange. Jeg ville ønske, at mindfulness kunne blive indført som et obligatorisk forløb for dem alle, da jeg er sikker på, at ethvert moderne menneske har brug for at finde tilbage til et sted i sig selv, hvor der er ro og indre balance. Men i travlheden når vi det ikke, så kan vi let blive desperate og forvente, at noget udefra skal komme og fjerne det, vi ikke kan magte. Men min erfaring har vist mig, at vi allerede selv har al den visdom, vi skal bruge til at hjælpe os selv i langt de fleste tilfælde. Det kræver bare tid og tålmodighed, og den har vi ikke altid, eller også vil vi ikke have den.

En gang imellem mærker jeg stadigvæk min krop reagere fra min gamle stress, hvis jeg har haft en periode, hvor jeg ikke har fået ro og tid nok til at søge indad og være i stilhed. Hvilket i en stor familie kan være vældigt vanskeligt med to store teenagepiger, der altid har et eller andet på hjertet, der er vigtigt, eller en mindre datter, der har uendeligt meget krudt bagi og en mand, der konstant er i gang og får nye idéer.

Men jeg tænker samtidig, at det er en fatastisk legeplads til konstant at minde mig om, at jeg allerede har alle de værktøjer, jeg har brug for og al den viden, der skal til for at bringe roen og balancen i fokus. Her er Vispassana meditationen fra Mindfulness fantastisk. Det er i al sin enkelhed en meditation på vejrtrækningen.

Sid eller lig behageligt, så ikke stillingen bringer dig væk fra nuet. Træk vejret stille og roligt og lad kroppen falde til ro. Hold nu fokus kun på din vejrtrækning: Hvordan føles hvert enkelt åndedrag? Kan du se forskel på de enkelte åndedrag? Er det ene dybere end det andet? Og hver gang du opdager, at sindet er gået på vandring væk fra vejrtrækningen, så træk blidt fokus tilbage på vejrtrækningen.

At gøre denne vejrtrækning hver eneste dag er ganske simpelt og meget virkningsfuldt, og den kan gøres i 10 min., i 20 min. eller 60 min. alt efter hvor meget tid man har.

Og så tænker jeg på historien om kongen, der ville finde det ord i verden, der kunne forløse al modgang. Han sendte alle sine mænd ud i verden for at finde det magiske ord, der kunne forløse al modgang. De søgte længe, og kom endelig tilbage og sagde: ”Nu har vi fundet det, vi har gemt ordet i denne ring.” Så ventede de alle i spænding på, at kongen skulle åbne ringen og læse ordet. Men kongen sagde: ”Jeg vil først åbne det, når det er allermest nødvendigt.”

Årene gik, og kongen kom i krig. Krigen gik dårligt for kongen, alle hans mænd var ved at være døde; han måtte tage flugten med de sidste, han havde tilbage. Også de blev efterhånden dræbt, og til sidst var kongen alene og på flugt med fjenden lige hælene. Han når til en dyb kløft, og bag ham nærmer fjenden sig. Han stiger af hesten sætter sig i meditativ stilling på kanten af kløften og venter på, at fjenden nærmer sig. Dér kommer han i tanke om ringen med ordet og tænker: “Det må være nu, jeg skal bruge det.” Han åbner ringen og læser: “And this too will pass”. Også dette vil gå over.

Hvilket er et fantastisk budskab, som jeg rigtig ofte gør brug af.

Hvad gør du, når du føler dig stresset? Og hvad gør du for at forebygge stress? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

Besøg Floras egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Mindful living: Er mindfulness vejen til frihed og egen kærlighed?
2. Mindful living: Elsk det som er
3. Mindful living: Tro på det gode

Du er leder, I har haft travlt længe, du bliver presset på performance ovenfra, og du er godt klar over, at medarbejderne i et stykke tid har haft rigeligt at se til. Du er bevidst om, at det helst ikke skal fortsætte i det her tempo ret meget længere – og du har lagt mærke til, at et par af dine medarbejdere ind imellem ser temmelig pressede ud.

Men sådan har du det jo også selv. Af og til kniber det med overblikket, din lunte er indimellem lidt kort og nogle gange opdager du, at du slet ikke har hørt, hvad der lige er blevet sagt. Du arbejder mere, men føler dig utilstrækkelig.

Du er medarbejder på samme arbejdsplads. En dag bryder du pludselig grædende sammen som et lyn fra en klar himmel, du ryster, har hjertebanken, er svimmel, har synsforstyrrelser, ondt i kroppen, føler ikke du kan trække vejret og kan heller ikke fortælle, hvad det handler om. Du bliver sygemeldt – med stress.

Og i de kommende måneder, kæmper du for at genvinde balancen. Samtidig har du dårlig samvittighed over for dine kollegaer, problemer med at forstå, at du faktisk ér syg og at det tager tid – lang tid. Du vil gerne, men magter det ikke. Og du tør hverken indrømme over for dig selv eller dine omgivelser, hvor slemt du faktisk har det. Du føler dig alene.

Du er kollega til den stressramte, du taler med de andre om, hvornår hun mon kommer tilbage og om, hvor længe du mon selv kan holde til det øgede arbejdspres. Du siger ja til lidt flere arbejdsopgaver. Og du begynder så småt at lægge mærke til, at du sover dårligere, ændrer spisevaner, mister sexlysten og ikke har så meget overskud til venner og familie som tidligere.

Det er virkeligheden på flere og flere arbejdspladser i dag. Og det er alarmerende.

Stress er en overlevelsesmekanisme, som sætter os i stand til at reagere hurtigt i livstruende situationer. Kroppen tror den er i livsfare og reagerer ved at kæmpe, flygte eller spille død. Den producerer stoffer, som betyder, at vi kan præstere helt ekstraordinært for at overleve.

Og det giver rigtig god mening, hvis man står over for en bjørn i ødemarken.

Det er de samme stoffer, som produceres, når vi står i pressede situationer på jobbet eller i privatlivet.

Kroppen skelner ikke mellem bjørne, maskinnedbrud, dårlige ledere, arbejdsbelastning, truende klienter eller hvad det nu måtte være som presser en.

Vi kan ikke tåle at være i fuldt stressberedskab uden hvilepauser over tid. Det bliver for alvor farligt, hvis vi dagligt udsættes for flere stressfremkaldende situationer i lange perioder og aldrig kobler af. Det er dét, vi bliver syge af.

Stress er arbejdspladsens ansvar. Det er et fælles anliggende som skal tages alvorligt. I skal skaffe jer viden om, hvad man kan gøre for at undgå det, og hvad man gør, når skaden ér sket.

Og hvad kan du så selv gøre – lige nu og her?!

Du kan forebygge stress ved at sørge for at have balance i hverdagen. Har du travlt på jobbet, så sørg for at komme ned i gear når du holder fri. Slap af, meditér, find ud af, hvad der giver dig god energi og glæde i hverdagen, skab dig selv et frirum – og pak den dårlige samvittighed langt langt væk.

Stress er ikke for tøsedrenge – det skal tages dybt alvorligt.

Læs også: Når kroppen siger stop her.

Har du nogensinde været sygemeldt pga. stress? Har nogen du kender? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Lenes egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Vind Pete Andersens bog og CD om stress
2. Få styr på din stress
3. Vinderne af konkurrencen om anti-stress-kit

Ægte nærvær er =  stjernestunder. Og hvem vil ikke have flest mulige af dem med sine børn? Men hvad ligger der lige i at være nærværende? Kan 10 mødre med 58 børn have ret? Og hvad siger videnskaben om nærværets hemmelighed?

Kender du det?

De fleste af os har vel taget os selv i drømmende at stirre ind i det knitrende bål – glemme tid og sted og bare være bevidst nærværende i nuet. At betragte en glødende solnedgang og være fuldt tilstede med alle sanser. Øjeblikke hvor tiden står stille og tanker og følelser glider frit igennem sindet.

Den gode nyhed er, at det ikke bare er en tilstand, vi behøver at opleve i glimt af og til. Men vi kan øve os i at være på i nuet. Det kan trænes som en muskel!

Storfamiliemødrenes hemmelighed

”For mig har det været en nøgle at ændre tilstand. Jeg har mærket, at så snart jeg bliver stresset, så fungerer tingene ikke. At kunne trække vejret dybt…og så bare finde min sindsro. Det har jeg gjort helt fra de var små…” Sådan lød det fra en mor til ni, en af de 10 mødre med tilsammen 58 børn, der deltog i forskningsinterviews i forbindelse med min nye bog.

Men det var ikke bare hendes hemmelighed. Det gik som en rød tråd gennem interviewene, at netop nærværet var det største udfordring som mor til mange – men også selve nøglen! Både i forhold til ikke selv at blive stresset og til at nå hele vejen rundt til alle børnenes følelsesmæssige behov.

Under luppen

Det vakte i den grad min nysgerrighed, at jeg forfulgte sammenhængen mellem bevidst nærvær i nuet og det moderne moderskab i mit speciale ”Mindful Mum”.  Der er i dag stor interesse for forskning i mindfulness, som jeg har endevendt – og kort fortalt er der virkelig noget om snakken.

Når du er bevidst nærværende i nuet, reduceres dit stressniveau markant med det samme – dit krop zapper simpelthen fra det sympatiske til det parasympatiske nervesystem – så du går fra stress til afslapning. Havde man skannet din hjerne, ville der også ses øget aktivitet i de områder der har med beslutningstagning, opmærksomhed samt integration af motivation og motorisk kontrol at gøre.

Efter bare otte uger med øvelser i bevidst nærvær en halv time om dagen, ser man varige ændringer i selve hjernen! De områder, der bliver aktiveret, når du øver dig i bevidst nærvær vokser. Der dannes nye hjerneceller på disse områder. Man kan sige, at det går fra at være stier til motorveje. Det bliver lettere og lettere for dig at logge ind i det bevidste nærvær i nuet.

Wauw-effekt

Det måske allermest spændende er, hvad bevidst nærvær i nuet kan gøre for din måde at håndtere tanker og følelser på. Der sker nemlig noget afgørende med din tilgang både til dig selv og andre mennesker ved dette her.

Når du bliver mere nærværende, får du dels en ny måde at forholde dig til dine tanker og følelser på i situationerne. Du bliver mere fleksibel og robust under stress. Og ikke mindst sker der det fascinerende, at når du bliver bedre til at tune ind på dig selv – bliver du også bedre til at tune ind på andre.

Du får simpelthen en stærkere empati og evne til at læse den andens intention. Som mor er det en fantastisk vigtig evne – der blandt andet betyder meget for vores børns selvværd. Med sin kvindelige intuition havde mødrene fundet nærværets nøgle – som forskerne mere og mere får øjnene op for.  Er den også blevet din?

Ugens stress-killer

• Tag 10 dybe indåndinger
• Mærk dine fødder mod gulvet
• Vær åben med alle dine sanser
• Betragt dine tanker og følelser
• Accepter situationen og hvordan du har det
• Husk at du ikke ER dine tanker og følelser, men at du HAR dem
• Vend igen og igen tilbage til denne tilstand

Psst!

Lad dig ikke afskrække af, at det kan være lidt uvant i starten. Du kan føle en vis rastløshed eller irritation i begyndelsen. Men bare rolig. Du kommer til at blive vild med det! Så bliv ved! Dine børn vil elske dig for det.

Har du selv oplevet situationer, hvor nærværet har været en nøgle? Eller omvendt – hvor du tænker, nærværet vil gøre en forskel? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Evas egen hjemmeside her. Se Evas bog, DrømmemorEffekten, her.

No related posts.

Hvis du er en smule som mig, så har du måske oplevet den her situation som selvstændig arbejdende karrieremor: 

Du går stille og roligt og tusser rundt med jobbet, åbner en mail, drikker lidt kaffe, tjekker dagens opgaver ud og pludselig, som et lyn fra en klar himmel, er det som om, der bliver slået en kontakt til inde i din hjerne. Klik!

Og ud af den blå luft begynder tankerne at komme væltende. Ikke de der dejlige: ”Ih, gad vide, hvad jeg skal lave, når jeg får fri”-tanker, ”hvad mon jeg skal kreere til aftensmad, lege med ungerne på gulvet – skal vi bygge duplobondegård eller falckstation”. Nej, det er de der satans og mange andre Kaptajn Haddoc bandeord’s tanker, der aldeles ikke gør et godt psykisk arbejdsmiljø oppe i din hjerne.

Alle frygttankerne om, om det nu er ”godt nok”, om du nu ”gør nok”, om du nu ”kan leve af det”, om det ”hele” nok skal gå. Og det interessante ved de her tanker er jo netop, at det er spørgsmål, der fuldstændigt ubamhjertigt pisker rundt på må og få, og som hjernen et eller andet sted har besvaret for dig på forhånd – eller det er i hvert tilfælde DET du reagerer på – og nemlig ikke spørgsmålene.

Så nej, din hjerne reagerer på, at du tror, at du ikke gør tingene ”godt nok”, at det ”hele” ikke nok skal gå osv. Hjernen har allerede udstukket SIN sandhed om DIN virkelighed, og så går hele kroppens apparat i gang. Du får tankerne – bevidste og ubevidste kører de dig rundt i manegen. Tankerne udløser følelserne af uro, utryghed, angst, frygt, ked af det, måske endda vrede. Du mærker det i kroppen, hjertet begynder at slå hurtigere, hænderne bliver fugtigt, hovedpinen presser på, struben snører sig sammen.

Og så kommer vi til den sjove del, nemlig din adfærd, for hvad er menneskets ganske logiske copingstrategi i denne ”Hjernen løber af med dig”-leg? Det er nemlig at arbejde endnu hårdere, knokle R**** ud af bukserne, gi’ den gas, tage computeren med hjem fra jobbet osv. Osv. Osv.

Og et eller andet sted, er selve strategien jo ganske god og fornuftig, hvis ellers din hjerne havde ret.

Men har den det?

For hvis jeg kigger på, hvor meget min hjerne og mine tanker kan løbe om hjørner med mig, fuldstændig ubevidst, så skal jeg ellers lige hilse og sige, at nej, det har den sgu godt nok ikke. Men jeg opdager det kun, hvis jeg rent faktisk tør at kigge på alle tankerne, alle spørgsmålene. Og gør jeg det, hvis jeg automatisk knokler endnu mere på? Nej vel! Og nu til 64.000,- spørgsmålet!

Hvad tror du, der er bedst for dig selv i det lange løb?

Det har jeg fundet ud af, og tak for det. For selvom sådan en ”kærligheds-undervisende-tanke-nuancerings-lady” som mig ellers er rigtig god til både at strukturere min tid, prioritere den og alle de andre kompetencer, det kræver, hvis man som selvstændig vil frem her i livet, så er de her tanker faktisk SÅ belastende, at de også løber om hjørner med mig og har gjort det nu i en længere periode. Og min copingstrategi var nøjagtig den samme, nemlig at arbejde hårdere.

Blev det bedre? Tja, jeg fik da lidt mere fra hånden.

Kunne jeg mærke det på bundlinien? Ja, det kunne jeg faktisk.

Forsvandt tankerne, fordi jeg arbejde hårdere? Nej, egentligt ikke (og det var vel faktisk pointen!)

Blev jeg et mere rart menneske? Nej, det tror jeg så egentligt ikke, jeg gjorde!

Kom jeg til bunds i bunkerne? Øh… Nej!

Fint – så hvad så? Tja… Min erfaring siger mig, at jo mindre fritid jo mere arbejde, jo flere opgaver påtager jeg mig, jo mere travlt får jeg, jo mere struktureret skal jeg være, og jo flere opgaver får jeg også tilbudt (og fint nok, hvis jeg havde flere ansatte, men det har jeg ikke) og de der trælse tanker – de blev sgu ved med at komme!

Så hvis du nu er lidt ligesom mig, som jeg startede med at skrive, så kender du måske karrussellen. Jeg gør – og jeg er stået af. For dælme om jeg gider – ellers tak. Og de der tanker, tja, de kommer stadig, det kan jeg nok ikke gøre så meget ved. Men jeg kan hoppe med på legen, fodre frygten, eller jeg kan se det som et tegn på, at nu er det vist tid til selvforkælelse og hygge.

Kender du til det med, at uhensigtsmæssige tanker ”overtager” dit system? Hvad gør du, når det sker? Og hvad gør du for at undgå, at det sker? Skriv meget gerne en kommentar…

Besøg Majs egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Når nybagte boller bare ikke er nok

Jeg. Er. Dårlig. Til. At. Lade. Op. Så er det skrevet, hudløst ærligt og til stor irritation for mig selv. For jeg ønsker virkelig at blive bedre til at prioritere tid til mig selv og fylde mig selv op med overskud … og øver mig!

Faktisk misunder jeg (på den positive måde) de kvinder, der som det mest naturlige i verden altid får sneget tid til en bunke dameblad ind, et langt karbad, en gåtur alene ved stranden, en stille yoga-oplevelse eller det, der er bedre.

Måske overvurderer jeg antallet, men jeg ved, de findes derude. Jeg kender endda et par af dem. Heldigvis. Men jeg har altså selv, indrømmet, meget at lære om de der små nærende pauser i hverdagen, der gør hele forskellen – selv om jeg er blevet bedre:

Jeg kan huske, da mine børn var mindre, og jeg bare drømte om at drikke en hel kop kaffe – eller tisse helt uden forstyrrelser. På de punkter er det blevet bedre i dag (selvom jeg nu mest er til halvkold kaffe … en små-børns-souvenir).

Noget af det, der hjælper sådan en som mig, der ikke naturligt hengiver sig til stor-nydelse, er indsigten i, at:

* lade-op-tid ikke behøver at foregå alene, men sagtens kan foregå sammen med andre eller min familie

* lade-op-tid godt kan være de 10 minutter, det taget at gå et sted hen – hvis jeg mærker naturen, trækker vejret langsomt og lader tankerne flyve

* lade-op-tid også kan være at arbejde i efterårsferien, men få sin mor på besøg, så morgnerne kan nydes lidt længere

Derfor handler lade-op-tid for mig – lige der hvor jeg er i mit liv lige nu – om at huske at gribe de øjeblikke, der faktisk er masser af, hvis jeg stiller mindre krav til dem (her skulle nok stå “til mig selv”, uh de indrømmelser).

Så – plug in. Uanset om du har efterårsferie eller ej.

Hvordan lader du op? Afsætter du tid til dig selv – og hvordan bruger du den? Hvad virker for dig, og hvad virker ikke? Skriv meget gerne en kommentar…

Besøg Lines egen hjemmeside her.

No related posts.

”Mor, du skal lytte,” lød det pludselig lettere anklagende, og jeg blev kastet tilbage til her og nu.

Kender du det?

Et af problemerne med arbejds- og familielivsbalance, måske især for selvstændige kvinder, er vores evne til at være i NU’et. Eller rettere, vores manglende evne til at være i NU’et – og i stedet være i computeren, ved næste møde, ved morgendagens program, ved brevet fra banken eller hvad det måtte være. Faktisk er de fleste af os nemlig utrolig dygtige til at være i fremtiden – i den tid, der styres af forhåbninger, kalendere, forventninger, frygt, når’er og hvis’er  – og ofte af alt andet end her og nu realiteterne. Faktisk er de fleste af os så gode til at være 10 skridt foran i livet – på arbejdet, med børnene, ferien og manden – at vi glemmer både at trække vejret, nyde det vi har skabt omkring os og mærke efter, om der er balance og ro helt ind i cellerne.

At ønske sig et andet sted hen

Det er jo ikke noget nyt; det der med at ønske sig eller tænke sig et andet sted hen. Det stammer bl.a. fra vores godt og vel hundredårige historie som lønmodtagersamfund. Man gik på arbejde for at kunne lave noget andet i fritiden – i fremtiden. Det stammer også, primært for kvinder, fra vores tusindårige kulturelle historie som housemanagers; her skulle kvinder følge med årstidens gøremål og hele tiden være lidt foran for at være til tiden – så at sige.

At ønske sig et andet sted hen, se og tænke over fremtiden – begge dele er ligeledes en af vores særegne karakteristikker som menneske. Og det er sådan set positivt, fordi det gør det muligt for os at flytte os; at skabe forandring, velstand og udvikling. Denne evne er i høj grad dét, selvstændige kvinder bruger som drivkraft; at ville skabe, bidrage, finde mening, frihed, overflod osv. for os selv, vores familier og for andre. Og det er godt. Hvis jeg ikke havde kunnet forestille mig en fremtid med plads til familien, en bolig der kombinere land og by eller en bog med mit navn på hylden, havde jeg heller ikke kunnet skabe det.

At være i nu’et

Alligevel er der noget, vi misser, når vi hele tiden er i fremtiden, i computeren, rundt om hjørnet – eller hvor vores opmærksomhed nu er gået på vandring. Det er:

1. Den følelse af nærvær og ro, der kun opleves i NU’et
2. Helt ind på celleplanet at være i vores liv
3. At følge livets flow og dermed opleve intuitiv inspiration
4. Legen, humoren og letheden, der gør livet grønnere og skønnere.

I sidste ende kan netop disse punkter forhindre os i at føle BALANCE og ARBEJDS- OG FAMILIELIVSBALANCE. Vi må være i NU’et for at finde ind til, hvem vi er, hvad vi er, hvad vi har lyst til og kan bidrage med her i verden. Vi må også være i NU’et for virkelige at kunne bidrage og opleve livet som medspiller i stedet for som publikum i ens eget livsskuespil. Faktisk kan man sige, at vi risikere at misse selve livet og alt, hvad det har givet os og giver os, hvis vi hele tiden er i fremtiden.

Hvorfor er det så svært?

Det er bare tit uendelig svært. Fordi vore tanker går på pilgrimsvandring, på søndagsshopping og har som natur at teste os. Hvorfor? Måske fordi tankens kraft som bekendt kan flytte bjerge – hvis den er stærk nok! Men at gøre tanken stærk nok kræver udholdenhed, styrke, øvelse og tålmodighed. Og tanken er vejen til at kunne være i NU’et i stedet for i fremtiden. Eller retter, tanken er den, vi må tæmme og forstå for at kunne stilne den og stoppe den fra at styre vores liv. I stedet må vi mærke vore kroppe. Det er svært, men ikke umuligt. Måske ”bare” en udfordring skabt af evolutionen, så hvem som helst ikke kan misbruge tankens kraft? Eller en menneskelig skolelektion skabt for at gøre den menneskelige rejse lidt sjovere og mere udfordrende. Hvem ved?!

Øvelse gør mester

Er det så ikke unfair at ønske at være i NU’et i stedet for i fremtiden, når den menneskelige tankes natur er at gå på vandring i alle verdenshjørner? Tja, måske, men øvelse GØR mester, og derfor er vejen frem at kunne være i NU’et i små øjeblikke, dernæst længere øjeblikke og så i hele lege-med-lego-seancer eksempelvis. Og den bedste vej til at øve sig i det er, hvad enten det er sammen med din familie eller dine kunder/ kollegaer, at beskæftige sig med noget, du synes er sjovt, spændende eller positivt udfordrende. Når du pludselig opdager, at du ikke tænker på ”hvad mangler der i køleskabet” eller andre fremtidsting, men glemmer tid og sted, så er NU’et i dig og ikke udenfor. Og kan du med din familie, så kan du også gøre det med dine kolleger, medarbejdere og partnere – eller omvendt. Samme teknik som du lærer at mestre ét sted, kan du overføre til andre situationer, og – som konsekvens – få mere nærvær, mere flow og intuitiv guidning i hele dit liv. Og dermed mere balance – for ofte sidder følelsen af balance i netop dét, at vi føler ro, flow og glæde netop nu! Vigtigst er dog at huske, at det er en proces – og ikke en eksamensopgave.

Har du også nogen gange svært ved at være 100 % til stede i nuet? I hvilke situationer er det typisk? Hvis der er et mønster? Hvad gør du for at øge dit nærvær og være til stede i nu’et? Skriv gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Ninas egen hjemmeside her. Se Ninas bog: Den gode barsel her.

Relaterede artikler:

1. Hvis du gør de samme, som du altid har gjort…

Vi mødre vil egentligt gerne have det sådan, at der skal være orden i tingene, og at det meste skal være sådan ”Allround” perfekt (jaja, der skal nok sidde en enkelt helligmås, som lige nu tænker, næ nej ikke mig!). Men som kvinder ligger det helt automatisk i vores natur, at vi rigtig gerne vil have ,at alle er glade, og at tingene ”falder i hak”, og kan vi på nogen måde påvirke det, så forsøger vi helt automatisk.

En stor del af den kvindelige kerne og feminine essens baseres nemlig på glæde, flow, nuet, hygge, dejlighed, sanselighed etc. Så når tingene ikke er sådan, så optimerer vi. Eller vi forsøger i det mindste, så vi kan nå hen i den tilstand. Og rigtig, rigtig godt så langt!

Nogle gange kan jeg komme helt i tvivl om, om ilden nogensinde var blevet opfundet, hvis der ikke havde været en ”optimerende” mor i klippehulen, som havde klaget over frysende børn, eller at det var skidekoldt at dyrke sex, når gedeskindet konstant røg af under akten og den bare mås stak udenfor!

Problemet er jo bare, at når vi konstant optimerer med hovedet under armen, så får vi hulans travlt, hele tiden. Også i vores virksomhed, og i vores hjem, og med vores mænd, og med os selv, og med vores…. Og optimerings-ideerne kommer ofte sådan ud af den blå luft, og i mange tilfælde sker der det, at vi lige skal fixe det. Gerne nu. Og specielt, når man arbejder med det, man elsker. Så er der ofte åbnet op til det kreative center, og så kommer ideerne nogle gange i sådan en fast, at man kan blive helt stresset af det!

Men måske, kan det være en tanke værd, at stoppe op i processen, skrive ideen ned på en ”Post-it”, og gå videre i dagens arbejde. Ellers vil du konstant blive forstyrret af ting ”du lige skal nå” inden du kan komme videre med den opgave, du rent faktisk sad med…. Og så har du travlt.

Derhjemme kan du med fordel vælge dine kampe, så du sætter tingene i system og prioriter dem. Hvad er EGENTLIGT vigtigt at få snakket med manden om? Og skal det så ikke have den opmærksomhed, som det faktisk fortjener og dermed en aften, hvor I får snakket det til bunds? Hvad er EGENTLIGT vigtigt at få lavet i dag på dit lille kontor, og kan du så få lukket facebook og email programmet ned, få sat dit minutur, så du arbejder med en tidsfrist (prøv nu bare og se, hvad der sker), så du går fra at have travlt til at være produktiv.

At være produktiv og droppe travlheden er enhver karrieremors bedste redskab. Produktivitet er langt bedre end travlhed, så hvordan kan du optimere på din produktivitet, når vi nu alligevel er i gang med optimering?

Personligt starter jeg dagen med den sværeste opgave, og så samler jeg alle opgaver i klynger. Jeg har en skrivedag, hvor jeg laver artikler, klummer, lægger indlæg op på mit site. Jeg har en hel formiddag, hvor jeg besvarer brevkassespørgsmål, og får sendt dem afsted. Klienterne samler jeg altid i klynger. For når jeg først er i gang med en arbejdsopgave og kommer i flow, så kan jeg lige så godt blive ved med at skrive, rådgive etc. Det tager omkring 30 minutter at komme helt, opslugt og nærværende ind i den opgave, du er i gang med – OGSÅ sexen derhjemme (ja, det har du bemærket ikke?).

Jo mere jeg optimerer på den måde, jo mere produktiv bliver jeg, og som dug for solen, forsvinder min travlhed og småstress – og så er der tid til at være mor, når jeg har fri, være kæreste, gå i haven, bage brød og alt det andet der giver mit liv kvalitet.

Så når folk falder på halen og taber kæben over, hvor meget jeg rent faktisk når i løbet af en dag, eller hvor meget jeg får produceret, så får de denne opskrift serveret.

Nu er den din, god fornøjelse!

Kan du nikke genkendende til noget af det, Maj skriver? Hvilket? Har du en strategi for at bruge din tid så effektivt som muligt? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Majs egen hjemmeside her.

Relaterede artikler:

1. Derfor inspirerer Pernille Aalund mig